Haraldsborg mølle

Haraldsborg Mølle



Foto KB 2020

På Frederiksborgvejs østlige side (landsiden) fra omkring rundkørslen, hvor Frederiksborgvej krydses af Sct. Clara Vej og Kong Valdemars Vej og ud til foden af Galgebakken, rejser landskabet sig i østlig retning  mod Himmelev og Kongebakken-kvarteret. Der har været flere sammenhængende højdedrag i varierende størrelse - eller "banker", som man også kaldte det i lidt ældre tider. 


I dag et attraktivt parcelhuskvarter, hvor mange beboere kan nyde udsigten over Roskilde Fjord, men næppe mange er bekendt med, at der i dette område har der fundet spændende begivenheder sted i Roskildes tidligste år.


Mellem bankerne var der lavninger, og på et af de laveste steder - i dag Frederiksborgvej 82 og 84 - lå der fra 1200'tallet og frem til 1909 en større vandmølle med tilhørende mølledam.


Møllen har på diverse kort været omtalt som både "Haraldsborg Mølle", "Haraldsbjerg Mølle", "Hasborg- eller Hasbjerg Mølle" 


Navnet "Haraldsborg" er absolut kendt, men i vore dage nok mest fordi der i 1910 lidt længere mod nord i området blev bygget en stor husholdningsskole, og den tog navnet "Haraldsborg Husholdningsskole" - i dag om/tilbygget til Julemærkehjemmet "Liljeborg". Den oprindelige husholdningsskole blev bygget på jord, som blev frasolgt fra møllens jorder.


Husholdningsskolen tog selv sit navn fra tidligere tiders bebyggelser i området -  fæstningen "Haraldsborg", som lå lige nord for møllen i 1100'tallet, men efter at den var nedbrudt omkring 1133/34, blev der i 1400'tallet opført en ny bygning med samme navn. Også den forsvandt, formentlig i 1500'tallet. Så sent som midt i 1800'tallet kunne man dog stadig finde rester af fundamentet på stedet.


"Haraldsborg" og dens dramatiske historie er selvstændigt beskrevet her.


Lokalhistorisk Arkiv - efter 1909

Møllen brændte i 1909. Branden var påsat af en 15 årig tjenestedreng, som ikke var tilfreds med forholdene på stedet. Billedet viser de sørgelige rester efter denne handling.


Bygningerne er helt væk bortset fra nogle fundamentsrester. Tilbage stod møllehjulet og dele af den trækonstruktion, som ledte vandet fra den bagvedliggende mølledam til møllehjulet. Disse dele af møllen har været så mættede af vand, at ilden ikke har kunnet fortære dem.


Bevoksningen tyder på, at billedet er taget en rum tid efter branden.  

Der er næppe tvivl om at brandtomten og det næsten intakte møllehjul har været et lokalt udflugtsmål i en periode.


Også fotografen Kristian Hude var på pletten, og det på et tidspunkt, hvor vandet stadig løb fra mølledammen og ud i fjorden, og Jacob Kornerup har været der "et øjeblik" efter og lavet sin næsten identiske tegning.

Roskilde Museum - tegning af Jacob Kornerup 1909

Lokalhistorisk Arkiv - foto Kristian Hude efter 1909

På billedet ses mølledammen i forgrunden, og herfra er vandet ledt til møllehjulet i ejendommens sydlige ende ( venstre gavl).


Billedet er taget fra øst mod vest, og i baggrunden ser man fjorden.

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering, men før 1909

Illustration fra Roskilde Museums udgivelse "Civitas Roscald"  - kystlinien omkring år 1100 - udarbejdet af Jens Ulriksen 1998 efter tidligere tegning af Bondesen 

Beskrivelsen af området omkring"Haraldsborg Slotsbanke" og "Haraldsborg Mølle"går helt tilbage til den tidlige middelalder i starten af 1100'tallet.

Det er i den forbindelse ganske afgørende for forståelsen, at man er bekendt med Roskildes topografiske forhold i de tider.


Hvis man fra Roskilde Fjord stævnede ind mod byen, så man foran sig det høje plateau, hvor Domkirken og det meste af byen lå omkring 40 meter over vandet, og hvor man som i dag ser et kraftigt faldende terræn mod bunden af fjorden.


Til venstre (øst) hævede landet sig i et stort set ubebygget og kuperet terræn i retning mod Himmelev - højest ved det vi i dag kalder Galgebakken med omkring 11 meter til vandoverfladen.


Til højre (vest) hævede bakkerne ved Sct. Jørgensbjerg Kirke sig også markant, og der var pænt høje volde lidt længere ude ved Bistrup-området.


Vandstanden var omkring ½ meter højere end i dag, og fjorden har strakt sig omkring 100-150 meter længere ind i landet mod syd end i dag. Siden har kombinationen af naturlig opfyldning af det inderste af fjorden kombineret med menneskeskabte opfyldninger på 1½-2 meters højde flyttet kystlinien til det vi kender i dag, men på både øst- og vestsiden har vandet dengang stået helt op til de nævnte banker og højdedrag.


På kortet er "Haraldsborg Slotsbanke" markeret med rødt, og "Haraldsborg Mølle" med blåt. Det skal bemærkes, at højdeforskellen mellem de angivne koter er 2½ meter, så når der har været højvande i fjorden, er den ordinære kystlinie - markeret med den yderste stiplede linie -  gået en hel del tættere på den nærmeste fuldt optrukne linie - og slotsbanken ligger tydeligt højere end møllen.


KRAK 2020

KRAK 2020 med "tilbageført" kystlinie fra omkring år 1100

Fra Peter Gjevert Petersens familiealbum - omkring 1902/05

At der "altid" har været en vej fra Roskilde mod Frederiksborg er ikke til diskussion, men det ser ud til at det kan overvejes, om vejføringen i 1100'tallet har været som nu. En vandkant som er gået helt op til "Haraldsborg Mølle" og skråningerne op til "Haraldsborg Slotsbanke" kan i de år ha' tvunget vejføringen højre om bankerne - altså mod øst.


Hvornår vejføringen i givet fald så er blevet som vi kender den i dag er uvist, men det er naturligvis sket så snart forholdene har gjort det muligt, d.v.s. når vandstanden stille og roligt har sænket sig, og den naturlige opfyldning af den inderste del af fjorden er taget til.

Billederne herunder viser, at denne del af Frederiksborgvej var stort set ubebygget i starten af 1900'tallet og at den menneskeskabte opfyldning ud i fjorden har taget kraftigt fart i de følgende år.

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering, i slutningen af 1800´tallet

De to billeder viser dels Møllegården set fra Frederiksborgvej og dels hovedindgangen som lå vendt mod syd og hvortil man kom efter at være drejet ind fra landevejen. Møllehjulet er skjult bag den forrest beliggende bygning. 


Fanny Fang fortæller, at der i porten til venstre var udsalg af mel, gryn og ærter, og det gi'r jo god mening, for møllens funtion var jo at kværne mel m.v. for de omkringboende bønder, og betalingen herfor var 1/18 del af det indbragte korn inden det blev malet.

J.G. Burman Becker 1843 - bemærk at øst er opad

I 1843 var Johan G. Burman Becker (1802-1880) på stedet. Han var uddannet apoteker, men helligede sig et historisk forfatterskab hvori indgik udarbejdelse af en stor samling af historiske tegninger m.v.


Ingen tvivl om at hans primære ærinde var at beskrive Haraldsborg Slotsbanke, men tegningen af slotsbanken indeholder samtidig en ganske fin beskrivelse af vandmøllen.


Man bemærker sig at mølledammen sandsynligvis har været betydeligt større mod nord jfr. Beckers påtegning herom : "Eng fordum en dam" - og det har sikkert været overkommeligt også at lede noget af åen nord om slotsbanken til beskyttelse af fæstningen.


På kort og billeder fremgår iøvrigt, at møllehjulet har været i sydenden af den firelængede møllegård, så også her må man ha' ledt vandet frem til møllehjulet efter behov, indtil det tilsidst fandt vej de sidste få meter til fjorden.



Henrik Behrmann  (1776-1836) var en tysk/dansk historiker fra Altona.

Du kan læse mere om Behrmann og hans historiske forfatterskab her


Han var adjunkt - senere overlærer - i Roskilde i perioden 1806-1814, men

var tilbage i Roskilde i et års tid i forbindelse med at han i 1832  udgav sin bog "Grundrids til en historisk-topografisk beskrivelse af det gamle konge- og bispesæde Roskilde" - en bog som talrige gange er blevet citeret af diverse forfattere til lokalhistoriske beskrivelser af Roskilde.


Behrmann besøgte i 1832 bl.a. Haraldsborg Vandmølle, og fandt ved den lejlighed anledning til sammen med ejeren - møller Jørgen Pedersen - at tage turen op på den banke, som hævede sig lige nord for møllen. Behrmann havde ingen tvivl om at dette var stedet hvor Haraldsborg lå.


Det har han ret udførlig skrevet om, og du kan finde hele teksten på siderne 324 og 325 i bogen, som du kan finde her.


Behrmann noterer sig, at at der er vandløb rundt om hovedbanken Haraldsborg - vandløb, som har været med til at drive møllen. Det har primært været Ladegårds-åen og Klosterkilden, hvis naturlige forløb er reguleret i takt med tidernes ændrede behov.

Roskilde Museum - maleri af J.P.Møller 1823

J.P. Møllers maleri fra 1823 viser en noget romantiseret udgave af Haraldsborg Mølle. Lige bag møllebygningen tårner slotsbanken sig op, men i virkeligheden var der en noget større afstand mod nord (venstre) til de høje skrænter. Vandet fosser ud over møllehjulet, men forbindelsen til mølledammen fortoner sig i det uvisse. Faktisk har mølledammen ligget nogenlunde der hvor kunstneren lader slotsbanken tårne sig op, så udtrykket "kunstnerisk frihed" har i høj grad gjort sig gældende.

J.P. Møller har tegnet detaljer fra Haraldsborg Mølle, men har i sit endelige værk brugt anden vinkel på beskrivelsen af vandtilførslen til møllehjulet.

Statens Museum for Kunst - tegning udført af J.P.Møller  - formentlig et forarbejde til maleriet

Museumsinspektør Mette Høj, Roskilde Museum, skriver i ROMU 2009 om Haraldsborg Mølle.


Anledningen var Roskilde Museums erhvervelse af J.P. Møllers maleri, og artiklen breder sig yderligere til en omtale af Haraldsborg Slotsbanke og den såkaldte "Haraldsborgskat".


Artiklen og ROMU 2009 kan læses her - artiklen om Haraldsborg Mølle m.v. findes på siderne 63-74

Lokalhistorikeren Fanny Fang skriver i Jul i Roskilde 1948 om Haraldsborg Mølle.


Artiklen beskriver bredt møllens og omgivelsernes historie, og dertil et væld af informationer, som Fanny Fang viderebragte efter at ha' talt med "folk fra stedet", som stadig havde erindringer og personlige betragtninger om livet på møllegården om den tids levevilkår.


Du kan læse artiklen her



Udsnit af "Generalkaart over den Sjællandske Jernbanes 1.ste afd." udateret men logisk før 1847 

Jacob Kornerup 1891 med kildeforløb fremhævet

Noget helt unikt ved Roskilde er de mange kilder, hvor vandet fra undergrunden under det store Hedelands-plateau presses ud mod Roskilde Fjord.


Det er to af disse mange vandrige kilder, som giver den væsentligste del af vandet til Haraldsborg Mølle.


Den ene kilde er Klosterkilden, hvis udspring er lige nord for klosteret ( i haven og bebyggelsen øst for Sct. Maria Hospital) - og den dag i dag springer kilden, hvis vand ledes til den midterste sø i Klostermarken.


Tidligere - måske helt tilbage til middelalderen -  løb vandet først til en stor mølledam ved Rimors Mølle ( nu Hjemmeværnsgården) og fortsatte derefter til en tilsvarende mølledam ved Kobbermøllen.  Jacob Kornerup har i sit kort  "Grundrids af Roskilde i ældre tider" udarbejdet i 1891 vist kildeforløbet, og næste stop var Siegfrids Mølle, og til sidst nåede den til mølledammen ved Haraldsborg Mølle.


Det skal bemærkes, at ligesom byens mange veje og stier har skiftet navne tilbage tiden, således har også nogle af byens kilder og vandmøller haft skiftende navne - og det viste kort er altså Kornerups fortolkning. 


Den anden kilde var kilden ved Ladegårdsmøllen syd for Himmelev, og vandet gjorde så endnu en gang nytte ved Haraldsborg Mølle.


Der er ingen tvivl om at begge kilders forløb er reguleret efter behov - Klosterkilden ville naturligt ha' løbet ud i fjorden syd for Haraldsborg Mølle, og på samme måde ville Ladegårdsåen naturligt ha' fundet vej nord om Haraldsborg Banke.

Haraldsborg Mølle er omtalt i Diplomatorium Danicum 2. bind den 23. oktober 1295, hvor Kong Erik 6. Menved skænker Agnete klostret i Roskilde sin jord i nærheden af Roskilde, kaldet Kongshegnet, med møllen sammesteds.


På latin - dog her oversat til dansk - lyder overdragelsen således: 


Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at vi har skænket nærværende Brevvisere, Fru Priorinden og Søstrene i St. Agnete Kloster i Roskilde, vore Jorder ved vor fornævnte Stad, hvilke Jorder kaldes Kongshegnet med Møllen lig­gende sammesteds nær ved Haraldsborg, at besidde med Rette til evig Tid og frit at raade over, idet vi strengt forbyder, at nogen af vore Fogeder eller deres Stedfortrædere eller en hvilkensomhelst anden paa nogen Maade vover at besvære dem eller deres befuldmægtigede i An­ledning af disse Jorder mod dette Brevs Ordlyd, saafremt han vil undgaa vor kongelige Hævn. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Givet i Roskilde i det Herrens Aar 1295 den 23. Okto­ber i vor, vor Broder Junker Kristoffers og de Herrer, Bisperne Kristian af Ribes og Jens af Roskildes Nærværelse og med Herrerne Jon, kaldet Lille, Aage Drost, Jens Drost, Peder Drost, Ove Saksesen, Oluf Tagesen, Hamund Lille og andre troværdige Mænd som Vidner.


Haraldsborg Mølle har altså ligget på stedet allerede i 1295, og sikkert en del år inden da, helt frem til branden i 1909


Haraldsborg-skatten

Haraldsborgskatten - foto Nationalmuseet 

I 1841 dukkede der i forbindelse med pløjning af plateauet på Haraldsborg Slotsbanke et værdifuldt fund frem. Slotsbanken var en del af møllens jorder, hvor der var almindelig landbrugsdrift.


Det var et såkaldt nadversæt - en alterkalk og alterdisk, som ses øverst på Nationalmuseets foto af flere fund på stedet.


Man formoder, at de blev nedgravet i de urolige tider tidligt i 1130'erne og inden Harald Kesja blev fordrevet i 1133.


Et mere omfangsrigt fund skete nogenlunde samme sted i 1854, hvor man fandt en forgyldt drikkeskål af sølv, et forgyldt sølvlåg, og endelig dele af et skrin med 628 mønter.

Blandt mønterne var nogle slået af Erik Emune i Lund, hvilket han først kan ha' gjort efter 1133, så dette fund må være nedlagt senere end dette år.


Endelig blev der igen fundet en fingerring af guld under pløjning i 1896.