Forhuset i Hersegade 12 er opført i 1860 - baghuset i 1907.

Ejendommene er opdelt i ejerlejligheder, og i 2016 findes der i stueetagen en restaurationsvirksomhed "Gourmet Burger House Roskilde" og i baghuset bor stats.aut. revisor Nils W. Christensen (NC-revision) og speciallæge Marianne Tonsgaard.

Tidligere har der været skiftende restaurationsvirksomheder. Fra omkring årsskiftet 1962/63 var der en forretning med salg af malerier m.v - "Roskilde Kunsthandel" -   og inden da i en meget lang årrække viktualie/købmandsforretninger - formentlig helt tilbage til starten af 1900-tallet. Den første forretning i ejendommen har formentlig været en skomagervirksomhed.

I bygningens tidligste år i 1860/70'erne boede en af byens fremmeste mænd i ejendommen, nemlig cancelliraad, rådmand, by- og rådhusskriver og meget mere Valdemar Nicolaj Benny Glückstadt.

Loftet i forhusets stueetage rummer en helt speciel detalje - et loft med kvadratiske, hvide glasplader i en messingramme. Hvornår dette loft helt præcis er sat op vides ikke, men det var der i 1942, da der var ejerskifte i den daværende købmandsforretning.  Det kan godt være at glasloftet er sat op undervejs i denne købmands mange år på stedet, men på den anden side ved vi også, at der endnu tidligere har været en viktualieforretning - altså en forretning med salg af fødevarer, især kød og pålæg - så man kan også forestille sig, at det f.eks. af hygiejniske grunde er etableret allerede på det tidspunkt.

Det tjener de skiftende ejere til ære, at dette absolut bevaringsværdige loft stadig pryder loftet.

Billedet, der alene viser loftet, måtte for en kort stund undvære den ophængte højttaler, som forstyrrede udsigten, men den er på plads igen !

Fanny Fangs beskrivelse kræver et par kommentarer.

At Glückstadt har boet i ejendommen er uomtvisteligt, idet han sammen med sin familie optræder i folketællingen i 1870, men her er der ingen skomager Schmidt på stedet. Til gengæld kan vi se i 1890, at ejendommen nu beboes af to familier, snedkermester Michaelsen og arbejdsmand Andersen, og enkefru Glückstadt har solgt nr. 12 og har købt nr. 10, hvor hun nu bor. Først ved folketællingen i 1901 kan man se at skomagermester Schmidt ejer og bor i ejendommen.

Ved folketællingen i 1906 har enkemanden, postbud Carl Jørgensen overtaget ejendommen og bor på 1. sal med sine 3 sønner og en husholderske samt et par logerende, og i stueetagen bor viktualiehandler Birthe Vilhemine Larsen. Hun er en relativt ung dame på 31 år med status som ugift i folketællingen,  og hun bor sammen med sin 72 år gamle mor Bodil Christensen.  Meget tyder således på at det er Birthe W. Larsen, der starter den lange periode med viktualie/købmandsforretninger på stedet.

Ved folketællingen i 1911 viser det sig, at Carl Jørgensen og Birthe Larsen har fundet sammen - aldersforskellen var også kun 12 år -  og Birthe Larsen hedder nu Jørgensen, og Bodil Christensen bor stadig på stedet og tituleres som svigermoder, så alt er faldet smukt på plads ! Og iflg. Fanny Fang havde Carl fundet sig en flittig hustru.

I 1916 er postbud Jørgensen og familien fraflyttet, og nu er det "detailhandler" Carl Thorvald Jørgensen og frue samt en ekspeditrice og en pige i huset der bor i nr. 12

Fanny Fangs udsagn om at købmand H.P.Christensen i 1941 skulle ha' drevet sin forretning på stedet i 33 år er således ikke korrekt - om det er en regnefejl eller en trykfejl er ikke til at sige - men lad os antage at der skulle ha' stået 23 år, så er det alligevel en præstation at drive den samme forretning fra omkring 1918 til 1942.

Folketællingen i 1860 viser ikke adressen Hersegade 12, så huset er åbenbart opført efter at folketællingen har fundet sted. Om det er kancelliraad Glückstadt der selv har opført huset kan således ikke verificeres, men bl.a. henset til hans status i byen forekommer det ikke usandsynligt. Billedet fra omkring år 1900 ser ikke umiddelbart ud til at vise, at der har været en nogen form for forretning på det tidspunkt.

Glückstadt var åbenbart en meget respekteret og flittig mand, men han kunne nu alligevel ikke overkomme det hele, så bl.a. dobbeltarbejdet som skriver (sekretær) for både byen og for amtet blev for meget, så han frasagde sig jobbet i amtet, og man må set i bakspejlet tilføje et "desværre", for hans afløser var en svindler og bedrager, som udløste en af sin tids største skandaler. Den historie har jo ikke meget med Hersegade 12 at gøre, men den er næsten for spændende til at lade ligge, så du kan her læse et kort uddrag fra Roskilde Bys Historie 1850-1970 - et værk udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt og Roskilde Museum.