Algade 31

Algade 31

Foto KB 2015

Midt på Algade ligger en meget markant bygning med et umiskendeligt tilhørsforhold til Roskilde Kloster.


Bygningen er opført i 1901 som klosterforvalterbolig til erstatning for en ældre og udslidt ejendom med samme funktion. Den ældre klosterforvalterbolig blev dog først nedrevet omkring 1906-1907.


Bygningen ejes i dag af Roskilde Kommune og har tidligere i mange år været indrettet til aftenskolernes kontorer og undervisningslokaler. Nu er huset og omgivelserne indrettet til et "børnehus" i bibliotekets regi.


Bygningen og det indre gennemgik en omfattende renovering i 2022/23, bl.a. støttet af Realdania.


Bygningen er i modsætning til Roskilde Kloster ikke fredet, hvilket har givet et noget friere spillerum for Roskilde Kommune, da bygningen i 1972 efter overtagelsen skulle indrettes.  Det kan bla. ses på ovenlysvinduerne, som ikke just hører til bygningens oprindelige udseende. Bygningens indre blev ombygget til kontor- og undervisningsformål - måske lidt ufølsomt, men bygningen fik jo en ny funktion.


Trods alt er det heldigt, at bygningen stadig ligger her midt på gågaden, for da den i sin tid blev afhændet til kommunen, var den dømt til nedrivning med henblik på anlæg af et moderne butikscenter på stedet. Det blev heldigvis aldrig til noget!


Huset er af Kulturstyrelsen registreret som bevaringsværdigt i klasse 1- højeste bevaringsværdi


2016  Foto Kasper Jørgensen

Julestemning 2015  Foto Kasper Jørgensen

Foto KB 2015

Foto KB 2015

I forbindelse med købet af klosterforvalterboligen i 1972, erhvervede kommunen også ca. 2.000m2 grund vest/nord for bygningen, der i dag er udlagt som lille park  - "Klosterparken"


Senere er der i en del af Klosterparken anlagt en lille legeplads vest for bygningen. Grundsalget fra klosteret var led i en større handel, hvor klosteret også solgte jord fra til udvidelse af Roskilde Bibliotek.


Parken har ført en noget omtumlet tilværelse og har i perioder tiltrukket en del generende elementer. Den var bl.a. - indtil politiet satte hårdt ind - berygtet for en omfattende handel med hash.



I forbindelse med renoveringen i 2023 blev der opstillet et kunstværk lidt til venstre for indgangen mod øst.


"Rummelighed" er bronzeskulpturen døbt af kunstneren Ulla Stobberup, Juelsminde, og det viser en andemor fulgt af 4 ællinger, og den bagerste ælling er tydeligt lidt afvigende i forhold til de andre tre - visualiseret med en lidt anderledes patina.


Vejlauget Gågaden og Roskilde Kommune har taget initiativ og finansieret projektet.

Foto KB 2023














Du kan læse lidt mere om kunstneren Ulla Stobberup her.


Ulla Stobberup fortæller i september 2023: 


"Da jeg fik opgaven med at udforme det værk, som nu er døbt ”Rummelighed”, var beskrivelsen ganske klar: det skulle være en andemor med fire ællinger, hvoraf den ene skulle skille sig ud.


Det skulle også være en venlig and, som børn kunne kravle rundt på.


Som pensioneret socialpædagog, der har brugt mit arbejde sammen med børn, var det en herlig opgave at få, og det var også en glæde at høre om, hvor den skulle placeres.


Navnet ”Rummelighed” dukkede naturligt op i processen.


Jeg er blevet spurgt om H.C. Andersens eventyr om ”Den grimme ælling” har været en del af inspirationsmaterialet, men det er faktisk ikke tilfældet.

Det gør mig nu ikke noget, hvis beskueren får den tanke, for den historie handler i betydelig grad om den mobning, der bestemt ikke skal være plads til, men den indeholder nok også en lidt anden morale.


Jeg tænker, at skulpturen kan danne et godt udgangspunkt for en snak med børnene om, at der skal være plads til alle børn uanset forskellighed, hudfarve, diagnoser o.s.v., og symbolikken med ællingen, der skiller sig lidt ud, er jo indlysende"

Foto KB 2015

I Klosterparken tæt ved Roskilde Kloster er en af Morten Nielsens nonfigurative støbejernsskulpturer opstillet.


Læs mere om kunstværket og kunstneren her







I oktober 2019 blev der på væggen til Algade 27 tilføjet et nyt gavlmaleri til erstatning for det værk, som havde prydet væggen siden 1996.

Kunstneren er Mie Mørkeberg, og værkets titel er "Dæmring", og det er malerfirmaet Steen Hinnum, som har løst opgaven med at overføre værket til den store mur.


Det er Roskilde Kommune, Gågadelauget og Roskilde Kunstforening der står bag initiativet.


Væggen på Algade 27 er fortsat med til at skabe det rum, hvor der til de små børns store glæde findes "ufarlige" springvand - og der er opsat bænke, hvor forældrene med blandet glæde og bekymring ser de små blive aldeles våde.

Bænkene er ikke mindst sat op til at fungere som tilskuerrækker, når der er "gadeteater" eller lignende aktiviteter.


Foto KB 2019

Foto KB 2019 - Mie Mørkebergs oplæg til gavlmaleriet

Kunstneren har efter udarbejdelsen af sit oplæg arbejdet videre med sit værk og oplægget er således ikke helt præcist hvad vi ved selvsyn kan opleve på stedet.


For eksempel er der sket en væsentlig justering i billedets højre side, hvor de to drenge med sejlbåde -  Harald og Roar - er tilføjet, og en figur under en af gadelamperne udeladt.

Foto KB 2019 

Ved afsløringen af værket den 8. oktober 2019 sagde Mie Mørkeberg bl.a. : " Egentlig vil jeg helst ha', at beskueren selv fortolker værket, men jeg kan da fortælle, at jeg i forhold til den nederste del er blevet inspireret af den tanke, at her på det område hvor Sortebrødre Kloster lå, kan munkene meget vel ha' dyrket planter og urter med helbredende virkning. Det har jeg så illustreret, og ovenover flyder vandet symbolsk - ligesom tiden - gennem billedet. Øverst er der dels nogle konkrete referencer til byen og dels nogle elementer fra min egen verden af symboler"


I billedets højre side er der lidt nat/skumringsstemning, men generelt er værket mere præget af det lyse, og derfor har Mie Mørkeberg valgt at kalde det "dæmring" - det tidspunkt, hvor natten afløses af dagslyset.

Gavlen på naboejendommen i nr. 27 havde i mange år frem til 2019 et andet flot vægmaleri, som vendte ud mod legepladsen og gennemgangsarealet.


Vægmaleriet med titlen "Der var engang..." af kunstneren Ole Werner Nielsen blev udført i 1996 af ungdomsprojektet Base 4000 -Motivet er en fantasi over Roskilde i middelalderen.


Som det kan ses, er kunstværket skæmmet af en af tidens svøber - graffiti - hvor den "kunstneriske" kvalitet, eller mangel på samme, er af en ganske anden art.


I nederste højre hjørne af vægmaleriet så man billedet af en basilisk. Ifølge de unge mennesker, der deltog i projektet, var det en "lille sød og ganske ufarlig baselisk".


Hvis du ikke ved hvad en basilisk er for en størrelse, så lyt her  til den skrækindjagende forklaring.



Foto KB 2015

Foto Roskilde Tidende  1971

D. 19. februar 1971 om aftenen oplevede Roskilde en husbesættelse, idet 30 unge boligaktivister besatte den gamle Klosterforvalterbolig, som havde stået tom i nogen tid.


Det var hverken den første eller sidste husbesættelse i byen - besættelserne havde dog forskellig karakter - flere handlede om boligmangel men andre var mere politiske manifestationer, som ikke nødvendigvis handlede om boligmangel - og nogle havde karakter af happenings, som dog stadig havde formidlingen af budskaber som mål.


Besættelsen af Algade 31  forløb dog generelt set temmelig udramatisk, og på et møde mellem aktivisterne og priorinden lovede aktivisterne at opføre sig pænt!


Om morgenen d. 24. februar var det dog slut, da 20 betjente stormede huset og satte de unge mennesker på gaden - dog efter en tur i arresten, som det fremgår af illustrationen. Øverst på billedet ser vi Jørgen "hippie" Andersen, og derunder Renè Rasmussen til venstre og Klaus Tiedt til højre.


I 2018 har en af initiativtagerne Thorkel Hyllested og en af de øvrige deltagere Jørgen "Hippie" Andersen afsluttet en beskrivelse af hændelsen set fra "slumstormernes" synsvinkel. Det var på ingen måde en pludselig indskydelse, hvilket fremgår af beskrivelsen, og i dag må man vel konstatere, at den relativt fredelige begivenhed var ganske velorganiseret og nåede sit mål om opmærksomhed uden  konfrontationer af den mere ubehagelige slags, som man oplevede i f.eks. København.


Du kan læse den ganske interessante beskrivelse her


Du kan også læse om husbesættelsen her  - en kortfattet og ganske nøgtern version fra Roskilde Kommunes hjemmeside


Der knytter sig en interessant historie af nyere dato til en af klosterets mange klosterforvaltere.


Oberstløjtnant C.F. Løkkegaard var i perioden 1940 - 1956 en højt respekteret klosterforvalter.

Han og hans familie boede i Klosterforvalterboligen, og her kom forfatterinden Lise Nørgaard ofte. Hun har brugt klosterforvalterens hustru, Maren Løkkegaard som forlæg for sin figur "Maude Varnæs" i serien "Matador".


Læs her den nuværende klosterforvalter Søren Lyder Jacobsens beskrivelse af en dramatisk episode under besættelsen, der forklarer, hvorfor Lise Nørgaard blev inspireret af Maren Løkkegaards person.


Roskilde Klosters arkiv

Lokalhistorisk Arkiv ca. 1940


Her ses klosterforvalterboligen ved vintertide omkring 1940.


Den store forvalterbolig rummede et kontor for klosterforvalteren, men var i øvrigt indrettet som privatbolig for klosterforvalteren og hans familie.


Langs Algade skilte den lange røde klostermur  klosterets grund fra gaden, og var samtidig grænsen mellem Roskilde Kommune og Himmelev.



Tidligere boede klosterforvalteren i denne bygning, som blev nedrevet omkring 1906-1907.


Den lå, hvor nu Klosterstien forløber.

I baggrunden ses den nye klosterforvalterbolig.


Billedet er taget umiddelbart før nedrivningen, og det ses tydeligt, at bygningen er forfalden og forladt.


Roskilde Klosters arkiv - 1906- 1907

Arkitekt Richard Bergmann tegnede den nye klosterforvalterbolig, som kom til at ligge på klosterets grund ud mod Algade.


Bergmann har flere spektakulære projekter på sit CV, bl.a. Tivolis hovedindgang, Nimb, Tivolis Koncertsal (schalburgteret i 1944) og Højbrohus på Højbro Plads.


Tegningerne til klosterforvalterboligen er dateret 1901, og bygningen er opført umiddelbart derefter. Ifølge klosterets arkiver løb byggeomkostninger op i den nette sum af kr. 25.144,50



Roskilde Klosters arkiv - 1901

Plantegning fra ca. 1906, hvor planlægningen af en af de betydeligste ændringer i klosterets rammer i nyere tid fandt sted, nemlig nedrivningen af den hidtidige beboelsesbygning "Iulernes Hus" og efterfølgende opførelsen af den nye beboelsesfløj benævnt "Damernes Fløj" -


Nogle år forinden i 1901 blev den nye klosterforvalterbolig bygget helt tæt på Algade. Den gamle og nedslidte klosterforvalterbolig blev dog først nedrevet omkring 1906/07 - det virker ikke usandsynligt, at nedrivningen er sket i forbindelse med at man også skulle nedrive "Iulernes hus"


Den originale plantegning - som kan findes på Roskilde Klosters hjemmeside - er her påført  en illustration af de bygningsmæssige forandringer fra tiden med den oprindelige hovedbygning i 1550-1565 og frem til nutiden


Roskilde Klosters arkiv - 1906

Lokalhistorisk arkiv 1902

Den nybyggede klosterforvalterbolig er her fotograferet af Hude i året 1902 - man kan bagved se den "gamle" klosterforvalterbolig, som stod frem til omkring 1906-1907 inden nedrivningen.


Arealet til venstre (vest) for klosterforvalterboligen er i dag (2015) indrettet som en del af det lille parklignende areal mellem klosterforvalterboligen og Roskilde Kloster - nu med navnet Klosterparken.


Der er bænke og en lille legeplads til børnene, og det fungerer samtidig som et gangareal ned mod Klosterstien og Roskilde Kloster


Tegning fra Roskilde Klosters arkiver 1865

Tegningen viser hvordan muren + indgangsparti er tegnet i 1865, men da den opføres i 1866, vælger man at udelade de fire høje piller og erstatter dem med den mindre type, som vises på tegningen.


Til gengæld er tegningen til indgangspartiet senere genanvendt i forbindelse med bygningen af porten ud mod Sankt Peders Stræde – dog kun med 2 af  de høje piller,  og ikke med metal-gitterværk som vist på tegningen, men i en udgave med træværk.


Indgangspartiet i Sankt Peders Stræde er ombygget omkring 1907-1908. Muren i nordlig retning i Sct. Peders Stræde er sandsynligvis opført tidligere, idet den fremgår af plantegningen fra 1906, men i forb. med ombygningen, er det åbne gitter i træ erstattet af murværk med indsatte gitteråbninger og en ny port i metal – sådan som vi kender det i dag.