Algade 23 og Sankt Peders Stræde 2
Foto KB 2023
Algade 23 er opført i 1924, hvor stueetagen er indrettet til detailhandel, 1. og 2. sal er indrettet til kontor/liberalt erhverv, og 3. sal er en privatbolig m. tagterasse, og de øvre etager har indgang fra Sct. Pedersstræde 2.
Algade 23 og 25 fremtræder som en samlet ejendom, og de er da også opført af samme bygherre 1924 og 1925, men ikke desto mindre er det to selvstændige matrikelnumre 75a og 75b, og hvor Algade 23 er en traditionel udlejningsejendom, er nr. 25 opdelt i ejerlejligheder.
I dag finder optiker/høreklinik-forretning 2Ø i stueetagen og tidligere - indtil 2022 - "Importøren".
Indtil omkring 1916 var matriklen bebygget med en ejendom, der fra 1761 blev kendt som "Frøken Sofie Hedvig Juels Stiftelse" - eller bare "Juels enkestiftelse".
Endnu tidligere har der på stedet ligget en gård, hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.
Den hed "Dronningens gård" og var i kongeligt eje, og den har ligget der tilbage i 1400'tallet, men i 1538 solgte Christian den 3. gården til sin byfoged i Roskilde.
Foto KB 2023
2Ø er en kombineret optiker- og høreklinikforretning, som er en del af en mindre kæde med forretninger i Roskilde, Holbæk og Valby.
Der reklameres med både syns- og høreprøver og efterfølgende salg af briller til ethvert formål samt høreapparater i både traditionel udformning eller som formstøbte ørepropper
Foto Google Street View 2020
Foto fra markedsføringsmateriale - Jørgen Bagge yderst til venstre.
Foto Tom Pörtner 2020
"Importøren" har i en menneskealder haft sin helt særlige status blandt byens forretninger.
Hvis man fortalte en bekendt, at man ikke kunne finde en bestemt vare til sit hjem, så ville svaret straks være: "har du prøvet i importøren" ? - og resultatet ville ofte være, at man faktisk fandt hvad man søgte, og dertil fik en rigtig god betjening.
Man må tilføje, at det enorme vareudbud satte sit præg på forretningen, hvor kundepladsen var lidt trang, og varesortimentet til gengæld var meget synligt på masser af hylder og reoler, og ikke mindst hængende i loftet.
Roskilde vil med meget stor sandsynlighed aldrig igen få en forretning i den stil - og mange begræd det faktum, at forretningen lukkede i 2022.
Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1990/95
Jørgen Bagges fotoarkiv 1929
Roskilde Avis - 11.november 1922
Den første lejer i stueetagen i den nyopførte ejendom var en afdeling af det oprindeligt Københavnske firma "Importøren" A/S.
"Importøren" A/S etablerede sig i København i 1903, og der kommer en stribe af filialer over det ganske land i de kommende år.
"Importøren" kommer sandsynligvis først til Roskilde i 1922, hvor man kan vi se en avisannonce fra "Importøren" med adressen Algade 31 - i dag Algade 43.
Den københavnske forretning annoncerer lokalt fra 1914, så det er ret usandsynligt at der samtidig skulle ha' været en lokal afdeling.
Den lokalt etablerede forretning er med stor sandsynlighed den første lejer i den nyopførte bygning på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde i 1924.
I 1972 går "Importøren A/S" konkurs, og mange af forretningerne købes ud af boet af de hidtidige bestyrere.
I Roskilde er det således Ove Andersen der overtager forretningen.
Ove Andersen går på pension i 2002 og sælger til sin mangeårige medarbejder Jørgen Bagge.
Jørgen Bagge var startet som bybud i forretningen i 1970, og siden blev han lærling og 1. mand, og altså indehaver i 2002 indtil 2022, hvor Jørgen Bagge vælger at gå på pension.
Roskilde Dagblad 26. maj 1914
Frem til 1955 lå der til højre for Importøren en fotografisk virksomhed, som allerede i 1933/34 blev en del af en kæde af fotografer, som anvendte den nyopfundne teknik.
Polyfoto er et stort fotografi, der er opdelt i flere mindre og forskellige billeder - typisk portrætter med forskellige vinkler på motivet. Det blev populært i 1930’erne og 1940’erne, da det var en billig måde at få flere billeder på én gang. Polyfoto var en dansk opfindelse fra 1933(ingeniør E. Rixen).
I 1955 blev forretningen nedlagt, og lokalet inddraget i Importørens lokaler.
Kæden af Polyfoto-fotografer ophørte omkring 1960/70.
Lokalhistorisk Arkiv i 1950'erne før 1955
Lise Nørgaard (døbt Elise Jensen) blev født 14. juni 1917 på 1. sal tv. i Algade 53 - datter af Harry A. Jensen og Olga Tønder, men ved folketællingen i 1925 ser vi, at hele familien er flyttet til 3. sal i den nyopførte hjørnejendom Algade/Sankt Peders Stræde. Familiens formelle adresse var Sankt Peders Stræde 2. I 1928 flyttede familien videre til Skovbovængets Allé 28.
Lise Nørgaard var uddannet som journalist, og har virket som redaktør, forfatter og manuskriptforfatter. Hun har skrevet romaner, essays og noveller, men er formentlig mest kendt som manuskriptforfatter til tv-serien Matador og for sine erindringer "Kun en pige", 1992 og "De sendte en dame" fra 1993. Disse erindringer var oplægget til filmen "Kun en pige" fra 1995.
Enhver Roskildenser vil vide, at Lise Nørgaard ( som en skulptur) sidder på en bænk lige ved Algade 11 som et yndet motiv for både byens borgere og byens gæster. Lise Nørgård nåede den høje alder af 105 år - hun døde den 1. januar 2023.
Ejendommen, som vi kender den i dag, stod færdig i 1924, og bygherren var hotelforpagter Jørgen Jørgensen, som i 1916 havde købt både nr. 23 og 25 i 1916 med henblik på en nedrivning af de eksisterende ejendomme, for at opføre et nyt moderne hotel.
Han forpagtede på tidspunktet Højskolehjemmet - senere med navnet "Hotel Roar" - og han har set behovet for en mere moderne bygning.
Han løb dog ind i flere udfordringer, og dene ene var at kommunen i flere år havde overvejet en udvidelse af Sankt Peders Stræde, men endnu ikke havde bestemt sig for tidspunktet. Det stod klart, at der skulle bruges en del af hjørnegrunden til denne udvidelse, men det gjorde jo byggeplanerne lidt usikre.
Den anden udfordring var den, at priserne i perioden var kraftigt for opadgående, så i 1919 besluttede han sig for at droppe den økonomisk set mere risikable investering i et hotel, og i stedet bygge en større kombineret forretnings- og beboelsesejendom. Han fik en aftale med kommunen om hvordan stregerne til udvidelsen af Sankt Peders Stræde skulle tegnes, og gav tilsagn om dels at afgive 133 m2 og dertil at vente i fem år med sit nybyggeri, og sådan kom det til at gå.
I 1909 var ejendommen ejet af Roskilde Kloster, og der havde siden 1758/59 været en "enkestiftelse" i ejendommen, med Roskilde Kloster som den juridisk ansvarlige.
Klosterets midler var begrænsede, og resultatet var bl.a. at "enkestiftelsen" ikke var vedligeholdt på passende måde, og faktisk var nedrivningsmoden.
Efter ansøgning i 1908 blev der givet tilladelse til en sådan nedrivning, og klosteret kunne nu sælge ejendommen, og den nye ejer havde denne nedrivningsmulighed. Den nye ejer blev naboen justitsråd Christensen i 1909, men han havde åbenbart ikke planer om en nedrivning umiddelbart, for han udlejer stedet, og vi finder ejendommen beboet ved folketællingen i 1911.
Han afgår ved døden i 1914, og fire arvinger overtager, og det er dem der i 1916 sælger til hotelforpagter Jørgen Jørgensen. Ved folketællingen i 1916 nævnes ejendommen slet ikke, så den har været ubeboet på tidspunktet, men hvornår den faktisk er nedrevet ved vi heller ikke præcist - men selvfølgelig inden nybyggeriet iværksættes 1924.
Lokalhistorisk Arkiv Hude efter 1908, og sikkert kun nogle få år efter. Huset var beboet i 1911, men nedrevet omkring 1916
Lokalhistorisk Arkiv 1892 - ukendt fotograf affotograferet af Hude
Den gamle ejendom i een etage med udnyttet tagetage har været en del af bybilledet på Algade i en meget lang periode.
Den er sandsynligvis opført i årene efter den store brand i 1731, og lå der så helt frem til et tidspunkt lige omkring 1916.
Det sidste billede der er taget af ejendommen, er taget af Kr. Hude i årene lige efter 1908 (man ser lige tagryggen af byens alderdomshjem fra 1908 i baggrunden). På billedet ser man fra venstre tømrer Jensen, Gustav Wieds kone Alice og læge Fritz Jørgensens kone - en typisk "Hude-opstilling".
Billedet fra 1892 - også taget af Kr. Hude-
viser bl.a. de sidste to af en række lindetræer, som tidligere havde prydet Algade foran en del bygninger.
Ejendommen var indrettet til enkebolig siden 1758, men med en lidt ejendommelig status som værende en del af Roskilde by, men juridisk underlagt Roskilde Kloster, som var en del af Himmelev sogn.
Enkestiftelsens etablering er beskrevet af ganske mange af tidligere tiders lokalhistorikere, bl.a. Behrmann, Arthur, Fanny og Lotte Fang, og beskrivelserne er ikke helt enslydende.
Det står dog 100% klart at ejendommen i 1758 købes af landsdommer og justitsråd Peder Kraft fra København, og det med det ædle formål at etablere en enkestiftelse ( ifølge den tidligste kilde Behrmann).
Han søgte året efter Roskilde by om at ejendommen skulle blive fritaget for skat, og underlagt Roskilde Klosters jurisdiction mod at erlægge 80 Rigsdaler til kommunekassen en gang for alle, og det blev bevilget.
Det er mindre klart hvorfor det fortsatte forløb viser, at der den 24. september 1761 nedfældes en fundats med bestemmelser for "Jomfru Sophie Hedvig Iuels stiftelse" - den selvsamme ejendom som Kraft havde købt.
I det hele taget var der åbenbart en del uklarhed, for Roskilde by havde den opfattelse, at ejendommen - uagtet at direktionen for stiftelsen skulle være priorinden sammen med de fire ældste damer på klosteret - stadig var en del af Roskilde by, hvor klosteret mente at ejendommen nu var en del af klosteret.
Det gav sig til udtryk, da byens vurderingsmænd rutinemæssigt indfandt sig for at vurdere ejendommen til den generelle brandtaksation i 1761 til stor bestyrtelse for klosteret, som ikke mente at vurderingsmændende havde noget at gøre der. Ejendommen blev dog vurderet, men dog - som en slags kompromis - med et løfte til klosteret om at den ikke ville blive indregnet i den samlede opgørelse af byens ejendomme.
Klosteret endte dog med at være den reelle ejer, og står som sælger til naboen justitsråd Christensen i 1909.
Ved vurderingen i 1761 bliver dette stykke af Algade stadig kaldt for Hestemarkets Gade. Meget tyder på at bygningen er opført relativt hirtigt efter branden i 1731, for der beskrives et typisk "branderstatningshus" eller "Ildebrandshus", som de senere er blevet kaldt.
Ejendommen beskrives som værende på 7 fag mod gaden i en etage af både fyrre og egebindingsværk. Mod gaden er en kvist på 3 fag der dog forsvinder inden 1781. Der er værelser og køkken. Mod øst langs Vagtstrædet ( nu Sct. Peders Stræde) er der en sidefløj - lidt tilbagetrukket i forhold til Vagtstræde - også på 7 fag, en etage stentag og med et værelse og en lille stald. Inclusive sidebygningen er der er 14½ fag vinduer og to ovne - en vindovn og en bilæggerovn. Det bemærkes også, at der er en lille "jordkælder" på 2 fag. Fra den ejendom er der et plankeværk med nord til "Kurenbachs Plads" og ligeså så mod øst til naboen urmager Mathiesen. I gården er en bræddebeklædt brønd, der vurderes til, sammen med de 17 fag plankeværk, at have en værdi på 80 rigsdaler. I alt skønnes ejendommen at have en værdi på 500 rigsdaler.
Som beskrevet, protesterer man fra klosterets side mod at man lader ejendommen vurdere af "købstadens folk". Klosteret vurderer den selv i forbindelse med klosterets egne bygninger. Mathias Saul er den håndværkskyndige ved begge vurderinger og værdien er den samme.
Illustrationen viser kortet fra 1879/80, som er 1871, hvor stiftelsen er overtaget af klosteret, og dermed flyttet til Himmelev sogn, hvilket de røde streger illustrerer.
udsnit af Geodatsstyrelsens kort 1879/80
uddrag af skødeprotokollen 2. nov 1759
Af skødet - eller rettere adkomst via skifteretsattest - til Peder Kraft fremgår det bl.a., at den hidtidige ejer, Johan Soltau Jacobsen, ved sin død i 1758 havde været feldskærer ved et regiment i Rendsborg.
En major og en premierløjtnant fra battalionen var beordret til at varetage skiftet af hans bo, og ejendommen Algade 23 var altså en del af dette bo.
De praktiske udfordringer ved fra Rendsborg at sælge en ejendom i Roskilde har næppe været små, og man ser da også, at selv om skifteretten i Rendsborg afslutter sagen i december 1758 , så bliver den først indført i skødeprotokollen i Roskilde i november 1759.
Peder Kraft har åbenbart allerede den 19. april 1758 skrevet slutseddel, og i praksis overtaget ejendommen for 400 rigsdaler, inden skifteretten i Rendsborg noget senere afslutter sagen.
Den originale indførsel i skødeprotokollen af Peder Krafts ejerskab kan du læse her
I 2023 har Steen Thrane Hansen transskriberet den væsentligste del af teksten, som fremtræder noget knudret og svært læselig, og den kan du læse her
Der knytter sig et lille kuriosum til tiden lige efter at Peder Kraft har overtaget ejendommen i midten af 1758.
Der skrives et skøde på naboejendommen Algade 25 i 1759, og sædvanen tro beskrives ejendommens beliggenhed via en forklaring om hvilke ejendomme den støder op til - typisk ved at nævne ejerens navn.
Undtagelsesvis er også set, at hvis der har boet en kendt person på stedet, så er det også anvendt.
Det er lige præcis hvad der sker i dette tilfælde, for det nævnes at kancelliråd Morten Hartmann (1686-1780) bor i den tilstødende ejendom mod vest Algade 23.
Han var mildest talt kendt i byen, for han havde været by- og raadhusskriver samt herredsfoged i Ramsø-Tune herred i perioden 1734-1755, og var raadmand i byen fra 1735.
Hans signatur kan således findes på hundredevis af skøder indført i skødeprotokollen i hans embedsperiode.
Hvorfor den 73 årige Hartmann var lejer hos Peder Kraft i 1759 vides ikke, men han har åbenbart haft et midlertidigt boligbehov i Roskilde, uagtet at han så vidt vides var flyttet til Holbæk.
Morten Hartmann (1686-1780)
Johan Soltau Jacobsen får den 1. marts 1754 kongelig bestalling på at være alene chirurgus og bartskjær i Roskilde og Roskilde Amt, hvortil han samtidig får borgerskab.
Vi kender ikke så meget til hans fortid i øvrigt, f.eks. om hvordan han har fået sin uddannelse, og om hvor længe han har boet i byen, men vi ved med sikkerhed, at han og hustruen Christiane Bolt i 1754 får deres søn døbt i Roskilde Domkirke.
Flere prominente Roskildeborgere nævnes i kirkebogen som deltagere ved dåben, men det mest interesante er, at den ene af to gudmødre såmænd er frøken Sophie Hedvig Juel, så det må stå klart, at der har været en betydelig tilknytning til Roskilde Kloster allerede da.
Vi ved også, at J.S. Jacobsen køber ejendommen Skomagergade 1 - hjørnet af Skomagergade og Gullandsstræde - i juni 1755, som han dog kun ejer for en ganske kort periode frem til juli 1756.
I forbindelse med at han i 1756 køber den lidt mindre ejendom i Algade 23, afhænder han Skomagergade 1.
Man kan kun gisne om årsagen til det hurtige skift af bolig, men vi ved, at hans hustru Christiane dør allerede i april 1756, og det kan jo ha' været en medvirkende årsag.
At Johan Soltau Jacobsen tog det ganske alvorligt med sin eneret til at udøve sit hverv, kan man se ud af det faktum, at han straks anlagde sag imod byens skarpretter, Christian E. Puhan i Skomagergade 26, som også tilbød "behandlinger" og "lægemidler", som vi i dag nok ville kalde kvaksalveri, men ikke desto også havde positive effekter - bl.a fordi Puhan faktisk var en vidende mand med et stort erfaringsgrundlag.
I ROMU årgang 1989 har Knud Poulsen skrevet generelt om professionen og specifikt om Roskildes skarprettere gennem tiderne, herunder Puhan og hans virke.
Du kan læse artiklen her - Puhan er omtalt på siderne 38-40
Johan Soltau Jacobsen fik nok kun et begrænset udbytte af sit sagsanlæg, for Puhan kunne i praksis stort set fortsætte sit virke som hidtil.
Det var kun i en ganske kort periode at J.S. Jacobsen udøvede sin gerning, for han må ha' forladt byen omkring 1757 og tiltrådt en stilling ved militæret som feldtskærer ved "Det bornholmske geworbne regiment", som på tidspunktet var stationeret i Rendsburg, og her dør han i foråret 1758.
J.S. Jacobsen mister også sønnen Friderich Ludvig i februar 1757, så man aner konturerne af en meget tragisk skæbne.
uddrag af ROMU 1989
Den først kendte ejer af Algade 23 er Anders Madsen, som ifølge et skøde fra 1741 er kongelig vagts-lifeguarder til hest - altså den del af datidens livgarde, som var bereden.
Illustrationen viser en officer i galauniform fra den tid, og således kan Anders Madsen ha' fremtonet. Om han faktisk var officer ved vi ikke, men når man tænker på, at han havde råd til at eje ejendommen på hovedgaden i Roskilde, forekommer det sandsynligt.
Skødet fortæller, at Anders Madsen i 1741 sælger sin ejendom til snedkeren Zindel Larsen, og det er Zindel Larsens enke, der i 1756 sælger til Johan Soltau Jacobsen.
Om Anders Madsen også har opført ejendommen efter branden i 1731 ved vi ikke, men det er en mulighed. Hans navn er ikke nævnt som skadelidt i forb. med branden i 1731, så han må ha' erhvervet grunden eller ejendommen senere.
I årene fra 1968 til 1977 skrev lokalhistorikeren Lotte Fang en artikelserie til Roskilde Tidende under overskriften "Det var Dengang", og den 31. juli 1974 var emnet "Den Iuelske stiftelse", som du kan læse her.
Der er ingen tvivl om at grundlaget for Lotte Fangs artikel er et uddrag af Henrik Behrmanns bog udgivet 1832:
"Grundrids til en historisk-topografisk beskrivelse af det gamle konge- og bispesæde Roskilde" - en bog som talrige gange er blevet citeret af diverse forfattere til lokalhistoriske beskrivelser af Roskilde.
Du kan her læse hvad Behrmann skrev om "Den Iuelske Stiftelse".
Lokalhistorikeren og cand.mag. Per Steenholdt havde i årene 2016 til 2019 en artikelserie i den nu hedengangne ugeavis "Paperboy" en artikelserie med lokalhistoriske emner under overskriften "Historien bag billedet".
Den 16. februar 2016 var emnet "Den Juelske Stiftelse" med et særligt focus - og med et glimt i øjet - på den situation der opstod i 1761, da byens vurderingsmænd opdagede, at de bestemt ikke var velkomne i enkestiftelsen.
Du kan læse artiklen her.
Vi ved med sikkerhed, at der tilbage i 1400'tallet har ligget en større gård, hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.
Den blev kaldt "Dronningens gård" af den simple grund, at enkedronning Dorothea af Brandenborg sidst i 1400'tallet boede på stedet, som således var i kongeligt kongeligt eje,
Kong Christian den 3.
Christian den 1. og dronning Dororthea af Brandenborg
Dronning Dorothea af Brandenborg (ca. 1430-1496) var gift med Christian den 1. (1481-1513), og da han dør i 1513 overtager deres søn Hans tronen.
Enkedronning Dorothea flytter på et tidspunkt til Roskilde og gården på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde, som siden blev kaldt "Dronningegården.
Dorothea havde stor tilknytning til Roskilde satte på flere måder sit præg på byen, f.eks blev hun ejer af den gamle Haraldsborg ved Frederiksborgvej, som hun fik i bryllupsgave i 1445, og hun ligger begravet sammen med Christian den 1. i Hellig Trekongers kapel i domkirken. Dette kapel blev opført i 1460'erne
Da byggeriet af den nye ejendom Algade 23 skete i 1924, fandt man iflg. lokalhistorikeren Lotte Fang en del rester af et meget tidligt byggeri, som kunne være rester fra "Dronningegården", men så vidt vides, blev der ikke foretaget egentlige arkæologiske undersøgelser, som kunne bekræfte dette.