Det solide granit-gadenummeret markerer tydeligt adressen - uanset hvad der (ikke) står i vejviseren.

I den fredede kælder er der i dag indrettet et lille museum med diverse genstande fra "Sparekassen for Roskilde by og Omegn".

Kælderen har egentlig ikke noget med den gamle sparekasse at gøre, men efter at sparekassen i 1974 blev den juridiske ejer af ejendommen, blev der plads til her at samle diverse genstande, som gennem årene var gemt - mange ting af virkelig historisk værdi, men også en del effekter, som på anden måde er oplevet som så interessante eller værdifulde, at de har været værd at gemme.  Det tjener den nuværende lejer Danske Bank og den lokale ledelse til ære, at disse lokalhistoriske minder bliver behandlet med respekt.

På billedet ses bl.a. sparekassens gamle pengekasse, og det grønne gitter vidner om at kælderen tidligere er brugt til bankboks af både "Roskilde Handels- Håndværks- og Landbrugsbank" og "Roskilde Landbobank"

"Sparekassen for Roskilde By og Omegn" er mere fyldigt omtalt under adressen Stændertorvet 5

Forretningen Garnboden  - en specialforretning for strikkegarn - lå i Algade 3 fra 1974 med Børge Gøltnitz som indehaver.

Inden da havde forretningen med samme navn og samme indehaver været placeret i Algade 62 (Garvergården) fra 1955-1958, og i Allehelgensgade 2 fra 1958-1974.

I 1985 blev forretningen afhændet, men videreført af den nye indehaver Bente Andreasen.

Naboforretningen var, på tidspunktet hvor det viste billede af forretningen blev taget, en pelsforretning.

For år tilbage var den almindelige antagelse blandt lokalhistorikere, at byens gamle rådhus, som brændte i 1731, lå cirka på adressen Algade 3.

I god tro opsatte Roskilde Landbobank en mindeplade på bygningen, og på denne plade kunne man læse både at rådhuset lå her, og at det strakte sig helt hen til Sankt Ols Gade.

På billedet her fra 1971, hvor skydebrødrene fra "Roskilde og Omegns Fuglsskydningsselskab" traditionen tro marcherede gennem byen til den årlige fugleskydning, ser man mindepladen på bygningen.

Det stod senere klart, at den tidligere antagelse beroede på en misforståelse  -  det nedbrændte rådhus lå på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade, og var en relativ lille ejendom.

Lokalhistorikeren Arthur Fang havde mod og mandshjerte til at få tingene sat på plads, og efter et møde med sparekassens direktør Knud Henker blev pladen taget ned.

Pladen befinder sig den dag i dag i den fredede kælder under bygningen.

Et stemningsbillede med hele husrækken mellem torvet og helt op til Sankt Peders Stræde. Dateringen må være efter 1932 og før 1935 -  Landbobanken havde bygget sit nye domicil færdigt i 1932 og byttet plads med "Ferd. Bangs Eftf." I 1935 udvidede Roskilde Kontantforretning, der hidtil alene havde haft facade ud mod Algade, og inddrog hjørnet og et stykke ned ad Allehelgensgade, og isenkramforretningen på hjørnet blev nedlagt.

I en kort periode fra 1911-1913 var ejeren af ejendommen "Roskilde Handels-, Håndværks- og Landbrugsbank", og den havde sine lokaler i husets vestre del.

I 1913 gik denne bank konkurs, og ind flyttede den nyetablerede "Roskilde Landbobank", først som lejer, og allerede i 1914 købte Landbobanken ejendommen - formentlig af konkursboet efter "Roskilde Handels-, Håndværks- og Landbrugsbank"

Det var den senere så navnkundige H.H.Stigaard der var initiativtager og den første direktør, kun 30 år gammel. H.H.Stigaard var som ung bankfuldmægtig kommet til byen fra Horsens i 1911, og han så altså muligheden for at etablere en ny bank på ruinerne af den gamle.

Banken voksede - først måtte lejeren af den østre del af bygningen vige pladsen, og i 1928 købte Landbobanken hjørneejendommen Stændertorvet/Algade 1 af "Ferd. Bangs Eftf." med henblik på et større byggeri, som blev gennemført i årene 1931/32.

Algade 3 var fortsat en vigtig brik i planlægningen, for da banken flyttede ind i sine nye lokaler, flyttede de to hidtidige lejere i hjørneejendommen  -  "Ferd. Bangs Eftf." og optiker Schultz - ind i hhv. den vestre og østre del.

Uagtet den store nye ejendom havde Landbobanken fortsat vokseværk, og da Schultz senere fraflyttede sine lokaler omkring 1958, flyttede "Ferd. Bangs Eftf." til den østre del for at give plads til banken, og senere igen måtte "Ferd.Bangs Eftf." igen vige pladsen for banken, og flyttede i 1962 til en forretning indrettet i porten til "Djalma Lunds Gaard", Algade 9.

Bankdirektør H. H. Stigaard var utvivlsomt sin tids matador i Roskilde. Det må ha' været en mand med mange kvaliteter, men nok også en mand, som i kraft af sin stilling og indflydelse og personlighed ikke har været nem at "bide skeer med" eller komme på tværs af.

Det er svært at forestille sig, at H. H. Stigaard ikke skulle ha' inspireret forfatteren Lise Nørgaard til dele af persongalleriet i TV-serien "Matador" når man f.eks. læser hendes beskrivelse af sine barne/ungdomsoplevelser, hvor hendes egen familie og familien Stigaard hyppigt var sammen.

Læs mere herom her

H.H.Stigaards barnebarn Hans Christian Stigaard skrev i Jul i Roskilde 2012 beretningen om sin farfar's liv og virke i banken og i byen.

Hans Christian Stigaard har i 2015 opdateret beretningen, og du kan læse den her

Roskilde Landbobank omkring 1916/17 - banken havde allerede fået vokseværk efter sin erhvervelse af ejendommen i 1914 - en oprindelig lejer var fraflyttet, og banken benyttede nu hele facaden.

Billedet er dog senest fra 1917, da netop dette billede(beskåret) er anvendt som illustration i en bogudgivelse dette år.

Herren stående på trappen foran banken ligner  bestemt bankdirektør Stigaard - næppe noget tilfælde.

Interiør fra banken og personalet stillet op foran facaden. Direktør Stigaard står yderst til venstre foran "sin" bank, og bankbogholder N.C.Bisgaard ses som nr.7 i rækken set fra venstre.

På billedet fra kontoret, et N.C.Bisgaard der står nr. 3 fra venstre. - man aner den store kakkelovn til højre i billedet - det var mange år før centralvarmen kom på tale !

Mandag den 7. august 1911 åbnede "Roskilde Handels- Håndværks- og Landbrugsbank" på adressen Algade 3. Banken flyttede fra  Hersegade 1, hvor man havde etableret sig 4. juli 1906 i lejede lokaler.

Direktøren, Harald V. Petersen var kommet til Roskilde med bankerfaring fra Landmandsbanken i Odense og Assens Bank i bagagen. Desværre stod moralen ikke mål med erfaringen, og det skulle på et tidspunkt vise sig, at han bedrog banken i stor stil, hvilket førte til bankens konkurs i 1913. Direktøren - i byen kaldt "Bank-Peter" havde svindlet for ikke mindre end 783.600, et svimlende beløb,som han blev dømt til at tilbagebetale, men man kan nok ha' sine tvivl om det nogensinde skete.

For at sætte beløbet i perspektiv kan nævnes, at det var 12 gange bankens aktiekapital på 65.000 kroner - og til sammenligning kan nævnes, at da de to gamle købmandsgårde, som lå midt på Stændertorvet frem til 1908, skulle erhverves med nedrivning for øje, var prisen omkring et par hundrede tusinde !!

"Bank-Peter" slap ikke for en dom for sin forseelse - sagen endte med at nå til højesteret, hvor det blev til en dom på 5 års tugt- og forbedringshus, så han måtte tage den tunge vej til Vridsløselille.

Da "Roskilde Handels- Håndværks- og Landbrugsbank" etablerer sig på Algade 3, har de forinden opsagt den hidtidige lejer - "Skandinavisk Beklædningsmagasin", der i Roskilde Dagblad annoncerer sit ophørsudsalg.

Om denne forretning var det ene af de to første lejemål i nybygningen fra 1903/04 kan ikke siges med bestemthed - men vi ved at det andet lejemål fra starten var Marie Nielsen med sin "Tegnekontor og Broderiforretning". I byggeperioden flyttede hun midlertidigt til Skolegade 13, men i Roskilde Dagblad 27/10 1903 annoncerer hun:

"Fra Tirsdag d. 27.ds. er mit Tegnekontor og Broderiforretning atter på sin gamle plads: Algade 3.  Marie Nielsen"

Ældre billeder fortæller, at forretningen i ejendommens østlige del hed "Roskilde Specialforretning" på et tidspunkt i perioden mellem 1903 og 1908.

Det tredie billede er lidt tidligere end de to øvrige, idet man kan se en forretning med navnet Karen Larsen. Det må antages at Karen Larsen senere har afhændet sin broderiforretning til Marie Nielsen, som herefter kaldte forretningen "Tegnekontor og Broderiforretning" - som blev en del af flammernes bytte ved branden i 1903.

Endnu tidligere i 1860'erne boede konditor Christian Wolffhechel i den lave del af bygningen -  og han havde fælles indgang til sin lille butik sammen med Kindberg.Wolffhechel flyttede i 1869  overfor til Algade 4

I baggården til Algade 3 ser vi her værtshusholder Jacob Hansen med fløjskalot på hovedet. Han købte ejendommen i 1866. Ifølge Roskilde Lokalarkiv er de to damer/piger på trappen uidentificerede, medens den unge mand er Jacob Hansen søn, og pigen i vinduet er datteren Sophie.

Et kig i folketællingen 1901 fortæller, at der var tre hjemmeboende piger - Sophie, Olga og Marie - sidstnævnte tvillinger. ( og der var ikke nogen fru Hansen -  Jacob Hansen er blevet enkemand !)

Billedet er taget af Hude, og det har Jacob Hansen formentlig måttet betale for, så mon ikke det vi ser er hele familien - arrangeret og opstillet til lejligheden, og enten er sønnen Hans Oluf hidkaldt, eller også er billedet taget inden han flyttede hjemmefra.

Vinterstemning på Algade - billedet er tydeligvis før branden i 1903, og på torvet ser man lige hjørnet af den karrè, som blev nedrevet i 1908

Algade 3 havde matrikel nr. 153, og var oprindeligt en af de største matrikler i området omkranset af torvet, Algade, Sct. Ols Gade og Palæstræde.

Omkring 1863 frasælges et ganske stort stykke af matriklen til "Sparekassen for Roskilde By og Omegn", som siden sin stiftelse i 1833 havde haft til huse i byens rådhus, og sparekassen bygger sin første ejendom, som stod færdig i 1866

På tidspunktet var adressen dog ikke Stændertorvet 5 som vi kender det i dag, men Nytorv 4

Det var murer og  værtshusholder Niels Kindberg der frasolgte en stor del af sine bagvedliggende arealer til sparekassen omkring 1863.

Niels Kindberg selv erhvervede ejendommen i 1820, men i første omgang ser det ikke ud til at han selv driver værtshuset. I folketællingen i 1834 hedder værtshusholderen på stedet Anders Nielsen. Niels Kindberg optræder på stedet første gang i folketællingen  i 1840.

I perioden som ejer af Algade 3 havde Kindberg en ganske interessant familie som lejere, nemlig familien Pio. Ved folketællingen i 1845 kan det konstateres, at den 4-årige Louis Pio boede her sammen med sin familie, så de første barndomsminder lille Louis havde fra Roskilde, knytter sig formentlig til bopælen Algade 3.

Han var fire år tidligere født i Store Gråbrødrestræde 21 - senere kendt som "Pios hus", hvilket fremgår af en mindeplade på bygningen.

Louis Pio var stifteren af socialdemokratiet, og han er mere udførligt omtalt under beskrivelsen af sit fødested i St. Gråbrødrestræde 21.

Det fremgår af folketællingen 1850, at familien Pio igen er flyttet - ikke så langt, nemlig til hjørnet af Nytorv og Rådhustorvet.

Niels Kindberg sælger ejendommen til Jacob Hansen i 1866.

Billedet er en affotografering af et maleri, som er i familien Wolffhechel's eje med ukendt datering, men  det gengiver altså en situation før 1866.

En del kunstnerisk frihed må der have været tale om, for bygningen til højre - Lars Jacobsens gæstgiveri - blev først bygget i 1869.

I venstre del af bygningen har konditor Wolffhechel boet  inden han i 1869 flyttede til Algade 4

En interessant detalje er pumpen i højre del af billedet. Det var bestemt ikke vand til tørstende sjæle, men en mulighed for at bortskaffe vand fra kælderen. En sådan pumpe blev kaldt en sump-post. Af mangel på gode afløbsforhold samlede regn- og grundvand sig i kældrene, og derfra blev det pumpet op i rendestenen.

Hvad kælderen under ejendommen oprindeligt  er anvendt til vides ikke, men at der i en periode er tappet hvidtøl i kælderen skulle være helt sikkert. 

Fotografiet vandt først indpas i Danmark op i 1840'erne, så vi har ikke fotografiske beskrivelser inden da, men på billedet fra omkring 1890'erne kan man da se, at der en hel del flasker involveret i en eller anden form for proces, som meget vel kan være tapning af hvidtøl.

At det sker i kælderen under Algade 3 er hævet over enhver tvivl.

På maleriet af Kindbergs restauration kan vi læse at der står "Kindberg, Øltapper", men præcist hvornår øltapperiet er ophørt, og hvornår kælderen formentlig senere er brugt som almindelig ølkælder til værtshusene er uvist.

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 1 og Algade 3 Sct. Trinitatis Alter.

Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre -  tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke.

Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser.   Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende - også for Algade 3.

Vi ved at Trinitatis Alter i 1437 udlejede sin ejendom til Henrik Jensen, om hvem vi iøvrigt ikke ved mere.

Ved grundtaksten i 1682 hed ejeren Bertel Madzen, og fra senere folketællinger kender vi en del af lejerne, f.eks. i 1787 og 1801 en slagter Niels Petersen, og i 1834 boede der tre familier på adressen : en høker Jacob Duppel, en melhandler Fritz Anton Møller og en enke Ane Cathrine Bundegaard.

Kælderen er fra 1400-tallet, og har hørt til et stort gotisk hus.

Rummet er på godt 6,5 x 5,5 meter.

De fire krydshvælv bæres af en rund granitsøjle i midten af rummet.

Rummet blev heldigvis bevaret da man nybyggede i 1903  -  man kan forestille sig at bygherren har fundet kælderen brugbar, og hvorfor så bekoste en ny ?

Nu er den fredet og vil stå "til evig tid"