Algade 47-51 - den vestlige del
Foto KB 2022
Det store erhvervsejendom stod færdigbygget i 1970 efter at nedrivningen af de tidligere bygninger startede i 1968.
Ved den lejlighed mistede man den helt særlige udsigt fra trappen og udgangen af Roskilde Stationsbygning.
De gamle bygninger var ikke højere, end at man fra stationsbygningen havde direkte udsigt over Roskilde Fjord - en mageløs velkomst til de rejsende.
i 2022 finder man Kvickly, Fitness-World, FDB-møbler og Roskilde Domapotek på adresserne.
Det var varehuskæden "Schou-Epa" der etablerede sig i bygningen i 1970. Den 31/5 1997 lukkede "Schou-Epa". COOP tog over og ombyggede og indrettede et Kvickly supermarked.
Byggeriet 1968/70 erstattede bygninger, hvoraf nogle kunne skrive sig tilbage til tidligt i 1800'tallet - og der har sandsynligvis været bebygget i nærområdet allerede i 1200'tallet.
Den vestlige ende var oprindeligt en stor købmandsgård, som senere blev kendt som "Foderstoffen", og i den østlige ende kendte man tidligt restaurationen "Hold-an" med tilhørende have, og senere efter ombygning en række detailbutikker.
Domapoteket mellem FDB-møbler og Kvickly - Foto KB 2022
Roskilde Domapotek må være byens ældste virksomhed, som december 2017 flyttede til adressen Algade 51.
Helt tilbage i 1650 startede apotekervirksomheden på adressen Algade 8.
I slutningen af 1800'tallet - efter tidligere ombygninger -blev den nuværende ejendom på stedet bygget, og her var apoteket frem til 1995, hvor man flyttede ind i helt nybyggede lokaler på Hestetorvet 54 - lige overfor den nye beliggenhed.
Byggefasen 1968-1970 Lokalhistorisk Arkiv
1970 - Lokalhistorisk Arkiv
Det var den københavnske bygherre Jac. Hartmann der opførte ejendommen. Han var meget aktiv i perioden, og er bl.a. kendt for sit præmierede Domus Vista byggeri på Frederiksberg samt en del butikscentre i hele landet.
Den første erhvervsvirksomhed i den østlige del af den nybyggede vestende var Handelsbanken.
Handelsbanken og Provinsbanken fusionerede i 1990 med Landmandsbanken og fik navnet Den Danske Bank - siden Danske Bank.
Den vestlige del før 1968
Lokalhistorisk Arkiv 1968
Måske det sidste billede der er taget inden ejendommen blev nedrevet 1968. Den var kendt som "Foderstoffen" med indkørsel til den ganske store foderstofforening m.v. - lejerne i facaden mod Algade er meget tydeligt fraflyttet.
Købmand Axel Nielsen genopstod som "Skjold Burne" vinbutik på Hestetorvet 5, forsikringsselskabet Baltica til ( Støden 18 ??) og Beiers Farver til Algade 34. Naboen "cafè Sjælland" mod vest fik lov til at stå indtil 1972.
Lokalhistorisk Arkiv 1968
Nedrivningen af Roskilde Foderstofforenings ganske omfangsrige bygninger, som strakte sig langt tilbage mod nord fra Algade, startede i 1968.
Fra Bente Møllers familiealbum 1968
Fra Bente Møllers familiealbum 1968
Et af de sidste billeder inden nedrivningen af kornhandler Kaufmanns gamle lagerbygning fra 1855, som var den oprindelige hovedejendom i den oprindelige korn-og foderstofforretning.
Lagerbygningen til højre er opført præcis 100 år senere.
Lokalhistorisk Arkiv 1968
Lokalhistorisk Arkiv omkring 1967/68
Et luftfoto, som ikke umiddelbart er dateret, men det må være lige før 1968, og det sidste luftfoto før der skete ganske betydelige ændringer i området omkring Sortebrødrestræde. "Foderstofforeningen" og de lave bygninger til venstre for Sortebrødrestræde - Algade 47-51 står stadig, og det må være i ganske kort tid - ligesom "Flødefabrikken" lidt mod nord
Luftfoto Sylvest - Det Kongelige Bibliotek omkring 1950 - før jun. 1951
Luftfotoet er fra omkring 1950 - før Algade blev asfalteret i juni 1951 - viser det ganske betydelige grundareal, som Foderstofforeningen besad på tidspunktet.
Den primære del blev erhvervet i 1919.
Med stiplede linier er angivet til venstre den del som blev tilkøbt i 1930 fra naboen "Cafè Sjælland", og formålet hermed var at skaffe plads til en større handel med grise.
Til højre de lave bygninger med tilhørende bagbygninger, som blev erhvervet i 1920 - sandsynligvis med senere udvidelser i tankerne, men det skete ikke for alvor.
I facadebygningen er købmand Axel Nielsen etableret, og til højre for porten har foderstofforeningen sine kontorlokaler, og dernæst Andelsbanken, som i 1958/59 flyttede til Algade 33.
Vejviseren 1956/57 fortæller iøvrigt, at også fors.selskabet Baltica, Københavns Amts husmandsforening, Andelsmaskinindkøbet og landsretssagfører Elmertoft havde kontorer i bygningen.
På billedet af facaden mod Algade omkring 1930 ser vi den tidlige udgave af købmand Axel Nielsens forretning. Over porten læses: Roskilde Egnens Foderstofforening, og dernæst "Dansk Andels Fællesbank", som senere skulle blive til en del af Andelsbanken.
På 1. sal boede i 1860 distriktslæge Valdemar Ryge med fru Catinka og deres 3 børn, og så ikke mindre end 4 piger mellem 18 og 22 år til at passe den daglige husholdning incl. en sypige.
Mon ikke det var i samme lejlighed at man i 1930 finder tandlæge Julius Brabrand-Köster, hvis skilt fylder godt på facaden helt mod øst.
Axel Nielsens forgænger hed J.Mørk-Hansen, som kan ses i telefonbogen i 1922 og 1923 med adressen Algade 35 og det telefonnummer 916, som Axel Nielsen må ha' overtaget.
Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1930
Lokalhistorisk Arkiv - udateret - formentlig i 1930'erne.
Roskildeegnens foderstofforening køber ejendommen i 1919. Foreningen var stiftet i slutningen af 1800'tallet med henblik på fælles indkøb af foderstoffer og gødning, og medlemmerne var landmænd fra oplandet. Det var helt i tråd med etableringen af en række andelsforeninger med rod i landbruget, og som i perioden blomstrede op med brugsforeninger, mejerier og slagterier m.v.
Den lokale foderstofforening havde succes, og lå i Kornerupsgård i Ringstedgade, men pladsen blev for trang, og aktiviteterne flyttede til Algade.
På billedet ovenfor ser man skiltet over porten med teksten "Fællesindkøbet af redskaber og maskiner" og i det hele taget ser det ud til at andelstanken har været en drivkraft hos flere af ejendommens beboere.
Foderstofforeningen havde sit virke på stedet fra 1919, men over tid blev bygningerne utidssvarende og tilkørselsforholdende uholdbare, og den 3. august 1960 indviede "Roskilde Andel" - som navnet nu var - sine nye silo- og lagerbygninger samt kontorer på Sdr. Ringvej - og tilførte ved den lejlighed byen et nyt markant indslag i byens "skyline". Bygningerne i Algade blev solgt, og nu var "Roskilde Andel" på sin nye adresse i godt 40 år, hvorefter der igen var flyttedag til Salløvvej 8 i Gadstrup. "Roskilde Andel" lever nu videre som en del af andelsskabet "Danish Agro gruppen", som har sit regionshovedkontor i Gadstrup.
De gamle bygninger på Sdr. Ringvej forfaldt voldsomt i de følgende år, men i 2007/08 skete der en større ombygning, og der er nu indrettet 169 mindre lejligheder, som primært henvender sig til unge under uddannelse.
Lokalhistorikeren Tommy Hansen har i forb. med et foredrag i den lokalhistoriske forening "Syd for banen" udarbejdet et notat, som gennemgår dele af historien om "foderstoffen" - du kan læse notatet her
J.P.Rasmussen - udklip fra fugleskydningsskiven 1889
J.P. Rasmussen (1834-1912) var ejer af købmandsgården fra 1887 til sin død
Han var købmandsuddannet ( hos købmand Funder i Algade 43 -senere ændret til nr. 59) og etablerede selvstændig købmandsforretning i 1857 i beskedne rammer i Algade 43 (dengang Algade 31).
Han var initiativrig og fremsynet, og da handelslivet i byen var stagnerende foreslog han i 1865, at der blev etableret et korntorv, hvor landmændene kunne afsætte deres korn i fri konkurrence. Argumentet var, at så ville landmændene komme til byen i større udstrækning og samtidig lægge deres indkøb der til glæde for byens handlende. Korntorvet blev etableret på Nytorv (i dag en del af Stændertorvet) og fra oktober 1866 blev der hver onsdag og lørdag handlet korn helt frem til midten af 1880'erne. Fra en god start med hhv. 32 og 71 vognlæs korn de første markedsdage udviklede det sig, og 1870 kom der op til 320 vogne, inden udviklingen i landbruget tørrede kornmarkedet ud, så det ophørte.
Hans initiativ gjorde ham til en særdeles populær og respekteret mand i tiden - ikke mindst blandt landmændene - og mon ikke det har smittet af på hans forretning, da han i 1887 købte den store købmandsgård i nr. 47, hvor byens største pakhus må ha' været et betydeligt aktiv.
De "gamle" storkøbmænd var mindre begejstrede, for de havde hidtil opkøbt korn hos omegnens landmænd til priser, som de indbyrdes aftalte - ligesom de aftalte priser på deres salgsvarer som f.eks brændevin, kaffe og sukker. Nu måtte de - eller deres betroede medarbejdere - på torvet og affinde sig med konkurrencen.
Lokalhistorisk Arkiv - 1909
Uagtet den modvilje, som han sikkert har mødt fra de gamle købmandsfamilier, var J.P. Rasmussen en del af det bedre borgerskab, f.eks. som et respekteret og betroet medlem af fugleskydningsselskabet, som på den tid var en ikke ubetydelig del af det sociale liv.
Han blev fuglekonge i 1893, og ikke overraskende valgte han sit fine pakhus som motiv på sin fugleskydningsskive. Han har dog "snydt" med de faktiske forhold ved at lade sine egne initialer og årstallet 1872 fremtræde på facaden. Året 1872 var det år hvor han købte den gamle købmandsgård incl. pakhuset.
I virkeligheden stod der I.K 1855 efter bygherren købmand Isak Kaufmann og årstallet for bygningens opførelse.
Du kan her læse hvad fugleskydningsselskabet har skrevet om J.P. Rasmussen og om årets fugleskydning m.v.
Den originale fugleskydningsskive blev for år tilbage stjålet fra en ophængning på hotel Prindsen - sandsynligvis i 1970'erne. Der var dog heldigvis taget et billede af ophængningen af et større antal skiver, så vi kender motivet -dog i en sort/hvid udgave.
I 2024 dukkede den originale ramme op - men desværre er selve skiven nok gået tabt.
Fremkomsten af den originale ramme muliggør en fotomontage med rammen og affotograferingen af motivet indsat - stadig i en sort/hvid udgave.
Foto af J.P.Rasmussens ooriginale skive fra 1893
Fotomontage af den originale ramme og foto af motivet - fotomontage 2024 KB
Et af de tidligste billeder af Algades østlige ende, som flere steder i lokallitteraturen er dateret til omkring 1860 - hvilket ikke er helt forkert.
Det kan dog tidligst være fra tiden efter 1.juli 1862, idet Algade 47 først på det tidspunkt havde 1. sal i hele facadens udstrækning. Der blev tilføjet 1. sal på 18 fag i 1857, og de øvrige som nævnt i 1862. Det kan tilføjes, at det er fra før 1863, hvor der blev opstillet gaslamper i gadebilledet, så vi ender med en ret præcis datering.
Det meget tydeligt, at nr. 47 har fundet den størrelse, som gjorde sig gældende indtil den måtte lade livet til "Schou-EPA" - byggeriet i 1968/70.
Man bemærker at porten i den vestlige ende bliver flyttet ved en senere ombygning. På billederne fra 1950'erne ser vi at porten er placeret længere mod øst - ret præcist der hvor nedløbsrøret kan ses, og med 5 vinduesfag placeret oven over den købmandsforretning, som senere skulle komme.
Lokalhistorik Arkiv - omkring 1862/63
Roskilde Museum - kopi af Gottsschalks tegning omkr. 1843 - fotograferet af Hude omkring 1900
Malermester J.C.Gottschalk (1817-1894) udførte en hel del topografiske værker fra sin fødeby - bl.a. denne tegning af Algades østlige ende ud for Hestetorvet.
Dateringen af den oprindelige tegning har ofte været nævnt som omkring 1840, men det må være efter 1843, for det er i dette årstal at den 9-fags bygning i nr. 45 i een etage får tilført en tre-fags kvistbygning.
Nr. 47 er på tidspunktet i een etage med en kvist, og på det tidspunkt med en port placeret nogenlunde der, hvor den efter ombygninger senere skulle genopstå.
Bygningen er så tidligt som 1761 beskrevet som "21 fag i een etage med en kvist på 4 fag", så der ser ikke ud til at være sket ændringer frem til 1857, hvor størstedelen af bygningen tilføres 1. sal.
Bygningerne på stedet har haft mange ejere, og sikkert også før de store brande, som hærgede byen i 1731 og 1735 - men som ikke berørte denne del af Algade.
Til gengæld brændte byens arkiver, da byens rådhus brændte i 1731, så det er i praksis mere end vanskeligt at komme længere tilbage.
Vi med med sikkerhed, at ejendommen før 1751 var ejet af Peder Bruun, som det år solgte til hestehandler Hans Pedersen Ravn. Det blev også ført til protokols, at Ravn samtidigt belånte sin nyerhvervede ejendom med 500 Rigsdaler.
Han dør i juli 1757, og hans enke Kirstine Andersdatter gifter sig allerede den 24. november samme år ! Hun stod med ejendommen og 4 børn - den senest fødte var kun 4-5 måneder gammel, da faderen dør - så giftemål i den tid var ikke mindst præget af praktiske hensyn.
Den nye mand var også en hestehandler med navnet Hans Christensen Kÿd, og han står da også som ejer i 1761, da ejendommen ligesom alle andre ejendomme blev brandtakseret i det år.
Vi ved også at Kÿd sælger ejendommen i 1782 til vognmand Jesper Nielsen, og så skifter ejendommen i de følgende år ejer 3 gange før den i 1850 bliver solgt til købmand Isak Kaufmann.
Det er Isak Kaufmann der af 2 omgange forsyner ejendommen ud mod Algade med 1. sal, og det er ham, der i 1855 bygger det store pakhus, og forsyner det med sine initialer og årstallet.
Efter endnu et ejerskifte i 1868 havner ejendommen på købmand Jens Peter Rasmussens hænder i 1872 , og han ejer den frem til sin død i 1912.
Her køber købmand Anton Emil Petersen, som i 1918 sælger til slagtermester Hans Nielsen og Marius Nielsen. De er dog kun ejere for en kort bemærkning, for allerede i 1919 sælger de til de sidste ejere af bygningskomplekset, nemlig Roskildeegnes Foderstofforening.
Brandtaksation 1761
Roskilde Byfoges skøde- og panteprotokol 1751
