Algade 64 A B C

Algade 64 A, B og C


Foto KB 2021

Bygningskomplekset er opført i flere omgange, men der savnes helt præcise oplysninger om forløbet.


Den først opførte bygning er bygningen mod øst - 64 B (okkergul på billedet) - og den er sandsynligvis fra 1848 og på beskedne 7 fag, og den kan meget vel være tiltænkt forretningslejemål i den meget højtliggende kælderetage, og boligformål i de øvrige etager.


I perioden mellem 1848 og 1867 er der mod vest opført en bygning - 64 A ( den røde på billedet)- dog kun i een etage,  og dertil på et tidspunkt også en bagbygning - 64 C -  i een etage på grundarealets vestlige del. I perioden fra starten af 1860'erne og frem mod 1885 har ejendommen været indrettet til gæstgivergaard.


I 1892 tilføjes den een-etages ejendom 64 A yderligere en etage, og man må antage, at det er på samme tidspunkt, at der i baggården er tilføjet en trappetårns-bygning for at skaffe praktisk adgang til den nye etage.


I 1898 nedrives den gamle bagbygning 64 C, og en ny opføres - denne gang med en ekstra etage.


Fra omkring 1888/89 har ejendommene fungeret som en købmandsgård med tilhørende beboelse.


I sine tidligste år var ejendommen kendt som "Vilhelmsminde".


I dag rummer ejendommen fortsat en kombination af forretningslejemål og privat beboelse.

I stueplan er der p.t. 4 forretningslejemål : en skønhedssalon, en symaskinebutik med tilhørende værksted, en antikvitetsforretning og en frisørsalon. I porten til højre er der en køreskole. På 1. og 2. sal er der private boliger.


Ejendommen er i lokalhistorisk sammenhæng nok mest kendt for to af de tidligere beboere, nemlig købmand Fernando Møller, som uden diskussion har inspireret Lise Nørgaard til figuren "Fernando Møghe" fra "Matador", og så forfatteren Agnes Henningsen, hvis søn Poul Henningsen også blev en særdeles kendt profil som sin mor.


Husnumrene på Algades sydside mellem Hestetorvet og Røde Port har fra tid til anden givet anledning til gode diskussioner og misforståelser, da dagens husnumre ikke passer med tidligere tiders.


Forklaringen er den, at da man i 1962 på Hestetorvet etablerede et større parkeringsanlæg i 2 plan med tilhørende forretninger i stueplan mod Algade, måtte man finde en løsning, så disse forretninger kunne få et gadenummer i Algade, og beslutningen blev den ganske enkle, at skyde 2 "nye" numre ind ved Hestetorvet, og så justere de næste i retning mod Røde port.


Da parkeringsanlægget på Hestetorvet blev revet ned og et nyt hus ud mod Algade blev bygget i 1995, overtog de nye forretninger gadenumrene, så der var altså intet behov for at tænke på nye ændringer.


Algade 64 A, B og C  hed altså før 1962 Algade 60.



Foto KB 2021

I 1926 køber depotejer Carl Hansen ejendommen af dødsboet efter den tidligere ejer siden 1888 Fernando Møller. 
Carl Hansen havde Tuborg-depotet i Allehelgensgade 14, og det er nærliggende at antage, at han gjorde sig tanker om at flytte sit depot til Algade 64, men han forhastede sig ikke, og i 1929 får han åbenbart en bedre mulighed, og køber ejendommen Allehelgensgade 19, hvortil han flytter sit depot.


Samme år sælger han Algade 64 til købmand Sylvest-Nielsen, som allerede boede i ejendommen, og sandsynligvis har haft driften af købmandsforretningen i en del år - måske allerede fra 1914.


Carl Hansen kom således aldrig til selv at bo i ejendommen.


Depotejer Carl Hansen var en kendt skikkelse i byen - bl.a. mangeårig formand for fugleskydningsselskabet og fuglekonge i 1930. 


                                       Du kan læse mere om Carl                                                 Hansen her                     













Roskilde Museum - foto Bennie Hansen

Byggesagsarkivet - bygningstegning 1902

I 1902 ansøger ejeren købmand Fernando Møller om at måtte etablere en ny facade i den vestligste del af ejendommen i 64 A og etablere sin købmandsforretning her.


Man må formode, at han indtil da har haft forretningen i den høje kælder under 64 B.


Det ser ud til at Fernando Møller har udtænkt en lidt speciel placering af sin indgangsdør, idet den ifølge tegningen er placeret i en vinkel tæt på 90 grader i forhold til Algade. Konsekvensen må være at det vestlige vinduesparti også er vinklet ind til døren, og dermed er der skabt et lille vindfang og måske også en bedre udnyttelse af butiksaralet.


Oplysningerne iøvrigt i byggesags-arkivet er sparsomme, så vi ved ikke om alle detaljer i det påtænkte projekt er realiseret

Lokalhistorisk arkiv - omkring år 1900

Formentlig det tidligste billede som findes af ejendommen - og kun som det forreste i husrækken på Algades sydside.


Der ser ud til at være en eller anden form for bygningsarbejde i gang - formentlig den sidste del af byggeriet der blev startet i 1892. Bemærk, at der ikke er butiksvinduer som i dag - de er først kommet til efter 1902 


Det er nærliggende at antage, at der i stueetagen har været lagerrum til købmandsforretningen, og at der længere mod syd i baggården har været yderligere lagerrum og en hestestald. Kommunens byggesagsarkiv fortæller, at to staldrum i 1954/55 er ombygget til 4 garager. På det tidspunkt var der i denne bygnings sydlige del et cykelværksted.


Alt peger på at Fernando Møllers købmandsforretning er startet i den høje kælder under 64 B , og efter 1902 flyttes den til 64 A

Købmand Fernando Møller, var ejer af købmandsgården fra 1888, og den blev solgt af hans dødsbo til depotejer Carl Madsen i 1926. Det ser ud som om at Fernando Møller omkring 1914 har solgt købmandsforretningen og selv er fraflyttet adressen, men købmandsforretningen fortsætter som "Fernando Møllers Eftf" - sandsynligvis med købmand Sylvest-Nielsen som den fortsættende. Carl Madsen sælger i 1929 ejendommen til købmand Sylvest-Nielsen, som allerede boede i ejendommen.


Fernando Møller var født Finnerup ved Høng i 1855 og døde i 1924.  Han var ugift i 1899, da han fik en senere så kendt lejer, nemlig forfatteren Agnes Henningsen, men det fremgår af hendes erindringer, at hun måtte fraflytte i 1906, da Fernando Møller skulle giftes.


Han var i gang i købmandsfaget som såkaldt "handelsbetjent" hos en købmand i Slagelse i 1880, men må være flyttet til Roskilde, hvor han i 1882 drev han en traditionel købmandsvirksomhed på Hestetorvet, og han var blandt en ny generation af købmænd på et tidspunkt, hvor de gamle købmandsfamilier Brønniche, Borch og Kornerup var gledet lidt i baggrunden.

Efter erhvervelsen af Algade 64 har han formentlig flyttet sin købmandsvirksomhed hertil, og han var tilsyneladende en meget driftig mand, for ud over den traditionelle købmandshandel handlede han med jern og støbegods både fra Algade 64 og ifølge KRAK's vejviser også fra Ørnevej 11 på Nørrebro i København.


Sammen med mineralvandsfabrikant S. P. Sørensen fra Helligkorskildens mineralvandsfabrik drev han "Roskilde Stearinlysfabrik", som ses nævnt i KRAK's vejviser  i 1901 og så sent som i 1914, men der ses ikke noget nævnt om denne fabrik i lokalhistorien.


Han må ha' været en del af borgerskabet, bl.a.  som bestyrelsesmedlem i Fugleskydningsselskabet, og portrættet af ham er da også et udsnit af en fugleskydningsskive fra 1923, hvor fuglekongen isenkræmmer Fauerholt som motiv valgte at vise 7 skydebrødre i en hyggelig stund i Trægårdens have, og en af dem var altså Fernando Møller. Årstallene fortæller, at det må ha' været ganske kort tid før hans død, at han blev portrætteret.


Fernando Møller 1923 - udsnit af   fugleskydningsskive -

Foto Bennie Hansen

Et lille kuriosum: 


I 1907 erhverver Fernando Møller sig en aktie i Aktieselselskabet Roskilde og Omegns Fællesbageri.


Set med nutidens øjne kunne man overveje, om han udviste en form for rettidig omhu ved at sikre sig muligheden for på et tidspunkt at flytte ind i en af Fællesbageriets lejligheder.

Det er nu ikke tilfældet, for det var først mange år senere at Fællesbageriet ophørte med at bage brød og blev et ejendomsselskab.


Lokalhistorikeren Lotte Fang skrev i 1991 Fællesbageriets 100-års jubilæumsbog, og heraf fremgår det, at selskabets etablering bundede i en idealistisk andels-tankegang om at skaffe den lokale befolkning "det daglige brød" til den billigst mulige pris.  Fællesbageriet stod selv for distributionen uden om de lokale bagere og købmænd, så alt tyder på at Fernando Møller ganske enkelt med sit aktiekøb støttede op om at godt lokalt initiativ - omend beløbet selv i 1907 var overskueligt.


Du kan læse jubilæumsbogen her - den repræsenterer et ganske spændende stykke af Roskildes historie.



I år 1900 blev købmand Fernando Møller fuglekonge, og som motiv valgte han at vise sig selv med en vogn forspændt en enkelt hest, og det var ikke overraskende, da travheste var hans store lidenskab.


Hans mest kendte travhest var hoppen "Aalborg", som nok ikke var samtidens "Tarok", da den tjente både som travhest og som almindelig arbejdshest til hverdag.


På fugleskydningsselskabets hjemmesiden kan du læse om begivenhederne i selskabet i det år hvor Fernando Møller blev fuglekonge. Læs beskrivelsen her.


Lars Donatzky har i Politiken i august 2021 skrevet en artikel om travsporten i al almindelighed, og indledningen er helliget Fernando "Møghe" Møller og "Aalborg", og du kan læse denne del af artiklen her


Foto Bennie Hansen

Agnes Henningsen i 1895

I perioden mellem 1899 og 1906 boede forfatteren Agnes Henningsen ( 1868-1962) og to af hendes 4 børn - Esther og Poul - i bygningens østlige del i 2 to-værelses lejligheder på 1. sal. 


Hun var ved indflytningen 31 år gammel, fraskilt og altså alene med sine børn, og da hun var uden formue eller uddannelse, måtte hun primært leve af økonomisk hjælp fra sine svogre.


Lokalt var Gustav og Alice Wied var hendes nære venner - og fotograf Kristian Hude kendte hun også, og hun var på rigtig god fod med sin husvært købmand Fernando Møller, men ellers var det bekendtskabskredsen fra København der besøgte hende i den lille købstad, bl.a. Carl Ewald (som var far til lille Poul), Edvard Brandes, Jeppe Åakjær og Soffi Drachmann.


Agnes Henningsens lejemål ophørte, da ungkarlen Fernando Møller skulle giftes, og gerne ville disponere over lejlighederne, og det foregik absolut i god ro og orden, hvor Agnes Henningsen følte sig godt behandlet.


Lokalhistorikeren Lotte Fang har nærlæst Agnes Henningsens erindringer med særligt focus på tiden i Roskilde, og i 1995 blev resultatet "Agnes Henningsen i Roskilde" publiceret.


Du kan læse det lille, og meget fine og letlæste værk her


Dansk Kvindebiografisk Leksikon (KVINFO) har sammenfattet hendes liv og levned - læs her


og du kan læse om Poul Henningsen her

I 1995 blev der opsat en mindeplade på ejendommen, som orienterer de forbipasserende om den kendte lejer.


Af ukendte årsager er den dog placeret så højt, at kun de færreste bemærker den, og i praksis er det ikke muligt fra gadehøjde at læse teksten,  men det ændrer jo ikke på de faktiske forhold.

Uddrag af brandtaks. 1867 Algade 64

Ejeren af ejendommen fra 1859 til 1885 var gæstgiver Ole Pedersen. Det ses ikke at Ove Pedersen er omtalt i lokallitteraturen, men har helt klart fået sat sig et fingeraftryk i sin samtid.


Når man sammeligninger brandtaksationen fra 1848 med brandtaksationen fra 1867 kan man se, at Ole Pedersen har tilføjet den oprindelige bygning nogle nye bygninger, som i den grad har været relevante for hans forretning.


Det forekommer mest sandsynligt, at han har indrettet væsentlige dele af sin gæstgiverforretning i kælderlokalerne under den oprindelige bygning, men kravene til en tidssvarende gæstgiverforretning har været større, og derfor har han tilbygget hvad der var nødvendigt.


De nye bygninger er beskrevet således i taksationen:


C: vest for forhuset 14 fag, 1 etage, grundmuret, tegltag, med 2 halve(?) fag kjælder, indrettet til rejselade og keglestue. Vurderet til 2800 Rigsdaler.

D: Sønden for litra C, 7 fag, 1 etage, grundmuret, afdelt i 2 lokaler(?), hvoraf det ene er indrettet til stald for 7 heste, og det andet til keglebane.

Vurderet til 840 Rigsdaler.


Der har altså været alternativer til f.eks. gæstgiverne på Prindsen på Algade  og Postgården i Skomagergade, og det er egentlig tankevækkende, hvis Ole Pedersen har drevet sin forretning så sent som til 1885, hvor bl.a. Postgårdens virksomhed var lukket.




Udsnit af TRAP I - 1859

Udsnit af TRAP II - 1870

Ejendommen er registreret (BBR) som værende opført i år 1895, men det er indlysende forkert. (alene af den grund at Agnes Henningsen flytter ind i 1899, men ikke mindst fordi Fernando Møller køber ejendommen i 1888)  Det er i flere tilfælde set, at man i forbindelse med registreringerne indhenter en mere nutidig ejers bedste bud, såfremt der ikke lige er gjort notater tidligere - og det kunne være tilfældet her, men det ses også, at man i forbindelse med  ombygninger af en ejendom i BBR benytter årstallet for dette. Det giver god mening, at det er det sidste der er tilfældet, for Fernando Møller gennemførte jo en større ombygning af 64A, som meget vel kan være formelt afsluttet i 1895


På TRAP's Roskildekort 1859 ser man tydeligt, at der findes en ejendom på stedet, og den ligner bestemt det oprindelige hus fra 1848 med et lille baghus. Den nærmeste nabo mod øst er en lidt mindre ejendom ( det gamle bomhus fra omkring 1827)  - og på TRAP's kort 1870 ser man igen Algade 64 med baghus og at store dele af nr. 66 (Garvergården) nu er opført.  Her må man mere end tvivle på BBR, som noterer, at den er opført i 1880, men historien er, at det gamle bomhus blev bygget og om- og tilbygget i mange omgange i 1827, 1850, 1869 og 1913

(Jfr.  Helge Torm i "Jul i Roskilde" 1978).


Man skal passe på med at overfortolke de gamle kort, hvis udarbejdelse ofte er sket gennem flere år, og hvor bygningernes størrelse bestemt ikke er målfaste, og hvor tidligere kort ikke altid er ajourført, men på TRAP 1870 ser det ud som om at tilbygningen på de 14 fag ud mod Algade er færdigbygget,  og at bagbygningen senere end 1870 er nyopført helt mod vest - helt op til naboens (nr. 62) indkørsel fra Algade - og den gamle bagbygning ved den oprindelige ejendom er nedrevet.


Udsnit af Tronier - 1845

I brandtaksationen fra 1848 er den 25. juli 1848 beskrevet en taksation på en ejendom uden matrikelnummer, men med informationer, som passer helt præcist med brandtaksationen af Algade 64 i 1867, nemlig 7 fag, 2 etager med kælder og 2 fag kvist til gaden. Ejeren er tømrermester Mads Madsen.

Der er ret stor sandsynlighed for, at det er denne ejendom, som siden bliver kaldt matr. nr. 272, hvor kaptajn R. v. Petersen bliver ejer.


I 1855 sælger kaptajn Petersen denne ejendom til fabrikant Hans Christensen, og i tingbogen er også indført, at Hans Christensen i samme skynding køber et stykke jord af agent Anders Borch på 1000 kvadrat-alen  - 390 m2 - som er beskrevet som den del af "Skades Vænge".

Man må formode at Hans Christensen har villet sikre sig jord til en tilbygning vest for den oprindelige ejendom, men det bliver nu næppe i hans ejertid at det sker, for han sælger til en pris lidt mindre end sin egen købspris.


I 1859 sælger Hans Christensen sin ejendom incl. det tilkøbte jordstykke til gæstgiver Ole Pedersen.


I 1867 er der en ny generel brandtaksation, og som tidligere beskrevet, er der der nu tilføjet en 14 fags bygning indrettet til rejselade og keglestue, og at der i bagbygningen indrettet stald til 7 heste og en keglebane.

Det giver jo god mening i forhold til ejerens erhverv.


Siden er der tilføjet yderligere en etage til ejendommen ud mod Algade ejendomme, men hvornår det er sket er p.t. ikke særlig klart.
Det kan være sket i perioden mellem 1867 og 1885, hvor Ole Pedersen sælger ejendomskomplekset til vognmand Ole Pedersen – begrundet med at købs/salgsprisen siden Ole Pedersens eget køb til 4.000 rigsdaler er steget til 25.700 rigsdaler.

Hvis man alene lægger disse priser til grund, må man sige at den næste ejer – købmand Fernando Møller – kommer relativt billigt til ejendommene via et udlægsskøde i 1888 til 15.653 rigsdaler, men mange ukendte faktorer kan spille ind.

Under  alle omstændigheder har Fernando Møller måttet foretage en ombygning til brug for sin købmandsforretning, og et foto fra omkring år 1900 peger på, at det bl.a. er sket til venstre for porten i den 14 fags facadebygning - evt. også tidligere i kælderen under den 7 fags beboelsesejendom.

Det er på ingen måde heller ikke utænkeligt, men nok lidt mere tvivlsomt,  at det er Fernando Møller der gennemfører tilføjelsen af en ekstra etage til Ole Pedersens oprindelige byggeri incl. en trappebygning til 1. sal, og det kan begrundes i BBR-oplysningen af et byggeår 1895 og billedet af ejendommen, hvor der tydeligt sker noget på 1. sal, men det er måske bare en reparation eller ombygning ??

Fernando Møller er så ejer frem til sin død i december 1924, hvorefter boet sælger til depotejer Carl Hansen i marts 1926, og Carl Hansen videresælger i 1929 til købmand Sylvest-Nielsen.