J.P. Rasmussen (1834-1912) var ejer af købmandsgården fra 1887 til sin død

Han var købmandsuddannet ( hos købmand Funder i Algade 43 -senere ændret til nr. 59) og etablerede selvstændig købmandsforretning i 1857 i beskedne rammer i Algade 43 (dengang Algade 31).

Han var initiativrig og fremsynet, og da handelslivet i byen var stagnerende foreslog han i 1865, at der blev etableret et korntorv, hvor landmændene kunne afsætte deres korn i fri konkurrence. Argumentet var, at så ville landmændene komme til byen i større udstrækning og samtidig lægge deres indkøb der til glæde for byens handlende. Korntorvet blev etableret på Nytorv (i dag en del af Stændertorvet) og fra oktober 1866 blev der hver onsdag og lørdag handlet korn helt frem til midten af 1880'erne. Fra en god start med hhv. 32 og 71 vognlæs korn de første markedsdage udviklede det sig, og 1870 kom der op til 320 vogne, inden udviklingen i landbruget tørrede kornmarkedet ud, så det ophørte.

Hans initiativ gjorde ham til en særdeles populær og respekteret mand i tiden - ikke mindst blandt landmændene - og mon ikke det har smittet af på hans forretning, da han i 1887 købte den store købmandsgård i nr. 47, hvor byens største pakhus må ha' været et betydeligt aktiv.

De "gamle" storkøbmænd var mindre begejstrede, for de havde hidtil opkøbt korn hos omegnens landmænd til priser, som de indbyrdes aftalte - ligesom de aftalte priser på deres salgsvarer som f.eks brændevin, kaffe og sukker. Nu måtte de - eller deres betroede medarbejdere - på torvet og affinde sig med konkurrencen.

Malermester J.C.Gottschalk (1817-1894) udførte en hel del topografiske værker fra sin fødeby - bl.a. denne tegning af Algades østlige ende ud for Hestetorvet.

Dateringen af den oprindelige tegning har ofte været nævnt som omkring 1840, men det må være efter 1843, for det er i dette årstal at den 9-fags bygning i nr. 45 i een etage får tilført en tre-fags kvistbygning.

Nr. 47 er på tidspunktet i een etage med en kvist, og på det tidspunkt med en port placeret nogenlunde der, hvor den efter ombygninger senere skulle genopstå.

Bygningen er så tidligt som 1761 beskrevet som "21 fag i een etage med en kvist på 4 fag", så der ser ikke ud til at være sket ændringer frem til 1857, hvor størstedelen af bygningen tilføres 1. sal.

Bygningerne på stedet har haft mange ejere, og sikkert også før de store brande, som hærgede byen i 1731 og 1735 - men som ikke berørte denne del af Algade. 

Til gengæld brændte byens arkiver, da byens rådhus brændte i 1731, så det er i praksis mere end vanskeligt at komme længere tilbage.

Vi med med sikkerhed, at ejendommen før 1751 var ejet af Peder Bruun, som det år solgte til hestehandler Hans Pedersen Ravn. Det blev også ført til protokols, at Ravn samtidigt belånte sin nyerhvervede ejendom med 500 Rigsdaler.

Han dør i juli 1757, og hans enke Kirstine Andersdatter gifter sig allerede den 24. november samme år ! Hun stod med ejendommen og 4 børn - den senest fødte var kun 4-5 måneder gammel, da faderen dør - så giftemål i den tid var ikke mindst præget af praktiske hensyn.

Den nye mand var også en hestehandler med navnet Hans Christensen Kÿd, og han står da også som ejer i 1761, da ejendommen ligesom alle andre ejendomme blev brandtakseret i det år.

Vi ved også at Kÿd sælger ejendommen i 1782 til vognmand Jesper Nielsen, og så skifter ejendommen i de følgende år ejer 3 gange før den i 1850 bliver solgt til købmand Isak Kaufmann.

Det er Isak Kaufmann der af 2 omgange forsyner ejendommen ud mod Algade med 1. sal, og det er ham, der i 1855 bygger det store pakhus, og forsyner det med sine initialer og årstallet.

Efter endnu et ejerskifte i 1868 havner ejendommen på købmand Jens Peter Rasmussens hænder i 1872 , og han ejer den frem til sin død i 1912. 

Her køber købmand Anton Emil Petersen, som i 1918 sælger til slagtermester Hans Nielsen og Marius Nielsen. De er dog kun ejere for en kort bemærkning, for allerede i 1919 sælger de til de sidste ejere af bygningskomplekset, nemlig Roskildeegnes Foderstofforening.