Bondetinget 2
KB 2018
Bondetinget 2 er opført i 1923 til anvendelse som gymnastiklokaler til den daværende Katedralskole - nu Roskilde Gymnasium.
I 1977 blev der bygget en idrætshal til skolen på adressen Skolegade 21 - der hvor man tidligere fandt restaurationsvirksomheden "Fjordvilla" - og bygningen i Bondetinget er nu indrettet til diverse musikalske undervisningsaktiviteter.
Lokalhistorisk arkiv - Hude - 1. februar 1922
Lokalhistorisk arkiv - Hude udateret - formentlig slutningen af 1921
Fotografen Kristian Hude har omkring årsskiftet 1921/22 taget et par billeder, som nu mange år senere får et præg af "reportage-billeder". Hude har dels foreviget den gamle bygning på Bondetinget 2 tæt på nedrivningen, og dels har han været på pletten i den korte tid, hvor byggegrunden stod klar til at opføre gymnastiksalen til Katedralskolen.
Når man ser den flotte udsigt fra Bondetinget dengang, kan man kun begræde, at det var så en kort stund den bestod.
Lokalhistorisk arkiv - omkring 1921/22
Lokalhistorisk arkiv - formentlig nogle år før nedrivningen i 1922
Det Kongelige Bibliotek - omkring 1920
Lokalhistorisk arkiv - 1910
Ejendommen, som blev nedrevet i 1922, blev opført i 1835 og var grundmuret mod gaden. Den ejendom der lå der tidligere, var lerklinet, og den brændte ned til grunden i 1835. Naboerne slap med skrækken, men dog med brandskader på Bondetinget 4 og et brændt plankeværk til Rektorboligen. Denne ejendom kan i hvert fald føres tilbage til 1725, hvor indehaveren var en præsteenke fra Hvalsø. Derefter er ejeren en lærer fra latinskolen og senere amtmanden. Fra 1761 til 1791 ejedes huset af kantor ved Roskilde Domkirke Christoffer Giessing.
På et tidspunkt bliver der indrettet et værtshus og et lille brødudsalg på stedet, og omkring 1910, har der åbenbart været basis for at etablere en cykelparkering bag bygningen.
På billedet fra 1910 kan vi se at "Cafè Bondetinget" fejrer 50 års jubilæum, og vi ser enkefru Lise Kathinka Olsen, født i 1833 på Sct. Jørgensbjerg, som i mange år havde drevet cafèen - dog med en "kogekone" som hjælp i de seneste mange år.
Cand.mag. Per Steenholdt har i april 2018 skrevet en artikel i ugeavisen Paperboy om "Enkefru Olsens store dag" - du kan læse artiklen her
Mon det har været cyklende turister til Domkirken og/eller eleverne på katedralskolen der har været kundeunderlaget ?
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at latinskolens elever har lagt nogle af deres lommepenge i brødudsalget, som sikkert også har haft på hylderne, hvad eleverne ellers måtte efterspørge.
Folketælling Bondetinget 2 - 1921
Folketællingen fra 1921 fortæller, at der boede 3 familier og en enlig frøken i ejendommen.
Den enlige frøken er Ida Jansen, som havde bageriudsalget på hjørnet.
Dertil feldbereder Hansen og frue samt handelsmand Niels Petersen med frue og deres 4 børn.
Om den sidste familie - fru Louise Hansen og hendes 4 sønner - fortæller Claus Hellmann Hansen i 2018:
"Min farmor Louise var født i Kokola i Finland, og hun begav sig ud på en rejse med USA som mål. Hun nåede dog ikke længere end til Roskilde før pengene slap op. Hun blev enke allerede i 1910, og ernærede sig som rengøringskone, og det var med slid og slæb og meget få penge. Måske var det derfor at hun ønskede at være lidt generøs når drengene skulle navngives, for de fik hver ikke mindre end 5 navne. Men så snart som muligt skulle de ud og tjene til livets ophold, og dagen efter sin konfirmation gik min far Volmer George Henry Hellmann Hansen sammen med en kammerat til København for at få hyre. Drengene havde dog ingen søfartsbog, så de måtte gå tilbage til Roskilde. Her var moderen på arbejde, men storebror Holger var ikke bleg for at forfalske moderens underskrift på de nødvendige papirer til søfartsbogen. Så gik far tilbage til København, og fik sin første hyre i en alder af 13 år. Jeg har skrevet bogen "Fra Ankerklyds til broen" om min fars liv. Farmor flyttede til Asylgade, og endte sine dage her.
De fleste kender nok historien om "Blodgildet i Roskilde", men at det var på adressen Bondetinget 2 er nok lidt mere ukendt, og det af gode grunde. Det var først 700 år senere at gadenumre blev indført, og vejføringen kan ha' været ganske anderledes end i dag, men at det var nogenlunde der hvor Bondetinget 2 og naboejendommen "Rektorboligen" i Skolegade ligger i dag, skulle være ganske sikkert.
”Blodgildet i Roskilde” fandt sted den 9. august 1157. Her mødtes de tre konger Svend Eriksson ( senere kaldet Svend Grathe), Knud Magnussøn og Valdemar Knudssøn (senere kendt som Valdemar den store) for at besegle en aftale om en deling af magten og de tilhørende landbesiddelser. Det endte dog med at kong Knud blev dræbt, og Svend – som (måske !) stod bag drabet - led senere selv samme skæbne, da han efter sin flugt til Jylland mødte kong Valdemars hær i et slag på Grathe Hede allerede i oktober samme år.
Absalon var Valdemars fosterbroder, og da han fik indflydelse til det, sørgede Valdemar for at Absalon blev udnævnt til biskob i Roskilde. Det var Absalon der omkring 1175 igangsatte byggeriet af den nuværende teglstenskirke, som siden har været Roskildes vartegn.
Arne Berner Christensen - en "gammel" Roskildedreng, som nu har bopæl nær Grathe Hede, har i 2015 skrevet en meget fyldestgørende artikel om begivenhederne både før, under og efter "Blodgildet i Roskilde" og den kan du læse her
Blodgildet er også omtalt og vist i et gammel håndskrevet værk fra 1200'tallet. Man ser fra højre Svend, Knud og Valdemar med hver deres krone på hovedet, og de ser til mens Knud får kløvet sit hoved.
Illustration fra Danmarks historie i Billeder
Illustration fra Sächische Weltchronik fra 1200'tallet
Palle Lauring - foto Johan Biilmann
Saxo Grammaticus skrev det store værk "Gesta Danorum" ( danernes bedrifter) omkring årene 1190-1200 efter ønske fra ærkebiskop Absalon. Det blev først udgivet i Paris i 1514.
Om Saxo ved vi meget lidt. Han er født omkring 1160 og vi ved kun at han fortsat var i live i 1208.
Allerede omkring 1190 skrev han på sit værk, så det må være inden da, at han blev tilknyttet Absalon.
Absalon residerede på det tidspunkt ved ærkebiskop-hoffet i Lund. Absalon var først biskop i Roskilde (1158-1192) men blev ærkebiskop i Lund i 1178, men beholdt embedet i Roskilde.
Saxo er noget omstridt som en helt troværdig kilde. Der er et gammelt ord der siger, at "det er sejrherrerne, der skriver historien", og som ansat hos Absalon har han sikkert været meget tilbøjelig til at afkode sin arbejdsgivers holdninger og syn på historien.
Saxo's ( også kaldt Sakse) beretning om Blodgildet i Roskilde er nærlæst, vendt og drejet af historikeren Palle Lauring( 1909-1996).
I "Jul i Roskilde" 1955 skriver Palle Lauring en ganske kompakt artikel/kommentar på 4 sider, hvor man må sige at der rejses tvivl om Saxo's beskrivelse af begivenhederne - og da Palle Lauring bestemt ikke er en "hr. hvem-som-helst", maner det til eftertanke - også om Saxo's øvrige beretninger. Det hører dog med til historien, at også Palle Laurings forfatterskab og "udlægning af teksten" blev mødt med en del skepsis blandt andre historiekyndige.
Du kan læse artiklen fra "Jul i Roskilde" her.
Illustration fra Roskildeshistorie.dk om kongsgården og blodgildet
Kongsgårdens beliggenhed blev opdaget ved et tilfælde i 1890, hvor man på rigsarkivet faldt over en pakke dokumenter, hvori der der lå et gavebrev udstedt af kong Christian I. i 1455. Her skænkes et jordstykke til Hellig Trekongers alter i Domkirken, og teksten i gavebrevet, sammenholdt med teksten i andre dokumenter, giver et klart billede af at Kongsgården har ligget præcist der hvor Bondetinget 2 og Rektorboligen i dag ligger.
Hvordan Kongsgården har set ud, kan man kun gisne om, men den har haft en fantastisk beliggenhed, som var en kongebolig værdig.
Kongsgården lå på stedet måske så tidligt som omkring år 1000 og frem til et stykke ind i 1400'tallet. Det er lidt uklart, om den forfaldt og blev nedbrudt, eller om dens endeligt blev en af de mange brande i Roskilde, som i 1443 lagde den, og en stor del af byens nordvestlige del, i ruiner.