Lokalhistorikeren Arthur Fang skriver den 10. februar 1907 en artikel i "Illustreret Tidende" om kildehuset og om kildens historie.

Det meste af kildens historie er vist kommet med, men man nu undre sig lidt over, at Arthur Fang ikke med et eneste ord nævner den sodavandsfabrik, som siden 1876 var etableret på stedet, og som er beskrevet nedenfor - dens eksistens er dog en kendsgerning på tidspunktet.

Du kan læse artiklen her:

side 0253

side 0254

Jacob Kornerup poserer ved sit monument for kilden.

Det er svært at forestille sig andet end at de to billeder er taget i fortsættelse af hinanden. Kornerup var trods alt 81 år gammel på tidspunktet, så det var næppe hver dag han bevægede sig til stedet.

I 1860/70'erne måtte Roskildes indbyggere konstatere, at vandet fra byens brønde blev af en stadig ringere kvalitet. Byrådet tog bestik af situationen, og etablerede et vandværk på hjørnet af den nuværende Helligkorsvej og Byvolden, og det stod færdigt i 1880. ( det er de bygninger, som vi i dag kender som spillestedet Gimle)

Inden da - i 1876 - så konditor Pozzi en forretningsmæssig mulighed for at etablere en mineralvands/sodavandsbrik ved Hellig Kors Kilde, og med skiftende ejere fungerede denne sandsynligvis helt frem til tæt på 1920, hvor bygningerne på stedet måtte nedrives for at give plads til etableringen af den nuværende Helligkorsvej.

Den sidste ejer af fabrikken fra 1917 var grosserer Becken, som siden 1913 havde ejet "Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalt", så der var reelt tale om en virksomhedsovertagelse med "Maglekilde" som den fortsættende virksomhed i løbet af få år.

I starten fra 1876 kom vandet til sodavandsfabrikken direkte fra kilden, men da byens nye vandværk omkring 1886 bogstaveligt talt tørlagde kilden, måtte produktionen fortsætte med vand fra vandværket.

Når vi i dag ser tilbage på Pozzi's projekt, forekommer det noget dristigt, for "alle" vidste at et vandværk var på vej, men han så åbenbart rigtigt, for han udviklede sin sodavandsfabrik i en tid, hvor "vand med brus" var noget relativt nyt - og at han så måtte bruge vand fra vandværket ændrede ikke noget.

Du kan læse hele historien om "Hellig Kors Kilde - konditor Pozzi og sodavandsfabrikken" her

og som et kuriosum får du også at vide, hvordan man så sent som omkring 1927 stadig kunne købe sodavand fra "Helligkorskilde" !

Ideen med at sælge kildevand til forbrugerne var ikke ny.

I Rundetårns arkiv findes et udklip fra Berlingske Tidende, hvor en driftig forretningsmand indrykkede en annonce i 1847, hvor han udbyder kildevand fra en lille pavillon ved Rundetårn med en skønnet pris på ikke over en skilling, hvis der kommer det tilstrækkelige antal abonnenter.

Ifølge Arthur Fang blev pavillonen opført allerede i 1847

Historien fortæller, at kong Frederik den 4. blev syg i 1729, og hans livlæger stod magtesløse, men foreslog dog at man kunne prøve vandet fra Hellig Kors kilde.

"Miraklet" indtraf, og kongen blev rask, men dog ikke mere end at han døde i 1730. Det vides, at det brøndvand man havde i København på tidspunktet ikke var specielt godt, og derfor har kongen utvivlsomt haft godt af noget rent kildevand, men i det lange løb er der vel grænser for vands ligefrem helbredende kraft !

Hoffet fortsatte med at hente vand i tøndevis et par gange om ugen - også til efterkommerne af Frederik den 4. -  og omkostningerne hertil fremgår i mange år af hoffets rengskabspapirer.

Det var Frederik den 4.'s søn, Christian den 6. der fik organiseret kildens omgivelser lidt mere praktisk end tidligere. Han lod først opføre et skur over kildens udspring for at skærme det gode vand, og ved siden af dette lod han bygge et "tappehus", og endelig opførte han omkring 1740 et bindingsværkshus med stråtag lige overfor kilden.

I huset boede en kongelig opsynsmand, som dels skulle se efter kilden, og dels skulle hjælpe den kongelige kusk med aftapningen og med læsningen af vognen.

Dette hus stod helt frem til 1920.

Der blev hentet vand til hoffet helt frem til 1840'erne.

På Marmillods kort fra 1765 ser vi tydeligt placeringen af det, som dengang blev kaldt "Kongens Kilde" - uden at man dog havde glemt det oprindelige navn Hellig Kors Kilde.

Støden er kun begrænset bebygget og ender i "ingenting" - det som senere skulle blive til Helligkorsvej.

I tiden har der altså kun været en mere eller mindre fremkommelig sti, så det har ikke været uden besværligheder at nå frem til kilden.

Monumentet for Hellig Kors Kilde er bygget af kildekalk, også kaldet frådsten.

Kildekalk var tilgængeligt i stort omfang i Roskilde, netop fordi der er så mange kilder.

Historien er den, at når kildevandet bryder frem og kommer i kontakt med luftens ilt, udfældes kalken i kildevandet, og det afsættes i flager i omgivelserne.

Denne proces har fundet sted "altid", men ikke mindst i perioden 6000-3000 f.Kr., og det har så gennem årene aflejret op til  metertykke lag af kildekalk ved kilderne - f.eks ved Maglekilde, hvor der i 1000-1100'tallet var et egentligt stenbrud.

Da kirkebyggeriet tog fart i 1000-1100'tallet,  var der behov for egnede byggematerialer. I Roskilde er der bygget hele 12 kirker af kildekalk.

Kildekalken er tilpas blød sålænge den ligger i det fugtige område omkring kilden, og den kan derfor udskæres med knive, økser og save, men når den tørrer, bliver det til et glimrende bygningsmateriale.

I ugeavisen Paperboy skrev cand.mag. Per Steenholdt i november 2016 om frådsten i byens byggerier, og en illustration viser meget tydeligt hvordan materialet er flaget og fremstår som et naturmateriale.

Du kan læse artiklen her.

Det andet nærbillede af frådstenene viser en anden karakteristisk ting, nemlig at diverse blade m.v. ofte har givet aftryk i materialet.

Kildekalken blev senere afløst af mursten, men kildekalken står fortsat i bygningsværker mange steder i byen.

Som et meget kendt eksempel kan nævnes "Absalonsbuen", som forbinder Domkirken og Palæet. Den er ganske vist bygget i 1200'tallet, så uagtet navnet, har Absalon næppe set værket. Til gengæld er det meget sandsynligt, at kildekalken - eller frådstenene om man vil - er genbrugsmateriale fra den kirke der tidligere lå på samme sted - så det holder altså fortsat til vind og vejr !

Det er uklart om monumentet for Hellig Kors Kilde også er bygget op af genbrugsmaterialer, eller om det i 1906 lykkedes at finde et sted, hvor nye kildekalkssten kunne udskæres, men det står ihvert fald klart, at monumentet efterhånden trænger til en alvorlig istandsættelse.