Ejendommen Algade 12 stod færdigbygget i 1973 og fik navnet "Codanhus" efter bygherren.

Ejendommen er en erhvervsejendom i 4 etager samt kælder med detailhandel og en optiker i stueetagen og forskellige former for liberale erhverv m.v. på de øvre etager.

Mange år før 1973 stod der en gammel købmandsgård (matr. nr. 126) , hvis ejerforhold beskrives tilbage i 1742, hvor hørkræmmeren Oluf Hansen Aagaard fra København efter kun et års ejerskab sælger til købmand Anders Andersen Borch.  I 1779 tilkøbes naboejendommen (matr. nr. 125) af vognmand Lars Hansen, og den samlede ejendom forblev i Borch-slægtens besiddelse til 1882, hvor en af købmandsslægtens betroede medarbejdere - Schade - erhverver købmandsgården, som herefter omtales som "Schades gaard".

Schade sælger i oktober 1908 til andelsselskabet Roskilde Højskolehjem, som har sine aktiviteter her indtil 1971, hvor forsikringsselskabet Codan køber og nedriver den meget nedslidte ejendom.

I Roskilde Højskolehjems ejerperiode ombygges bl.a. dele af facade-ejendommen mod Algade og den vestre fløj, og nybygges en lille sal med kælder og et nyt mindre restaurationslokale med fælles indgangsparti. Senere bygges en stor sal med tilhørende kælder, hvor byens foreningsliv, forretningsliv, folkeskoler og danseskoler m.v. frem til 1971 gennemførte et utal af arrangementer. Der tilføres et nyt navn omkring 1946 : Hotel ROAR.

Da nedrivningen blev gennemført i 1971, betød det et farvel til et bygningskompleks, som sandsynligvis rummede bygningsdele helt tilbage fra 1730'erne, og som gennem tilkøb og tilbygninger blev til en traditionel firelænget købmandsgård på Algade med en bagvedliggende stor have ud mod Læderstræde.

Bygningernes funktion ændrede sig væsentligt, da andelsselskabet Roskilde Højskolehjem købte ejendommen i 1907, hvor der blev ombygget og tilbygget i væsentlig grad. Igen i 1932 og 1937 blev der tilføjet væsentlige bygningsdele, men i 1971 blev ejendommen indhentet af tiden og er nu forsvundet. 

Et oversigtsbillede med tilhørende kommentarer viser herunder hovedtræk af ejendommens udvikling - og hvordan ældre nulevende Roskildensere husker ejendomskomplekset.

I april 1971 fik byen et sidste kig til Hotel Roar inden et stort plankeværk varslede, at nu gik nedrivningen i gang.

Bygningen var generelt nedslidt, og myndighedernes krav til brandsikring kunne ikke opfyldes uden væsentlige forandringer.

Dertil kom at stadsdyrlægen allerede i 1969 indstillede køkkenet til kassation, og de betydelige samlede økonomiske krav medførte andelsselskabets beslutning om at sælge til nedrivning. 

Selskabets bestyrelse havde den holdning, at salgsprovenuet skulle indgå i finansieringen af et nyt hotelbyggeri et andet egnet sted i byen, men andelshaverne bestemte med stort flertal, at selskabet skulle likvideres, og sådan blev det. Der var 1,4 mio. kroner til fordeling til 140 andelshavere, hvoraf langt de fleste havde en enkelt anpart, så lidt hovedregning siger 10 tus. kroner til hver, før der skulle afregnes skat af fortjenesten.

Roskilde Højskoleforening fortsatte og måtte finde nye lokaliteter til sin aktiviteter, men foreningen sygnede hen grundet vigende medlemstal.

De dele af bygningskomplekset, som blev i dagligdagen blev omtalt som Hotel Roar bestod - udover restaurationsvirksomheden ud mod Algade og i flere bagvedliggende lokaler inklusive "Palmehaven" - den såkaldt "lille sal" (fra 1908) i forlængelse af vestfløjen, og "den store sal" (fra 1938) , som lå som en vinkelbygning bag "den lille sal", og og endelig var der en kældersal under dele af "den store sal".

Man kom typisk til salene via porten ud mod Algade - men der var også adgang fra Læderstræde.

I betragtning af det liv, som udfoldede sig på Hotel Roar, er det tilgængelige billedmateriale af både den lille og store sal -  set udefra -  yderst sparsomt, og i en teknisk ringe kvalitet.

Der er dog ingen tvivl om at ældre Roskildensere straks vil nikke genkendede.  Det er dog nok de færrreste der også var klar over, at når man så bygningerne mod nord - hvor porten gik ud til Algade -  fremtrådte de stort set, som da bygningerne var en meget stor købmandsgård, som var på sit højeste aktivitetsniveau i 1800'tallet.

STIKORD/HUSKESEDDEL til den kommende beskrivelse af nogle af aktiviteterne på Hotel Roar :

Stedet hvor Roskilde Borgervæbning "trænede" march og tattoo i vintermånederne i 1950'erne - og senere årsparader helt frem til hotellets nedrivning.  Arrangement af såkaldte Humørparader.

Danseskoler : Jarnvig, Hans E., Lungbæk, Anne Marie Jeppesen

Musik - Jazzklubben "Birdland"  - afslutningskoncerter med Lis Haurbachs musikskole

Stedet hvor flere skoler holdt årsfest

Dilettantkomedier af lokale amatørskuespillere

Arrangementer i "Palmehaven" - og "Zillertal" i den store sal med start i juni 1969

Biografforestillinger i den periode hvor BIO fik bygget en ny biograf

Turistforeningens arrangementer  - premiere på filmen "fra vår til høst" - 1100 fremmødte ved to forevisninger i 1953

stedet hvor de ansvarlige for brevdueflyvning/totalisator samledes søndag formiddag for at udrede resultatet.

15 m salonskydebane indrettet i kældersalen under den store sal

Tegningerne fra marts 1951, hvor Roar's indretning af en "sporvogn" blev godkendt af myndighederne,  viser at "sporvognen" strakte sig langs hele Hotel Roars facade, så der har været tale om en betydelig udvidelse af serveringsmulighederne i sommermånederne.

Det var et til lejligheden nystiftet andelsselskab "Roskilde Højskoleforening" , der i 1907 købte den gamle købmandsgård, og i 1908 iværksatte en ombygning af nogle af de eksisterende ejendomme,  og efter nedrivning af dele af den tidligere vestfløj og baghuset tilføjede en nybygning - en sal, som skulle anvendes til møde- og foredragsvirksomhed, og en mellembygning med indgangsparti og en udvidelse af restaurationslokalerne, senere kendt som "Palmehaven".

I 1937/1938 blev der bygget en noget større sal bag den oprindelige, og gennem årene blev der foretaget diverse indvendige moderniseringer af både restauration, værelser og butikslejemålene.

Det var foreningen "Roskilde Højskolehjem" stiftet 1889,  der fra starten blev lejer af ejendommen, men dog således, at der fortsat blev udlejet til detailsalg i butikslokaler ud mod Algade.

Formålet med foreningen var dels folkeoplysende med foredragsvirksomhed, men også en politisk orienteret forening med væsentlig rod i det omkringliggende landbo-miljø,  typisk venstrefolk. En del af idègrundlaget var også, at når bønderne kom til byen for både at sælge og købe, kunne man efter behov opholde sig i foreningens lokaler - med eller uden forplejning.

Foreningen var lejer i Hestetorvet 1 fra 1889 til 1902, og herefter på hjørnet af Nytorv og Rådhustorvet, velvidende at ejendommen skulle nedrives, hvad den også blev i 1908, men inden da havde man altså erhvervet Algade 12.

Foreningen "Roskilde Højskolehjem" havde sin storhedsperiode i årene lige efter 1908, 

hvor der virkelig blev plads til foreningens aktiviteter, men foreningen sygnede derefter langsomt hen i takt med at tiderne skiftede, og ejeren - andelsskabet - reelt drev en mere traditionel hotel- og restaurationsvirksomhed.

Også andelsselskabet blev indhentet af tiden, for myndighederne stillede efterhånden så store krav til brandsikkerhed og hygiejne m.v.  at der ikke var økonomisk basis for at opfylde disse krav, så ejendommen sælges til nedrivning til forsikringsselskabet CODAN i 1971.

I 1932 blev der bygget en scene til "den lille sal". Tanken om en scene har sikkert været der fra starten i 1908, da "den lille sal" blev bygget, men det er uvist hvorfor den måtte vente. Det mest indlysende bud må være, at det blev for bekosteligt at gennemføre i forhold til Højskolehjemmets økonomi.

Da scenebygningn blev opført, blev det gjort således, at købmandsgårdens gamle bagbygning  - de ca. to trediedele, som fortsat stod efter byggeriet af "den lille sal" - kunne bevares.  

På tegningen af længde-tværsnittet kan man se, at der er etableret en terrasse med trappe ned til haven ud mod Læderstræde. 

En sådan terrasse var allerede bygget til den oprindelige "lille sal", og den blev altså bevaret og har sikkert været meget påskønnet af ejendommens beboere.

Da man i 1971 nedrev de gamle bygninger, kunne man forledes til at tro, at vestfløjen var den originale, men bygningen blev hærget af en voldsom brand i november 1919, og genopført i 1920.

Det er uvist i hvilket omfang man kunne genbruge dele af den gamle bygning, men meget tyder på at bygningen blev genopført i samme skikkelse, som den fik i forbindelse med en ombygning i 1908.

"Den lille sal" ikke berørt af branden, men mellembygningen blev væsentligt beskadiget, men åbenbart ikke mere, end at det har kunnet repareres uden behov for myndighedsgodkendelser, således som det var tilfældet med fløjen som blev brandhærget.

På et udsnit af et af Kristian Hudes billeder af den gamle købmandsgård fra omkring 1905/1907 kan man se at indgangsdøren er placeret i den sydlige ende af bygningen - men den blev flyttet allerede i 1908 jfr. bygningstegningerne.

Bygningerne var brandforsikrede, men også i en tvivlsom stand, hvor bl.a. sundhedsmyndighederne allerede inden branden havde stillet krav om forbedringer.  Genopførelsen skulle altså leve op til nye krav, og renoveringen og ombygningen i 1908 skulle åbenbart vise sig allerede at være utilstrækkelig i forhold til tidens krav.