Karen Olsdatter Stræde 2

Karen Olsdatter Stræde 2


Foto KB 2022

Karen Olsdatter Stræde 2 er - uagtet dens adresse - i princippet en bagbygning til hjørneejendommen Skomagergade 30/Karen Olsdatterstræde, og ejendommene har altid haft samme ejer. 


Den er formentlig opført i en periode relativt kort efter den store brand i området i 1735 - sandsynligvis først i een etage, hvor der siden er tilført en 1. sal omkring 100 år senere.


Ejendommen har oprindeligt været frit beliggende uden bygningsmæssig sammenhæng med "hovedejendommen" Skomagergade 30 - men siden er denne ejendoms sidefløj langs Karen Olsdatter Stræde forlænget og en fælles facade mod Karen Olsdatter Stræde er etableret.


Bygningen har oprindeligt været en beboelsesejendom ( behovet for udlejningsejendomme har sikkert været stort lige efter branden 1735) og den er senere kombineret med erhvervsformål, og er nu et erhvervslejemål med "Salon Strædet" - en frisørsalon.


Tidligere - i starten af 1980'erne -  var der en lille sølvsmedeforretning i en kortere periode, og lidt senere havde "Naybergs Vinhandel" sin opstart her, indtil den flyttede videre til Gullandsstræde.


Fra slutningen af 1950'erne og frem til omkring 1970 var der en broderiforretning og inden da var der fra 1934 en osteforretning. Tidligere endnu  havde der været en slagterforretning.


1. salen, som tidligere har været anvendt til både erhverv og beboelse, er nu indrettet til lagerrum.


Lokalhistorisk arkiv - ukendt datering  sandsynligvis tidligt i 1970'erne

Billedets datering ukendt, men det ser ud som om at man i forbindelse med nedlukningen af en tidligere butik har afdækket et endnu ældre skilt, som tydeligvis har været over en slagterforretning. 


Slagterforretningen er ophørt i årene inden 1934.


Det er sikkert, at der fra 1934, har været en osteforretning, som  har været der frem til 1951.


Skiltet i 1. sals niveau kunne tyde på at billedet er fra tidligt i 1970'erne, hvor broderiforretningen blev nedlagt

Tegningen fra 1980 viser tydeligt at facaden på nr. 2 er udformet som det senere ses på billedet af den lukkede butik.


Det er ikke helt klart, om tegningen viser situationen i 1980 før eller efter en påtænkt bygningsændring.


Når man sammenligner facaden med et luftfoto fra omkring 1948/1950 vist nedenfor, får man desværre ikke noget svar, idet stueetagen stort set ligger skjult af genboen og skyggen herfra.

Tegning fra Byggesagsarkivet - dateret 1980

Det Kongelige Bibliotek - Sylvest luftfoto - 1948/1950

En illustration fra "Jul i Roskilde" årgang 1947 viser en facade med 2 mindre vinduer mod nord - så meget tyder på at ændringen til et større vindue mod nord nok er sket omkring 1980.


Der har på tidspunktet været en osteforretning i ejendommen.

Jul i Roskilde 1947

Vi med med sikkerhed, at ostehandler Arnold Hvalø Hansen overtager lejemålet i 1934.

Navnet på forretningen blev "Osteboden" iflg. vejviseren, og ægteparret Hansen boede på 1. sal ifølge folketællingen 1940.


Hvalø Hansen havde siden 1930 haft en mobil ostehandel med markedsområde på midt- og sydsjælland, og da forretningen i Karen Olsdatter Stræde nr. 2 overtages, fortsætter han med at køre rundt, medens fru Marie Elisabeth passede forretningen.


De har forretningen til 1951, men det er uklart om foretningen videreføres i en periode.

Der kommer senere i 1950'erne en broderiforretning.


Hvalø Hansen var et mangeårigt medlem og bestyrelsesmedlem og til sidst æresmedlem i fugleskydningsselskabet, og han blev fuglekonge i 1964.


Hans bidrag til samlingen af fugleskydningsskiver blev ikke overraskende en afbildning af diverse oste med et godt glas rødvin i forgrunden.


Du kan læse mere om A. Hvalø Hansens liv og levned på fugleskydningsselskabets hjemmeside her.


Arnold Hvalø Hansen ( 1906-1990)

Fuglerskydningsskive 1964 - foto Bennie Hansen

Tegning fra Byggesagsarkivet - dateret 1930/31

En tegning fra 1930/31 er en del af en ansøgning om at udvide en eksisterende slagterforretning og ændre facaden.


Om projektet er blevet gennemført som planlagt ved vi ikke - fotoet fra 1947 viser i hvert fald ikke hvad man så kunne forvente. Bygningsteknisk er det vel også en relativ enkel sag at udskifte nogle vinduer i forskellig størrelse.


Det mest interessante er faktisk, at vi kan se at der er en udvendig trappe til 1. sal - en trappe som må stamme fra tidspunktet hvor 1. salen blev bygget omkring 1831/32. 


På senere bykort fra 1879/80  kan vi se, at der er sket en sammenbygning med sidefløjen til hovedbygningen - men hvordan adgangen til 1.sal er indarbejdet ved vi ikke præcist.

Lokalhistorikeren Fanny Fang har i "Jul i Roskilde" årgangene 1931 og 1947 omtalt hjørneejendommen Skomagergade 30/Karen Olsdatter Stræde 2, og teksten udelader ingen tvivl om at der i snedkermester Peter Severin Nimbs ejertid ( 1852-1873) har været et kombineret værtshus/herberg på stedet.


Om Nimb har overtaget fra den tidligere ejer, eller om den senere ejer har videreført virksomheden ved vi ikke.


Teksten fra de to artikler taler for sig selv.

Navnet "Svanen" levede videre i nabolaget, idet gæstgivergården i Skomagergade 44 omkring århundredeskiftet havde samme navn, og da Ole og Lis Holm i 1980'erne indrettede en 1. sal i naboejendommen nr. 42 (en udvidelse til "Club 42) fik lokalet også navnet "Svanen".




Jul i Roskilde 1947

Jul i Roskilde 1931

Foto Tina Holmbom 2022

I forbindelse med en renovering af 1. sal over forretningen i stueetagen omkring 2007 dukkede der nogle gamle bemalinger på loftsbjælkerne op. 


Det er tydeligt at nogle håndværkere har sat deres navnetræk og nogle årstal på bjælkerne - eller er det nogle lejere ??


Det kan undre, at spændet mellem årstallene er så stort ?  Bernth har været der både i 1833 og 1837 - i 1837 sammen med Gottschalk.


Det væsentligste er nok, at årstallene sandsynligvis viser, at det er omkring 1831/32, at der tilføres en 1. sal til bygningen, og at håndværkerne har været der nogle år senere - måske i forbindelse med en ændring af indretningen.



Foto Tina Holmbom 2022

Gottschalk o. 1885

Bag et af de meget tydelige navnetræk "Gottschalk 1837" gemmer der sig  en spændende historie, for Gottschalk har på andre måder indskrevet sig i lokalhistorien. 


Malermester Jacob Christian Gottschalk (1817-1894) levede det meste af sit liv i Roskilde. Han blev uddannet malersvend i slutningen af 1836, så signaturen og årstallet på loftsbjælken passer fint med, at han har været involveret i et stykke arbejde på stedet.


Han rejste kortvarigt væk fra byen, men etablerede sig i 1842 som selvstændig malermester i Roskilde.

Han havde åbenbart en kunstnerisk åre og et godt håndelag, for sideløbende med sin håndværksvirksomhed udførte han en del oliemalerier m.v. -  både portrætter og motiver fra lokalområdet. Han var så vidt vides ganske selvlært på området.


Han var kunstneren bag fugleskydningsskiverne 1846, 1879, 1882 og 1888, som befinder sig på Roskilde Museum sammen med flere af hans malerier med motiver fra byen.


I Jul i Roskilde 1947 har Victor Hermansen skrevet ganske fyldestgørende om J.C. Gottschalk med mange tilhørende illustrationer. Læs artiklen her

Lokalhistorikeren og cand.mag Per Steenholdt har i 2022 kortlagt de tidligste ejerforhold ved en gennemgang af tingbøger, brandtaksationer og folketællinger - naturligvis identisk med ejerforholdende for Skomagergade 30:


1974 -           Isenkræmmer Kaj Holmbom og nu hans datter Tina Holmbom

1925 - 1974  Manufakturhandler S.P. Møller og senere hans enke og endelig to af deres døtre

1919 - 1925  købmand J.P. Andersen

1908 - 1919  købmand Chr. Andersen

1906 - 1908  frøknerne Antonia, Elna og Ketty Bjørn Henriksen

1894 - 1906  forretningsbestyrer (ekvipering)  Peter Thorvad Maria Hansen

1873 - 1894  kunstdrejer William Otto Peter Rasmussen

1852 - 1873  snedkermester og værtshusholder Peter Severin Nimb

1838 - 1852  slagtermester Jens Bruun

1826 - 1838  hjul-og karetmager Christian Ludvig Johansen

1786 - 1826  hjulmager Frederich With

1746 - 1786  sadelmager Henrich Appeldorn

1735 - 1746  sadelmager Christen Larsen( måske Lauritzen) - som sandsynligvis også var ejer før branden i 1735


Hvis vi ser bort fra Holmbom-familien og manufakturhandler S.P. Møller, som qua deres mangeårige tilstedeværelse på adressen er kendte af mange nulevende Roskildeborgere, så ser det ikke ud til at der blandt rækken af ejere gemmer sig personer, som på anden måde har indskrevet sig i lokalhistorien - lige bortset fra Peter Severin Nimb som ejer af "Den Hvide Svane".


Det bekræfter jo i nogen grad det faktum, at jo længere man kom væk fra "magtens centrum" centreret omkring byens torv, jo mere ser vi ejendommene beboet af "almindelige" gode roskildeborgere og mindre håndværks- eller detailhandelsvirksomheder.


Siden starten af 1900'tallet har ejendommen været præget af detailhandel kombineret med privatboliger, og tidligere ser vi nogle beslægtede virksomhedstyper, der tydeligvis (fra 1786) har krævet en form for "snedkerværksted".


Vi ved at der i bagbygningerne hos naboen Skomagergade 28 i mange år tilbage har været snedkerværksteder, så det er en nærliggende tanke, at nogle af ejerne/lejerne i nr. 30 har lejet sig ind hos naboen.

Marmillod 1765

Ehlers 1791

Et lille udsnit af Marmillods kort fra 1765 bekræfter at Karen Olsdatter Stræde 2 er opført - der er et ubebygget areal mellem fløjen bag Skomagergade 30 og den relativt store bygning "på tværs" . Situationen er uændret i 1791.

I 1845 er en tilbygning mellem de to ejendomme registreret, men med et underligt "hul", formentlig for at sikre fortsat plads til den udvendige trappe op til 1. sal på nr. 2   - i 1879/80 er facaden mod strædet lukket - men nu er der et lille gårdareal bag facaden, og nye adgangsforhold til 1. sal formentlig etableret.

Tronier 1845

Geodatstyrelsen 1879/80