Hestetorvet 1

Hestetorvet 1


(Hestetorvet 1, 1c og  Algade 56)



Foto KB marts 2023

Hjørneejendommen Hestetorvet 1/Algade 56 er en af byens meget markante hjørneejendomme, som har stået der siden 1855/57-  hjørnet blev bygget 1854/55, og fløjen langs Hestetorvet 1856/57 - den 2 etages ejendom langs Algade er dog bygget allerede i 1836.


Oprindeligt har matriklen også omfattet Hestetorvet 3, som blev bygget i årene 1857 og 1859,  men den blev udskilt som en selvstændig ejendom i 1903.


Stueetagen og dele af 1. salen til venstre for porten er i dag indrettet til restaurationsvirksomhed, og til højre for porten er der i kælderlokalet og stueetagen indrettet et butikslokale med indvendig trappe. 

Ejendommen rummer på de øvre etager desuden 15 private lejemål.


Ejendommen incl. 2 mindre bygninger i baggården gennemgik i 1984/86 en betydelig renovering efter flere års forfald.


Der har formentlig været bygget på stedet meget langt tilbage, og man finder på Resens bykort fra 1677 bygninger indtegnet, og via gamle skøder og brandforsikringsprotokoller kan ejerforholden kortlægges helt tilbage til en gang omkring 1740.


De oprindelige ejendomme har givet været lave lerklinede og stråtækte - i hvert fald frem til 1790 hvor en brand lægger stedet øde. Der bliver genopbygget, men disse bygninger erstattes så i 1836 og 1850'erne af de nuværende ejendomme, der helt fra starten har været indrettet til boligudlejning.


Det er også spændende at konstatere, at bygningen ganske enkelt ligger lige ovenpå en del af byens gamle fæstningsværk - Svend Grathes byvold fra omkring år 1150.

Den nuværende restaurationsvirksomhed (2023) er "Mulligans Irish Pub".


Den er en del af en stor nordisk pubkæde med 17 øvrige placeringer i Danmark. Det var i Roskilde at kæden blev etableret i 2013 - dog efter et par års beliggenhed på stedet forinden.

Ifølge markedsføringen er der - udover alt til de tørstige sjæle - lejlighedsvis musikalsk underholdning, mulighed for at danse, og der vises fodbold på storskærm til de fodboldinteresserede.

Fotos fra Mulligans markedsføring

Foto KB marts 2023

Med indgang et par trin ned til den høje kælder til højre for porten, finder man (2023) skønhedsklinikken "Noblesse", som har postadressen Hestetorvet 1C.

Klinikken disponerer yderligere over stueetagen, hvortil der er adgang via en indvendig trappe.


En tilsvarende klinik før "Noblesse" havde navnet "Beauty Line"

Foto KB marts 2023

Udsigten til hjørneejendommen fra selve hestetorvet var uhindret fra tidernes morgen frem til 1961/62, hvor man i den hellige bilismes navn kunne indvie et ny parkeringsareal i 2 plan med tilhørende bygninger ud mod Algade. 

Men tiderne skiftede og fadæsen med at indrette en af byens fineste pladser kun til parkering blev indlysende, og den blev fjernet igen i 1994 - dog fortsat med en bygning til erhverv ud mod Algade.


Billedet viser den korte stund i 1994, hvor nybyggeriet og fritlægningen af torvet stod lige imellem "før og efter" - og tillod et uhindret kig fra vest mod Hestetorvet 1.


Lokalhistoriek Arkiv 1994

Efter en ganske omfattende restaurering af bygningerne i 1984/86 blev den tidligere hoteldrift med værelsesudlejning - som reelt ophørte allerede omkring 1977 - afløst af skiftende restaurationsvirksomheder.


Den sidste hotelvirksomhed var "Olesens Hotel", som blev lukket og afhændet i 1974/75, og den nye ejer åbnede bodegaen "Røde Port", men det skulle kun blive for en meget kort bemærkning, for ejendommen var i forfald og nærmest saneringsmoden, og værelsesudlejningen måtte ophøre efter krav fra kommunen, hvilket førte til en konkurs og et ejerskifte i 1978, hvor den nye ejer foretager nogle nødvendige ombygninger og åbnede "Sir Anthonys Pub".


Siden kommer med års mellemrum nye restauratører med nye navne til det kendte hjørne - omkring 1988 kunne man spise hos "Hereford Steak House", og siden "Elmers Pub" og "Corners Club" frem til omkring 2007, hvor navnet bliver "Kong Alberto" og endelig "Mulligans Irish Pub".

Bygningerne gennemgik en omfattende restaurering i 1984/86.

Ejendommens forfald var så fremskredent, at der måtte opsættes et stillads omkring bygningen for at forhindre at gesimser, tagsten m.v. skulle ramme forbipasserende.


Det var på det tidspunkt tvivlsomt om ejendommen overhovedet kunne bevares, men heldigvis besluttede Roskilde Byråd at lade ejendommen indgå i en saneringsplan og bidrage økonomisk til restaureringen.


Ejendommen fik i det ydre genskabt den originale fugning, og reliefferne med vinrankemotiver, som var placeret i felterne under vinduerne på 1. sal i hjørneejendommen blev ligeledes genskabt. Kun to af disse var intakte, og med dem som udgangspunkt blev nye støbt og opsat.

I det indre blev nogle af de eksisterende lejligheder moderniseret, og der blev yderligere nyindrettet en større lejlighed samt 8 værelser med fælles køkken og bad, som var tiltænkt unge under uddannelse. 


Disse ganske små værelser er dog siden ændret til lidt færre, men stadig små lejligheder.


Foreningen til gamle bygningers bevarelse i Roskilde udpegede i 1987 hædrede ejendommen som "årets hus" i 1987 efter endt restaurering. 

En tilsvarende anerkendelse må rettes til det daværende byråd og arkitekt Claus B. Hansen, som forestod restaureringen.


Illustration fra bygningsbevaringsforeningens årsskrift 1987

tegning/akvarel Victor Weinrich 1946 

I perioden mellem ca. 1953 og 1975 var navnet på hotellet "Olesens Hotel"


Inden da - fra omkring 1943 - var navnet "Missionshotellet", som i 1946 reklamerede med "20 velmonterede værelser med centralvarme og rindende vand".


Der har været missionshoteller over det ganske land fra omkring 1880'erne, og konceptet var fælles morgenandagt, fællesbøn og alkoholforbud. Der findes ingen sådanne i dag, og det er næppe sandsynligt at det var konceptet i Roskilde i 1943.  Navnet henvendte sig nok mere til et publikum, som ikke ønskede at indlogerede sig på et hotel, hvor der kunne rejses tvivl om seriøsiteten.

Noget tyder på at der f.s.v. angår Missionshotellet - ikke mindst i den sidste tid - godt kunne opstå tvivl.


Ifølge bygningsbevaringsforeningens årsskrift 1987 skulle følgende ha' udspillet sig: 

"En indremissionsk dyrlægefrue fra vestjylland, der skulle overnatte på "Missionshotellet", kunne forarget berette om at hun, da hun stod og ventede på at få et værelse, blev klappet i bagdelen, og inviteret ovenpå af en af de mænd, der stod i beværtningen og drak øl"


Det er svært at overse, at denne stil vist heller ikke var helt fremmed for "Olesens Hotel", som i folkemunde ikke sjældent blev til det lidet smigrende "Olesens Bordel". Måske lidt ondsindet og overdrevet, men rygtet ville vide, at hvis man som mand kunne tænke sig lidt kortvarigt kvindeligt selskab, så var man kommet til det rette sted, og man kunne endda være så heldig at den udkårne havde et værelse på stedet.  



I 1902 åbner "Roskilde Afholds & Højskole - Hotel", som dels skilter med at være et afholdshotel og som samtidig beholder lidt af navnet fra den tidligere lejer Roskilde Højskoleforening/Højskolehjemmet.


Det er den lokale afholdsforening der har lejekontrakten, og det er den første bestyrer L.F. Christiansen der etablerer den egentlige hoteldrift og  begynder at annoncere med udlejning af værelser, og hertil en restauration som anbefales til "ærede by- og landboere".


Navnet var at finde på facaden frem til 1941, men eftertiden har dog haft sine tvivl m.h.t. om det virkelig ikke var muligt - i hvert fald i de senere år -  at købe spiritus på stedet uagtet navnet, men som det også er nævnt: "næppe om torsdagen, hvor afholdsforeningens bestyrelse holdt deres ugentlige møde på hotellet".


Afholdsbevægelsen var ret så synlig i Roskilde, hvor der i 1902 foruden Afholdsforeningen for Roskilde og Omegn var yderligere 4 loger med egne mødelokaler og samme mission.


 Det Kgl. Bibliotek  omkring 1910

Udsnit - Det Kgl. Bibliotek  omkring 1910

En lille detalje på billedet fra 1910 påkalder sig opmærksomhed.


Dyrlæge N.C. von Halle skilter meget tydeligt over porten til gården. Han bor privat i ejendommen iflg. vejviseren 1894/95 og ved folketællingen i 1906, men er fraflyttet i 1911.


Det forekommer sandsynligt, at han havde sin dyrlægeklinik i et af de to huse i gården - medmindre selvfølgelig, at han kun tog sig af mindre dyr som kunne bæres op på 1. sal.


Disse huses anvendelse gennem tiderne ses ikke beskrevet, men i nyere tid har der været en lille smedevirksomhed "C.M. Clausens Drejeri", som producerede haner og ventiler til mejerimaskiner.



Roskilde Avis 1922

I 1910'erne og 1920'erne vidner en række avisannoncer om, at der har foregået mange aktiviteter på stedet.


"Roskilde Lysbadeanstalt og Massageklinik" lyder voldsomt i forhold til pladsforholdende, men ved nærmere eftertanke kræver det vel egentlig kun plads til en massagebriks og en "højfjeldssol" anno 1920.


I praksis har der foregået udlejning af relativt små værelser til mindre krævende virksomheder. Der ses bl.a. annoncering om hygiejnisk fodpleje med dampansigtsbade og Manicure i 1929, og der har også været en lille systue, en virksomhed med "Møbel-oppolering og reparation" og såmænd også et sagførerkontor, som dog lukkede brat, da sagføreren i hast forlod byen med pengekassen. I 1923 kunne man købe ind til sin maskerade-garderobe på 2. sal.


Skulle man i perioden omkring 1903-1913 blive grebet af udlængsel, så solgte ejeren fhv. skibskaptajn Callesen billetter til et af "Skandinavien-Amerika liniens" tre dobbeltskruede skibe, som kun var 9 dage om at nå frem. Mon ikke Callesen havde haft en fortid i dette rederi ?

Foreningen "Roskilde Højskolehjem"  blev etableret efter et par møder på Hotel Prindsen i foråret 1889, og der blev afholdt stiftende generalforsamling samme sted den 19. maj samme år. Der var arbejdet i kulissen inden da, så de omkring 100 fremmødte skulle, udover at vedtage foreningens love, også bekræfte et indgået lejemål i ejendommen på hjørnet af Algade og Hestetorvet - en 7 værelseslejlighed i stueeetagen. Det var et treårigt lejemål til en årlig pris af 460 kroner. Enkefru Jørgine Olsen blev valgt til værtinde, og medlemsbidraget fastsat til 2 kr. årligt for gårdmænd og borgere, og 1 kr. årligt for husmænd og enlige.


Foreningens formål var en blanding af foredragsvirksomhed og et politisk virke i opposition til det bestående højrestyre - de konservative -   med godt fodfæste i de omkringboende landboere, som i nutidens kontekst nok var borgerligt orienterede, men altså i denne tid var venstrefolk. Det var også en forening præget af det grundtvigianske kristensyn.


Foreningens lokaler blev indviet den 5. juli 1889 med omkring 100 fremmødte. I første omgang var der kun adgang for medlemmer, men der blev senere adgang for alle.

Redaktør Marie Jensen, Roskilde Dagblad

Blandt stifterne var redaktøren på Roskilde Dagblad, Marie Jensen,  og hun skrev om sine visioner og forventninger til højskolehjemmets virke i en omtale i Dagbladet den 12. marts 1889 og en del af artiklen lyder således:


"Du har udrettet dine ærinder i Roskilde, men der er endnu et par timer, til toget går. Det keder dig at drive om på gaden, og at gå på værtshus og ødelægge penge har du heller ikke lyst til. Uvilkårligt tænker du: gid jeg var hjemme, men så vinker højskolehjemmet, og der vil du finde venlig modtagelse og hygge. Vil du læse, er der bøger og blade. Vil du samtale, træffer du en eller anden god ven, eller stifter nye bekendtskaber. Trænger du til mad, kan du få det billigt, men du er lige velkommen enten du nyder noget eller ej - du kan helt føle dig hjemme.

Måske skal du overnatte i byen - hjemmet byder dig på net, venligt og billigt nattely uden optrækkeri af nogen art. Eller lever du i byen og er ugift og savner et hjem - gå derhen".


Du kan læse hele artiklen her


Marie Jensen skriver igen - nærmest begejstret - i forbindelse med åbningen: 

"Værtinden er tækkelig, læsestuen hyggelig med et rummeligt familiebord midt på gulvet - et lunt og hyggeligt hjørne med "chaiselong". Vakre gæsteværelser - godt køkken og et spisekammer, der desværre er varmt, hvorfor vi må håbe på hurtig omsætning".


Det skulle hurtigt vise sig at visionerne blev mødt af en virkelighed, som gjorde det svært at drive højskolehjemmet.

Når landboerne kom til byen, tog de som tidligere ind til købmandsgårdene, hvor de handlede som de plejede, og højskolehjemmet blev opfattet som liggende langt herfra, så gæsterne udeblev i det daglige. Der var jo heller ingen staldplads at tilbyde.  Den første værtinde blev træt af de deraf følgende økonomiske vanskeligheder, og da en ny værtinde var lidt kreativ og udvidede med lidt pensionatsvirksomhed, så var det også et problem, for det mente nogle medlemmer bestemt ikke var meningen med et højskolehjem.

Og uanset at foredragsvirksomheden var en succes, var der heller ikke den fornødne plads til arrangementerne, som i nogle tilfælde måtte holdes andre steder.

I den sidste ende betød det, at lejemålet måtte opgives i 1902, hvor ejeren foretrak at udleje til et nyetableret afholdshotel - men dog heldigvis således, at man fandt nye og lidt mere egnede lokaler i "købmandsgården" i karreen midt på torvet - godt nok af midlertidig karakter, men foreningen levede videre.


I Roskilde Museums årsskrift 1988 har Vibeke Andersson skrevet Højskoleforeningens historie i anledning af det kommende 100 års jubilæum - og du kan læse artiklen her

Hestetorvet 1C - "kælderbutikken"


Det er uklart om kælderen fra helt starten i 1857 er indrettet til kombineret erhverv/bolig. Vi ved at ejeren og bygmesteren murermester Frederik Bruun allerede i 1846/47 byggede en ejendom i Algade 59, hvor der fra starten var indrettet en tilsvarende høj kælder, hvor der i en meget kort periode i 1847/48 var indrettet restauration. Måske er inspirationen herfra benyttet.


Vi ved med sikkerhed, at der i 1902 er indrettet en forretning samtidig med at der har været bolig, og alt tyder på at det har været sådan ihvertfald frem til 1940'erne.


På et tidspunkt i 1940'erne er boligdelen nedlagt og  ændret til købmands/detail-butik og den fungerer som sådan frem til omkring sidst i 1970'erne.


Det fremgår af kommunens byggesagsarkiv, at det har ligget de besluttende myndigheder meget på sinde at der i lokalet skulle være en såkaldt "levende" forretning, d.v.s. en forretning med en væsentlig kundestrøm, og som også benyttede vinduerne til udstilling af varer, som havde publikums interesse uden for åbningstiden. Der er gennem årene givet afslag til alt hvad der mindede om liberalt erhverv, bl.a. ejendomsmæglervirksomhed, tandlægeklinik og klinik til personlig coaching m.v. - i dag må man vel bare konstatere, at denne linie er forladt på et tidspunkt.


I dag er der skønhedsklinik, og tidligere har der været en frisørsalon, som virkede i uddannelsesøjemed i forbindelse med Frisørskolen i Jernbanegade 3. Endnu tidligere  - tidligt i 2000'årstallet -  har der været en forretning med spillemaskiner med mulighed for jackpot - mere sandsynligt det modsatte.

Den sidst kendte detailhandelsforretning er "Hobbykælderen", som i 1973 afløste perioden fra 1940'erne med købmandsforretning.

Foto tilh. Kirsten Olsen - 1956

Foto KB 2023

I perioden 1947-1973 havde ægteparret Arnold og Margrethe Andersen den lille købmandsforretning med navnet "Galla" i kælderen. En type forretning, som næppe findes mere.

Som man kan se på billedet med den gamle hestebrønd i forgrunden, var der ikke nogen skiltning af betydning.


Navnet "Galla" var også navnet på et kaffemærke, og en reklame herfor er mejslet ind i det øverste trappetrin ved nedgangen til kælderen.  Ved indehavernes 25. års jubilæum i 1972 var det dog kaffebønner fra "Jeppesen" der løb igennem den fine kaffekværn.

Roskilde Tidende  december 1972

Arbejderbladet nov. 1935

Galla-kaffen, som lagde navn til købmandsforretningen - eksisterede før Arnold og Margrethe Andersen etablerede sig.


Ifølge annoncen fra 1935, kunne dette mærke købes 6 steder i København - og så på Hestetorvet i Roskilde.

I 2023 har Kirsten Olsen fortalt om sine helt unge år, hvor hun fulgte sine forældres arbejde i købmandsforretningen. Fortællingen omfatter yderligere nogle minder fra barndomslivet i kvarteret ved Hestetorvet.


Du kan læse fortællingen her

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1910

Ved Folketællingen i 1906 og 1910 bor detailhandler Niels Andersen i kælderen, og han har kombineret familiens bolig med en lille detailbutik, som eksisterer i perioden 1902-1915.


Inden da ved folketællingen i 1901 bor der en værtshusholder med frue og 6 børn - men det udelukker ikke at der også har været plads til en lille forretning - dog næppe et værtshus.


Det er tydeligt at den private bolig i Niels Andersens tid fylder ganske godt, og det er da også ganske børnerige familier der siden skulle bo i kælderlejligheden.


De udstillede genstande afslører kun begrænset hvad varesortimentet har bestået af. Der kan ses kurve, træsko og  haveredskaber.

Folketællingerne beskriver hans erhverv som "trætøjshandler".


Det kan udledes af en notits i Roskilde Avis i 1919, at der nu er marskandiserbutik i kælderen, og i 1922 finder man en forretning med salg af kaffe i butikslokalet jfr. annoncering herom. Kaffelageret flyttede siden til Støden 4.


I hele perioden fra 1857 og frem til 1940'erne fremgår det af folketællingerne, at der samtidig er en privat beboelse i kælderen - og der er da også  i gården er en selvstændig indgang til denne del af kælderarealet.

Roskilde Avis 1. juni 1923

Algade 56


foto KB marts 2023

Ejendommen er opført i 1836 på samme matrikel, som senere blev bebygget med den nuværende hjørneejendom Algade/Hestetorvet.

Der var oprindeligt en port i den østligste del med trappe op til 1. sal, og herfra var der yderligere en trappe til 2. sal. De oprindelige to mindre kviste blev i 1920'erne erstattet af den nuværende store kvist. Porten  blev siden nedlagt og inddraget til forretningslokale, og adgangen til beboelsen flyttet til gårdsiden med indgang fra Hestetorvet.


Adressen er i dag Algade 56, men indtil 1962  - hvor parkeringsanlægget på Hestetorvet med tilhørende butikker langs Algade blev bygget og ændrede postnumrene - var adressen Algade 52.


Den har formentlig fra starten været en ejendom med boliger i alle tre plan, men siden ombygget til detailhandel/håndværksvirksomhed  i stueetagen.


Der har været detailhandel helt frem til ultimo 2010.


I 2011 er lokalerne i stueetagen inddraget i restaurationsvirksomheden, og der er ikke adgang til disse fra Algade. 

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1988-89

Lokalhistorisk Arkiv - November 1980 - Foto Jytte Jørgensen Roskilde Tidende

Lokalhistorisk Arkiv - 1973

Herreekviperingsforretningen "Nich" var en del af bybilledet fra tidligt i 1980'erne til ultimo 2010, hvor naboen Mulligans overtog lokalet og udvidede. Som det fremgår af billedet fra 1988/89 er butikslokalet under ombygning på tidspunktet, men fortsatte altså mange år endnu.


I november 1980 åbnede legetøjsforretningen "Child-Play" - vistnok for en kortere periode.


Billedet fra 1973 viser "Tøjboden", og der skiltes yderligere med "Renseri". Om der fysisk har været et renseri på stedet vides ikke - det kunne være i en af bagbygningerne i gården - men det var ikke ualmindeligt at man kunne indlevere både vasketøj og tøj m.v. til rensning i butikker med facade til hovedgaden - hvorefter det praktiske foregik andetsteds.


Længere tilbage i 1956 havde skrædermester F. Kruse Jensen sit værksted og butik her.

Ejerforhold og bygningsændringer gennem tiderne


Uddrag af Fr. den 5.'s Atlas 1753

Hjørneejendommen er indtegnet på Frederik den 5.'s atlas fra 1753, og med sædvanligt forbehold for bygningernes proportioner på det gamle kort, så må det være denne ejendom, som kan følges fra omkring 1740 til 1790 i tingbøger og brandtaksationer. Ifølge kortet har den været omgivet af ubebyggede arealer, formentlig anvendt til have- og landbrugsjord.


Det har været en lav, stråtækt og lerklinet ejendom beliggende lige ved byporten (angivet som nr. 15 på kortet) med navnet "Røde Port".


Da den første kendte ejer er omtalt som gæstgiver og brænder, er det fristende at tro, at der har været et gæstgiveri på stedet i de tidligste år, og det kan godt være tilfældet, men der findes ikke sikre beviser herpå. Stedet blev betragtet som absolut i udkanten af byen og langt fra byens liv helt op til 1900'tallet, så i givet fald har der været svære vilkår. 


Det er uomtvisteligt, at der i bygningen har været redskaber til brygning og brændevinsfabrikation, men det var jo noget som fandtes i mange ejendomme - både med videresalg og til eget forbrug for øje.

Stillingsbetegnelserne på de skiftende ejere giver ikke noget svar på, om de har været "passive" ejere, eller om de har boet og udøvet deres erhverv på stedet.

Før 1746 var ejeren gæstgiver og brænder Rasmus Jensen, som løste borgerskab hertil i 1738.


1746 blev Johan Isachsen ejer, og han var måske skomager.

1747 købte Berthel Christensen ejendommen, og han benævnes avlsmand.

1771 der det markedskræmmer Jacob Jørgensen Bierring der står som køber.

Inden 1781 er det høker Jens Hansen der overtager.

1781 sælger han til Niels Frederichsen, som senere løser borgerskab som værtshusholder, men først i 1785.

1785 køber brænder og brygger Henrich Hermansen ejendommen, og det er i hans ejertid at ejendommen brænder ned til grunden i 1790.


Vi var i en tid, hvor der stadig var åben ild i køkkenet og til opvarmning, så det var ikke sjældent, at det gik galt.

De store sammenhængende brande der hærgede byen midt i 1700'tallet nåede ikke Hestetorvets østside - bl.a. fordi det har ligget for øde med huller i husrækkerne som forhindrede dette.


Den nedbrændte ejendom bliver genopført, så den næste ejer køber en nybygget ejendom - den er dog stadig lerklinet og med halmtag - og der er stadig remedier til brygning og brændevinsbrænding.

Uddrag af Ehlers kort fra 1791

På Ehlers grundtakstkort fra 1791 ser vi den nyopførte ejendom på grundtakstnummer 180 - i dag matr. 37a og 37b, idet grundarealet og bebyggelsen blev delt i 2 nogenlunde lige store matrikler i 1903.


Bygningsdelen på hjørnet er på 6 fag og indrettet til bolig, medens 11 fag langs Hestetorvet er indrettet til stalde og lade.


Bygningerne bliver nedrevet i forb. med nybyggeri i 1855/56 og 1856/57.

1791 - køber vognmand Jens Frandsen ejendommen, og i takt med at hans vognmandsforretning udvikler sig, tilbygger han dels en 4 fags ejendom langs Algade mod øst, og dertil flere bagbygning med yderligere plads til heste, vogne, m.v. og dertil et brændeskur og et lokum.


1834 køber vognmand Niels Nielsen - også en succesfuld vognmand, som ifølge Fanny Fang blev kaldt "Storvogn".

Han bygger den 2-etages ejendom, som vi i dag kender som Algade 56, og der var fra starten en port ind til baggårdens bygninger fra Algade.


1854 køber murermester Frederik Jensen Bruun ejendommene, og han nedriver alle bygninger pånær Algade 56 og bygger de bygninger, som vi kender i dag på stedet i to etaper i hhv. 1855/56 og 1856/57.  I den forbindelse blev der også bygget nye længer til stalde, vogne, pakhus og brændehus i gården.
Han fortsætter sit byggeri med endnu en bygning mod syd - den bygning som vi i dag kender som Hestetorvet 3.

Han har dog åbenbart gabt for højt, for det hele må sættes på auktion i 1865.


1865 køber jernstøber Ole Chr. Petersen ejendommene og sætter straks et stort byggeri af en jernstøbervirksomhed bag nr. 3 i gang. Også han har åbenbart slået et for stort brød op, for også han må se sin ejendom blive solgt, hvorefter han helliger sig udviklingen af "Maglekilde Maskinfabrik og Jernstøberi" - bygninger han havde købt af boet efter vandkuranstalten - også i 1865 - og det havde han unægtelig større succes med.


1870 får vognmand J.J.G. Schrøder skøde på ejendommene, og han han udlejer den sydlige ende - som havde udviklet sig til et succesfuldt forlystelsesetablissement -  til skiftende værtshusholdere.


Blandt de senere ejere er skibsfører og kaptajn A.L. Callesen, som køber i 1903 og straks frasælger Hestetorvet 3


Herefter skifter Hestetorvet 1 og 1c ejere ejer en del gange, og der udlejes til "Højskolehjemmet", "Afholdshotellet" og "Missionshotellet" og "Olesens Hotel" og "Røde Port",  men i 1984 overtages stedet som tidligere beskrevet af et saneringsselskab i forb. med den forestående renovering af ejendommen.


Efter renoveringen blev bygningerne igen solgt til private udlejere.


Svend Grathes vold : "Byvolden"


Tegning af Mogens Suhr Andersen -ROMU -  illustration fra Roskilde Bys Historie bind 1

Midten af 1100’tallet var præget af ufred og en borgerkrigslignende strid om kongemagten.


Svend Grathe blev i 1146 konge over Sjælland og Skåne, og hans fætter Knud regerede over Jylland, og de gennemførte begge flere forsøg på erobringskrige.


Svend Grathe befæstede i 1150 Sjællands hovedby Roskilde med et efter tidens forhold ganske imponerende fæstningsværk omkring byen – faktisk det største i sin tid på denne side af Øresund.


Byvolden havde form som en cirkel med en diameter på omkring en kilometer. Oven på en ca. 10 meter bred jordvold var der anbragt en træpalisade, og udenfor var der en voldgrav, som flere steder var vandfyldt. Også indenfor var der en smallere grav, som primært havde til formål at bortlede overfladevand – både for at sikre en relativ tør grund at arbejde på for dem der skulle forsvare byen – men selvfølgelig også for at beskytte by-arealet.


Senere arkæologiske udgravninger har meget præcist kunnet placere voldens beliggenhed, og i forhold til Hestetorvet 1 er det klart, at det stykke jord som ejendommen i dag er bygget på, har ligget lige indenfor volden, og lige ved den port, som har givet afgang ind og ud af byen mod øst.


Om denne port dengang havde et navn i daglig tale vides ikke, men det er på det sted, som senere er blevet kaldt ”Røde Port”, hvor der først har været en egentlig port, og siden en markering af bygrænsen med en bom fra 1671 til 1851.

Ved bommen, som var bemandet, skulle der i den periode betales en afgift til kongen kaldet ”konsumtionsafgift” på alle forbrugsvarer m.v.  Vi ved at denne bom først var placeret ca. ved Algade 57, og fra omkring 1779 ved nr. 63

Forløbet af Byvolden - ROMU -  illustration fra Roskilde Bys Historie bind 1