Fra omkring 2020/21 flyttede "Phone Lcd" ind i hjørnebutikken med tilbud om at reparere de uundværlige mobiltelefoner - suppleret med et større udbud af tilbehør til telefonerne.

"Winthers lædervarer" havde sit udsalg på hjørnet i perioden 1958-2002.

Det blev 5. generation af Winther-slægten på stedet - Torben Winther - der i  2002 endegyldigt lukkede butikken, som hen over årene havde skiftet karakter.

Den første læderhandel har kunnet sælge store skind og  læder fra egen garverivirksomhed til f.eks. skomagere og sadelmagere. 3 generation, Knud Winther - havde stadig læder til udskæring på hylderne, men solgte primært færdigvarer fra sine leverandører, og i den sidste fase var det en lædervarebutik alene med færdigvarer.

I perioden 1898 - 1958 var udsalget placeret længst mod øst i den røde bygning, men ejeren foretrak altså i 1958 den noget mere fremtrædende placering på hjørnet.

En gang i 1970'erne skete der en modernisering af denne del af facaden. Det var arkitekt Arne Hoff Møller der forestod arbejdet, og det var ved den lejlighed, at 2 indgangsdøre mellem den smalle og den brede bygningsdel forsvandt, ligesom der blev etableret indvendig forbindelse til Stændertorvet 12.

Scheplers etablering i Allehelhgensgade var ikke en nyetablering, men en overtagelse af en bestående forretning.  Det fremgår af annoncering i Dagbladet, at V. Johansen allerede drev "Dansk Smør-Forsyning" på stedet.

Noget kunne tyde på at Carl Schepler har haft så stor succes med sin etablering i Skomagergade, at han har haft mod på endnu en forretning.  Nu var reglerne sådan, at man kun måtte drive èn forretning i byen, medmindre det var selvproducerede varer. Så var det jo heldigt at Carl Schepler havde en bror, som også havde lyst til at sælge smør, margarine og æg.

Da ejendommen blev opført, var den første lejer i hjørneejendommen slagtermestrene "Brødr. Nielsen" fra 1899.

Brødrene Hans og Marius Nielsen flyttede deres slagterforretning fra "Rogers ejendom" i Skomagergade 23, hvor de havde været siden 1880.

I starten af af 1900'tallet - formentlig omkring 1908 - etablerede de en større slagterivirksomhed på det østlige hjørne af Vindingevej og Københavnsvej. Den havde navnet "Damppølsefabrikken". Her blev der produceret bl.a. ekstrafine spegepølser og cervalatpølser, og der var ikke mindst en konservesafdeling til fremstilling af dåsemad.

Det gav kronede dage under 1. verdenskrig, hvor Tyskland importerede store mængder af dåsemad, navnlig gullasch, men da krigen ophørte, var det slut med tiden som "Gullasch-baroner", og i 1920'erne betød tidernes ugunst, at nøglen blev drejet om. 

Brødrene havde sideløbende med "Damppølsefabrikken" deres slagterforretning i Allehelgensgade 2, og til trods for den begrænsede plads, ser forretningen ud til at ha'  været særdeles velassorteret.

Som man kan se, er navnet på gadeskiltet nu blevet til Allehelgensgade.

Der er tydeligvis kælder under bygningen, og der er etableret lysindgang og lyskasser med rækværk.

På billedet fra 1935 ser man en elektrisk lampe over indgangsdøren, men den elektriske belysning har ikke været tilgængelig i 1899, hvilket også forklarer behovet for relativt store vinduer til kælderen.

Byens første elværk stod først klart i 1906 - gasværket blev bygget i 1860'erne, så det forekommer sandsynligt at der er benyttet gas til belysning.

Allehelgensgade 2, som ejendommen tog sig ud kort tid efter at den var taget i brug. Slagterforretningen er etableret, og i karnappen på facaden ud mod Allehelgensgade ser man, at tandlæge Huus har indrettet klinik , og der er stadig (2018) tandlægeklinik her.

Man ser, at der i gadeplan er to indgangsdøre til højre for karnappen. Mon ikke den ene har været opgang til tandlægeklinikken, og den anden en "bagindgang" til slagterforretningen ?

Dørene blev sløjfet i 1970'erne i forbindelse med en renovering af facaden, og arealet inddraget i butiksarealet i den lave del af bygningen.

Den første lejer i sidefløjen ser ud til at være en filial af Roskilde Cyklefabrik "Record", som havde været i Algade 27 siden 1895. 

Åbningsdagen var den 10. februar 1900.

Man kan undre sig lidt over baggrunden for at etablere en filial kun 500 meter fra "hovedforretningen" - men der har åbenbart været gang i salget af cykler, og skulle man lige mangle en symaskine, så var den også at finde i forretningen - men hvor længe filialen eksisterede ved vi dog ikke.

Garvermester Hans Winther aftaler i 1898 med Roskilde Kommune at  nedrive den gamle ejendom med hans garveri og butikker og beboelse. Aftalen er, at det sker mod fornøden økonomisk kompensation, og at der kan opføreres en ny, men mindre ejendom, som giver mulighed for at udvide det meget smalle Allehelgensstræde til den bredde, som den nuværende Allehelgensgade i dag har fået.

Hans Winther har formentlig haft sagkyndig hjælp i form af arkitekten Vilh. Fischer, som tegnede den nye bygning, og der er vist ikke ret meget som er overladt til tilfældighederne ifølge licitationsmaterialet.

Det er noget af en tidsramme der gives : tilbud senest 4. juli 1898, og opgaven er så "bare" at nedrive den gamle bygning i 2 etaper - og den 1. etape af nybyggeriet - Winthers nye lædervareudsalg i gadeplan  -  skal stå færdig 1. december !

Hans Winther betinger sig retten til en del af de nedrevne byggematerialer - sikkert til brug ved det nye garveri i Skovbogade - og ellers skorter det ikke på anvisninger om både det ene og andet - f.eks. at noget af den jord, som udgraves til kælder, gerne må anvendes til at fylde hullerne i jorden, hvor karrene til garvning har været - og resten skal bortkøres - o.s.v., o.s.v. - Hans Winther og hans arkitekt var klogeligt meget detaljerede.

Hvem der faktisk fik entreprisen og til hvilke priser, melder historien ikke noget om - men tidsfristerne blev overholdt !

Du kan læse licitationsvilkårene her

De er renskrevet efter de originale papirer af lokalhistorikeren Lotte Fang

Lige under karnappen ser man en en sandstensplade med en lidt usædvanlig inskription.

Vi ved jo hvornår denne del af ejendommen blev opført, men hvad står der egentlig ?

Finn Gaunaa fortæller (2018) at "det er en måde i det 19. århundrede - en tradition med rod i Tyskland -  at skrive 18 som 1 over 8 og placere de øvrige to cifre før og efter denne hieroglyf. Så 1898 er opførelsesåret "

Man kunne nok ha' tænkt sig at være en flue på væggen, da arkitekten skulle overbevise Hans Winther om at det var måden at gøre det på  - eller var det omvendt ?

Ejendommen, som den så ud før nedrivningen. På trappen til lædervareudsalget står garvermester Hans Winter, og til venstre står hans ældste søn Jørgen, der også senere blev garvermester.

F. Andreasen havde en såkaldt urtekramforretning på hjørnet. Han flyttede i forb. med nedrivningen til naboejendommen Rådhustorvet 12.

Tidligere havde garvermesterens lillebror Christian  etableret købmandsbutik i lokalerne i 1868, men endnu tidligere, ifølge folketællingen 1840, var enken efter Jørgen F. Winther - Anne Marie -  registreret som "spækhøker", så mon ikke det har været farmor, der først drev forretningen.

I 1878 flyttede Christian forretningen til Skomagergade 3. Denne købmandshandel har været på dette sted siden - i dag kendt som "Den Franske Vinhandel".

Bemærk at gadeskiltene viser Allehelgensstræde/Nytorv, men i folketællingen fra 1890 er adressen ikke desto mindre Rådhustorvet 14.

Da garverfamilien Winther i januar 1935 kunne fejre 100 års jubilæum, skrev lokalhistorikeren Fanny Fang en artikel i Roskilde Tidende.

Artiklen fortalte indgående om slægten og de tre første generationer, og mange fine detaljer om garveriet og bygningen.

Dertil også historien om hvordan familien Winther og familien Manniche blev dobbelt beslægtede, med to ægteskaber i børneflokken.

Du kan læse artiklen her

Illustrationen er ikke fra Allehelgensgade 2, men fra det garveri, som Hans Winther etablerede i Skovbogade som erstatning for det nedrevne garveri i Allehelgensgade. Det udviklede sig til en ganske stor og blomstrende forretning "A/S Dominion Belting og Hans Winthers Garveri".

Illustrationen viser hvordan garveprocessen indebar store kar nedgravet eller støbt på stedet, og her blev huderne sænket i væsker, hvis beskaffenhed man i dag - forholdene taget i betragtning - helst ikke vil tænke på.

Da Jørgen Fr. Winter i 1835 graver sine trækar ned i Allehelgensgade 2, etablerer han samtidig en barkmølle, hvor drivkraften var en hesteomgang. Hans Winther anskaffede sig senere en dampmaskine på 2 HK - formentlig til erstatning for hesten. Ud over barken indgik der pyr ( primært hønsemøg) i den blanding, som skulle garve huderne. Det har været en fæl stank, der har bredt sig i nabolaget, men værst har det sikkert været, når garve-væsken havde udtjent sin levetid, og blev hældt ud i rendestenen, så noget nyt kunne fyldes i karrene !

Det var et alvorligt miljøproblem for kommunen og borgerne, og det fandt så sin løsning i 1898.

Løsningen blev "to fluer med et smæk", for samtidig fik man løst et presserende problem, med det trafikalt alt for smalle "Allehelgensstræde"

At der blev fundet en løsning vedr. Allehelgensgade 2, skyldes ikke mindst byens borgmester Aagaard og agent, købmand O.H.Schmeltz.

Borgmester Aagaard var kommet undervejrs med, at Schmeltz i sit testamente havde afsat 20.000 kroner med henblik på ad åre, at fremskaffe midler til en nedrivning af den store karrè midt på torvet.

Behovet for dette var efter borgmesterens opfattelse ikke nær så presserende,  som at få gjort noget ved Allehelgensgade 2, og han henvendte sig til Schmeltz, og fik ham overtalt til at bidrage hertil i stedet - og Schmeltz lovede 18.000 kroner.

Borgmesteren indledte herefter forhandlinger med garver Hans Winther, og efter sædvanlig "armlægning" ( mon ikke borgmesteren havde et godt kort på hånden i forhold til garveriets miljøbelastning ! ) blev de enige om et beløb på 47.000 kroner, hvor Winther dog betingede sig at nedrivningen skulle foregå i to etaper, så Winther til stadighed kunne ha' sit lædervareudsalg åbent.

Aagaard overtalte Schmeltz til at bidrage yderligere med 20.000 kroner, så kommunens bidrag blev noget beskedne 11.000 kroner.

Schmeltz nåede desværre ikke at se resultatet af sit bidrag - men heldigvis for byen, havde Schmeltz fortsat midler til også at bidrage til finansieringen af nedrivningen af torvekarèen - men heller ikke dette fik han at se med egne øjne

Domskolen, senere kaldet "Den latinske Skole" og Katedralskolen, var stedet, hvor børnene gik i skole og studerede fra tiden omkring år 1500.

Det var ikke mindst børn af de mere velstående forældre i Roskilde, men også håndværkere sendte deres børn i katedralskolen, og der kom naturligvis også børn fra oplandet.

De børn, som ikke skulle studere, men trods alt tilegne sig almindelige boglige færdigheder, gik i "den danske skole", og den lå fra 1600'tallet på hjørnet ved Allehelgensstræde.

Undervisningen omfattede dansk læsning og skrivning, regning og religion, og det var ofte studenter, der underviste.

Ved den store brand i 1735 brændte skolen ned til grunden.

Der blev genopbygget på et tidspunkt, og skolen flyttede også tilbage på et tidspunkt, og i 1784 beskrives skolen som en stor rummelig stue med nødvendigt inventar og kakkelovn. Dertil var der bolig for skoleholderen med familie med "bekvemme værelser", køkken, loftsrum, udhuse og gårdrum med en kostald. Der hørte lidt landbrug til skolen, som til alle byens ejendomme. I 1756 kom der en andenlærer grundet børneantallets størrelse.

I 1812 købte Roskilde Kommune en gård på Algade 4.

Hertil flyttede"den danske skole".  Hans Rønø skriver i en af sine publikationer med gamle Roskildehistorier, at året var 1816 - men det er mere sandsynligt at det skete omkring 1812.

Skolens mangeårige beliggenhed på stedet betød, at Allehelgensstræde i folkemunde helt op i 1830'erne hed "Skolegade"

Der var dog fortsat skolevirksomhed i ejendommen, idet Fr. Betty Bruuns Pigeskole - senere med navnet Roskilde Pigeskole af 1855 - rykkede ind i lokalerne i nogle år (ifølge Fanny Fang)