Hjørneejendommen Hestetorvet 1/Algade 56 er en af byens meget markante hjørneejendomme, som har stået der siden 1855/57-  hjørnet blev bygget 1854/55, og fløjen langs Hestetorvet 1856/57 - den 2 etages ejendom langs Algade er dog bygget allerede i 1836.

Oprindeligt har matriklen også omfattet Hestetorvet 3, som blev bygget i årene 1857 og 1859,  men den blev udskilt som en selvstændig ejendom i 1903.

Stueetagen og dele af 1. salen til venstre for porten er i dag indrettet til restaurationsvirksomhed, og til højre for porten er der i kælderlokalet og stueetagen indrettet et butikslokale med indvendig trappe. 

Ejendommen rummer på de øvre etager desuden 15 private lejemål.

Ejendommen incl. 2 mindre bygninger i baggården gennemgik i 1984/86 en betydelig renovering efter flere års forfald.

Der har formentlig været bygget på stedet meget langt tilbage, og man finder på Resens bykort fra 1677 bygninger indtegnet, og via gamle skøder og brandforsikringsprotokoller kan ejerforholden kortlægges helt tilbage til en gang omkring 1740.

De oprindelige ejendomme har givet været lave lerklinede og stråtækte - i hvert fald frem til 1790 hvor en brand lægger stedet øde. Der bliver genopbygget, men disse bygninger erstattes så i 1836 og 1850'erne af de nuværende ejendomme, der helt fra starten har været indrettet til boligudlejning.

Det er også spændende at konstatere, at bygningen ganske enkelt ligger lige ovenpå en del af byens gamle fæstningsværk - Svend Grathes byvold fra omkring år 1150.

Efter en ganske omfattende restaurering af bygningerne i 1984/86 blev den tidligere hoteldrift med værelsesudlejning - som reelt ophørte allerede omkring 1977 - afløst af skiftende restaurationsvirksomheder.

Den sidste hotelvirksomhed var "Olesens Hotel", som blev lukket og afhændet i 1974/75, og den nye ejer åbnede bodegaen "Røde Port", men det skulle kun blive for en meget kort bemærkning, for ejendommen var i forfald og nærmest saneringsmoden, og værelsesudlejningen måtte ophøre efter krav fra kommunen, hvilket førte til en konkurs og et ejerskifte i 1978, hvor den nye ejer foretager nogle nødvendige ombygninger og åbnede "Sir Anthonys Pub".

Siden kommer med års mellemrum nye restauratører med nye navne til det kendte hjørne - omkring 1988 kunne man spise hos "Hereford Steak House", og siden "Elmers Pub" og "Corners Club" frem til omkring 2007, hvor navnet bliver "Kong Alberto" og endelig "Mulligans Irish Pub".

I 1910'erne og 1920'erne vidner en række avisannoncer om, at der har foregået mange aktiviteter på stedet.

"Roskilde Lysbadeanstalt og Massageklinik" lyder voldsomt i forhold til pladsforholdende, men ved nærmere eftertanke kræver det vel egentlig kun plads til en massagebriks og en "højfjeldssol" anno 1920.

I praksis har der foregået udlejning af relativt små værelser til mindre krævende virksomheder. Der ses bl.a. annoncering om hygiejnisk fodpleje med dampansigtsbade og Manicure i 1929, og der har også været en lille systue, en virksomhed med "Møbel-oppolering og reparation" og såmænd også et sagførerkontor, som dog lukkede brat, da sagføreren i hast forlod byen med pengekassen. I 1923 kunne man købe ind til sin maskerade-garderobe på 2. sal.

Skulle man i perioden omkring 1903-1913 blive grebet af udlængsel, så solgte ejeren fhv. skibskaptajn Callesen billetter til et af "Skandinavien-Amerika liniens" tre dobbeltskruede skibe, som kun var 9 dage om at nå frem. Mon ikke Callesen havde haft en fortid i dette rederi ?

Foreningen "Roskilde Højskolehjem"  blev etableret efter et par møder på Hotel Prindsen i foråret 1889, og der blev afholdt stiftende generalforsamling samme sted den 19. maj samme år. Der var arbejdet i kulissen inden da, så de omkring 100 fremmødte skulle, udover at vedtage foreningens love, også bekræfte et indgået lejemål i ejendommen på hjørnet af Algade og Hestetorvet - en 7 værelseslejlighed i stueeetagen. Det var et treårigt lejemål til en årlig pris af 460 kroner. Enkefru Jørgine Olsen blev valgt til værtinde, og medlemsbidraget fastsat til 2 kr. årligt for gårdmænd og borgere, og 1 kr. årligt for husmænd og enlige.

Foreningens formål var en blanding af foredragsvirksomhed og et politisk virke i opposition til det bestående højrestyre - de konservative -   med godt fodfæste i de omkringboende landboere, som i nutidens kontekst nok var borgerligt orienterede, men altså i denne tid var venstrefolk. Det var også en forening præget af det grundtvigianske kristensyn.

Foreningens lokaler blev indviet den 5. juli 1889 med omkring 100 fremmødte. I første omgang var der kun adgang for medlemmer, men der blev senere adgang for alle.

Det skulle hurtigt vise sig at visionerne blev mødt af en virkelighed, som gjorde det svært at drive højskolehjemmet.

Når landboerne kom til byen, tog de som tidligere ind til købmandsgårdene, hvor de handlede som de plejede, og højskolehjemmet blev opfattet som liggende langt herfra, så gæsterne udeblev i det daglige. Der var jo heller ingen staldplads at tilbyde.  Den første værtinde blev træt af de deraf følgende økonomiske vanskeligheder, og da en ny værtinde var lidt kreativ og udvidede med lidt pensionatsvirksomhed, så var det også et problem, for det mente nogle medlemmer bestemt ikke var meningen med et højskolehjem.

Og uanset at foredragsvirksomheden var en succes, var der heller ikke den fornødne plads til arrangementerne, som i nogle tilfælde måtte holdes andre steder.

I den sidste ende betød det, at lejemålet måtte opgives i 1902, hvor ejeren foretrak at udleje til et nyetableret afholdshotel - men dog heldigvis således, at man fandt nye og lidt mere egnede lokaler i "købmandsgården" i karreen midt på torvet - godt nok af midlertidig karakter, men foreningen levede videre.

I Roskilde Museums årsskrift 1988 har Vibeke Andersson skrevet Højskoleforeningens historie i anledning af det kommende 100 års jubilæum - og du kan læse artiklen her

Det er uklart om kælderen fra helt starten i 1857 er indrettet til kombineret erhverv/bolig. Vi ved at ejeren og bygmesteren murermester Frederik Bruun allerede i 1846/47 byggede en ejendom i Algade 59, hvor der fra starten var indrettet en tilsvarende høj kælder, hvor der i en meget kort periode i 1847/48 var indrettet restauration. Måske er inspirationen herfra benyttet.

Vi ved med sikkerhed, at der i 1902 er indrettet en forretning samtidig med at der har været bolig, og alt tyder på at det har været sådan ihvertfald frem til 1940'erne.

På et tidspunkt i 1940'erne er boligdelen nedlagt og  ændret til købmands/detail-butik og den fungerer som sådan frem til omkring sidst i 1970'erne.

Det fremgår af kommunens byggesagsarkiv, at det har ligget de besluttende myndigheder meget på sinde at der i lokalet skulle være en såkaldt "levende" forretning, d.v.s. en forretning med en væsentlig kundestrøm, og som også benyttede vinduerne til udstilling af varer, som havde publikums interesse uden for åbningstiden. Der er gennem årene givet afslag til alt hvad der mindede om liberalt erhverv, bl.a. ejendomsmæglervirksomhed, tandlægeklinik og klinik til personlig coaching m.v. - i dag må man vel bare konstatere, at denne linie er forladt på et tidspunkt.

I dag er der skønhedsklinik, og tidligere har der været en frisørsalon, som virkede i uddannelsesøjemed i forbindelse med Frisørskolen i Jernbanegade 3. Endnu tidligere  - tidligt i 2000'årstallet -  har der været en forretning med spillemaskiner med mulighed for jackpot - mere sandsynligt det modsatte.

Den sidst kendte detailhandelsforretning er "Hobbykælderen", som i 1973 afløste perioden fra 1940'erne med købmandsforretning.

Ejendommen er opført i 1836 på samme matrikel, som senere blev bebygget med den nuværende hjørneejendom Algade/Hestetorvet.

Der var oprindeligt en port i den østligste del med trappe op til 1. sal, og herfra var der yderligere en trappe til 2. sal. De oprindelige to mindre kviste blev i 1920'erne erstattet af den nuværende store kvist. Porten  blev siden nedlagt og inddraget til forretningslokale, og adgangen til beboelsen flyttet til gårdsiden med indgang fra Hestetorvet.

Adressen er i dag Algade 56, men indtil 1962  - hvor parkeringsanlægget på Hestetorvet med tilhørende butikker langs Algade blev bygget og ændrede postnumrene - var adressen Algade 52.

Den har formentlig fra starten været en ejendom med boliger i alle tre plan, men siden ombygget til detailhandel/håndværksvirksomhed  i stueetagen.

Der har været detailhandel helt frem til ultimo 2010.

I 2011 er lokalerne i stueetagen inddraget i restaurationsvirksomheden, og der er ikke adgang til disse fra Algade. 

Før 1746 var ejeren gæstgiver og brænder Rasmus Jensen, som løste borgerskab hertil i 1738.

1746 blev Johan Isachsen ejer, og han var måske skomager.

1747 købte Berthel Christensen ejendommen, og han benævnes avlsmand.

1771 der det markedskræmmer Jacob Jørgensen Bierring der står som køber.

Inden 1781 er det høker Jens Hansen der overtager.

1781 sælger han til Niels Frederichsen, som senere løser borgerskab som værtshusholder, men først i 1785.

1785 køber brænder og brygger Henrich Hermansen ejendommen, og det er i hans ejertid at ejendommen brænder ned til grunden i 1790.

Vi var i en tid, hvor der stadig var åben ild i køkkenet og til opvarmning, så det var ikke sjældent, at det gik galt.

De store sammenhængende brande der hærgede byen midt i 1700'tallet nåede ikke Hestetorvets østside - bl.a. fordi det har ligget for øde med huller i husrækkerne som forhindrede dette.

Den nedbrændte ejendom bliver genopført, så den næste ejer køber en nybygget ejendom - den er dog stadig lerklinet og med halmtag - og der er stadig remedier til brygning og brændevinsbrænding.

1791 - køber vognmand Jens Frandsen ejendommen, og i takt med at hans vognmandsforretning udvikler sig, tilbygger han dels en 4 fags ejendom langs Algade mod øst, og dertil flere bagbygning med yderligere plads til heste, vogne, m.v. og dertil et brændeskur og et lokum.

1834 køber vognmand Niels Nielsen - også en succesfuld vognmand, som ifølge Fanny Fang blev kaldt "Storvogn".

Han bygger den 2-etages ejendom, som vi i dag kender som Algade 56, og der var fra starten en port ind til baggårdens bygninger fra Algade.

1854 køber murermester Frederik Jensen Bruun ejendommene, og han nedriver alle bygninger pånær Algade 56 og bygger de bygninger, som vi kender i dag på stedet i to etaper i hhv. 1855/56 og 1856/57.  I den forbindelse blev der også bygget nye længer til stalde, vogne, pakhus og brændehus i gården.
Han fortsætter sit byggeri med endnu en bygning mod syd - den bygning som vi i dag kender som Hestetorvet 3.

Han har dog åbenbart gabt for højt, for det hele må sættes på auktion i 1865.

1865 køber jernstøber Ole Chr. Petersen ejendommene og sætter straks et stort byggeri af en jernstøbervirksomhed bag nr. 3 i gang. Også han har åbenbart slået et for stort brød op, for også han må se sin ejendom blive solgt, hvorefter han helliger sig udviklingen af "Maglekilde Maskinfabrik og Jernstøberi" - bygninger han havde købt af boet efter vandkuranstalten - også i 1865 - og det havde han unægtelig større succes med.

1870 får vognmand J.J.G. Schrøder skøde på ejendommene, og han han udlejer den sydlige ende - som havde udviklet sig til et succesfuldt forlystelsesetablissement -  til skiftende værtshusholdere.

Blandt de senere ejere er skibsfører og kaptajn A.L. Callesen, som køber i 1903 og straks frasælger Hestetorvet 3

Herefter skifter Hestetorvet 1 og 1c ejere ejer en del gange, og der udlejes til "Højskolehjemmet", "Afholdshotellet" og "Missionshotellet" og "Olesens Hotel" og "Røde Port",  men i 1984 overtages stedet som tidligere beskrevet af et saneringsselskab i forb. med den forestående renovering af ejendommen.

Efter renoveringen blev bygningerne igen solgt til private udlejere.