Hellig kors Kilde

Hellig Kors Kilde

Foto KB 2015

På Helligkorsvej - lige overfor Kildegården - står et monument over det, som vel nok er Roskildes mest berømte kilde, nemlig Hellig Kors Kilde.


Den var kendt for sin helbredende kraft, som er beskrevet tilbage i 1650'erne , og da Kong Frederik den 4. i 1729 blev ramt af sygdom, som livlægerne stod magtesløse overfor, blev kildevand fra Hellig Kors Kilde bragt til hoffet, og det gjorde ham rask !


Det gjorde Hellig Kors Kilde til "Kongelig Hofleverandør" - ikke bare til kong Frederik den 4., for leverancerne fortsatte helt frem til kong Christian den 8., men det blev også på den tid - sidst i 1840'erne - at det ophørte.


Uagtet det lod kilden naturligvis fortsat sit vand flyde, og driftige forretningsfolk overtog geschæften i 1847, så man kunne købe kildevandet i København, dog kun ganske kortvarigt.  Senere  - i 1876 -  blev vandet fra kilden igen udnyttet til en mineralvands/sodavandsfabrik- men det fik sine problemer, da Roskilde fik sit vandværk i 1880, og omkring 1886 var det definitivt slut. Vandværkets sugeledninger blev ført frem til både Hellig Kors Kilde og Højbrøndskilden, og de var ganske effektive, så kilderne holdt op med at springe. Det stoppede dog ikke sodavandsfabrikationen, men nu kom vandet fra det nærliggende vandværk.


I 1906 besluttede byrådet, at der skulle rejses et monument på stedet, hvor den hellige kilde havde været, og det monument vi kender i dag - bortset fra et gitter omkring kummen -  så dagens lys. Det var professor Jacob Kornerup, der tegnede monumentet.


I dag er det sådan, at det vand som løber ud af det lille løvehoved, er vandværksvand - men der er håb forude.


Efter at man i mange år har troet, at kilden var tørlagt, så viser det sig nu, at det ikke er tilfældet.


For nogle år siden fik man problemer med indsivende vand i kælderen i den rødstensejendom, som ligger lige bag ved monumentet. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at kilden havde fået nyt liv.


Til venstre, bag ved monumentet, ligger der en lille brønd, som igen er blevet lukket forsvarligt, men kilden er der, og den dag hvor det bliver muligt at få monumentet restaureret, vil det altså være muligt også at få tilført vand fra den gamle kilde.

I 2015/2016 optog Kanal Roskilde tre udsendelser, hvor Lotte Fang viste rundt til  byens kilder - herunder Hellig Kors Kilde -  også i en årrække kendt som "Kongens Kilde"


Denne del af udsendelsen har en varighed af ca. 11 minutter, og der fortælles bl.a. om den tid, hvor kilden var "Kongelig Hofleverandør" og der gives en opskrift på, hvordan man kan få glæde af det hellige vand.


Se udsendelsen her

Foto Lokalhistorisk Arkiv ukendt datering - men efter 1906

Kildehuset overfor Hellig Kors Kilde nedrevet 1920

                                   Foto Lokalhistorisk Arkiv ukendt datering

Kildehuset og sodavandsfabrikken overfor Hellig Kors Kilde nedrevet 1920

Foto Lokalhistorisk Arkiv ukendt datering omkring 1900

Lokalhistorikeren Arthur Fang skriver den 10. februar 1907 en artikel i "Illustreret Tidende" om kildehuset og om kildens historie.


Det meste af kildens historie er vist kommet med, men man nu undre sig lidt over, at Arthur Fang ikke med et eneste ord nævner den sodavandsfabrik, som siden 1876 var etableret på stedet, og som er beskrevet nedenfor - dens eksistens er dog en kendsgerning på tidspunktet.


Du kan læse artiklen her:


side 0253


side 0254



Foto Lokalhistorisk Arkiv - Jacob Kornerup i  1906

Jacob Kornerup poserer ved sit monument for kilden.


Det er svært at forestille sig andet end at de to billeder er taget i fortsættelse af hinanden. Kornerup var trods alt 81 år gammel på tidspunktet, så det var næppe hver dag han bevægede sig til stedet.



Roskildes vejviser 1894/95

I 1860/70'erne måtte Roskildes indbyggere konstatere, at vandet fra byens brønde blev af en stadig ringere kvalitet. Byrådet tog bestik af situationen, og etablerede et vandværk på hjørnet af den nuværende Helligkorsvej og Byvolden, og det stod færdigt i 1880. ( det er de bygninger, som vi i dag kender som spillestedet Gimle)


Inden da - i 1876 - så konditor Pozzi en forretningsmæssig mulighed for at etablere en mineralvands/sodavandsbrik ved Hellig Kors Kilde, og med skiftende ejere fungerede denne sandsynligvis helt frem til tæt på 1920, hvor bygningerne på stedet måtte nedrives for at give plads til etableringen af den nuværende Helligkorsvej.


Den sidste ejer af fabrikken fra 1917 var grosserer Becken, som siden 1913 havde ejet "Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalt", så der var reelt tale om en virksomhedsovertagelse med "Maglekilde" som den fortsættende virksomhed i løbet af få år.


I starten fra 1876 kom vandet til sodavandsfabrikken direkte fra kilden, men da byens nye vandværk omkring 1886 bogstaveligt talt tørlagde kilden, måtte produktionen fortsætte med vand fra vandværket.


Når vi i dag ser tilbage på Pozzi's projekt, forekommer det noget dristigt, for "alle" vidste at et vandværk var på vej, men han så åbenbart rigtigt, for han udviklede sin sodavandsfabrik i en tid, hvor "vand med brus" var noget relativt nyt - og at han så måtte bruge vand fra vandværket ændrede ikke noget.


Du kan læse hele historien om "Hellig Kors Kilde - konditor Pozzi og sodavandsfabrikken" her

og som et kuriosum får du også at vide, hvordan man så sent som omkring 1927 stadig kunne købe sodavand fra "Helligkorskilde" !




Original sifon-flaske tilhørende Uffe Rahbek, som også har stillet sit foto til rådighed

Ideen med at sælge kildevand til forbrugerne var ikke ny.

I Rundetårns arkiv findes et udklip fra Berlingske Tidende, hvor en driftig forretningsmand indrykkede en annonce i 1847, hvor han udbyder kildevand fra en lille pavillon ved Rundetårn med en skønnet pris på ikke over en skilling, hvis der kommer det tilstrækkelige antal abonnenter.


Ifølge Arthur Fang blev pavillonen opført allerede i 1847

Wikimedia Commons - Kong Frederik den 4.   (1671-1730) 

Historien fortæller, at kong Frederik den 4. blev syg i 1729, og hans livlæger stod magtesløse, men foreslog dog at man kunne prøve vandet fra Hellig Kors kilde.


"Miraklet" indtraf, og kongen blev rask, men dog ikke mere end at han døde i 1730. Det vides, at det brøndvand man havde i København på tidspunktet ikke var specielt godt, og derfor har kongen utvivlsomt haft godt af noget rent kildevand, men i det lange løb er der vel grænser for vands ligefrem helbredende kraft !


Hoffet fortsatte med at hente vand i tøndevis et par gange om ugen - også til efterkommerne af Frederik den 4. -  og omkostningerne hertil fremgår i mange år af hoffets rengskabspapirer.


Det var Frederik den 4.'s søn, Christian den 6. der fik organiseret kildens omgivelser lidt mere praktisk end tidligere. Han lod først opføre et skur over kildens udspring for at skærme det gode vand, og ved siden af dette lod han bygge et "tappehus", og endelig opførte han omkring 1740 et bindingsværkshus med stråtag lige overfor kilden.


I huset boede en kongelig opsynsmand, som dels skulle se efter kilden, og dels skulle hjælpe den kongelige kusk med aftapningen og med læsningen af vognen.


Dette hus stod helt frem til 1920.


Der blev hentet vand til hoffet helt frem til 1840'erne.


Udsnit af kort udfærdiget af Marmillod 1765

På Marmillods kort fra 1765 ser vi tydeligt placeringen af det, som dengang blev kaldt "Kongens Kilde" - uden at man dog havde glemt det oprindelige navn Hellig Kors Kilde.


Støden er kun begrænset bebygget og ender i "ingenting" - det som senere skulle blive til Helligkorsvej.


I tiden har der altså kun været en mere eller mindre fremkommelig sti, så det har ikke været uden besværligheder at nå frem til kilden.

Monumentet for Hellig Kors Kilde er bygget af kildekalk, også kaldet frådsten.


Kildekalk var tilgængeligt i stort omfang i Roskilde, netop fordi der er så mange kilder.


Historien er den, at når kildevandet bryder frem og kommer i kontakt med luftens ilt, udfældes kalken i kildevandet, og det afsættes i flager i omgivelserne.


Denne proces har fundet sted "altid", men ikke mindst i perioden 6000-3000 f.Kr., og det har så gennem årene aflejret op til  metertykke lag af kildekalk ved kilderne - f.eks ved Maglekilde, hvor der i 1000-1100'tallet var et egentligt stenbrud.


Da kirkebyggeriet tog fart i 1000-1100'tallet,  var der behov for egnede byggematerialer. I Roskilde er der bygget hele 12 kirker af kildekalk.

Kildekalken er tilpas blød sålænge den ligger i det fugtige område omkring kilden, og den kan derfor udskæres med knive, økser og save, men når den tørrer, bliver det til et glimrende bygningsmateriale.


I ugeavisen Paperboy skrev cand.mag. Per Steenholdt i november 2016 om frådsten i byens byggerier, og en illustration viser meget tydeligt hvordan materialet er flaget og fremstår som et naturmateriale.

Du kan læse artiklen her.


Det andet nærbillede af frådstenene viser en anden karakteristisk ting, nemlig at diverse blade m.v. ofte har givet aftryk i materialet.


Kildekalken blev senere afløst af mursten, men kildekalken står fortsat i bygningsværker mange steder i byen.


Som et meget kendt eksempel kan nævnes "Absalonsbuen", som forbinder Domkirken og Palæet. Den er ganske vist bygget i 1200'tallet, så uagtet navnet, har Absalon næppe set værket. Til gengæld er det meget sandsynligt, at kildekalken - eller frådstenene om man vil - er genbrugsmateriale fra den kirke der tidligere lå på samme sted - så det holder altså fortsat til vind og vejr !


Det er uklart om monumentet for Hellig Kors Kilde også er bygget op af genbrugsmaterialer, eller om det i 1906 lykkedes at finde et sted, hvor nye kildekalkssten kunne udskæres, men det står ihvert fald klart, at monumentet efterhånden trænger til en alvorlig istandsættelse.

Lokalhistorik Arkiv - Hude - omkr. 1900

Foto Per Steenholdt - bemærk kalkflagerne

Foto Helle Andresen - bemærk bladaftryk

I maj 2023 blev bogen "Kildernes By - Roskilde" med undertitlen "Kilder og kildekraft" udgivet. ( ISBN 978-87-972180-4-4)


Bogen sammenfatter og opdaterer fornemt hvad tidligere lokalhistorikere - ikke mindst Arthur Fang og hans datter Lotte Fang - har skrevet i forskellige publikationer om kilderne.

Møllerne, som blev skabt til at udnytte vandkraften, og deres betydning, har i væsentligt mindre omfang været beskrevet tidligere, men bogens forfattere råder nu bod på dette med en fyldig beskrivelse i en fin sammenhæng med beskrivelsen af kilderne.

Der er yderligere tilføjet afsnit om kildernes og møllernes betydning som inspiration for litteraturen og talrige malerier.


Bogen er det første synlige resultat af et større projekt, hvor Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Rotary Klub arbejder med bevaring og restaurering, dokumentation, revitalisering, adgang til rent drikkevand ved kilderne og endelig formidling af hele historien.


Bogens to forfattere er de lokalhistoriske skribenter fhv. lektor Gorm Bruun Hansen og cand.mag. og journalist Henrik Denman, som er en del af bestyrelsen for Historisk Samfund for Roskilde Amt, som dermed er en del af projektet f.s.v. angår denne bog.


Bogen er således 2023 udgaven af "Historisk Årbog for Roskilde Amt" 


Lotte Fang skrev i 1993 om "Kilder i Roskilde" - kildernes historie og om deres betydning for Roskilde. Dertil en righoldig beskrivelse af den inspiration, som kilderne har været til for flere kunstnere.


Bogen kan fortsat erhverves hos Palle Aagaard, Forlaget ROAS, Roskilde

Veddelev Bygade 65 - 4000 Roskilde - Mobil: 40 11 75 41.

   

Roskilde-egnens Turistforening har på sin hjemmeside ( www.roskildeturist.dk) forslag til ture rundt i Roskildes historiske lokaliteter og bl.a. en tur til de gamle kilder.


Også her har Lotte Fang øst af sin viden, og du kan finde "Kilde-turen" her som PDF-fil, lige til at udskrive og medbringe som guide

I sin bog "Roskilde" ( bind II) udgivet i 1970 omtaler Arthur Fang bl.a. Roskildes mange kilder.


Der er også et en fyldig omtale af Hellig Kors Kilde, som du kan læse her

Foto KB 2015

Omkring 1908 har Johannes Bruun’s Boghandel udgivet et lille hæfte med billeder af nogle af Roskildes kilder og en kort beskrivelse af hver enkelt kilde.

Hæftets format er beskedne 14,5 x 8,5 cm, og er bortset fra for– og bagside i sort/hvidt tryk.

Billederne af kilderne er perforerede i den venstre side, så de har kunnet rives ud af heftet og fungere som postkort, idet de på bagsiden er påtrykt de fornødne informationer hertil.


Du kan se hæftet her