Algade 23 og Sankt Peders Stræde 2, 4 og 6
Foto KB 2023
Algade 23 er opført i 1924, hvor stueetagen er indrettet til detailhandel, 1. og 2. sal er indrettet til kontor/liberalt erhverv, og 3. sal er en privatbolig m. tagterasse, og de øvre etager har indgang fra Sct. Pedersstræde 2.
Algade 23 og 25 fremtræder som en samlet ejendom, og de har da også den samme arkitekt og opført næsten samtidigt i 1924 og 1925, men ikke desto mindre er der to forskellige bygherrer og to selvstændige matrikelnumre 75a og 75b, og hvor Algade 23 i dag er en traditionel udlejningsejendom, er nr. 25 opdelt i ejerlejligheder.
I dag finder optiker/høreklinik-forretning 2Ø i stueetagen og tidligere - indtil 2022 - "Importøren".
Indtil omkring 1919-1920 var matriklen bebygget med en ejendom, der fra 1761 blev kendt som "Frøken Sofie Hedvig Juels Stiftelse" - eller bare "Juels enkestiftelse".
Efter nedrivningen af Algade 23 og 25 er der efterladt en ganske stor byggegrund, der som nævnt blev bebygget i 1924 og 1925.
I 1921 blev blev bygget en erhvervsejendom på grundens nordlige del, og den blev om- og tilbygget i 1925 - en ejendom som stod frem til omkring 1965.
Endnu tidligere har der på stedet ligget en gård, hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.
Den hed "Dronningens gård" og var i kongeligt eje, og den har ligget der tilbage i 1400'tallet, men i 1538 solgte Christian den 3. gården til sin byfoged i Roskilde.
Foto KB 2023
2Ø er en kombineret optiker- og høreklinikforretning, som er en del af en mindre kæde med forretninger i Roskilde, Holbæk og Valby.
Der reklameres med både syns- og høreprøver og efterfølgende salg af briller til ethvert formål samt høreapparater i både traditionel udformning eller som formstøbte ørepropper
Foto Google Street View 2020
Foto fra markedsføringsmateriale - Jørgen Bagge yderst til venstre.
Foto Tom Pörtner 2020
"Importøren" har i en menneskealder haft sin helt særlige status blandt byens forretninger.
Hvis man fortalte en bekendt, at man ikke kunne finde en bestemt vare til sit hjem, så ville svaret straks være: "har du prøvet i importøren" ? - og resultatet ville ofte være, at man faktisk fandt hvad man søgte, og dertil fik en rigtig god betjening.
Man må tilføje, at det enorme vareudbud satte sit præg på forretningen, hvor kundepladsen var lidt trang, og varesortimentet til gengæld var meget synligt på masser af hylder og reoler, og ikke mindst hængende i loftet.
Roskilde vil med meget stor sandsynlighed aldrig igen få en forretning i den stil - og mange begræd det faktum, at forretningen lukkede i 2022.
Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1990/95
Jørgen Bagges fotoarkiv 1929
Roskilde Avis - 11.november 1922
Den første lejer i stueetagen i den nyopførte ejendom var en afdeling af det oprindeligt Københavnske firma "Importøren" A/S.
"Importøren" A/S etablerede sig i København i 1903, og der kommer en stribe af filialer over det ganske land i de kommende år.
"Importøren" kommer sandsynligvis først til Roskilde i 1922, hvor man kan vi se en avisannonce fra "Importøren" med adressen Algade 31 - i dag Algade 43.
Den københavnske forretning annoncerer lokalt fra 1914, så det er ret usandsynligt at der samtidig skulle ha' været en lokal afdeling.
Den lokalt etablerede forretning er med stor sandsynlighed den første lejer i den nyopførte bygning på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde i 1924.
I 1972 går "Importøren A/S" konkurs, og mange af forretningerne købes ud af boet af de hidtidige bestyrere.
I Roskilde er det således Ove Andersen der overtager forretningen.
Ove Andersen går på pension i 2002 og sælger til sin mangeårige medarbejder Jørgen Bagge.
Jørgen Bagge var startet som bybud i forretningen i 1970, og siden blev han lærling og 1. mand, og altså indehaver i 2002 indtil 2022, hvor Jørgen Bagge vælger at gå på pension.
Roskilde Dagblad 26. maj 1914
Roskilde Dagblad 22. august 1924
Interviewet med biografdirektør Møller i Dagbladet i august 1924 drejer sig umiddelbart om spørgsmålet omkring hvornår der kommer biograf i naboen i nr. 25.
Men indholdet drejer sig i ligeså høj grad om Algade 23, hvor vi her får bekræftet at den allerede er opført, og at byggeriet af anden etape i nr. 25 med biografdirektør Møller som ejer snart iværksættes.
Den bekræfter, at cykelforretningen "Importøren" er ved at flytte ind, men nok så interessant at ejeren fabrikant Jørgensen tilsyneladende også har planer om at etablere et forretningslokale til sig selv.
Man kan ha' sine store tvivl om denne plan blev realiseret - for hurtigt efter at byggeriet var færdiggjort, etablerer Jørgen Jørgensen og hans hustru et pensionat for herrer på 2. sal, hvor de også selv bor.
Men 2 forretningslokaler i gadeplan var der - vi ved at "Polyfoto" var der på et tidspunkt, men om der har været en anden lejer tidligere er uvist.
Frem til 1955 lå der til højre for Importøren en fotografisk virksomhed, som allerede i 1933/34 blev en del af en kæde af fotografer, som anvendte den nyopfundne teknik.
Polyfoto er et stort fotografi, der er opdelt i flere mindre og forskellige billeder - typisk portrætter med forskellige vinkler på motivet. Det blev populært i 1930’erne og 1940’erne, da det var en billig måde at få flere billeder på én gang. Polyfoto var en dansk opfindelse fra 1933 (ingeniør E. Rixen).
I 1955 blev forretningen nedlagt, og lokalet inddraget i Importørens lokaler.
Kæden af Polyfoto-fotografer ophørte omkring 1960/70.
Lokalhistorisk Arkiv i 1950'erne før 1955
Lise Nørgaard (døbt Elise Jensen) blev født 14. juni 1917 på 1. sal tv. i Algade 53 - datter af Harry A. Jensen og Olga Tønder, men ved folketællingen i 1925 ser vi, at hele familien er flyttet til 3. sal i den nyopførte hjørnejendom Algade/Sankt Peders Stræde. Familiens formelle adresse var Sankt Peders Stræde 2. I 1928 flyttede familien videre til Skovbovængets Allé 28.
Lise Nørgaard var uddannet som journalist, og har virket som redaktør, forfatter og manuskriptforfatter. Hun har skrevet romaner, essays og noveller, men er formentlig mest kendt som manuskriptforfatter til tv-serien Matador og for sine erindringer "Kun en pige", 1992 og "De sendte en dame" fra 1993. Disse erindringer var oplægget til filmen "Kun en pige" fra 1995.
Enhver Roskildenser vil vide, at Lise Nørgaard ( som en skulptur) sidder på en bænk lige ved Algade 11 som et yndet motiv for både byens borgere og byens gæster. Lise Nørgård nåede den høje alder af 105 år - hun døde den 1. januar 2023.
Ejendommen Algade 23, som vi kender den i dag, stod færdig i 1924. Bygherren var Jørgen Jørgensen, som i folketællingerne både 1911 og 1916 er nævnt som restauratør/forpagter af Højskolehjemmet - senere hotel Roar.
Jørgen Jørgensen, som senere omtales som fabrikant ( selvom det er noget uklart hvorfor han anvender denne titel) havde i 1916 købt både Algade nr. 23 og 25 med henblik på en nedrivning af de eksisterende ejendomme, for at opføre et nyt moderne hotel. Der var vist ingen tvivl om, at han så behovet for en mere moderne bygning end højskolehjemmets lokaler i den gamle ombyggede købmandsgård fra 1700'tallet.
Han løb dog ind i flere udfordringer, og den ene var at kommunen i flere år havde overvejet en udvidelse af Sankt Peders Stræde, men endnu ikke havde bestemt sig for tidspunktet. Det stod klart, at der skulle bruges en del af hjørnegrunden til denne udvidelse, men det gjorde jo byggeplanerne lidt usikre.
Den anden udfordring var den, at priserne i perioden var kraftigt for opadgående. 1. verdenskrig havde raset og var nu endelig afsluttet, og omkring 1918-1919 besluttede han sig for at droppe den økonomisk set mere risikable investering i et hotel.
Hans nye beslutning blev så at ombygge den gamle enkestiftelse til en bygning med værksted/salgslokale til en automobilvirksomhed - formentlig i samarbejde med sønnen.
Heller ikke den plan blev realiseret, for stadig var kommunens planer tidsmæssigt uafklarede, og han fik en aftale med kommunen om hvordan stregerne til udvidelsen af Sankt Peders Stræde skulle tegnes, og gav tilsagn om dels at afgive 133 m2 og dertil at vente i fem år med sit nybyggeri, og sådan kom det til at gå.
Kommunen var trods alt så langt fremme i sin planlægning, at man kunne acceptere at han byggede en erhvervsejendom placeret mod nord - en ejendom som hverken ville komme i vejen for Jørgen Jørgensens nye planer eller kommunens planer om vejudvidelse. Dette byggeri blev gennemført i to omgange - først en ombygning/udvidelse af en eksisterende mindre ejendom til en værkstedsbygning i 1921, og en yderligere ombygning/udvidelse i 1925.
Tiden var nu også kommet til at Jørgen Jørgensen gennemførte en plan om at bygge en kombineret erhvervs/bebolsesejendom, og arkitekt Carl Møller tegnede hjørneejendommen incl. både nr. 23 og nr. 25
Det blev dog ikke Jørgen Jørgensen der bebyggede nr. 25, idet han solgte denne primo 1925 til biografdirektør Edvard Møller, som indtil da havde drevet sin biograf på Hotel Prindsen, men som derefter byggede den østlige del af Carl Møllers projekt, og det var inclusive en biografsal mod nord - og hertil flyttede biografen - nu kaldet BIO.
Jørgen Jørgensen ansøger i 1919 om at måtte ombygge den gamle enkestiftelse, og tegningerne viser hvordan.
Planerne realiseres dog ikke, idet der som tidligere nævnt indgås en aftale med kommunen om at afvente med byggeplaner på hjørnet i 5 år.
Lokalhistorisk Arkiv//kommunens byggesagsregister - 1919
Jørgen Jørgensen 1867-1956
Jørgen Jørgensen var født i en gårdmandsslægt på Samsø, og han nåede at blive bestyrer på slægtsgården inden han drog til Præstø på Sydsjælland for at blive redaktør på den lokale avis.
Efter at ha' stiftet familie, tog han til Roskilde i 1902, hvor han i folketællingen 1906 omtales som rejseinspektør.
Han havde ifølge vejviseren fra 1904 et generalagentur for Nordisk Ulykkesforsikrings-Aktieselskab af 1898 som dækkede hele Sjælland, og derfor nok titlen "rejseinspektør".
Efter at Højskolehjemmet i 1908 etablerer sig på Algade 12 - det senere Hotel Roar - bliver han forpagter/restauratør her.
Der er i familien en fortælling om, at han var involveret i Højskolehjemmets aktiviteter på hjørnet af Rådhustorvet og Nytorv, og måske derfor også involveret i Højskolehjemmets køb af købmand Schades købmandsgård. I den forbindelse er det et faktum, at Schade og Jørgen Jørgensen begge kom fra samme sogn på Samsø, og må ha' kendt hinanden derfra.
I 1916 køber Jørgen Jørgensen ejendommene Algade 23 og 25, og ifølge lokalhistorikeren Lotte Fang var det med henblik på at opføre et nyt moderne hotel på stedet.
Som tidligere beskrevet gik det ikke således, men han opførte ejendommen hjørneejendommen Algade 23/Sankt Peders Stræde 2 og en erhvervsudlejningsejendom Sankt Pedersstræde 4-6.
Jørgen Jørgensen og fru Ane bliver forældre til fem børn, og to af dem kommer også til at drive virksomhed på stedet.
Sønnen Søren Jørgensen bliver i en kortere årrække lejer med virksomheden "Motordepotet" i Sankt Peders Stræde 4-6. "Motordepotet" var en udvidelse af aktiviteterne i "Roskilde Maskinfabrik" beliggende i Jernbanegade.
Der har utvivlsomt været et meget tæt økonomisk og praktisk samarbejde mellem far og søn, hvor Jørgen Jørgensen også har været involveret i Søren Jørgensens køb af Maskinfabrikken i 1918 - så meget at Jørgen Jørgensen i sin korrespondance med kommunen omkring en byggesag i 1921 benytter maskinfabrikkens brevpapir, og Jørgen Jørgensen omtales også i dagspressen som den, der driver "Motordepotet".
Datteren Dagny bliver uddannet til tandlæge i 1917 og etablererer en tandlægeklinik på 1. sal i hjørneejendommen i 1924.
Du kan læse en nærmere beskrivelse af familien Jørgensen her.
Dokumentets indhold er primært udfærdiget på baggrund af informationer fra et oldebarn til Jørgen Jørgensen.
Dokumentet indeholder også nogle erindringer nedfældet af en tidligere ansat hos tandlæge Dagny Jørgensen - og dette afsnit er et lille stykke Roskilde-historie i sig selv.
Søren Jørgensen 1892-1969
Dagny Jørgensen 1896-1965
Sankt Peders Stræde 4 og 6
Adresserne findes ikke i dag, men de må logisk set ha' været en kendsgerning i perioden mellem 1924 - hvor den nybyggede ejendom på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde etablerede en opgang til de øvre etager med adressen Sankt Peders Stræde 2 - og så frem til omkring 1965, hvor ejendommen/ejendommene med de nævnte adresser blev nedrevet.
Præcis hvornår Roskilde Kloster fik adressen Sankt Peders Stræde 8 til sin aktuelle hovedindgang vides ikke, men logikken må være, at ejendommene imellem nr. 2 og 8 har haft numrene 4 og 6.
Lokalhistorisk Arkiv omkring 1965
Roskilde Dagblad 24. juni 1919
Fabrikant m.v. Jørgensen Jørgensens køb af Algade 23 og 25 var iflg. lokalhistorikeren Lotte Fang med henblik på at bygge et moderne hotel.
Omkring 1919 - måske året før - opgav han af forskellige grunde tanken om et stort hotel, og han måtte lave nye planer.
Den første plan blev at ombygge den gamle enkestiftelse til en automobilvirksomhed med salg og værksted - en plan som blev opgivet som tidligere beskrevet.
Den næste plan blev så - med respekt af den planlagte udvidelse af Sankt Peders Stræde, og med kommunens accept at om- og tilbygge en lille fritliggende ejendom som lå lidt tilbagetrukket på grundens nordligste del, og det blev gennemført i 1921.
Her blev der etableret en autovirksomhed.
Der er ingen tvivl om jfr. annonceringen i dagbladene, at virksomheden blev etableret som en afdeling af Roskilde Maskinfabrik i Jernbanegade/Hersegade som Jørgen Jørgensens søn Søren M. Jørgensen ejede i perioden 1918-1924.
Hvilke planer far og søn havde lagt på lidt længere sigt er uvist, men umiddelbart ser det ud til at Søren, som ny ejer af maskinfabrikken, ønskede at udbrede sin virksomheds aktiviteter til autobranchen.
I 1925 blev bygningen yderligere om- og tilbygget til den størrelse vi senere kan se på billeder.
På billedet fra ser man den nordligste del af denne ejendom - formentlig lige før 1965, hvor den blev revet ned, og ejeren afstod omkring 100 m2 til kommunen til en yderligere regulering af strædet.
I baggrunden ser man taget af BIO's nye biografsal, opført i 1963.
Det Kongelige Bibliotek - Sylvest luftfoto omkring 1950 - udsnit
Det Kongelige Bibliotek - Sylvest luftfoto omkring 1950 - udsnit
Det Kongelige Bibliotek - Sylvest luftfoto omkring 1933-1934 udsnit
På de viste luftfotos ser man de bygninger som er opført i 1919 (tættest på Algade) med senere udbygning i 1925, og som lå der frem til omkring 1965.
Man får tydeligt et indtryk af, at en tom plads op mod Algade i perioden omkring 1919/20-1924 har givet gode vilkår for at udstille biler til salg - og forklarer at annoncerne benytter sig af adressen Algade 23.
Omvendt er det også tydeligt, at der er blevet trange vilkår for bilhandelen efter 1924, da hjørneejendommen står færdigbygget.
Roskilde Dagblad 12. april 1924
Roskilde Dagblad 15. august 1922
Roskilde Dagblad 126- juni 1920
Eksemplerne fra en del annonceringer fra 1920 til 1924 vidner om, at der både har været en voksende forretning på stedet, og at der har været sat ind på flere fronter - også salg af motorcykler har der været, ligesom cykler uden motor har været til salg.
Ingen tvivl om at det er ejeren Jørgen Jørgensens søn, der har haft det første lejemål i de nybyggede erhverslokaler omkring 1921 - men det ser bestemt ud til at også Jørgen Jørgensen selv har været involveret, og han omtales da også i både en annonce i 1924 og i diverse avisartikler som den der driver "Motordepotet", men det er uvist om der sker et egentligt ejerskifte.
Meget tyder på at forretningen er ophørt omkring 1924-1925.
Roskilde Maskinfabrik, som stod bag etableringen af forretningen, får ny ejer i 1924, og i historien om Roskilde Maskinfabrik virker det absolut som om, at involveringen i bilbranchen har været en parantes.
I folketællingen 1925 nævnes det, at Jørgen Jørgensen ikke mere er aktiv i forhold til "Motordepotet", og "Motordepotet"s telefonnummer overtages af en nyetableret tandlæge - Jørgen Jørgensens datter Dagny - i Sankt Peders Stræde 2 i oktober 1924. Denne tandlægepraksis var stadig i ejendommen sidst i 1980'erne.
Det er lidt uklart om "Motordepotet" fortsætter med ny ejer efter at Jørgen Jørgensen og Søren Jørgensen indstiller deres involvering,men meget tyder på at forretningen er ophørt omkring 1924-1925.
Det er til gengæld helt sikkert, at der på et tidspunkt indrettes et vulkaniserings-værksted.
I 1963 ansøger ejeren af vulkaniseringsforretningen Troels Jørgensen om at måtte ombygge til et selvbetjeningsvaskeri og renseri. Der foreligger dog ikke noget der tyder på at denne plan realiseres, og bygningen er sandsynligvis revet ned omkring 1965.
Lokalhistorisk Arkiv//kommunens byggesagsregister - 1925
I 1925 udbygges erhvervslokalerne til den størrelse som vi ser på de tilgængelige billeder. Der er først sket det i 1921, at en lille eksisterende ejendom er om- og tilbygget til den værkstedsbygning, som vi ser til højre på grundplanen. Værkstedet har ikke haft en egentlig facade ud mod Sankt Peders Stræde, men det kommer der så ved tilbygningen i 1925, hvor der tilføjes en butik og en garage.
"Enkestiftelsen"
I 1909 var ejendommen ejet af Roskilde Kloster, og der havde siden 1758/59 været en "enkestiftelse" i ejendommen, med Roskilde Kloster som den juridisk ansvarlige.
Klosterets midler var begrænsede, og resultatet var bl.a. at "enkestiftelsen" ikke var vedligeholdt på passende måde, og faktisk var nedrivningsmoden.
Efter ansøgning i 1908 blev der givet tilladelse til en sådan nedrivning, og klosteret kunne nu sælge ejendommen, og den nye ejer havde denne nedrivningsmulighed. Den nye ejer blev naboen justitsråd Christensen i 1909, men han havde åbenbart ikke planer om en nedrivning umiddelbart, for han udlejer stedet, og vi finder ejendommen beboet ved folketællingen i 1911.
Han afgår ved døden i 1914, og fire arvinger overtager, og det er dem der i 1916 sælger til hotelforpagter Jørgen Jørgensen. Ved folketællingen i 1916 nævnes ejendommen slet ikke, så den har været ubeboet på tidspunktet, men hvornår den faktisk er nedrevet ved vi heller ikke præcist - men sandsynligvis omkring 1919-1920
Lokalhistorisk Arkiv Hude efter 1908, og sikkert kun nogle få år efter. Huset var beboet i 1911, men nedrevet omkring 1919-1920
Lokalhistorisk Arkiv grundplan 1919
Den gamle ejendom i een etage med udnyttet tagetage har været en del af bybilledet på Algade i en meget lang periode.
Den er sandsynligvis opført i årene efter den store brand i 1731, og lå der så helt frem til et tidspunkt lige omkring 1919-1920
Det sidste billede der er taget af ejendommen, er taget af Kr. Hude i årene lige efter 1908 (man ser lige tagryggen af byens alderdomshjem fra 1908 i baggrunden). På billedet ser man fra venstre tømrer Jensen, Gustav Wieds kone Alice og læge Fritz Jørgensens kone - en typisk "Hude-opstilling".
Billedet fra 1892 - affotograferet af Kr. Hude viser bl.a. de sidste to af en række lindetræer, som tidligere havde prydet Algade foran en del bygninger.
Ejendommen nr. 21 var indrettet til enkebolig siden 1758, men med en lidt ejendommelig status som værende en del af Roskilde by, men juridisk underlagt Roskilde Kloster, som var en del af Himmelev sogn.
Lokalhistorisk Arkiv foto Emil Stæhr -omkring år 1900
På billedet fra omkring 1898 ser vi en markedsdag som de foregik i den periode - markederne foregik i store dele af Algade fra Lille Gråbrødrestræde og ned til Rådhustorvet.
Bemærk de 2 gamle lindetræer foran enkestiftelsen i nr. 23 - det sidste af en række som prydede Algade i årene før.
Cykelfabrikken "Record" blev etableret lige omkring det tidspunkt, men er ikke synlig endnu i facaden.
Lokalhistorisk Arkiv omkring 1898
Lokalhistorisk Arkiv 1892 - ukendt fotograf affotograferet af Hude
Enkestiftelsens etablering er beskrevet af ganske mange af tidligere tiders lokalhistorikere, bl.a. Behrmann, Arthur, Fanny og Lotte Fang, og beskrivelserne er ikke helt enslydende.
Det står dog 100% klart at ejendommen i 1758 købes af landsdommer og justitsråd Peder Kraft fra København, og det med det ædle formål at etablere en enkestiftelse ( ifølge den tidligste kilde Behrmann).
Han søgte året efter Roskilde by om at ejendommen skulle blive fritaget for skat, og underlagt Roskilde Klosters jurisdiction mod at erlægge 80 Rigsdaler til kommunekassen en gang for alle, og det blev bevilget.
Det er mindre klart hvorfor det fortsatte forløb viser, at der den 24. september 1761 nedfældes en fundats med bestemmelser for "Jomfru Sophie Hedvig Iuels stiftelse" - den selvsamme ejendom som Kraft havde købt.
I det hele taget var der åbenbart en del uklarhed, for Roskilde by havde den opfattelse, at ejendommen - uagtet at direktionen for stiftelsen skulle være priorinden sammen med de fire ældste damer på klosteret - stadig var en del af Roskilde by, hvor klosteret mente at ejendommen nu var en del af klosteret.
Det gav sig til udtryk, da byens vurderingsmænd rutinemæssigt indfandt sig for at vurdere ejendommen til den generelle brandtaksation i 1761 til stor bestyrtelse for klosteret, som ikke mente at vurderingsmændende havde noget at gøre der. Ejendommen blev dog vurderet, men dog - som en slags kompromis - med et løfte til klosteret om at den ikke ville blive indregnet i den samlede opgørelse af byens ejendomme.
Klosteret endte dog med at være den reelle ejer, og står som sælger til naboen justitsråd Christensen i 1909.
Ved vurderingen i 1761 bliver dette stykke af Algade stadig kaldt for Hestemarkets Gade. Meget tyder på at bygningen er opført relativt hurtigt efter branden i 1731, for der beskrives et typisk "branderstatningshus" eller "Ildebrandshus", som de senere er blevet kaldt.
Ejendommen beskrives som værende på 7 fag mod gaden i en etage af både fyrre og egebindingsværk. Mod gaden er en kvist på 3 fag der dog forsvinder inden 1781. Der er værelser og køkken. Mod øst langs Vagtstrædet ( nu Sct. Peders Stræde) er der en sidefløj - lidt tilbagetrukket i forhold til Vagtstræde - også på 7 fag, en etage stentag og med et værelse og en lille stald. Inclusive sidebygningen er der er 14½ fag vinduer og to ovne - en vindovn og en bilæggerovn. Det bemærkes også, at der er en lille "jordkælder" på 2 fag. Fra den ejendom er der et plankeværk med nord til "Kurenbachs Plads" og ligeså så mod øst til naboen urmager Mathiesen. I gården er en bræddebeklædt brønd, der vurderes til, sammen med de 17 fag plankeværk, at have en værdi på 80 rigsdaler. I alt skønnes ejendommen at have en værdi på 500 rigsdaler.
Som beskrevet, protesterer man fra klosterets side mod at man lader ejendommen vurdere af "købstadens folk". Klosteret vurderer den selv i forbindelse med klosterets egne bygninger. Mathias Saul er den håndværkskyndige ved begge vurderinger og værdien er den samme.
Illustrationen viser kortet fra 1879/80, som er 1871, hvor stiftelsen er overtaget af klosteret, og dermed flyttet til Himmelev sogn, hvilket de røde streger illustrerer.
udsnit af Geodatsstyrelsens kort 1879/80
uddrag af skødeprotokollen 2. nov 1759
Af skødet - eller rettere adkomst via skifteretsattest til den københavnske justitsråd og landsdommer Peder Kraft - fremgår det bl.a., at den hidtidige ejer, Johan Soltau Jacobsen, ved sin død i 1758 havde været feldskærer ved et regiment i Rendsborg.
En major og en premierløjtnant fra battalionen var beordret til at varetage skiftet af hans bo, og ejendommen Algade 23 var altså en del af dette bo.
De praktiske udfordringer ved fra Rendsborg at sælge en ejendom i Roskilde har næppe været små, så det forekommer sandsynligt, at de på den ene eller anden måde er kommet i kontakt med den respektable Peder Kraft, som - måske via en oprindelig kommissionsaftale - ender som formel ejer af ejendommen. Det lidt langvarende forløb understreges af, at selv om skifteretten i Rendsborg afslutter sagen i december 1758 , så bliver den først indført i skødeprotokollen i Roskilde i november 1759.
Peder Kraft har åbenbart allerede den 19. april 1758 underskrevet en aftale, og i praksis overtaget det formelle ejerskab af ejendommen for 400 rigsdaler, inden skifteretten i Rendsborg noget senere afslutter sagen.
Den originale indførsel i skødeprotokollen af Peder Krafts adkomst kan du læse her
I 2023 har Steen Thrane Hansen transskriberet den væsentligste del af teksten, som fremtræder noget knudret og svært læselig, og den kan du læse her
Der knytter sig et lille kuriosum til tiden lige efter at Peder Kraft har overtaget ejendommen i midten af 1758.
Der skrives et skøde på naboejendommen Algade 25 i 1759, og sædvanen tro beskrives ejendommens beliggenhed via en forklaring om hvilke ejendomme den støder op til - typisk ved at nævne ejerens navn.
Undtagelsesvis er også set, at hvis der har boet en kendt person på stedet, så er det også anvendt.
Det er lige præcis hvad der sker i dette tilfælde, for det nævnes at kancelliråd Morten Hartmann (1686-1780) bor i den tilstødende ejendom mod vest Algade 23.
Han var mildest talt kendt i byen, for han havde været by- og raadhusskriver samt herredsfoged i Ramsø-Tune herred i perioden 1734-1755, og var raadmand i byen fra 1735.
Hans signatur kan således findes på hundredevis af skøder indført i skødeprotokollen i hans embedsperiode.
Hvorfor den 73 årige Hartmann var lejer hos Peder Kraft i 1759 vides ikke, men han har åbenbart haft et midlertidigt boligbehov i Roskilde, uagtet at han så vidt vides var flyttet til Holbæk.
Morten Hartmann (1686-1780)
Johan Soltau Jacobsen får den 1. marts 1754 kongelig bestalling på at være alene chirurgus og bartskjær i Roskilde og Roskilde Amt, hvortil han samtidig får borgerskab.
Vi kender ikke så meget til hans fortid i øvrigt, f.eks. om hvordan han har fået sin uddannelse, og om hvor længe han har boet i byen, men vi ved med sikkerhed, at han og hustruen Christiane Bolt i 1754 får deres søn døbt i Roskilde Domkirke.
Flere prominente Roskildeborgere nævnes i kirkebogen som deltagere ved dåben, men det mest interesante er, at den ene af to gudmødre såmænd er frøken Sophie Hedvig Juel, så det må stå klart, at der har været en betydelig tilknytning til Roskilde Kloster allerede da.
Vi ved også, at J.S. Jacobsen køber ejendommen Skomagergade 1 - hjørnet af Skomagergade og Gullandsstræde - i juni 1755, som han dog kun ejer for en ganske kort periode frem til juli 1756.
I forbindelse med at han i 1756 køber den lidt mindre ejendom i Algade 23, afhænder han Skomagergade 1.
Man kan kun gisne om årsagen til det hurtige skift af bolig, men vi ved, at hans hustru Christiane dør allerede i april 1756, og det kan jo ha' været en medvirkende årsag.
At Johan Soltau Jacobsen tog det ganske alvorligt med sin eneret til at udøve sit hverv, kan man se ud af det faktum, at han straks anlagde sag imod byens skarpretter, Christian E. Puhan i Skomagergade 26, som også tilbød "behandlinger" og "lægemidler", som vi i dag nok ville kalde kvaksalveri, men ikke desto også havde positive effekter - bl.a fordi Puhan faktisk var en vidende mand med et stort erfaringsgrundlag.
I ROMU årgang 1989 har Knud Poulsen skrevet generelt om professionen og specifikt om Roskildes skarprettere gennem tiderne, herunder Puhan og hans virke.
Du kan læse artiklen her - Puhan er omtalt på siderne 38-40
Johan Soltau Jacobsen fik nok kun et begrænset udbytte af sit sagsanlæg, for Puhan kunne i praksis stort set fortsætte sit virke som hidtil.
Det var kun i en ganske kort periode at J.S. Jacobsen udøvede sin gerning, for han må ha' forladt byen omkring 1757 og tiltrådt en stilling ved militæret som feldtskærer ved "Det bornholmske geworbne regiment", som på tidspunktet var stationeret i Rendsburg, og her dør han i foråret 1758.
J.S. Jacobsen mister også sønnen Friderich Ludvig i februar 1757, så man aner konturerne af en meget tragisk skæbne.
uddrag af ROMU 1989
Den først kendte ejer af Algade 23 er Anders Madsen, som ifølge et skøde fra 1741 er kongelig vagts-lifeguarder til hest - altså den del af datidens livgarde, som var bereden.
Illustrationen viser en officer i galauniform fra den tid, og således kan Anders Madsen ha' fremtonet. Om han faktisk var officer ved vi ikke, men når man tænker på, at han havde råd til at eje ejendommen på hovedgaden i Roskilde, forekommer det sandsynligt.
Skødet fortæller, at Anders Madsen i 1741 sælger sin ejendom til snedkeren Zindel Larsen, og det er Zindel Larsens enke, der i 1756 sælger til Johan Soltau Jacobsen.
Om Anders Madsen også har opført ejendommen efter branden i 1731 ved vi ikke, men det er en mulighed. Hans navn er ikke nævnt som skadelidt i forb. med branden i 1731, så han må ha' erhvervet grunden eller ejendommen senere.
I årene fra 1968 til 1977 skrev lokalhistorikeren Lotte Fang en artikelserie til Roskilde Tidende under overskriften "Det var Dengang", og den 31. juli 1974 var emnet "Den Iuelske stiftelse", som du kan læse her.
Der er ingen tvivl om at grundlaget for Lotte Fangs artikel er et uddrag af Henrik Behrmanns bog udgivet 1832:
"Grundrids til en historisk-topografisk beskrivelse af det gamle konge- og bispesæde Roskilde" - en bog som talrige gange er blevet citeret af diverse forfattere til lokalhistoriske beskrivelser af Roskilde.
Du kan her læse hvad Behrmann skrev om "Den Iuelske Stiftelse".
Lokalhistorikeren og cand.mag. Per Steenholdt havde i årene 2016 til 2019 en artikelserie i den nu hedengangne ugeavis "Paperboy" en artikelserie med lokalhistoriske emner under overskriften "Historien bag billedet".
Den 16. februar 2016 var emnet "Den Juelske Stiftelse" med et særligt focus - og med et glimt i øjet - på den situation der opstod i 1761, da byens vurderingsmænd opdagede, at de bestemt ikke var velkomne i enkestiftelsen.
Du kan læse artiklen her.
Vi ved med sikkerhed, at der tilbage i 1400'tallet har ligget en større gård, hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.
Den blev kaldt "Dronningens gård" af den simple grund, at enkedronning Dorothea af Brandenborg sidst i 1400'tallet boede på stedet, som således var i kongeligt kongeligt eje,
Kong Christian den 3.
Christian den 1. og dronning Dororthea af Brandenborg
Dorothea af Brandenborg (ca. 1430-1496) blev landets dronning, da hun i 1445 - kun ca. 15 år gammel - blev gift med kong Christoffer den 3. af Bayern
Han gav han hende i bryllupsgave indtægterne fra en række len til sikring af hendes fremtidige økonomi, og blandt disse gaver var Haraldsborg beliggende ved Frederiksborgvej.
Christoffer den 3. dør allerede 3 år senere, og den nye konge Christian den 1. (1481-1513) får ikke bare kongemagten, men tager også den ganske unge enke Dorothea som hustru.
Hun skulle blive en af middelalderens mest magtfuld dronninger, som ikke bare nåede at gifte sig med 2 konger, men også nåede at se sin søn Hans overtage kongemagten, og den anden søn blev også konge - Frederik den 1. - dog først efter hendes død.
Du kan læse mere om hendes spændende liv her
Enkedronning Dorothea lever sine sidste år i Roskilde i gården på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde, som siden blev kaldt "Dronningegården.
Hun ligger begravet sammen med Christian den 1. i Hellig Trekongers kapel i domkirken. Dette kapel blev opført i 1460'erne
Da byggeriet af den nye ejendom Algade 23 og 25 skete i 1924, fandt man en del rester af et meget tidligt byggeri, som kunne være rester fra "Dronningegården", men så vidt vides, blev der ikke foretaget egentlige arkæologiske undersøgelser, som kunne bekræfte dette.