Klosterkilden
Foto Oluf Høst 2016
Klosterkilden ligger i området lige bag det gamle Sct. Maria Hospital og tæt på muren til Roskilde Kloster. Her er der i dag er privat beboelse i 4 udlejningsejendomme opført 1995, og adresserne er Dr. Margrethes Vej 1-3-5-7. Lige midt i arealet mellem de fire bygninger ligger kilden, og den fremtræder nu som den gjorde efter en restaurering i 1985.
Kilden blev fredet i 1983. Vandet fra kilden ledes via en åben grøft til den midterste af søerne i Klostermarken.
Kilden er beskrevet så tidligt som i 1756, og den har mere eller mindre officielt haft mange navne, udover det nu officielt fastslåede Klosterkilden:
Sortebrødrekilden, opkaldt efter Sortebrødreklosteret, som var forløberen til Roskilde Kloster.
Apotekerkilden fordi området i en periode var ejet af en apoteker,
og endelig Holger Drachmanns Kilde eller Drachmannskilden, fordi digteren og maleren Holger Drachmann i en kort periode omkring 1885, hvor han boede i en lejlighed i Palæet, yndede at sidde ved kilden.
Kilden var oprindeligt meget vandrig, kun overgået af Maglekilden, og på sin vej mod fjorden kunne vandet levere kraft til 4 møller i 1800-tallet - og gav fortsat vandkraft til den ene frem helt til 1930'erne.
I en periode fra omkring 1840 til 1871 var det en sand folkeforlystelse at besøge området ved kilden, hvor der var arrangeret både servering af drikkevarer, lejlighedsvis musik og mulighed for at blive fotograferet.
Kilden leverede i mange år drikkevand og vand til madlavning, samt i mindre omfang vand til tøjvask på stedet.
Kilden tørrede ud i 1950'ernes begyndelse, hvor grundvandet i Roskilde faldt i forbindelse at vandværket i stigende grad pumpede vand op, men fra starten af 1970'erne fik Roskilde sit vand fra Hornsherred, så grundvandet steg igen, og Klosterkilden fik gradvist nyt liv.
Den gamle rende, hvori vandet til møllerne havde løbet, var i mellemtiden groet til og fyldt med bl.a. jord fra et byggeri på den nærliggende Sct. Josef Skole, så det blev et problem at vandet ikke kunne løbe væk fra kilden, og til sidst satte området under vand.
Derfor blev en ny afløbsrende gravet i 1973 - nu til den midterste sø i Klostermarken
Ikke mindst perioden med manglende afløb var dog gået hårdt ud over den gamle stensætning, så resultatet blev, at Klosterkilden blev restaureret i 1985.
Foto KB 2016
Synet af Klosterkilden og kildevandets videre løb gennem haven og ud mod Folkeparken er en sand perle - mon ikke det er den smukkeste og bedst vedligeholdte af byens mange kilder ? ... og selv om området i princippet er privat grund, så er der offentlig adgang som fodgænger til at komme forbi og nyde synet, og der er gennemgang til Klostermarken lige ved de tre søer.
Lokalhistorisk arkiv 1985
Klosterkilden blev renoveret i 1985, hvor kildegrottens sider, trappe, gelænder o.s.v blev bragt i den fineste stand, og bunden blev hævet,samtidig med at der blev lavet en rende, så vandet nu naturligt fulgte det lige løb ud i afløbsrenden. Kilden fik igen en tud til sit udløb, hvilket ellers ikke havde været tilfældet siden begyndelsen af det 19. århundrede.
Bemærk at der i grottens sydvestlige hjørne er et firkantet bassin, som giver plads til en "ekstra" gren af kilden. Her kan man se vandbobler finde vej frem til overfaden - og det tilføjer mening til de gamle beskrivelser om at "det sydede og boblede" på stedet. Også vandet herfra ledes ud i afløbsrenden til Klostermarken.
Lotte Fang, som havde været medvirkende til fredningen af kilden i 1983 og deltog som lokalhistorisk kyndig i restaureringen i 1985 fortæller i 2016 en fantastisk historie om indvielsen :
" Der var fin officiel indvielse i forbindelse med at restaureringen var tilendebragt - lige bortset at det gamle kampestensbeklædte kildehus var bevaret, selv om det havde kendt bedre dage, men økonomien rakte ikke til mere. Der stod vi så allesammen nede i grotten - borgmester, diverse øvrige honoratiores og repræsentater fra Sct. Maria Hospital og så mig selv. Der blev holdt de taler, som man holder ved sådanne lejligheder, og der blev klappet og alt gik som det skulle, og vi forlod så grotten efter endt gerning.
Ca. 10 minutter senere - måske et par minutter mere - vi var kun lige kommet væk fra grotten og gik småsnakkende derfra, da et et de store kastanietræer væltede, og kronen bragede lige ned i grotten, og en af grenene beskadigede det gamle kildehus alvorligt.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad der var sket hvis vi havde stået i grotten - rystede var vi naturligvis, men om ikke andet, så kom der da det gode ud af det, at nu måtte pengene til et nyt kildehus findes, og resultatet er så det vi kan se i dag".
Lokalhistorisk arkiv 1983
I forbindelse med forberedelserne til renoveringen i 1985, blev der i 1983 taget billeder på stedet. Man aner at selve kildegrotten trængte alvorligt til renoveringen - øverst ses det stenmurede kildehus, der blev ødelagt af et væltende træ og for alvor satte processen i gang. Til gengæld er det tydeligt, at afløsrenden ud mod Folkeparken var i fineste stand efter en renovering i 1973.
Lokalhistorisk arkiv 1973
I en periode fra omkring 1970 og frem til 1973 var området plaget af perioder, hvor vandet med fornyet kraft både fyldte grotten og endog løb over og efterlod træerne tæt på grotten med "fødderne" i vand. Afløbsrenden var i en periode, hvor kilden var tør og død, vokset til og bl.a. fyldt med jord fra et nærliggende byggeri. Afløbsrenden blev nu genetableret og fik ændret sit forløb, så den mundede ud i den midterste sø i Folkeparken. Det tog 2-3 mand en hel sommer ved håndkraft at grave den nye rende, hvor der både blev tænkt på det smukke forløb og et passende fald til sikring af et stabilt afløb.
Lokalhistorisk arkiv 1924
Den kampestensgrotte, der stod frem til 1985 eksisterede allerede i 1924, hvor vi på billedet kan se en kvinde med et åg på skuldrene og 2 spande til vand.
Det er nærliggende at gætte på, at det er en af beboerne fra Klosterhusene - som lå meget tæt på kilden - der udfører den daglige gerning med at hente drikkevand og vand til den øvrige husholdning. Bemærk, at der ikke er noget gitter omkring grotten. På et senere tidspunkt kom der en indhegning af træ, og senere igen et smedejernsgitter, som vi ser det i dag.
Lokalhistorikeren Arthur Fang har fortalt, at det også var hans hverv som dreng - og det må ha' været omkring 1890 - at hente vand fra kilden til frokostbordet hjemme i Algade 15.
Lokalhistorisk arkiv 1905
Lokalhistorisk arkiv - Hude - ukendt datering, men formentlig nogenlunde samtidigt med billedet fra 1905
De to billeder ser ud til at være taget næsten fra samme sted, et forårsbillede og et vinterbillede, som meget vel kan være taget samme år. Kildehuset er forsynet med en pumpe på et par meters højde, og selv om vinkelen gør det svært at se det tydeligt, så er der en kampestensgrotte med en afløbsrende - og tidspunktet taget i betragtning, er det en rende, der fører vandet til mølledammen ved Riemors Mølle ( nu en del af hjemmeværnsgården) og derefter videre mod Kobbermøllen og Haraldsborg mølle, for til sidst at løbe ud i fjorden.
Skagens Kunstmuseum
Holger Drachmann ( 1846-1908) havde også tilknytning til Klosterkilden. Skagens Kunstmuseum beskriver ham som levemand, forfatter, digter, journalist, kvindebedårer og marinemaler. Han boede en kort tid i en lejlighed på Palæet.
Det var kun et godt års tid i perioden november 1882 til ultimo januar 1884, og man kan egentlig undre sig over at det skulle give anledning til at Klosterkilden i en længere periode derefter i folkemunde blev kaldt Holger Drachmanns Kilde eller Drachmannskilden, men det er en kendsgerning, at Holger Drachmann yndede at sætte sig på bænken ved kilden og nyde stedet og måske et glas vand, og det gav inspiration til et digt dedikeret til hans kone Emmy - et digt som er gengivet i Lotte Fangs bog om "Kilder i Roskilde"
Samme Emmy, som var Holger Drachmanns anden kone, snød ham dog i ledtog med pigen i huset, for han var så begejstret for vandet fra Klosterkilden, at han forlangte det på sit spisebord til måltiderne. Nu var det lidt nemmere at smutte fra Palæet og ned til Sct. Hans Kilde, så det gjorde pigen efter aftale med fru Emmy, og den gode Drachmann berømmede fortsat det gode vand fra Klosterkilden.
Emmy Drachmann var selv en anerkendt forfatter, og hun skriver sine "Minder fra Roskilde" til Jul i Roskilde 1926 - og det er her man bl.a. kan finde historien om hvordan Drachmann blev ført bag lyset med sit drikkevand - men iøvrigt er artiklen fyldt med fine iagttagelser fra tiden i Roskilde.
Læs artiklen her
I 1840'erne var grotten ved kilden etableret, og det var et yndet lokalt udflugtsmål. I en periode måtte man betale entre til ejeren gartner Elly for at besøge hans have, men den senere ejer gartner Møller afstod fra entre, men havde til gengæld en pæn forretning med salg af kogt vand på maskine, kaffe, the og punch serveret i små lysthuse - efterhånden 30 af slagsen, og der var adgang til udsigtsbænke, og i familien Møllers private bolig i Provstestræde 2 stod der 30 themaskiner parat.
I 1860'erne var der musik hver torsdag aften ved stadsmusikant C. Sørensen, og lejlighedsvis kom der en københavnsk fotograf, som "tog folk af".
Alle disse herligheder fandt sin afslutning i 1871, men der kunne fortsat hentes vand ved kilden.
Kopien af H.C.Leys akvarel fra 1849 viser lidt af stemningen lige omkring kilden på tidspunktet - og netop denne akvarel blev benyttet som inspiration og rettesnor, da man restaurerede grotten og kildehuset i 1985
kopi af akvarel H. C. Ley, 1849
kopien udført af J. Ley formentlig 1922
Professor Jacob Kornerup tegnede i 1891 sit kort "Grundrids af Roskilde i ældre tider", og her ser man tydeligt forløbet af Klosterkilden.
Fra sit udspring tæt ved Roskilde Kloster, løber den først til mølledammen ved Rimors Mølle, som tidligere havde haft navnet Sortebrødre mølle. Hovedbygningen her er i dag en væsentlig del af Roskilde Hjemmeværnsgård.
Så løb kilden videre til næste mølledam ved Kobbermøllen, og derfra videre til Skt. Siegfrids Mølle, som dog skulle være forsvundet allerede i begyndelsen af 1800'tallet.
Endestationen var Haraldsborg Mølle ( du kan læse mere om Haraldsborg Mølle her ) hvorefter kildevandet efter endt gerning løb ud i fjorden, som i de tidligste tider blev kaldt Isefjorden helt ind til Roskilde.
Princippet var enkelt. Ved hver mølle blev vandet stemmet op i en mølledam, og når vandniveauet var tilstrækkeligt, åbnede man for en sluse og ledte vandet ned over et møllehjul, som derefter drejede rundt og dermed leverede kraft til møllen.
Vandet fortsatte til næste mølledam, hvor historien gentog sig, og begrænsningen lå alene i at vandet på et tidspunkt nåede niveauet i fjorden, og så var det slut.
Arthur Fang har ganske udførligt beskrevet de fire vandmøller og selve Klosterkilden, og du kan læse beretningen her
Det skal bemærkes, at ligesom byens mange veje og stier har skiftet navne tilbage tiden, således har også nogle af byens kilder og vandmøller haft skiftende navne - og det viste kort er altså Kornerups fortolkning.
Foto Bennie Hansen - formentlig en gang i 1990'erne
Da Kornerup i 1891 udfærdigede sin skitse over Klosterkildens forløb med endestation i fjorden, har han illustreret en kilde, som formentlig har været åben og synlig hele vejen - dog med en eller anden form for et tildækket forløb under Frederiksborgvej, og måske også et par andre steder.
I vore dage er dele af kilden stadig synlig, men i høj grad er den blevet rørlagt af hensyn til diverse bebyggelser.
På en af de dage, hvor der virkelig har været lavvande i fjorden, var fotograf Bennie Hansen på pletten og kunne vise hvordan Klosterkilden nu er rørlagt under Frederiksborgvej og et pænt stykke ud i fjorden.
I maj 2023 blev bogen "Kildernes By - Roskilde" med undertitlen "Kilder og kildekraft" udgivet. ( ISBN 978-87-972180-4-4)
Bogen sammenfatter og opdaterer fornemt hvad tidligere lokalhistorikere - ikke mindst Arthur Fang og hans datter Lotte Fang - har skrevet i forskellige publikationer om kilderne.
Møllerne, som blev skabt til at udnytte vandkraften, og deres betydning, har i væsentligt mindre omfang været beskrevet tidligere, men bogens forfattere råder nu bod på dette med en fyldig beskrivelse i en fin sammenhæng med beskrivelsen af kilderne.
Der er yderligere tilføjet afsnit om kildernes og møllernes betydning som inspiration for litteraturen og talrige malerier.
Bogen er det første synlige resultat af et større projekt, hvor Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Rotary Klub arbejder med bevaring og restaurering, dokumentation, revitalisering, adgang til rent drikkevand ved kilderne og endelig formidling af hele historien.
Bogens to forfattere er de lokalhistoriske skribenter fhv. lektor Gorm Bruun Hansen og cand.mag. og journalist Henrik Denman, som er en del af bestyrelsen for Historisk Samfund for Roskilde Amt, som dermed er en del af projektet f.s.v. angår denne bog.
Bogen er således 2023 udgaven af "Historisk Årbog for Roskilde Amt"
I 2015/2016 optog Kanal Roskilde tre udsendelser, hvor Lotte Fang viste rundt til byens kilder - herunder Klosterkilden.
Denne del af udsendelsen har en varighed af små 4 minutter, og der fortælles bl.a. lidt om restaureringen af kilden i slutningen af 1900-tallet. Med klædelig beskedenhed nævner Lotte Fang dog ikke sin egen indsats for at kilden i dag er fredet. Og dertil får vi også historien om hvordan Holger Drachmann blev "snydt" af sin hustru og tjenestepige -
Lotte Fang skrev også om Klosterkilden i Jul i Roskilde 1985 - læs artiklen her
Lotte Fang skrev i 1993 om "Kilder i Roskilde" - kildernes historie og om deres betydning for Roskilde. Dertil en righoldig beskrivelse af den inspiration, som kilderne har været til for flere kunstnere, og det gælder ikke mindst Klosterkilden.
Bogen kan fortsat erhverves hos Palle Aagaard, Forlaget ROAS, Roskilde
Veddelev Bygade 65 - 4000 Roskilde - Mobil: 40 11 75 41.
Roskilde-egnens Turistforening har på sin hjemmeside ( www.roskildeturist.dk) forslag til ture rundt i Roskildes historiske lokaliteter og bl.a. en tur til de gamle kilder.
Også her har Lotte Fang øst af sin viden, og du kan finde "Kilde-turen" her som PDF-fil, lige til at udskrive og medbringe som guide
I sin bog "Roskilde" ( bind II) udgivet i 1970 omtaler Arthur Fang bl.a. Roskildes mange kilder.
Der er også et en fyldig omtale af både Klosterkilden og ikke mindst de 4 møller, som nød godt af vandet.
du kan læse hele historien her
Omkring 1908 har Johannes Bruun’s Boghandel udgivet et lille hæfte med billeder af nogle af Roskildes kilder og en kort beskrivelse af hver enkelt kilde.
Hæftets format er beskedne 14,5 x 8,5 cm, og er bortset fra for– og bagside i sort/hvidt tryk.
Billederne af kilderne er perforerede i den venstre side, så de har kunnet rives ud af heftet og fungere som postkort, idet de på bagsiden er påtrykt de fornødne informationer hertil.
Du kan se hæftet her