Algade 27
Foto KB 2023
Algade 27, som den fremtræder i dag, er nok i al væsentlighed bygget i 1880 - men det kan ikke udelukkes, at der er sket en meget omfattende ombygning af den helt oprindelige ejendom fra omkring 1731 på det tidspunkt, og at der således kan være bevaret bygningselementer fra den tid - bl.a. den kælder, der den dag i dag er under porten.
Den fremstår i dag som en moderne forretningsejendom i 3 etager, med detailhandel i stueetagen og liberalt erhverv på de øvre etager og bagbygningerne.
Ejendommen blev i 1999 omdannet til 4 ejerlejligheder, som dog fortsat er i samme ejers besiddelse.
Siden 1953 og frem til 2023 har forretningen "Reidl's Foto" været på stedet - først som lejer, og siden som ejer - dog i de senere år med navnet "Click" efter ejerskifte, hvilket ikke ændrede på, at stedet i folkemunde vedblev at blive omtalt som "Reidl's".
Forretningen lukkede i 2023, og lokalet er p.t. ikke udlejet.
Stedet blev ramt af den store brand i 1731, som lagde alt øde, og der blev opført et såkaldt "ildebrandshus" til erstatning for det tabte. Dette "ildebrandshus" har oprindeligt været i een etage med kvist med facade til Algade, og dertil en stråtækt sidebygning af simple materialer. Der er senere kommet en bagbygning. Det var i en tid, hvor det mere var reglen end undtagelsen, at små håndværksmestre indrettede sig med både beboelse og mindre værksteder.
Ejernes stillingsbetegnelser i de tidligste år frem mod nedrivningen før nybyggeriet i 1880 tyder på, at der i mange år har været sadelmagerværksted kombineret med beboelse - og ejeren før branden var også sadelmager.
Endnu tidligere har der på stedet ligget en gård, hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.
Den hed "Dronningens gård" og var i kongeligt eje, og den har ligget der tilbage i 1400'tallet, men i 1538 solgte Christian den 3. gården til sin byfoged i Roskilde.
Bortset fra butiksfacaden er det virksomheden "Roskilde Orto-teknik" der er bosiddende i ejendommen.
Virksomheden, som i 2024 har 24 medarbejdere, er et privatejet laboratorium, som er leverandør af udstyr til tandregulering hos landets tandlæger - ligesom der tilbydes undervisning til håndtering af de avancerede maskiner.
Det er også ejerkredsen bag virksomheden, der i dag står som ejer af hele ejendommen.
I perioden fra omkring 1977 til 1989 var det revisionsvirksomheden "J.F. Revision" v/statsaut.revisor John Formsgaard, der beboede 1. salen
Der har været fotoforretning i Algade 27 fra 1953 til 2023.
I de første mange år med navnet "Reidl's foto" med stifteren af virksomheden Wilhelm Reidl's sønner Knud og Kurt som indehavere, og siden overtog sønnen K. Reidl.
I 1975 overtog den mangeårige førstemand Rudolf Worch forretningen, hvor sønnen Kim blev partner i 1982, og da Rudolf Worch døde i 2012 overtog Kim Worch hele forretningen.
"Reidl's foto" fik nyt navn, da forretningen blev en del af en landsdækkende kæde af selvstændige fotoforretninger, som benyttede sig af et fælles navn og logo "Click".
Kim Worch måtte af helbredsmæssige årsager lukke forretningen i 2023, og dermed lukkede den sidste egentlige fotoforretning i Roskilde.
I et interview i Roskilde Avis den 23. sept. 2023 fortæller Kim Worch mere om historien, og om sit eget virke.
Du kan læse artiklen her
"Reidl's foto" har for år tilbage været med til at dokumentere flere lokalhistoriske begivenheder - f.eks branden i Margrethespiret m.v. den 26. august 1968.
Historien bag dette er, at Roskilde Sparekasse havde en meget smalfilmsinteresseret direktør Knud Henker. Sparekassen fik produceret flere lokalhistoriske film, som blev vist ved forskellige lejligheder, når sparekassen bl.a. tog rundt til byens skoler og foreninger og viste film - og fra 1968 også i sparekassens egen film-og foredragssal. Der var en stående aftale med Reidl's foto
(i praksis med Rudolf Worck) om at "drage i felten" hvis noget specielt skulle hænde, og det var således Worch der optog den film om domkirkens brand, som tusinder af Roskildensere siden har set. Mange har været der på dagen, og har kunnet genkalde sig begivenheden med et gys.
Du kan se filmen her
I 1995 ombygges forretningen, og det oprindelige indgangsparti omkring midten af bygningen flyttes til en dør i bygningens østlige ende.
"Reidl's Foto" - de tidligste år
Lokalhistorisk Arkiv Skomagergade med Skomagergade 36 i 1938
Lokalhistorisk Arkiv - Skomagergade 36 - ca. 1916
Forretningens sidste indehaver Kim Worch nævner den 6. maj 1916 som den "officielle" dato for virksomhedens etablering, og "Jul i Roskilde" kan da også i 1956 berette om dens 40 års jubilæum.
Det er dog lige så sikkert, at Wilhelm Reidl allerede i januar 1913 annoncerer med, at han tilbyder fotografisk arbejde fra sin privatadresse i Lille Højbrøndstræde, men nævner også adressen Skomagergade 36. Han har formentlig ikke haft en egentlig forretning i Skomagergade på det tidspunkt, men har haft en form for aftale med en forretningsindehaver på stedet - en forretning, som han så senere overtager.
Det er ægtefællerne Wilhelm Reidl (1880-1932) og Anna Reidl der lægger alle deres kræfter i forretningen, og da Wilhelm Reidl dør i 1932, formår Anna Reidl at videreføre forretningen med hjælp af sønnen Knud. Efterhånden kræver forretningen mere plads, og i 1936 flytter man til en større nabobutik, stadig i samme ejendom på Skomagergade 36.
I 1953 flytter forretningen til Algade 27, hvor den var frem til lukningen i 2023.
I 1962 åbnede Reidl en filial i Støden 18. Efter en periode med skiftende bestyrere blev den i 1974 solgt til en værdsat medarbejder Erik Teilgård, der helt tilbage i 1946 kom i lære i forretningen i Skomagergade 36.
Knud Reidl var uddannet maskinarbejder og noget af en opfindertype, som brugte mange kræfter på udvikling af det, som skulle blive hans livsprojekt, nemlig fremstilling af fremkaldemaskiner til det voksende marked for foto- og smalfilm.
I 1953/54 blev der til disse aktiviteter bygget en mindre fabrik på området mellem Store Møllevej og Thomas Nielsens Vej med et fototeknisk laboratorium, som skulle udvikle sig til virksomheden REFREMA ( REidl,s FRemkaldeMAskiner), med eksport af fremkaldemaskiner til hele verden.
Knud Reidl præsenterede allerede i 1947 den første fremkaldemaskine til alm. amatørfilm - siden fremkaldemaskiner til røntgenfilm, og i 1955 en fremkaldemaskine til farvefilm.
Lillebror Kurt Reidl var trådt ind i firmaet i 1944, og det var ham der senere overtog ejerskabet og stod for driften af fotoforretningen i Algade, indtil den blev overdraget til førstemanden gennem mange år Sofus Worch i 1975.
REFREMA (International) som oprindeligt var etableret og ejet af Kurt Reidl, blev i 1998 solgt til Gluntz & Jensen, og produktionen i Roskilde er forlængst nedlagt, men bygningerne består.
Der blev udgivet en lille folder om historien bag "Reidl's Foto" og REFREMA omkring 1960, og den indeholder bl.a. en gengivelse af en tilsvarende folder udgivet i forb. med fotoforretningens 40 års jubilæum. Du kan læse folderen her
Som det fremgår af luftfotoet fra omkring 1956/57 fyldte REFREMA godt ud imellem Thomas Nielsens Vej og Store Møllevej.
Man får også et godt indtryk af at de gamle fabriksbygninger har givet god plads til nutidens aktiviteter.
Der er bl.a. indrettet et keglecenter i dele af bygningerne, og "Roskilde Kegleklub", som startede sine aktiviteter i 1938 på en primitiv bane i den nu forsvundne cafè Dania på hjørnet af Store- og Lille Gråbrødrestræde, kan nu tilbyde brugerne et top-moderne anlæg med 8 baner.
Også Roskildes bueskytter - "Roskilde Bueskytteklub af 1972" - har deres indendørs klubaktiviteter her.
"Reidl's Foto" har fra meget tidligt og igennem rigtig mange år været en trofast annoncør i mange af byens små foreningsblade m.v.
Her en annonce fra 1917, hvor "Reidl's Foto" støtter op om katedralskolens skoleblad "Peblingen" i udgivelse nr. 4 i 1917.
Udsmykningen af gavlen mod øst
I oktober 2019 blev der på væggen til Algade 27 tilføjet et nyt gavlmaleri til erstatning for det værk, som havde prydet væggen siden 1996.
Kunstneren er Mie Mørkeberg, og værkets titel er "Dæmring", og det er malerfirmaet Steen Hinnum, som har løst opgaven med at overføre værket til den store mur.
Det er Roskilde Kommune, Gågadelauget og Roskilde Kunstforening der står bag initiativet, og naturligvis med deltagelse af ejeren af ejendommen Kim Worch.
Væggen på Algade 27 er fortsat med til at skabe det rum ud mod Algade 31, hvor der til de små børns store glæde findes "ufarlige" springvand - og der er opsat bænke, hvor forældrene med blandet glæde og bekymring ser de små blive aldeles våde.
Bænkene er ikke mindst sat op til at fungere som tilskuerrækker, når der er "gadeteater" eller lignende aktiviteter.
Foto KB 2019 - Mie Mørkebergs oplæg til gavlmaleriet
Kunstneren har efter udarbejdelsen af sit oplæg arbejdet videre med sit værk og oplægget er således ikke helt præcist hvad vi ved selvsyn kan opleve på stedet.
For eksempel er der sket en væsentlig justering i billedets højre side, hvor de to drenge med sejlbåde - Harald og Roar - er tilføjet, og en figur under en af gadelamperne udeladt.
Foto KB 2019
Ved afsløringen af værket den 8. oktober 2019 sagde Mie Mørkeberg bl.a. : " Egentlig vil jeg helst ha', at beskueren selv fortolker værket, men jeg kan da fortælle, at jeg i forhold til den nederste del er blevet inspireret af den tanke, at her på det område hvor Sortebrødre Kloster lå, kan munkene meget vel ha' dyrket planter og urter med helbredende virkning. Det har jeg så illustreret, og ovenover flyder vandet symbolsk - ligesom tiden - gennem billedet. Øverst er der dels nogle konkrete referencer til byen og dels nogle elementer fra min egen verden af symboler"
I billedets højre side er der lidt nat/skumringsstemning, men generelt er værket mere præget af det lyse, og derfor har Mie Mørkeberg valgt at kalde det "dæmring" - det tidspunkt, hvor natten afløses af dagslyset.
Gavlen havde i mange år frem til 2019 et andet flot vægmaleri, som vendte ud mod legepladsen og gennemgangsarealet.
Vægmaleriet med titlen "Der var engang..." af kunstneren Ole Werner Nielsen blev udført i 1996 af ungdomsprojektet Base 4000 -Motivet er en fantasi over Roskilde i middelalderen. Udsmykningen skete i forbindelse med at Algade 27 skulle ombygges, og ejeren af ejendommen Rudolf Worch var blandt initiativtagerne.
Som det kan ses, blev kunstværket skæmmet af en af tidens svøber - graffiti - hvor den "kunstneriske" kvalitet, eller mangel på samme, er af en ganske anden art.
I nederste højre hjørne af vægmaleriet så man billedet af en basilisk. Ifølge de unge mennesker, der deltog i projektet, var det en "lille sød og ganske ufarlig baselisk".
Hvis du ikke ved hvad en basilisk er for en størrelse, så lyt her til den skrækindjagende forklaring.
Inden gavlen fik sin kunstneriske udsmykning, var gavlen i en årrække bemalet med en traditionel gavlreklame.
Det er vist ikke til diskussion, at senere gavlmalerier har været et kæmpeplus for bybilledet.
Forretningerne før 1953
Det er i 1953 "Reidl's Foto" etablerer sig i hele facaden på Algade 27, hvor der tidligere havde været cykelforretning m.m.
På billedet fra 1955 ser man, at det nu er Robert Hansen der har overtaget autoværkstedet i gården. Autoværkstedet har sandsynligvis været der siden en gang i 1920'erne som en videreudvikling af Carl Hansens forretning "Record", som oprindeligt primært handlede med cykler.
I 1959/60 opfører ejeren Reidl nye bagbygninger, hvor det gamle må vige pladsen.
Luftfotoet fra lige omkring 1950 viser en facaderække, som skulle ændre sig væsentligt i løbet af få år.
I 1953 flytter "Reidl" ind i cykelforretningen "Record"s facadelokaler, og i 1955 forsvandt forretningen yderst til venstre "Polyfoto", og "Importøren" udvidede og overtog lokalerne.
12 år senere fik BIO ny biografsal og ny facade.
På billedet får man også et godt indtryk af, at der bag den lidt ydmyge indgang til gården gemte sig et ganske stort autoværksted, som lå der frem til 1959/60
Fra 1895 og formentlig frem til 1953 var der en cykelforretning med navnet "Rekord" - eller tidligere "Record". Cykelforretningen udviklede sig over tid til også at beskæftige sig med automobiler - reparationer og tilbehør.
Fra omkring 1908 var forretningen ejet af Carl Hansen, som i 1914 købte halvdelen af ejendommen, da ejeren af nabobutikken, som ejede hele ejendommen, døde og efterlod ejendommen til sin enke.
Da enkefru Philip dør i 1935 køber Carl Hansen hendes andel, og er nu eneejer, og han ombygger og udvider sin egen facade, og reducerer den hidtidige tobaksforretning. Et luftfoto fra 1950 fortæller, at "Record" nu fylder hel facaden og baggården.
Cykelforretningen, som ifølge annonceringen senere også solgte symaskiner og grammofoner, var der allerede fra omkring 1895, og i 1898 med Christian Jensen og en kompagnon Olsen som indehavere, og Christian Jensen var i 1903 ene-indehaver.
Christian Jensen solgte omkring 1908 til Carl Hansen, og sandelig om ikke at Christian Jensen straks derefter i 1909 åbner en ny forretning på Hestetorvet 7 med salg af cykler og symaskiner.
Omkring 1905 var den københavnske fotograf Emil Stæhr på besøg i Roskilde, og han tog dette billede, hvor hele husrækken fra nr. 21-27 er med.
Billedet findes også i en beskåret version uden nr. 27, og det er her at man kan se fotografens navn er påført.
I 1899 køber tobakshandler Ludvig August Philip ejendommen af enkefru Ida Jacobsen. Det er uvist om han tidligere havde været lejer i ejendommen.
Der knytter sig en lille pudsig detalje til enkefru Jacobsen, der i folketællingen 1890 angives at ernære sig med "Damptærskning" der må være en udpræget sæsonbeskæftigelse med udlejning af et eller flere mobile damptærskeværk - mon ikke det var en lille forretning hun overtog fra sin afdøde mand grosserer Daniel M. Jacobsen.
På Hudes snevejrsbillede ser vi også naboen Roskilde Cyklefabrik "Record"
Da Ludvig A. Philip dør i 1914 vælger hans enke Sidse Kristine straks at sælge halvdelen af ejendommen til naboen Carl Hansen, som ved hendes død i 1935 køber hendes andel og bliver ejer af hele ejendommen.
Man må formode at Sidste Kristine fortsætter med driften af tobaksforretningen i en periode - den er der i hvert fald fortsat i 1916, men om hun fortsat driver forretningen ved sin død i 1935 er uvist.
På billedet fra omkring 1898 ser vi en markedsdag som de foregik i den periode - markederne foregik i store dele af Algade fra Lille Gråbrødrestræde og ned til Rådhustorvet.
Bemærk de to gamle lindetræer foran enkestiftelsen i nr. 23 - det sidste af en række som prydede Algade i årene før.
Cykelfabrikken "Record" blev etableret lige omkring det tidspunkt, men er ikke synlig endnu i facaden.
En gennemgang af folketællingerne afslører at kun få af de private beboere i ejendommen, har markeret sig væsentligt i lokalhistorien.
Lokalhistorikeren Fanny Fang har i "Jul i Roskilde" 1934 og 1935 skrevet artikler om en fiktiv vandretur på Algade, hvor bygningerne og deres beboere omtales.
Du kan læse begge artikler her
I artiklen fra 1935 skriver Fanny Fang således:
"I nr. 27, en bygning der bærer sine cirka 100 år med anstand, boede engang justitsråd, branddirektør Birch med sin smukke hustru og ligeså smukke døtre - den ene blev maleren Holger Jerichaus hustru. I denne ejendom har der nu siden 1895 været forretning med nogle af tidens aller nødvendigste brugsartikler: cykler og siden automobiler. "Record", som forretningens gamle navn er, ejes af fabrikant H.C. Hansen".
Der kan i høj grad stilles spørgsmålstegn ved Fanny Fangs opfattelse af ejendommens alder - ombygningen i 1880 har næppe levnet meget af den tidligere ejendom.
Vi har desværre ikke billeder af de nævnte smukke damer, men et billede af branddirektøren er heller ikke at foragte.
Fanny Fang har i "Jul i Roskilde" 1939 skrevet om "Keglespillerne i Eberlings have" ( bag Støden 22) og artiklen er illustreret med billeder af de gode keglespillere, som i samlet trop er taget til et fotografisk atelier, og enkeltvis er foreviget i mere eller mindre fantasifulde positurer - og en af dem var altså branddirektør Birch.
Der er ingen tvivl om at Birch har været kendt i byen i sin samtid, og har været en del af "det gode selskab", men det ses ikke at han i øvrigt er nævnt i lokallitteraturen.
Det skal nævnes at familien Birch boede i Algade 27 før den store ombygning i 1880, og flyttede ind igen, da den atter var beboelig.
Nok så kendt - men dog ikke i lokalhistorien - var maleren Jens Adolf Jerichau (1890 -1916), som blev født i ejendommen fordi hans mor Anna - Birchs datter - i forbindelse med fødslen tog ophold hos forældrene.
Jerichau's far Holger Jerichau var en anerkendt kunstner med mange ophold i udlandet, og i den forbindelse opholdt sønnen sig periodisk sammen med sin mor hos bedsteforældrene. Efter sin fars død var han kortvarigt i pleje hos familien Birch, men i slutningen af 1901 døde den gamle brandinspektør, og han flyttede til København sammen med sin bedstemor enkefru Birch.
Jens Adolf Jerichau skulle blive en af dansk malerkunsts helt store, som havde mange udlandsophold og var tæt på bl.a. Picasso og Matisse - og senere danske kunstnere som Asger Jorn og Per Kirkeby fortæller begge, at de har fundet stor inspiration i J.A. Jerichaus malerier.
Hans karriere skulle dog blive ganske kort, da han i en alder af kun 25 år tog sit eget liv under et ophold i Paris.
Jorn Museet i Silkeborg har en meget omfattende samling af hans værker.
Journalisten og lokalhistorikere Henrik Denman har til Dagbladet skrevet en artikel om familien Birch og J.A. Jerichau.
Artiklen er tilføjet Museum Jorn's præsentation af kunstneren, og nogle få eksempler på Jerichaus malerier.
Du kan læse artiklen her
Ejerforholdende gennem årene:
1935-1955 Carl Hansen eneejer
1914-1935 Enkefru Kristine Philip og Carl Hansen med hver en halvdel
1899-1914 tobakshandler Ludvig A. Philip
1891-1914 enkefru Ida Jacobsen
1874-1891 grosserer Daniel Mouritz Jacobsen
1864-1891 garver Christian Bodholdt
1855-1864 sadelmager Christian Madsen
1845-1855 enkefru (Lars) Madsen
1827-1845 sadelmager Lars Madsen
1799-1827 sadelmager Christian Madsen
1758-1799 sadelmager Everhardt Michelsen
1745-1758 bagermester Gregorius Pedersen
1742-1745 enkefru Maren Thomasdatter
1733-1742 sadelmager Michel Nielsen
1729-1733 enkefru Maren Thomasdatter
? -1729 sadelmager Diderich Eberhard Negenborn
Når man betragter ejerforholdende fra den tidligste tid, så tyder meget på at ejendommen fra starten har været indrettet til dels beboelse og dels et sadelmagerværksted.
Dette værksted ser også ud til at ha' været der i hvert fald frem til 1864, og måske også yderligere nogle år frem, for ejeren fra 1864 tager ikke selv bopæl på stedet, så en udlejning af værkstedet forekommer sandsynlig.
Værkstedet har også tjent 3 generationer af Madsen-familien fra 1799 til 1864.
Det er ejeren fra 1874 - grosserer Jacobsen - der i 1880 gennemfører en meget stor ombygning -sandsynligvis er der tale om noget, der er meget tæt på en nedrivning af den gamle bygning, og opbygger derefter den bygning, som vi i dag kender fra facaden mod Algade.
Folketællingen fra 1880 udelader helt ejendommen, som således ikke er beboet på tidspunktet, så håndværkerne har haft travlt.
Ovennævnte ejerliste viser, at Maren Thomasdatter (1693-1758) står som ejer af Algade 27 i flere omgange i de tidligste år.
Bag dette forløb er der en lidt speciel historie:
Maren Thomasdatter er omkring 1723 blevet gift med sadelmager Diderich Eberhard Negenborg, men han dør allerede i 1729 og efterlader sin ejendom til enken.
Ejendommen brænder ned til grunden ved branden i 1731.
Maren Thomasdatter får efter branden en erstatning på 230 Rigsdaler til opførsel af en ejendom på 10 fag med en kvist på tre fag.
Hun gifter sig igen i 1733 med sadelmager Michel Nielsen, men igen bliver det et relativt kortvarigt ægteskab, da Michel Nielsen dør i 1742.
Igen overtager Maren Thomasdatter det formelle ejerskab, og nogle år senere i 1745 senere indgår hun nu i sit 3. ægteskab med bager Gregorius Perdersen.
Den 13. marts 1758 dør Maren Thomasdatter i en alder af 65 år, og en måned senere sker der det tragiske, at enkemanden Gregorius Pedersen tager sit eget liv "i melancolie og sindets urolighed" som det hedder i kongens bevilling til at han må begraves på kirkegården, men grundet omstændighederne skal det være i stilhed og uden præstens jordpåkastelse.
Ved det efterfølgende skifte skal der faktisk afhændes hele to ejendomme, da Gregorius Pedersen i 1751 havde købt naboejendommen i Algade 25.
Nr. 27 bliver solgt til sadelmager Everhardt Michelsen, og nr. 25 til bødkermester Rasmus Henrichsen.
Hele forløbet med Maren Thomasdatters ejerskab af bl.a. Algade 27 kan belyses ved en gennemgang af de gamle skøde- tinglysning- og skifteretsprotokoller samt kirkebøgerne.
Steen Thrane Hansen har i 2024 ganske systematisk gennemgået forløbet, og trods de sædvanlige udfordringer med at transskribere de gamle skrifter, foreligger der et helt igennem troværdigt og imponerende resultat, som giver mening.
Resultatet af Steen Thrane Hansens arbejde kan du læse her
Som det fremgår af dokumentet, er der mulighed for at kalde de enkelte protokol-dele frem via links, og ved selvsyn glæde sig over resultatet af arbejdet - og måske gøre sig tanker om de spørgsmålstegn, der næsten altid vil fremkomme, når skriften bliver for ulæselig.
Den store brand i 1731 lagde store dele af Algade og hele Hersegade øde - en katastrofe for byen, som i den forbindelse også mistede sit rådhus på det vestlige hjørne af Algade og Sankt Olsgade.
Algade 27 har altså på det tidspunkt været en brandtomt, men med hjælp fra kongemagten blev der givet erstatninger til de ramte, og genopbygningen tog hurtig form.
Erstatningerne rakte dog ikke i sig selv til en genopførsel af det brændte, så medmindre at ejeren havde andre midler, blev der typisk bygget relativt små huse, som siden er kaldt "ildebrandshuse".
Det blev typisk til bindingsværksejendomme i een etage - ofte med en kvist.
Efter nogle år - og når pengene rakte dertil - blev der så ofte tilføjet en første sal - måske efter at kvisten først var blevet udvidet, og så har der sikkert været foretaget forskellige bygningsforandringer inden ejendom blev forældet og indhentet af tidens tand.
Ildebrandhusene blev så nedrevet for at gi' plads nybyggeri - eller kraftigt ombygget og moderniseret til at klare en ny periode inden de uomgængeligt forsvandt.
Algade 27 er på den måde en typisk repræsentant for et sådant forløb.
Den første gang vi får et indtryk af nybygningen fra tiden efter 1731, er i 1759, da boet efter Gregorius Pedersen og Maren Thomasdatter skal gøres op.
Ikke overraskende beskriver en ordinær brandtaksation i 1761 ejendommen med stort set samme ordlyd:
Vurderingsmændende beskriver en 10 fags ejendom i een etage med en kvist på 3 fag.
Ejendommen er med bindingsværk af egetømmer opmuret med taul d.v.s. med teglsten mellem tømmeret.
Der er en sidelænge (mod nordøst) på 8 fag med bindingsværk i fyrretømmer, lerklinede vægge og stråtag.
Ved en tilsvarende vurdering i 1837 ser vi at der nu er en kvist på 6 fag.
I 1841 er der sket nogle bygningsforandringer, og lidt kuriøst nævnes nu en kælder på blot 2 fag.
Så vidt tidligere taksationer kan tydes, er der ikke før nævnt noget om en kælder, og det er jo sin sag at grave en kælder under en bestående ejendom, men porten i bygningen har givet en mulighed.
I dag ved vi, at der stadig er netop sådan en kælder under porten til gårdarealet, men man kan da undre sig lidt over, at man har brugt kræfter på at etablere så beskeden en kælder.
I 1841 beskrives en ejendom på 9 fag - altså et fag mindre end oprindeligt, men et fag er jo ingen standardstørrelse, og der kan jo godt være ombygget uden at ejendommen reelt ændrer størrelse i facaden mod Algade.
I 1847 beskrives ejendommen nu med 2 etager.
Som tidligere nævnt, er det - bortset fra udgravningen af en lille kælder på kun 2 fag under porten - et helt traditionelt forløb, som "ildebrandshusene" gennemgik.
Uagtet bygningsændringerne undervejs, var det et meget gammelt hus, der i 1880 måtte vige pladsen til et nyt hus - måske overlevede nogle få bygningselementer, herunder kælderen.
Helt usædvanligt har vi en beskrivelse af den ejendom som nedbrændte i 1731, og det har, vi fordi ejeren sadelmager Diderich Eberhard Negerborn døde i 1729, og hans ejendom er i forbindelse med boopgørelsen er beskrevet således:
"Ejendommen består af en stuelænge på 9 fag med portrum, indrettet til stuer, køkken, spisekammer og en udbygning oven på, samt en jern kakkelovn i stuen, endnu en længe i gården af 6 fag, indrettet til bark hus og et kammer til indkvartering, med brønd i gården samt en liden dertil hørende hauge, hvilket blev af vurderingsmanden i den stand som det nu befinder sig vurderet for 266 RD"
Det nævnes, at der var udstedt en panteobligation på 200 RD 11 juni 1726 til borgmester Lunde.
Da tabet efter branden i 1731 blev opgjort, udløste det en erstatningssum på 230 Rigsdaler - en forholdsmæssig andel af den samlede erstatningssum til fordeling, og erstatningssummerne havde generelt den forudsætning, at der blev opført nye ejendomme som planlagt.
enkedronning Dorotheas gård
Vi ved med sikkerhed, at der tilbage i 1400'tallet har ligget en større gård, hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.
Den blev kaldt "Dronningens gård" af den simple grund, at enkedronning Dorothea af Brandenborg sidst i 1400'tallet boede på stedet, som således var i kongeligt kongeligt eje,
Kong Christian den 3.
Dorothea af Brandenborg (ca. 1430-1496) blev landets dronning, da hun i 1445 - kun ca. 15 år gammel - blev gift med kong Christoffer den 3. af Bayern
Han gav han hende i bryllupsgave indtægterne fra en række len til sikring af hendes fremtidige økonomi, og blandt disse gaver var Haraldsborg beliggende ved Frederiksborgvej.
Christoffer den 3. dør allerede 3 år senere, og den nye konge Christian den 1. (1481-1513) får ikke bare kongemagten, men tager også den ganske unge enke Dorothea som hustru.
Hun skulle blive en af middelalderens mest magtfuld dronninger, som ikke bare nåede at gifte sig med 2 konger, men også nåede at se sin søn Hans overtage kongemagten, og den anden søn blev også konge - Frederik den 1. - dog først efter hendes død.
Du kan læse mere om hendes spændende liv her
Enkedronning Dorothea lever sine sidste år i Roskilde i gården på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde, som siden blev kaldt "Dronningegården.
Hun ligger begravet sammen med Christian den 1. i Hellig Trekongers kapel i domkirken. Dette kapel blev opført i 1460'erne
Da byggeriet af den nye ejendom Algade 23 skete i 1924, fandt man iflg. lokalhistorikeren Lotte Fang en del rester af et meget tidligt byggeri, som kunne være rester fra "Dronningegården", men så vidt vides, blev der ikke foretaget egentlige arkæologiske undersøgelser, som kunne bekræfte dette.
Christian den 1. og dronning Dororthea af Brandenborg