"RØDE PORT - Bistro, Bryghus og Bottleshop" åbnede den 9. november 2019 i lokalerne hvor trikotageforretningen "TTU" v/ J.Pugdahl-Petersen og H. Cortsen havde været siden 1923.

Der er indrettet atypisk i forhold til byens øvrige restaurations-virksomheder med umage borde, stole og  inventar af ældre dato, og som navnet fortæller, er det en blanding af et spise- og drikkested med bl.a. bryg fra eget mikrobryggeri på Køgevej 206.

Der sælges øl "ud af huset", og dertil arrangeres lejlighedsvis diverse events, herunder musik og stand-up underholdning.

"Røde Port" har indrettet en "Hall of Fame" - et lille billedgalleri med kendte Roskildensere, som efter indehaverens mening har fortjent denne placering.

Dertil kan man på væggene finde billeder af ældre dato, som viser både Algade 53 og de omkringliggende ejendomme.

Da TTU slår dørene op den 19. maj 1923 er det med J.Pugdahl-Petersen som ejer og Helge Cortsen som forretningsfører.

J.Pugdahl-Petersen (1873-1933) ser ud til at ha' været den driftige igangsætter med flere "jern i ilden" som grosserer og handelsmand med afsæt i tekstilbranchen. 

I 1915 blev han valgt til formand for en nystiftet "Dansk Trikotagehandlerforening".

Han har selv i en kortere periode drevet forretningen "Jyske Strikkeriers Udsalg" i Torvestræde Næstved omkring 1906 og nok et par år før,  men ses i folketællingerne som boende i Roskilde både i 1906 ( i den nu nedrevne torvekarrè midt på torvet) senere i  Klosterhusstræde inden det blev navneændret til Dr. Margrethesvej og boede ved sin død på Hestetorvet 7.

I en annonce i 1921 hvor der ønskes solgt nogle få maskiner til tekstilfabrikation, henvises til adressen Ringstedgade 15, hvor han dog ikke bor privat, men måske har haft et kontor eller lagerrum.

Den nævnte tekstil-trikotagefabrik som lægger navn til forretningen i Roskilde er nok ikke en specifik fabrik - mere sandsynligt et navn "opfundet" til lejligheden af Pugdal-Petersen, som sikkert har købt ind hos flere trikotagefabrikker - og sikkert også leveret til andre trikotageforretninger.

I 1925 er partnerskabet mellem Pugdahl-Petersen og Helge Cortsen registreret i selskabsregisteret - og det noteres i 1960 som ophørt (ikke overraskende da Pugdahl-Petersen døde i 1933) , og et tilsvarende partnerskab registreres  mellem H.Cortsen og Allan Gundersen i 1960 - umiddelbart før forretning nr. 2 åbnes i Skomagergade.

Fra starten var det navnet "Tekstil- og Trikotagefabrikens Udsalg" og "TTU" der stod på facaden - men senere, og det må være efter 1933 -  er også H. Cortsen's navn blevet en del af facaden, og nok ham der fra starten i det daglige tegnede firmaet udadtil uanset de interne ejerforhold.

Det lå åbenbart til familien at blive selvstændig forretningsdrivende, for hans far Niels Cortsen havde i en kortere årrække mellem 1901 og 1905 en sengetøjsforretning i Skomagergade 29.

Det blev datteren Inge og hans svigersøn Allan Gundersen, som senere overtog forretningen, og han tilføjede yderligere en "TTU"-forretning til bybilledet i 1961, hvor en ny forretning blev åbnet i Skomagergade 31.

Siden blev forretningerne overtaget af Allan Gundersens søn Michael, som i 2013 solgte begge forretninger, og i 2020 lukkede den nye ejer forretningen i Algade 53.

Tømrermester L. Kristiansen som opførte ejendommen, kan meget vel ha' gjort det med salg for øje, for han solgte allerede i 1918, og  den nye ejer, som også flyttede ind i ejendommen, var propriætær H. Chr. Madsen - en driftig mand, som ejede Ishøj Kro og nogle landbrugsejendomme i nabolaget. 

Hans søn Ejnar overtog senere ejendommen, og det var Ejnar Madsen, der sammen med fru Mona etablerede Roskilde Omnibusselskab. Ejnar Madsen gik bort i en relativ ung alder, og det blev så Mona Madsen og deres søn Bent, der drev selskabet videre.

Roskilde Omnibusselskab ophørte omkring 1990, hvor det var HT - Hovedstadsområdets Trafikselskab - der overtog busdriften i området - og omnibusselskabets busser blev afhændet til HT.

I dag er det Bent og Lone Madsens datter Charlotte der ejer ejendommmen, og den har således været uafbrudt i familiens eje i mere end hundrede år siden 1918.

Illustrationen viser en dag, hvor der har været en artist på stylter på besøg i byen. Kan ha' været et cirkusbesøg, men  børnene ser lidt vinterklædte ud, og ligger der ikke lidt sne på gaden?

Mere interessant er, at det sandsynligvis viser "TTU"s første facade. 

På balkonen over indgangspartiet ser vi Ejnar og Mona Madsens søn Bent.  Han blev født i 1927, så mon ikke billedet kan dateres til omkring 1933.

Den første forretning i stueetagen var Harry A. Jensens købmandsforretning. 

Harry A. Jensen ( 1889-1976) var født på Amager, og han kom lidt omkring i sin læretid og sine første år som kommis.

Hans karriere i Roskilde startede hos købmand Winther i Skomagergade ( i dag "Den Franske Vinhandel") og i 1916 tog han springet til at blive selvstændig i Algade 53 (dengang nr. 39).

Hans købmandsbutik varpå denne adresse frem til starten af 1923.

Han havde dog større ambitioner, og han etablerede sammen med en god bekendt Oluf Christensen en grossistvirksomhed i Jernbanegade 12 "Christensen & Jensen".

Allerede i 1921 blev Harry A. Jensen eneejer af grossistvirksomheden, som fortsatte sit virke helt frem til omkring 1969.

I krigsårene tilføjede han egentlig produktionsvirksomhed af kolonialvarer til forretningen.

Han var indiskutabelt en fremsynet mand, som så supermarkedstanken vinde frem, og han engagerede sig i udviklingen. Desværre betød det at kundekredsen til grossistvirksomheden skrumpede - de store supermarkeder købte efterhånden direkte hos producenterne, og så var behovet for grossister mindre.

I sin bog om "Gæve og grumme mænd i Roskilde" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt i 2018 skriver lokalhistorikeren Eva Tønnesen den spændende historie om Harry A. Jensen.

Du kan læse historien her

Tømrermester L. Kristiansen erhverver i 1913 en ubebygget grund, som er udstykket fra ejendommen på den anden side af Sortebrødresti.

Han allierer sig med arkitekt V. Stigaard, og ultimo 1915 ansøger han med bilagte tegninger om at måtte opføre ejendommen. 

Han og hans håndværkere må ha' stået mere end klar, for da tilladelsen bliver givet, bygges der så hurtigt, at købmand Harry A. Jensen allerede i oktober 1916 kan åbne sin forretning i stueetagen. Det er svært at forestille sig andet, end at de øvre etager først senere har stået klar, men vi ved da, at 1. sal må ha' stået klar, da Lise Nørgaard bliver født i sommeren 1917.

Der er en lille pudsighed med ejendommens datering, for i BBR-registret - ejendommens "dåbsattest" - står opførelsesåret angivet til 1919, men det kan jo være en simpel læsefejl i forb. med digitaliseringen af registret - eller at det har trukket ud med godkendelsen af de sidste detaljer på byggeriet.

I Roskilde Kommunes byggesagsregister, kan man finde de oprindelige tegninger m.v.

og det er egentlig ganske interessant at "øje" forløbet igennem, og nyde de fine indretningstegninger. (nogle belastnings-beregninger fra en senere sag i 1986 har sneget sin ind i de ældste papirer - men forstyrrer ikke helheden)

De kan læses her

Man kan bl.a. se, at der på loftsetagen på 4. sal er indrettet 8 pigeværelser med fælles toilet, og dertil en række pulterkamre.

Indretningen har været således frem til 2021, og det var et held for Roskilde Omnibusselskab, da man i en periode havde svært ved at skaffe chauffører, men det hjalp når et værelse kunne anvises.

I 2021/22 er der indrettet to tidssvarende lejligheder på 4. sal.

Billedet fra 1908 viser Algade 51 og 53 med Sortebrødrestræde imellem - lige der hvor flagstangen står.

Arealet, hvor cafè Hold-an havde sin have og keglebane, blev frastykket i oktober 1913 og solgt af politifuldmægtig Christian Schultz til tømrermester L. Kristiansen, og godt 2 år senere gik byggeriet af nr. 53 i gang.

Fotograf Hans Hansen virkede i Roskilde i perioden 1864-1869 og havde atelier i Læderstræde.

Du kan læse mere om Hans Hansen her

Da han i 1865 tog et stereoskop-oversigtsbillede over Hestetorvet  i forbindelse med et besøg af en Slesvigsk delegation -  dokumenterede han samtidig, at Algade 53 med stor sandsynlighed aldrig - eller i hvert fald ikke i nyere tider -  har været bebygget.

Den Slesvigske delegation tog i forbindelse med et ophold i København på en udflugt til Roskilde Domkirke, og den blev grundigt beskrevet i "Dagstelegrafen" den 4. sept. 1865, og det fremgår iøvrigt af avisen, at delegationen også var i Tivoli, og at der var arrangeret tur til dyrehaven.

Du kan læse avisen her, og straks på forsiden kan du se omtalen.

Dette har jo ikke ret meget at gøre med Algade 53 - bortset fra at man kan nævne, at delegationen lige kom 156 år for tidligt til at kunne nyde en forfriskning på stedet.

Midten af 1100’tallet var præget af ufred og en borgerkrigslignende strid om kongemagten.

Svend Grathe blev i 1146 konge over Sjælland og Skåne, og hans fætter Knud regerede over Jylland, og de gennemførte begge flere forsøg på erobringskrige.

Svend Grathe befæstede i 1150 Sjællands hovedby Roskilde med et efter tidens forhold ganske imponerende fæstningsværk omkring byen – faktisk det største i sin tid på denne side af Øresund.

Byvolden havde form som en cirkel med en diameter på omkring en kilometer. Oven på en ca. 10 meter bred jordvold var der anbragt en træpalisade, og udenfor var der en voldgrav, som flere steder var vandfyldt. Også indenfor var der en smallere grav, som primært havde til formål at bortlede overfladevand – både for at sikre en relativ tør grund at arbejde på for dem der skulle forsvare byen – men selvfølgelig også for at beskytte by-arealet.

Senere arkæologiske udgravninger har meget præcist kunnet placere voldens beliggenhed, og i forhold til Algade 53 er det klart, at det stykke jord som ejendommen i dag er bygget på, har ligget lige indenfor volden, og lige ved den port, som har givet afgang ind og ud af byen mod øst.

Om denne port dengang havde et navn i daglig tale vides ikke, men det er på det sted, som senere er blevet kaldt ”Røde Port”, hvor der først har været en egentlig port, og siden en markering af bygrænsen med en bom fra 1671 til 1851.

Ved bommen, som var bemandet, skulle der i den periode betales en afgift til kongen kaldet ”konsumptionsafgift” på alle forbrugsvarer m.v.  Vi ved at denne bom først var placeret ca. ved Algade 57, og fra omkring 1779 ved nr. 63