Et vinterbillede med ukendt datering, men på et tidspunkt hvor ihvertfald den sydlige ende af ejendommen stadig har haft stråtag.

Niels Jørgen Hansen fortæller i 2015 : "Jeg er blevet fortalt at den sydlige del af Havnevej 41 ( 41A) er blevet grundmuret i 1911. Det forgik sådan, at man murede en halvstensmur på indersiden af den gamle bindingsværksmur. Den bar nu bjælkelaget, og så rev man bindingsværksmuren ned og byggede en ny halvstensmur udvendig ( med et lille mellemrum), og så havde man efter datidens forhold et topisoleret hus. Det er derfor man kan se et lille fremspring ved overgangen til bindingsværket."

Arthur Fang skriver i 1937 i sin bog om Sct. Jørgensbjerg at "Lille Børs' gamle bindingsværks-længe har i mange år haft den samme udstrækning som nu. Den søndre grundmurede fjerdedel er blot en ombygning af det møre bindingsværk"

I 1865 tog fotograf F.E.Hansen et billede med focus på Roskilde Gasværk - formentlig det første der er taget af gasværket, som startede sin drift 10/10 1863.

I denne sammenhæng er det dog nok så vigtigt, at man lige bag gasværket kan se "Børsen", og til højre herfor - på den anden side af Havnevej - ser man havnens toldbod, og mon ikke også det er det tidligst kendte foto af disse bygninger, som tidligere er set afbildet på malerier ganske mange gange.

Et maleri fra omkring 1850 fortæller meget om de aktiviteter der fandt sted på "Børsens" jordstykke ned mod vandkanten.

Selve "Børsen" ser man som kun delvis - det er den gulbrune bygning til venstre for den noget lysere bygning med rødt tag , som ligger på den anden side af Havnevej.

Til højre i baggrunden ser man "Store Børs", og ovenover naturligvis Sct. Jørgensbjerg Kirke.

Den lysegule bygning med rødt tag er ret sikkert havnens toldbod. Det er ikke en fugleskydning - men borgervæbningen i fuld uniform, der tilsyneladende har skydeøvelse.

I yderste venstre del af billedet ser man et hus opført til brug ved skydningerne, og man aner  noget lige bag ved, og det må være ladehuset.

Det var nok en rigtig god idè at ha' et selvstændigt rum, når de gamle forladere skulle ha' fyldt krudt på - en gnist fra affyringen af de voldsomme muskedonnere kunne ellers ha' udløst en katastrofe.

Da fugleskydningsselskabet en halv snes år senere forlod skydepladsen ved havnen kunne man i Roskilde Avis d. 4.3.1863 læse :

"Fugleskydningsselskabets skydehus med tilstødende ladehus, beliggende i Roskilde havn, skal nedrives og sælges"

På fuglekongen Søren Borchs fantastiske skive fra 1841, med Vilhelm Marstrand som kunstner, ser man skydepladsen inde fra skydehuset og skydestanderen i baggrunden sammen med en enkelt skibsmast ved skibsbroen.

Bemærk i motivets venstre side hvor stort skydevåbenet er.

I 1840 var det kancelliråd og rådmand Anders Pilegaard Jessen, som fik æren af at blive fuglekonge.

Motivet er næsten identisk med Gottschalks maleri fra omkring 1850, men uden borgervæbningen. Det er ikke tid til fugleskydning, men man må formode at det er skydebrødre i deres pæneste tøj der pryder skiven - skyggerne fortæller at det er sent på dagen - måske planlægning før næste dags fugleskydning foran skydehuset.

I baggrunden ses toldboden og bagved til venstre "lille børs"  og til højre "store børs"

Maleren Thorald Brendstrup viser på sit maleri fra 1836 "Udsigt over Sct. Jørgensbjerg og Roskilde Fjord".

Maleren må ha' stået omkring der hvor Byparken er i dag. I baggrunden ser man "Søbadeanstalten", som også kan ses på Svejstrups fugleskydningsskive 2 år tidligere i 1834

I sig selv et flot kunstværk, men også i en teknisk kvalitet, så man ved nærstudium kan se stort set det samme motiv som Gottschalck gengav omkring 1850:

Skydepladsen med skydehuset, fugleskydningsstangen og noget der formentlig er et skydemål tættere på vandkanten.

Her er "lille børs" nærmest i centrum af maleriet fra 1835. Til højre ses toldbygningen,  og yderligere til højre formentlig fugleskydningsselskabets skydehus, og man ser fugleskydningsstanderen i vandkanten.

I 1834 blev kaptajn C. Svejstrup - kaptajn i borgervæbningen og vært på hotel Prindsen - fuglekonge for anden gang, og han valgte (igen) motivet fra havnen for at markere, at der nu var gravet en ordentlig sejlrende, som gav mulighed for at lidt større skibe kunne anløbe havnen - sikkert til gavn for bl.a. Børsen.

Bemærk til højre i billedet, at også Roskildes badeanstalt er kommet med. Her har blandt mange andre også digteren H.C.Andersen med stor sandsynlighed fået dyppet tæerne.

På udsnittet fra skiven fra 1834 ser man fugleskydningsmasten.

Den store bygning til højre må være "store børs", og den dækker for udsynet til "lille børs" i denne vinkel for motivet.

Syv år tidligere 1827 var det også kaptajn Svejstrup der blev fuglekonge - valget af skydepladsen som motiv er forståeligt, men desværre for eftertiden ( specielt i denne sammenhæng)  det ser ud til at kunstneren har taget sig en del friheder i skildringen, som ikke er helt troværdig.

På udsnittet fra skiven fra 1827 ser man igen fugleskydningsmasten, men noget besynderligt er den omgivet af pænt høje træer eller buskads - nydeligt, men næppe virkeligheden.

Hele ideen med at placere skydemasten i strandkanten er jo den, at man kan se ud over vandet om det er forsvarligt at skyde !

Der er en lille teltlignende bygning foran masten - måske forløberen til skydehuset og ladehuset ??

De relativt mange bygninger i baggrunden - placeret i niveau med Sct. Jørgensbjerg Kirke skal man nok heller ikke bruge så mange kræfter på at identificere.

Den fine akvarel fra 1820 viser Børsen og skydemasten - måske også skydehuset - set fra skibsbroen.

Kunsteren har vist pyntet og justeret lidt på motivet - splitflaget fra toppen af skydemasten er i hvert fald ikke set på andre skildringer af stedet.

Mastens placering er vist også lige lovligt tilbagetrukket i forhold til vandkanten, og hvis det er skydehuset der ses noget tættere på vandkanten, så vil skydningen gå ind over land og ikke ud over vandet.

Denne akvarel ( 23 x 52 cm.) er næppe heller udført til minutiøs tolkning et par hundrede år efter, så lad os hellere nyde det fine værk i stedet for at finde eventuelle fejl.

Billedets titel er "Roeskilde Cathedrale" - et håndkoloreret stålstik, som i dette tilfælde skulle være fra 1843 udført som en kopi af et originalt maleri udført af Johan Christian Clausen Dahl omkring 1815. Motivet i forgrunden virker lidt romantiseret, men viser ikke desto mindre bygningerne ved "Gl. Børses Plads".

En anden interessant detalje på billedet er den kendsgerning, at Sct. Ibs Kirke til venstre i billedet her er vist med sit kirketårn.

På kortet fra grundtakseringen i 1805. Den ganske store grund ( matr. nr. 32) overfor "Børsen" - bliver takseret under nr. 246 og benævnes "Gl.Børses Plads"

Det ser ud som om at det er nogenlunde det område der har strakt sig fra den gamle gasværksgrund og helt ned til strandkanten.

Navnet siger næppe noget om ejerforholdet.

Vi ved med ret stor sikkerhed, at det er på dette område at fugleskydningerne har fundet sted fra 1790 og frem til 1861  -  lidt mere præcist fra en placering ca. der på kortet hvor der står "Gl.Børses..." og så i retning af vandkanten, hvor fugleskydningsstangen var opsat.

Året er 1801, og skiven viser den gamle anløbsbro med Domkirken helt  i baggrunden, "store børs" i forgrunden og bagved "lille børs".

Årets fuglekonge er Peder Fischer ( 1752-1816) og han var universitetsforvalter, birkedommer på Sct. Jørgensbjerg og forligscommisair i Roskilde.

Et udsnit af skiven viser en meget interessant detalje.

"Bygningen" lige til højre for fugleskydningsstangen er måske det, der senere er benævnt "skydehuset", men det ligner vel ikke rigtigt et hus?

Det er spørgsmålet, om det overhovedet har været bygget på dette tidlige tidspunkt.

En anden mulighed kunne være, at vi har at gøre med de skydemål, der blev benyttet "til daglig" - der var jo kun fugleskydning een gang om året.

I fugleskydningsselskabets første vedtægter står skrevet, at der i sommerhalvåret ønskes skudt hver uge, hvis ellers vejret og kassernes tilstand tillader det. Kasserne må antages at være sand-eller jordfyldte kasser, hvorpå man opsatte skiverne - og de skulle så opfange kuglerne.

Det er ikke svært at forestille sig, at disse kasser jævnligt har været skudt sønder og sammen - kuglerne de skulle opfange var mellem 15 og helt op til 19 mm i diameter, og hvis man bare een gang har set hvad et skud fra et 12,7 mm maskingevær kan lave af ravage, vil man ikke undre sig over det forbehold der tages i fugleskydningsselskabets vedtægter.

Skiven fra 1793, med landmanden Niels Hemmingsen som fuglekonge, er den første der viser skydebanen ved havnen.

Året 1790 er skelsættende for "lille børs", for det var det år, hvor fugleskydningsselskabet ifølge lokalhistorikeren Arthur Fang flyttede sine aktiviteter fra området ved Haraldsborg Slotsbanke til området sydøst for anløbsbroen  - den såkaldte "gamle børses plads".

Fugleskydningsselskabet benyttede  lejligheden til at få formaliseret aktiviteterne i et sæt vedtægter, som blev udformet dette år.

Medvirkende til beslutningen har utvivlsomt også været, at der var god mulighed for forplejning m.v. på Børsen, og restauratøren på Børsen Hans Lindberg indrettede en stue på "lille børs" specielt til skydebrødrene.

Vi kan i brandtakseringen fra 1791 læse, at den store stue strakte sig over 8 fag med 6 vinduer i engelske rammer med glas, og at de fire af dem havde skydeskodder. ( formentlig fire vinduer mod gaden og 3 mod gårdsiden)

Der var ege-bindingsværk med murede vægge og halmtag.

Der var hollandske døre med beslag, og både døre og loft var malet med oliefarver.

Loftet har været "hængende", d.v.s. fastgjort til tagkonstruktionen, så der ikke var stolper i lokalet, som betegnes som "en haugestue".

Skønsmæssigt må det ha' været et lokale på omkring 90m2, så det er ikke uforståeligt, at det i andre sammenhænge er beskrevet som en sal.

Det er blevet en tradition, at fugleskydningsselskabet har udsmykket sine festlokaler med de mange malede skiver - det sker den dag i dag - og selv om der ikke er historisk bevis herfor, så er det vel meget tænkeligt at denne tradition også er blevet grundlagt i 1790.

Der knytter sig en lidt speciel historie til fortællingen om hvornår den første fugleskydning blev afviklet ved havnen.

I forbindelse med selskabets 150 års jubilæum blev der udgivet et jubilæumsskrift, og i dette skrift blev der lanceret en historie om at fugleskydningen allerede i 1783 havde fundet vej til havnen. Der blev henvist til ”et gammelt dokument”, men ingen har tilsyneladende set dette dokument, og i øvrigt er det påståede dokuments indhold efter en nærmere overvejelse af en sådan karakter, at det ikke forekommer helt troværdigt.

I mange år er denne historie – eller rettere skrøne - tillidsfuldt blevet gentaget af en del skribenter og lokalhistorikere, dog ikke Arthur Fang, men det er selskabets aktuelle vurdering, at alt taler for at 1790 er året hvor alt gik op i en højere enhed – vedtægter og flytning kombineret med  indretningen af et lokale på Børsen til selskabets formål.

Grundtakstkortet fra 1790 viser hvordan havneområdet har været ret så øde.

Pladsen sydøst for Børsen er et meget lavtliggende område, som sikkert med mellemrum - som vi kender det i dag - er lagt under vand i forbindelse med en efterårsstorm, og Arthur Fang fortæller da også anekdoter om "dengang da nogle fyldebøtter i en jolle sejlede helt op til Børsen og fortøjede skuden ved trappen"