Hestetorvet 3
Foto KB april 2023
Ejendommen Hestetorvet 3 er bygget i 1857 som en een-etages grundmuret ejendom på 17 fag med en stor gavlkvist, og denne ejendom er yderligere tilføjet 6 fag med port i 1859 - og disse 6 fag var også i een etage og med en stor gavlkvist, så ejendommen efterfølgende har fremtrådt symmetrisk. Porten mod syd blev nedlagt i 1928.
Oprindeligt har der været værelser i den nordlige ende og rejsestald i den sydlige.
I de store galvkviste og loftet har der været yderligere værelser, køkkener og spisekamre.
I 1865/66 bygges vinkelret på facadebygningen mod øst en stor toetages grundmuret fabriksbygning, og der etableres en ny port i facaden for at give adgang hertil. Det sker i bygningens midterste del med staldbygninger, hvor den del der ikke bliver til port indrettes til yderligere værelser.
I 1871 skifter ejendommen anvendelse til hotel/restaurationsformål med navnet "Kronprinsen" , og fabriksbygningen ombygges på 1. sal til restaurationslokaler og stueetagen til stalde.
Netop anvendelsen af den tidligere fabriksbygning gav anledning til navnet "Den gamle lade".
Indtil 1903 havde ejendommen samme ejere som Hestetorvet 1 og 1C samt Algade 56, men blev dette år udmatrikuleret som en selvstændig ejendom med nye ejere.
Siden er der sket ganske mange ombygninger, og i en meget lang periode var det navnet "Ritz" der knyttede sig til stedet - men indtil 1963 var der fortsat skiltning med "Kronprinsen".
Ejendommen er stadig hjemsted for restaurationsvirksomhed, samt udlejning af festlokaler til bryllupsfester og andre familiefester, julefrokoster og andre events m.v.
Ejendommen er således den næstældste af sin art, som stadig eksisterer i Roskilde - kun aldersmæssigt overgået af "Prindsen", der på samme måde som Hestetorvet 3 har en ejer, der ikke tager del i restaurationsdriften m.v. men alene står som udlejer til flere lejere.
Det er også spændende at konstatere, at bygningen ganske enkelt ligger lige ovenpå en del af byens gamle fæstningsværk - Svend Grathes byvold fra omkring år 1150.
Der er tre uafhængige lejere i ejendommen.
I facadens venstre del er indgangen til selskabslokalerne på 1. sal.
I facadens midterste del finder vi "Shawarma Grill-House".
Til højre herfor er indgangspartierne til den bagvedliggende ejendom.
Til højre for "Shawarma Grill-House" er indgangen til 1. sal i bagbygningen, og helt til højre
er indgangen til "Ro's Event", et selskabslokale i bagbygningens stueetage, som anvendes til udlejning til private arrangementer i et lokale indrettet til genren Natclub, diskotek, ungdomsfester og lign.
Bagbygningen blev opført i 1865/66 som en to-etages fabriksejendom med støberivirksomhed i stueetagen og maskinværksted på 1. sal.
Allerede i 1871 blev virksomheden nedlagt, og siden er der sket ganske mange ombygninger, men 1. salen blev allerede dengang indrettet til dansesal i forbindelse med et nyetableret gæstgiveri.
Bemærk at det fortsat er synligt, at den gamle bygning har haft rundbuede smedejerns-vinduer.
Sidebygningen er af nyere dato.
Facadebygningens nordlige del
Den nordlige del af facadebygningen har haft sit eget liv siden der i 1865/66 blev brudt igennem for at etablere en port, som kunne give fornuftig adgang til den nybyggede industriejendom i gården mod syd.
I starten er de oprindelige værelser blevet bevaret, men omkring 1958 bliver der bygget om til et lille cafeteria, som siden igen bliver ombygget til spisesteder af forskellig karakter. Ikke mindst giver en trappe adgang til den 1. sal, som i 1963 blev en "ægte" 1. sal, idet de to store gavlkviste og eksisterende værelser m.v. blev ombygget til en "hel" 1. sal.
Lokalerne på 1. salen i hele bygningens længde blver oprindeligt benyttet til beboelse. Vi ved at skiftende ejere fra 1913 og helt frem til omkring 1990 har beboet en relativt stor lejlighed, men fra det tidspunkt bliver 1. sal en del af de skiftende restaurationsvirksomheder - ligesom der indrettes diverse depotrum.
I dag (2023) er det virksomheden "Gourmetbyperling" v/kok og arrangør Jeff Perling, der står for driften og udlejning af lokalet, som kan rumme op til 80 siddende gæster. Et gammelt "gyngende" gulv blev erstattet af et nyt i 2022.
Denne restaurationsvirksomhed har køkken i stueeetagen til højre for porten.
Det sidste af de mange skiftende spistesteder var "Vagabondo's" - inden da har der været navne som "Pedros Pizza" - "American Pizza" - "Ritz Pizzeria" - i 1958 blev der indrettet cafeteria med bl.a. pølsesalg, som ses på billedet fra 1961 ( bag plankeværket i forb. med nybygningen af et parkeringsanlæg på Hestetorvet), og endnu tidligere i 1948 kan vi lige over drengene fra Borgervæbningen se, at der var indrettet "TORVE cafe".
Fra ca. midt i 1970'erne og i 1980'erne var der indrettet et meget lille værtshus "Club 3" bag cafeteriaet med indgang fra porten.
Lokalhistorisk Arkiv i 1980'erne
Facadebygningens midterste del
Den centrale del af facadebygningen har været restaurationsvirksomhed siden 1871 - først med navnet "Kronprindsen", som var at finde på facaden helt frem til omkring 1963.
Bagbygningen fra 1865/66 har siden samme tidspunkt været inddraget helt eller delvist i driften af restaurationsvirksomheden, og fik dermed karakter af et egentligt forlystelsescenter med dansesal og keglebane.
I 1948 skete der en større ombygning, hvorefter det i den lokale presse blev proklameret ( se omtalen her), at nu blev der skiftet navn til "Ritz", hvilket dog som nævnt ikke ændrede på at navnet "Kronprinsen"( hvor "d" efterhånden udgik) blev bevaret i mange år endnu - sideløbende med at navnet "Ritz" nu indgik i annoncering og daglig omtale.
Facadeskiltet har i nyere tid haft en del forskellige navne, bl.a. "Shawarma Grill House" - "Burger Boss" - "Ritz Steakhouse" og "Restaurant Ritz".
Skiftende ejere, skiftende restauratører og skiftende navne har gennem årene præget stedet.
Den følgende beskrivelse er absolut ufuldkommen:
I 1903 køber kreaturhandler Lars Larsen ejendommen Hestetorvet 3 og han bortforpagtede sandsynligvis restaurationsdrift m.v., men vi kender ikke p.t. denne restauratør.
I 1913 køber restauratør Peter Nikolaj Andersen ( 1877-1940) ejendommen, og sammen med sin hustru Helene driver han stedet frem til sin død i 1940. P.N. Andersen var restaurationsuddannet og fik gæstgiverbevilling den 12. juli 1911. Han var først indehaver af café "Gundsømagle" ( Algade 43) fra 1911 til 1913, og den 12. juli 1913 starter han som vært og ejer på "Kronprinsen".
Tre af Peter Nikolaj og Helenes børn - Niels, Ellen og Leo overtager driften efter faderens død i 1940, indtil de sælger sidst i 1950'erne.
Leo Andersen bliver senere kendt som ejer af "Leo's kaffevogn" på Stændertorvet.
Fugleskydningsskive 1968 - foto Bennie Hansen
Det er restauratør Svend Pagh der er køberen - et særdeles velbeskrevet blad i lokalhistorien som restauratør på bl.a. "Fjordvilla" og "Herthadalen" i Lejre.
Svend Pagh var også kortvarigt involveret i etableringsfasen, da "Paghs Cafeteria" åbnede på Hestetorvet/Algade, da bygningen ved parkeringsanlægget stod færdig i 1962 - men det var sønnen John Pagh der overtog og siden drev virksomheden indtil nye ejere kom til sidst i 1970'erne med navnet "La Rustica".
Svend Pagh blev fuglekonge i fugleskydningsselskabet i 1968 - og du kan læse mere om Svend Pagh her
Svend Pagh sælger "Ritz" til sin svigersøn Erhardt Hansen omkring 1969.
I 1977 er det Kjeld og Inge Larsen der overtager for en periode.
I april 1980 er det Flemming Werge - kendt som "danskpopsanger" - der overtager og driver frem til omkring 1989. Flemming Werge oparbejder en "samling" på 10 diskoteker.
Han sælger omkring 1989 til Henrik Fris Nielsen, som også er kendt som "diskotek-konge" jfr. omtale i Roskilde Avis - også han havde 10 diskoteker.
1. sal oven på "Kronprinsen" tjente i mange år som bolig for skiftende restauratører, startende med P.N. Andersen og fru Helene i 1813, og der var god plads til deres voksende børneflok, som blev til 7 ialt.
Også Erhardt Hansen og frue og senere Flemming Werge har boet i lejligheden, som formentlig er blevet inddraget til erhvervsdriften omkring 1990.
Roskilde Avis 17. maj 1893
I årene fra Hestetorvet 3 blev bygget og frem til 1903 blev der skiftet ejer i takt med at hele hjørneejendommen blev handlet.
Efter at "Kronprindsen" blev etableret i 1871, skiftede den på samme måde gæstgiver/forpagter en del gange, og det kan bl.a. følges i underskriften på annonceringerne i den lokale avis.
Fra starten i 1871 er gæstgiveren Chr. Larsen - i 1874 nævnes Peder Jensen - Ebbe Olsen er nævnt i 1880, og som vist i annoncen fra maj 1893 har R. Rasmussen overtaget stedet pr. 1. marts, og indholdet viser at gæstgivergården også kan byde på "elegante værelser". Igen i 1894 er der skiftet til O. Hansen
Stueetagen i bagbygningen er i 1893 fortsat indrettet til stald, og har åbenbart sin egen staldmester, som både kan sørge for staldrum til de tilrejsendes heste - udlejning af elegante køretøjer, ligesom arbejdskørsel kan arrangeres.
"Kronprindsen" ser ud til ret hurtigt at få etableret sig som et meget benyttet sted til selskabelige aktiviteter. Der annonceres ofte med "stort bal" og maskerader ved fastelavnstid.
Det ser også ud til at 1. salen har været velegnet til offentlige auktioner, som med mellemrum annonceres som vist i annoncen fra 1886.
Også gårdspladsen har været attraktiv i nogle sammenhænge, for i 1874 kan man se at der annonceres for transportmulighed herfra til Holbæk, Frederikssund og Lyngerup.
"Kronprindsen" er åbenbart et sted, hvor mange slags folk kan mødes til fest, og åbenbart også til udskænkning i en grad som ikke alle kunne styre.
Småskærmydsler har der sikkert været mange af, men nogle gange har det dog udviklet sig på en sådan måde, at politiet har måttet tage sig af slagsmål og lidt for berusede personer - og så fandt det vej til avisen med en lille notits.
Den første vært i maj 1871 på den nyetablerede gæstgivergård "Kronprindsen" - som allerede i 1872 bliver omtalt som Hotel "Kronprindsen" - var gæstgiver Chr. Larsen, som tilsyneladende havde brancheerfaring fra cafè "Sjælland", Algade 45.
Omfanget af gæstgiveriet er lidt uklart, men den tilstødende store dansesalon bliver fremhævet
Som det fremgår af annoncen fra 31. januar 1872 er salen taget i brug til f.eks. afholdelse af et maskeradebal, og det er værd at bemærke sig, at maskeringen tages ganske seriøst.
Facadebygningens sydlige del
Ejendommens sydlige del blev opført i 1859 som afslutning på et byggeri, som omfattede Hestetorvet 1, 1 C og den allerede opførte del af Hestetorvet 3 som stod færdig i 1857. Dermed var der bygget langs hele facaden af den matrikel nr. 160, som havde samme ejer.
Det nødvendiggjorde at den sidste del på kun 6 fag også havde en port, så det var muligt at komme ind til den bagvedliggende gård.
I 1865/66 blev der bygget en ny fabriksejendom lige bag porten, og for stadig at ha' adgang til gården, blev der etableret en ny port længere mod nord, men den oprindelige port blev først lukket og nyttiggjort i 1928.
Skiftende ejere og deres anvendelse af lokalerne i den bagvedliggende ejendom - tidligere som regel i kombination med restaurationsvirksomheden i facadebygningen har ført til skiftende adgangsforhold, men i mange år har den sydlige del af facadebygning været stedet, hvorfra man kom til de to separate etager i bagbygningen med hver sin adgang.
I dag er der ingen sammenhæng mellem "Shawarma Grill House" og bagbygningen.
Som nævnt har den sydlige del i mange år fungeret som adgang til en eller begge etagerne i bagbygningen.
Facaden har så afspejlet diverse restauratørers navngivning af aktiviteterne gennem årene - f.eks. diskotek Manhattan, natclub Fashion, Monnsoon Club, Ritz Pianobar, Ritz Night Club og sikkert en hel del flere.
Bagbygningen - den gamle fabriksejendom
Bagbygningen, som i dag er indrettet til 2 store lokaler til udlejning, var oprindeligt bygget 1865/66 som en fabriksejendom i 2 etager, men allerede omkring 1869/70 ophørte aktiviteterne, og en ny ejer gennemførte betydelige ændringer i både facadebygningen og bagbygningens funktion.
1. salen i fabriksbygningen blev indrettet til stor sal, som bl.a. blev benyttet til bal, maskerade og anden festivitas - stueetagen blev først indrettet til stalde og en del år senere indgik lokalet i den daglige drift - ofte kombineret med restaurationsdriften.
I dag (2023) er det virksomheden "Gourmetbyperling" v/kok og arrangør Jeff Perling, der står for driften og udlejningen af to af de store lokaler - 1. sal i bagbygningen og 1. sal i facadebygningen - som udgør en væsentlig del af den gamle ejendom.
Lokalet i den gamle fabriksbygning kan rumme op til 150 siddende gæster, og er meget anvendt til bryllupsarrangementer.
Virksomhedens køkken er beliggende i facadebygningens stueetage til højre for porten.
Stueetagen er ligeledes indrettet til udlejning til private arrangementer, typisk ungdomsfester, diskotek og lignende, og dette forestås af firmaet "Ro's Event"
Bagbygningen blev fra omkring 1871 kaldt "Den gamle Lade", hvor der gennem årene har været mange former for anvendelse og ikke mindst underholdning.
"Den gamle Lade" har sandsynligvis været et navn der er benyttet uanset hvilken aktivitet og hvilken etage begivenhederne udspillede sig - og som man kan se på billedet fra omkring 1940/45 var der separat indgang til laden - med lidt god vilje og fordi man kender navnet, kan man i stor forstørrelse ane navnet over indgangsdøren.
På billedet fra omkring 1950 ser vi kapelmester Niels Hensriks orkester spille op til dans - bemærk loftsbjælkerne, som bekræfter at det er i "Den gamle lade" - og de "opbyggelige" tekster der pryder bjælkerne, f.eks. "den som kan sige nej er den stærkeste" og "man skal smede jernet medens det er varmt". De kan dog ikke ses i dag.
En af tidens store stjerner Kay Abrahamsen har sammen med en stribe af tilsvarende koryfæer optrådt på stedet, som må ha' været noget af en publikumsmagnet i mange år.
Man får klart det indtryk, at stedet primært til var stedet for den mere folkelige underholdning - hvor Hotel Prindsen nok i højere grad appellerede til byens "bedre borgerskab".
Det var vist i tiden lige efter krigen en offentlig hemmelighed, at skulle man ha' fat i "rigtige" cigaretter, så var "Den gamle lade stedet", og leverandørerne havde jo bekvem adgang til stedet fra København med jernbanen. I efterkrigsårene var mange varer stadig rationerede, og hensynet til landets sparsomme valutareserver gjorde, at det kun var danskproducerede cigaretter af meget tvivlsom kvalitet der kunne handles lovligt.
I 1913 var det stadig tider, hvor soldater blev genindkaldt til militærtjeneste og øvelser - og af dem blev 50 mand indkvarteret på Kronprindsen - og der har vist kun været plads i den gamle lade.
Facaden mod Hestetorvet
Facaden mod Hestetorvet har meget naturligt skiftet udseende fra 1857 til i dag.
Billedmaterialet fra ældre tider er begrænset, men Roskilde Kommunes Byggesagsarkiv rummer tegninger fra nogle af ombygningerne.
Den oprindelige bygning fra 1857 blev tilbygget med 6 fag allerede i 1859, og da man dermed "lukkede" adgangen til det bagvedliggende gårdareal, måtte tilbygningen meget naturligt indeholde en port.
Tegningen af ejendommen før 1928 viser denne port i den østlige del ( til højre) , og der sker i 1928/29 en ombygning som lukker porten og tilfører et nyt lokale til indretning til cafè.
Mod nord (til venstre) ses den port, som først blev etableret i 1865/66, da den store 2 etages industribygning vinkelret på facadebygningen mod øst blev opført.
Denne port overflødiggjorde den østlige port, som altså forsvandt ved ombygningen i 1928/29.
I 1963 blev de to store gavlkviste og loftsværelser ombygget til en egentlig 1. sal, og fik dermed i store træk det nuværende udseende.
Roskilde har som bekendt været plaget af flere store brande gennem tiderne, men grundet sin beliggenhed med den store åbne plads og flere ubebyggede arealer i nabolaget, gik alle de store brande i f.eks 1731 og 1735 uden om Hestetorvet.
Det forhindrede dog ikke, at der også der var brande på østsiden af Hestetorvet. Helt galt gik det for Hestetorvet 5-7, som nedbrændte ikke mindre end to gange.
Hestetorvet 3 slap så vidt vides med en enkelt brand i den "billige" ende, for den 21. april 1913 ved tretiden om natten, brændte taget af en staldbygning i gården.
Historien er lidt tragikomisk, og handler om en ældre herre, som egentlig skulle "hjem" til menighedssygehuset, men han var åbenbart meget sent ude, og vidste godt at han ikke kunne komme ind på sygehuset, så han fandt sig et natteleje på høloftet over staldbygningen. Han bedyrede efterfølgende, at han "kun" havde strøget tre tændstikkker for at se hvor halmen var tør, og at han efterfølgende havde trampet på tændstikkerne.
Byens brandvæsen har heldigvis hurtigt på pletten og fik nedkæmpet branden, men de netop indkvarterede 50 soldater i nabobygningen "Den gamle lade" fik sig en forskrækkelse.
Tiden før 1870
Tidligt i 1868 bliver hjørneejendommene Algade/Hestetorvet sat på auktion, og der gennemføres flere auktionsrunder før ejendommene havner hos vognmand J. J. G. Schrøder, som får skøde i 1870.
Han har utvivlsomt købt ejendommen som en investering, og har sikkert gjort sig sine tanker om ejendommenes fremtidige anvendelse.
Udfordringen har ikke mindst været den store industribygning, og man må sige at der blev tænkt kreativt, for maskinværkstedet på 1. sal blev ombygget til dansesal og keglebane, og stueetagen indrettet til stalde, og hele det nuværende Hestetorvet 3 blev bortforpagtet til indretning af det, som skulle udvikle sig til et samlet gæstgiver- og forlystelsescenter.
Det skal tilføjes at timingen for vognmand Schrøder var rigtig god.
Gæstgiverstedet "Prindsen" - herunder salen fra 1837 - var i forfald og blev nedrevet i 1875, og den nye bygning som vi kender i dag stod først færdig i 1876
Roskilde Avis 1868
Det var smedemester Ole Chr. Petersen der i januar 1866 købte alle ejendommene på matr. nr. 160 af murermester Bruun. Man må sige at smeden fra Ruds Vedby flyttede til byen med maner, for allerede i oktober 1865 havde han købt han den tidligere kuranstalt ved Maglekilde.
Ole Chr. Petersen etablerede hurtigt værksted i en del af bygningerne på Maglekildevej, og på samme tid påbegyndte han et byggeri på den anden side af Maglekildevej - det som senere blev Maglekilde Maskinfabrik, men det var nu først i 1895 at en ny ejer gav fabrikken dette navn.
Han havde gennem nogle år drevet en smedevirksomhed med fremstilling af landbrugsredskaber i Ruds Vedby, men ønskede bedre transportforhold til både køb af råvarer og salg af sine produkter, og valget faldt på Roskilde, hvor der både var havn, jernbane og gode vejforbindelser.
I 1865 havde Ole Petersen stiftet selskabet "O. Petersen & Co. Jernstøberi, Maskinfabrik, Værktøjsfabrik og Træskæreri", og det fortalte vel noget om ambitionsniveauet.
Selskabet fortsatte sin produktion af landbrugsmaskiner, og udvidede med produktion af bl.a. brandhaner, byggematerialer og husgeråd i støbejern.
Byggesagsarkivet - tegning fra 1958
Roskilde Avis 21. februar 1866
Da Ole Chr. Petersen køber ejendommene på Hestetorvet i 1866, er der næppe tvivl om, at han ikke har haft særlige interesser i udlejningen af privatboligerne, men har haft blikket stift rettet mod havearealet bag Hestetorvet 3, hvor han straks gik i gang med at opføre en industriejendom i 2 etager. I stueetagen var der støberi, og på 1. sal var der maskinværksted.
Smedemesteren er klar med sine aktiviteter i foråret 1866, og som det fremgår af hans annoncering, giver han stedet navnet Maskinfabrikken "Haabet" - et navn som er taget fra et lille værtshus i facadebygningen.
Bygningstegningen fra 1958 viser denne bygning en hel del år senere, men man får et indtryk af proportionerne. Sidebygningen er af nyere dato, og ca. halvdelen af denne er også i nyere tid revet ned for at gi' plads til brandsikre adgangsforhold til 1. sal.
Netop behovet for gode adgangsforhold tvang også Ole Chr. Petersen til at etablere en ny port gennem facadebygningen, hvor der tidligere havde været stalde. Han havde med sit nybyggeri blokeret adgangen gennem den tidligere port i facadens sydende. Denne port blev dog først erstattet af nybyggeri i 1928.
Billedet fra 1880'erne er interessant på flere måder. Det viser hele bebyggelsen Hestetorvet 1, 1C og 3 - en bebyggelse der findes den dag i dag.
Den hvide bygning tættest på Jernbanestationen er opført efter 1873, hvor den tidligere bygning gæstgivergården "Dannevirke" brændte.
Man ser også hvor voldsomt et byggeri det egentlig har været bag facaden, og man kan da godt i dag undre sig lidt over placeringen, men det lå åbenbart Ole Chr. Petersen meget på sinde at være i nærheden af jernbanen.
Det skulle nu vise sig at være en kort fornøjelse, for tingbogen taler sit tydelige sprog om kreditorer, der gør udlæg i ejendommene allerede et par år efter nybyggeriet, og en tvangsauktion er åbenbart uundgåelig, og vognmand J. Schrøder erhverver ejendommene og får skøde i 1870.
Ole Chr. Petersen fortsætter med absolut større succes sine aktiviteter ved Maglekilde - senere kendt som Maglekilde Maskinfabrik.
Billedet fra 1865 ( et udsnit af et stereoskop-billede) viser også hele husrækken på Hestetorvets østside - denne gang dog den oprindelige gæstgivergård "Dannevirke" inden branden i 1873.
Det er murermester Frederik Jensen Bruun, der i 1857 opfører Hestetorvet 3, og i 1859 tilføjer yderligere 6 fag med port.
Murermester Bruun havde allerede i 1854 købt hele den store ejendom matrikel nr. 160 på hjørnet af Algade og Hestetorvet, som i dag svarer til Algade 56, Hestetorvet 1, 1C og Hestetorvet 3.
Algade 56 ( vist med blå indramning på korten) var relativt nyopført i 1836, så den blev bevaret, men ellers gik Bruun i gang med en større plan for den fremtidige bebyggelse.
De øvrige eksisterende ejendomme på hjørnet blev revet ned, og i årene 1855/56 og 1856/57 blev først bygget Hestetorvet 1, og derefter Hestetorvet 1C. Om disse ejendomme kan du læse her.
Hestetorvet 3 blev sidste led i planen, og den stod allerede i 1857 opført som en een-etages ejendom på 17 fag med en stor kvist, og indretningen har helt sikkert været udført med den plan for øje, at der skulle indrettes gæstgiveri.
Man kan kun gisne om hvorfor murermester Bruun sælger ejendommene med en købekontrakt i januar 1866 til smedemester Ole Chr. Petersen - måske fordi han blev tilbudt en rigtig god pris, eller havde murermesteren simpelthen nået en alder, hvor det var tid til at trappe lidt ned for aktiviteterne ? Under alle omstændigheder startede der en ny æra i ejendommens historie ved den nye ejers ankomst.
Cand. mag. Helge Torm har i Jul i Roskilde 1979 skrevet om Hestetorvet, og han nævner, at murermester Bruun i 1858 ansøgte om ret til at drive et gæstgiveri. Dette blev afslået, men der blev dog givet tilladelse til alm. værtshusdrift.
Det har sikkert været en streg i regningen for Bruun, at byrådet gav afslag på hans ønske om at få bevilling. Han fortsatte dog ufortrødent sit byggeri - måske i håbet om senere at få den ønskede bevilling - og tilføjede i 1859 yderligere 6 fag med port, og dermed var hele hele grundarealet ud mod Hestetorvet bebygget.
I Roskilde Avis kan vi fra slutningen af 1864 og i store dele af 1865 se annoncering for gæstgivergården "Haabet". Det er nu mere end tvivlsomt om der har været tale om en gæstgivergård i ordets oprindelige betydning - mere sandsynligt et mindre værtshus, hvor forpagteren John Hansen annoncerer om salg af øl - også ud af huset - og dertil nogle aktiviteter omkring køb/salg af fast ejendom, salg af lotterisedler, og ikke mindst et kontaktsted hvis man ønskede at frikøbe sig fra militærtjeneste eller bytte indkaldelsesnummer.
Det rimer også meget lidt på gæstgivervirksomhed at stald, lade og gårdsplads annonceres til leje i december 1864.
Til gengæld findes ingen annoncer der omtaler sædvanlige aktiviteter for en gæstgivergård, f.eks værelsesudlejning og restauration.
"Dannevirke", som er nævnt i annoncen fra 22. marts 1865 er naboen mod syd - i dag Hestetorvet 5-7.
Svend Grathes vold : "Byvolden"
Tegning af Mogens Suhr Andersen -ROMU - illustration fra Roskilde Bys Historie bind 1
Midten af 1100’tallet var præget af ufred og en borgerkrigslignende strid om kongemagten.
Svend Grathe blev i 1146 konge over Sjælland og Skåne, og hans fætter Knud regerede over Jylland, og de gennemførte begge flere forsøg på erobringskrige.
Svend Grathe befæstede i 1150 Sjællands hovedby Roskilde med et efter tidens forhold ganske imponerende fæstningsværk omkring byen – faktisk det største i sin tid på denne side af Øresund.
Byvolden havde form som en cirkel med en diameter på omkring en kilometer. Oven på en ca. 10 meter bred jordvold var der anbragt en træpalisade, og udenfor var der en voldgrav, som flere steder var vandfyldt. Også indenfor var der en smallere grav, som primært havde til formål at bortlede overfladevand – både for at sikre en relativ tør grund at arbejde på for dem der skulle forsvare byen – men selvfølgelig også for at beskytte by-arealet.
Senere arkæologiske udgravninger har meget præcist kunnet placere voldens beliggenhed, og i forhold til Hestetorvet 3 er det klart, at det stykke jord som ejendommen i dag er bygget på, har ligget lige indenfor volden, og meget tæt ved den port, som har givet afgang ind og ud af byen mod øst.
Om denne port dengang havde et navn i daglig tale vides ikke, men det er på det sted, som senere er blevet kaldt ”Røde Port”, hvor der først har været en egentlig port, og siden en markering af bygrænsen med en bom fra 1671 til 1851.
Ved bommen, som var bemandet, skulle der i den periode betales en afgift til kongen kaldet ”konsumtionsafgift” på alle forbrugsvarer m.v. Vi ved at denne bom først var placeret ca. ved Algade 57, og fra omkring 1779 ved nr. 63