Haraldsborg mølle

Haraldsborg Mølle


(der arbejdes lige nu på denne beskrivelse)

Foto KB 2020

På Frederiksborgvejs østlige side (landsiden) fra omkring rundkørslen, hvor Frederiksborgvej krydses af Sct. Clara Vej og Kong Valdemars Vej og ud til foden af Galgebakken, rejser landskabet sig i østlig retning  mod Himmelev og Kongebakken-kvarteret. Der har været flere sammenhængende højdedrag i varierende størrelse - eller "banker", som man også kaldte det i lidt ældre tider. 


I dag et attraktivt parcelhuskvarter, hvor mange beboere kan nyde udsigten over Roskilde Fjord, men næppe mange er bekendt med, at der i dette område har der fundet spændende begivenheder sted i Roskildes tidligste år.


Mellem bankerne var der lavninger, og på et af de laveste steder - i dag Frederiksborgvej 82 og 84 - lå der fra 1200'tallet og frem til 1909 en større vandmølle med tilhørende mølledam.


Møllen har på diverse kort været omtalt som både "Haraldsborg Mølle", "Haraldsbjerg Mølle", "Hasborg- eller Hasbjerg Mølle" 


Navnet "Haraldsborg" er absolut kendt, men i vore dage nok mest fordi der i 1910 lidt længere mod nord i området blev bygget en stor husholdningsskole, og den tog navnet "Haraldsborg Husholdningsskole" - i dag om/tilbygget til Julemærkehjemmet "Liljeborg". Den oprindelige husholdningsskole blev bygget på jord, som blev frasolgt fra møllens jorder.


Husholdningsskolen tog selv sit navn fra tidligere tiders bebyggelser i området -  fæstningen "Haraldsborg", som lå lige nord for møllen i 1100'tallet, men efter at den var nedbrudt omkring 1133/34, blev der i 1400'tallet opført en ny bygning med samme navn, men også den forsvandt, formentlig i 1500'tallet. Så sent som midt i 1800'tallet kunne man dog stadig finde rester af fundamentet på stedet.


"Haraldsborg" og dens dramatiske historie er selvstændigt beskrevet her.


Illustration fra Roskilde Museums udgivelse "Civitas Roscald"  - kystlinien omkring år 1100 - udarbejdet af Jens Ulriksen 1998 efter tidligere tegning af Bondesen 

Beskrivelsen af "Haraldsborg Slotsbanke" går helt tilbage til den tidlige middelalder i starten af 1100'tallet.

Det er i den forbindelse ganske afgørende for forståelsen, at man er bekendt med Roskildes topografiske forhold i de tider.


Hvis man fra Roskilde Fjord stævnede ind mod byen, var der lige ret for det høje plateau, hvor Domkirken og det meste af byen lå omkring 40 meter over vandet, og hvor man som i dag ser et kraftigt faldende terræn mod bunden af fjorden.


Til venstre (øst) hævede landet sig i et stort set ubebygget og kuperet terræn i retning mod Himmelev - højest ved det vi i dag kalder Galgebakken med omkring 11 meter til vandoverfladen.


Til højre (vest) hævede bakkerne ved Sct. Jørgensbjerg Kirke sig også markant, og der var pænt høje volde lidt længere ude ved Bistrup-området.


Vandstanden var omkring ½ meter højere end i dag, og fjorden har strakt sig omkring 100-150 meter længere ind i landet mod syd end i dag. Siden har kombinationen af naturlig opfyldning af det inderste af fjorden kombineret med menneskeskabte opfyldninger på 1½-2 meters højde flyttet kystlinien til det vi kender i dag, men på både øst- og vestsiden har vandet dengang stået helt op til de nævnte banker og højdedrag.


På kortet er "Haraldsborg Slotsbanke" markeret med rødt, og det skal bemærkes, at højdeforskellen mellem de angivne koter er 2½ meter, så når der har været højvande i fjorden, er den ordinære kystlinie - markeret med den yderste stiplede linie -  gået en hel del tættere på den nærmeste fuldt optrukne linie.


KRAK 2020

KRAK 2020 med "tilbageført" kystlinie fra omkring år 1100

Fra Peter Gjevert Petersens familiealbum - omkring 1902/05

At der "altid" har været en vej fra Roskilde mod Frederiksborg er ikke til diskussion, men det ser ud til at det kan overvejes, om vejføringen i 1100'tallet har været som nu. En vandkant som er gået helt op til skråningerne ved "Haraldsborg Slotsbanke" kan i de år ha' tvunget vejføringen højre om bankerne - altså mod øst.


Hvornår vejføringen i givet fald så er blevet som vi kender den i dag er uvist, men det er naturligvis sket så snart forholdene har gjort det muligt, d.v.s. når vandstanden stille og roligt har sænket sig, og den naturlige opfyldning af den inderste del af fjorden er taget til.

Billederne herunder viser, at denne del af Frederiksborgvej var stort set ubebygget i starten af 1900'tallet og at den menneskeskabte opfyldning ud i fjorden har taget kraftigt fart i de følgende år.

Henrik Behrmann  (1776-1836) var en tysk/dansk historiker fra Altona.

Du kan læse mere om Behrmann og hans historiske forfatterskab her


Han var adjunkt - senere overlærer - i Roskilde i perioden 1806-1814, men

var tilbage i Roskilde i et års tid i forbindelse med at han i 1832  udgav sin bog "Grundrids til en historisk-topografisk beskrivelse af det gamle konge- og bispesæde Roskilde" - en bog som talrige gange er blevet citeret af diverse forfattere til lokalhistoriske beskrivelser af Roskilde.


Behrmann besøgte i 1832 bl.a. Haraldsborg Vandmølle, og fandt ved den lejlighed anledning til sammen med ejeren - møller Jørgen Pedersen - at tage turen op på den banke, som hævede sig lige nord for møllen. Behrmann havde ingen tvivl om at dette var stedet hvor Haraldsborg lå.


Det har han ret udførlig skrevet om, og du kan finde hele teksten på siderne 324 og 325 i bogen, som du kan finde her.


Behrmann beskriver, at banken er den højeste og største i omkreds i området, og han nævner at der mod nord er en anden lidt mindre banke  - sandsynligvis banken hvor julemærkehjemmet Liljeborg ligger i dag -  og mod øst tilsvarende høje, som må være området i retning mod det nuværende Kongebakken.


Selvom Behrmann erkender, at bankens omkreds kan ha' været noget større i tidligere tider og ha' givet bedre plads til beboerne, så mener han, at "antallet umuligt kan ha' oversteget mange hundrede".


Der er ingen egentlige ruiner på stedet, men dog findes der enkelte murbrokker.


Behrmann noterer sig at at der er vandløb rundt om hovedbanken - vandløb, som har været med til at drive møllen. Det har primært været Ladegårds-åen, hvis naturlige forløb er reguleret i takt med tidernes ændrede behov.

J.G. Burman Becker 1843 - bemærk at øst er opad

Næste besøgende i rækken var Johan G. Burman Becker (1802-1880). Han var uddannet apoteker, men helligede sig et historisk forfatterskab hvori indgik udarbejdelse af en stor samling af historiske tegninger m.v.


Han var på Haraldsborg Slotsbanke i 1843, og på hans skitse får vi for første gang et mål på slotsbanken.


90 skridts længde er angivet ved foden af skråningernes begyndelse - arealet lidt højere oppe må således ha' været lidt mindre - omkring 75 x 45 skridt.


Sætter man et skridt til at være ca. 75 cm. taler vi altså om et areal på omkring 56 x 34 meter = 190 m2 


Til de lokalkendte kan til sammenligning nævnes, at Hotel Prindsens facade er på ca. 40 meter, og hotelbygningen dækker stort set samme aral som det gamle fæstningsareal, så selv om pladsen skulle lyde lidt trang, så var der absolut plads til et fæstningsværk af en pæn størrelse.


Desværre er der ikke angivet noget præcist om højdeforskellene, så kun fantasien kan bruges her.


Man bemærker sig at mølledammen sandsynligvis har været betydeligt større mod nord jfr. Beckers påtegning herom : "Eng fordum en dam" - og det har sikkert været overkommeligt også at lede noget af åen nord om slotsbanken til beskyttelse af fæstningen.


På kort og billeder fremgår iøvrigt, at møllehjulet har været i sydenden af den firelængede møllegård, så også her må man ha' ledt vandet frem til møllehjulet efter behov, indtil det tilsidst fandt vej de sidste få meter til fjorden.



Jacob Kornerup (1825-1913) var omkring 1892 den næste i rækken af lokalhistorikere på stedet.

På sine ældre dage var han en af  Roskildes betydeligste lokalhistorikere - og han skrev bl.a. "Roskilde i gamle dage", som er et væld af informationer om Roskildes historie.


Denne bog findes i digitaliseret form på Det Kongelige Bibliotek, og du kan læse den her

(der kan søges på emner, og Haraldsborg er nævnt flere gange)


Kornerup skriver (side 195), at "Haraldsborg Plads er endnu kjendelig, skjøndt den er meget udjævnet med pløjning. Den er et firkantet plateau på omtr. 70 skridt på begge ledder. I 1835 blev betydelige grundmure af munkesten udgravede, men uden kyndig ledelse. Der fandtes da nogle sjældne mønter fra Erik Emuns tid samt en smuk disk af forgyldt metal fra det 13de århundrede - nu i Nationalmuseets hist. afdeling i Kbhvn."


Beskrivelsen af tidspunkterne for fundene stemmer ikke helt overens med senere informationer om den såkaldte "Haraldsborgskat". Det væsentligste er dog også informationen om, at der har været fundamentssten helt frem til 1835, og man må sammen med Kornerup ærgre sig over at der ikke inden da er gjort seriøse optegnelser.


Små 50 år efter Burman Beckers besøg er der altså fortsat et plateau på nogenlunde samme størrelse som Becker skridtede af i 1843 - omend Kornerup regner det for at være lidt dybere - men den fortsatte anvendelse som landbrugsjord har ikke overraskende bidraget til alm. udjævning af stedet efter Kornerups mening.


Den sidst beskrevne opmåling af Haraldsborg er sket i 1903, hvor Nationalmuseet har været på stedet.


Tegningen er næsten identisk med Burmans Beckers skitse, omend der er en afvigelse i nord/syd-angivelsen.


Størrelsesforholdet er vist i bunden af tegningen - ialt 200 fod. En dansk fod = 0,3138 m, så der en ganske god overensstemmelse med både Burman Becker og Kornerup - 


Det mest interessante ved denne tegning er nok, at der er opgivet en højde i fod, nemlig 20 fod og 5 tommer -  svarende til ca. 6½ meter

Nationalmuseet 1903 - bemærk at øst er opad på tegningen

Haraldsborg-skatten

Haraldsborgskatten - foto Nationalmuseet 

I 1841 dukkede der i forbindelse med pløjning af plateauet på Haraldsborg Slotsbanke et værdifuldt fund frem.


Det var et såkaldt nadversæt - en alterkalk og alterdisk, som ses øverst på Nationalmuseets foto af flere fund på stedet.


Man formoder, at de blev nedgravet i de urolige tider tidligt i 1130'erne og inden Harald Kesja blev fordrevet i 1133.


Et mere omfangsrigt fund skete nogenlunde samme sted i 1854, hvor man fandt en forgyldt drikkeskål af sølv, et forgyldt sølvlåg, og endelig dele af et skrin med 628 mønter.

Blandt mønterne var nogle slået af Erik Emune i Lund, hvilket han først kan ha' gjort efter 1133, så dette fund må være nedlagt senere end dette år.


Endelig blev der igen fundet en fingerring af guld under pløjning i 1896. 





Udsnit af kort opr. fra 1805, men overtegnet 1882 - kystlinien 1805 optegnet med en blå linie - måleforhold indsat -100 alen = ca 63 meter

Motivet fra skiven 1787 signalerer kraftigt, at der er blevet skudt ud over vandet, men en absolut sandhed behøver det jo ikke at være - lidt kunstnerisk frihed kan gøre sig gældende, og det er bestemt set på senere skiver. Hvis - og det er da absolut tænkeligt - der er blevet skudt ud over vandet, så melder spørgsmålet sig, om det er sket på den vestlige side af Frederiksborgvej, men kortet med vandlinien fra 1805 taler ikke rigtig for denne løsning. Der er meget, meget lidt plads, og området har været fladt, vådt og sumpet, og jo tættere på Haraldsborg vandmølle man kommer, jo vådere vil udløbet herfra ha' gjort det. Senere billeder fra omkring år 1900 viser også et absolut uindbydende område - stadig meget lavt og formentlig meget vådt.


Er der så skudt ud over vandet fra østsiden ???  det er da en mulighed, og trafikken på Frederiksborgvej i 1787 har næppe været så overvældende, at det har været et større problem at indstille skydningen når der var forbipasserende.


Er der skudt over land, eller er der skudt over vand og hvorfra ?? - vi aner det ikke, og vi får det aldrig at vide - men at der har været fugleskydning m.v. i området er en kendsgerning.


Der er det lille kuriosum, at et andet fugleskydningsselskab  -  ”Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab” - fra 1816 til 1826 gennemførte fugleskydninger på den historiske adresse, men i 1826 blev de to fugleskydningsselskaber slået sammen, og det samlede selskab fortsatte herefter sine fugleskydninger i strandkanten ved havnen, og skydeøvelser og de mere festlige og kulinariske indslag i selskabets liv fandt sted på ”Børsen” – Havnegade 41 – frem til 1861. Du kan læse mere herom på beskrivelsen af denne adresse.