Ejendommen Algade 5 stod frem til årsskiftet 1963/64, og da nedrivningen af Algade 7 allerede blev igangsat i foråret 1962, stod gavlen fri i ganske lang tid.

Den blev forsynet med et kæmpe vægmaleri - ikke overraskende en reklame for Roskilde Sparekasse.

Af samme grund kan man her se bagbygningen til Algade 5, hvor der bl.a. var en elektrikervirksomhed "Møgelhøj og Willumsen" og en antikvitetsforretning

Da nedrivningen af Algade 5 fandt sted, ses der ingen underretninger om at der var særlig interesse for hvad undergrunden kunne gemme af hemmeligheder.

Det kan måske undre lidt i dag, når man ved hvor grundigt der blev gået til værks på naboejendommen 7, hvor der blev fundet ikke så få rester af middelaldermurværk - ligesom vi jo ved at kælderen tilbage fra middelalderen står intakt under Algade 3.

Forklaringen kan måske være den, at ejendommen Algade 5 blev nybygget omkring 1870, og det kan jo meget vel ha' betydet, at de endnu ældre dele af kælderregionen allerede på det tidspunkt blev fjernet ?

Perioden omkring 1903 - 1905, indlysende en brydningstid med viljefaste og set med nutidens øjne ret massive demonstrationer.

På billedet fra 1905 er det ikke mindst kvinderne der fylder godt i gadebilledet. Det er en demonstration arrangeret af forskellige afholdsforeninger. Parolerne lyder :"Vi forlanger alkoholen udryddet af samfundet for at skabe lykkelige hjem" - og "Alkoholen ødelægger hjernen"

Billedet med demonstrationen er taget før 1903, hvor Algade 3 brændte den 11. februar.

Det er sandsynligvis en 1. maj demonstration med krav om om ret til "8 timers arbejde,  8 timers fritid og 8 timers hvile" - et krav som det faktisk lykkedes at få gennemført i 1919.

I baggrunden ser vi Algade 5, hvor gæstgivergården/restaurationen har sine sidste år.

I nogle år omkring 1901 er værtsparret på gæstgiveriet i Algade 5 Anders Bendsen Andersen og hans hustru Christiane Planch.

Fruen dør i 1904, hvorefter gæstgiveriet afvikles efter relativ kort tid, og Anders Bendsen Andersen dør i 1906.

Inden tiden som gæstgivere, boede familien på Sct. Agnes og ernærede sig som ølaftappere, og Anders Bendsen Andersen bestred den medfølgende opgave som ølkusk. På billedet ses forretningens hestekøretøj på en ukendt lokalitet, som dog ikke er på Sct. Agnes.

Det var gæstgiver og restauratør Lars Jacobsen, som i 1870 erhvervede den hidtidige ejendom på adressen Algade 5.

Vi ved, at inden da har der været værtshus på stedet ihvertfald tilbage til 1787, hvor enkefru Ane Nielsdatter ejede og drev stedet. I 1801 hedder ejeren af værtshuset Niels John Christensen - og i 1834 er det gæstgiver Anders Nielsen der fortsætter traditionen.

I 1869 sker der noget ganske interessant. Anders Nielsen er død, og enken sælger ejendommen, som også omfatter jordstykket helt tilbage til Palæstræde, til Roskilde Sparekasse, som netop var interesseret i dette jordstykke med henblik på en evt. senere mulighed for ekspansion. Ejendommen ud mod Algade havde åbenbart ingen interesse, så det var den Lars Jacobsen købte i 1870.

Fantasien hos beslutningstagerne i Roskilde Sparekasse rakte åbenbart ikke 90 år frem, så omkring 1961 måtte sparekassen "til lommerne" og igen købe den ejendom, som blev solgt i 1869.

Lars Jacobsen var en driftig mand, som fjernede den gamle bygning og byggede den ejendom, der stod frem til primo 1964.

Det fortælles om ham, at han hver morgen stillede på torvet til åbningstid kl. 4:30 og gjorde indkøb til restaurationen, og så havde slagtere og grønthandlere at være på pletten for at betjene ham. Klokken 7:00 stod der til gengæld kalvesteg på bordet i restaurationen til glæde for torvets travle og morgenduelige folk.

Dette billede er primært et foto af naboejendommen Algade 7 - "Stadt Hamburg".

Det mest interessante i denne sammenhæng er, at man også ser Algade 5, og ser hvordan den tidligere fremtrådte som en blåkalket ejendom i 2 etager, hvor 1. sal har haft et fremspring over stueeetagen - præcis som vi også kender det fra den gamle naboejendom i Algade 3.

Billedet er en blanding af et foto af en gammel porcelænskop fra den kongelige porcelænsfabrik - udført af modellør Larsen i 1853 - og så en senere ret så primitiv tilføjelse til fotoet af de omkringliggende bygninger.

I forbindelse med udgravningerne på Algade 5 og 7 blev der - udover en betydelig mængde potteskår - også fundet en del mønter.

Det var dog på ingen måde et fund, som kunne måle sig med den møntskat, som dukkede op ved udgravningen i 1854 på den nærliggende adresse Stændertorvet 7 i forbindelse med at Ferdinand Bang skulle opføre en ny ejendom som nabo til hans ejendom på hjørnet af Stændertorvet og Algade.

( dette fund er beskrevet under adressen Stændertorvet 7).

Mønterne blev som loven foreskriver afleveret til Nationalmuseet som danefæ, men sparekassen fik tilladelse til at få fremstillet et sæt kopier, som fortsat er at finde i sparekassens - nu Danske Banks

varetægt.

Man genkender Chr. den 4.'s og Frederik den 3.'s navnetræk, så noget tyder på at mønterne oprindeligt er gemt i anden halvdel af 1600'tallet.

I perioden 1511-1549 havde Algade 5 en ganske speciel ejer.

Det var Dorothea - barn og barnebarn af tidligere prominente ejere, og det der gjorde det endnu mere specielt var det faktum, at hun var gift med kongen Christian den II's herold, skotten Thomas Lumesden.

En herold var en embedsmand ansat af kongen som den officielle budbringer når der skulle kommunikeres med øvrige konge- og fyrstehuse, og dertil havde han ofte rollen som ceremonimester og var  i middelalderen knyttet til riddervæsenet, hvor han fungerede som turneringsleder. Opgaven var også at kende de adelige slægters  våbenmærker.  Selv bar han som regel sin herres våbenmærke på sine ofte ganske farverige gevandter.

Der var en særlig forbindelse mellem herolderne og den danske elefantorden, som igen er knyttet til Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke.  Flere herolder - herunder Thomas Lumesden -  ligger begravet i Domkirken.

Der foreligger en beretning fra den franske konges gesandt, som omtaler, at han efter at være blevet slået til ridder af elefanten i Helligtrekongers Kapel blev ført til Thomas Lumesdens hjem i en højtidelig procession.

Det er ikke svært at forestille sig hvordan sådanne begivenheder har kastet glans over stedet.

Dorothea må også ha' sat pris på livet som hustru til en embedsmand på dette niveau, så da Thomas Lumesden dør i 1528, gifter hun sig tre år senere med kong Frederik d. 1's herold, spanieren Fransiscus de Medina.

Ejendommen blev i 1549 afhændet til den lokale guldsmed Bendt Berger "med Dorotheas vilje og samtykke".

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 1, Algade 3 og Algade 5 Sct. Trinitatis Alter. (ses her som nr. 152/53/54)

Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre -  tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke. (Chr.1.'s kapel)

Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser.   Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende - også for Algade 5.

Vi ved at Trinitatis Alter i 1437 udlejede den ubebyggede grund til Peder Jepsen, som forpligtede sig til at lade opføre en gård til beboelse for ham selv, hustruen og deres barn. Ved deres død skulle gården tilfalde alteret, men denne aftale må ha' været genforhandlet, for i 1473 udlejer Peder Jepsen gården til sin datter Wolborg og svigersøn Jens Kruse, som senere blev byens borgmester. Da Peter Jepsen dør i 1476 er lejeaftalen omformet, så lejemålet gælder for både borgmesterparret, deres børn og børnebørn, og kravet om at gården på et tidspunkt skal tilfalde alteret er ændret til en forkøbsret.

Omkring 1503 afløses Jens Kruse som borgmester af sin svigersøn Jens Boesen.

Jens Kruse havde købt  naboejendommen Algade 7 til sin datter og svigersøn, og det var deres datter Dorothea, der i 1511 arvede og flyttede ind i Algade 5.

Siden arvede hun også Algade 7, så Dorothea må ha' været en ganske holden dame !