Algade 21

Algade 21


Foto KB 2023

Ejendommen Algade 21 er i dag en moderne forretningsejendom, hvor forretningen ”AnyTime” sælger smykker, ure og diverse accessories.


Der har med skiftende ejere været tilsvarende forretninger i denne branche siden 1972.


Beliggenheden er nævnt utallige gange i lokalhistorien siden 1731, for her lå byens vagt- og sprøjtehus indtil det nedbrændte incl. brandsprøjten i forbindelse med den store brand det år - den brand, hvor også byens rådhus nedbrændte.


Huset blev genopbygget og fik formentlig samme funktioner, d.v.s. at en brandsprøjte var parkeret her i bygningens vestlige del, og der var vagtstue i den østlige del. Byens nye rådhus fra 1735 blev også indrettet med vagtstue, men hvilken betydning det fik for vagt- og sprøjtehuset er uvist.


I perioden 1778-1842 blev den østlige del af ejendomme vagtstue for det husarregiment, der blev indkvarteret i Roskilde i den periode.


Da husarerne forlod Roskilde, har ejendommen utvivlsomt fået en ordentlig overhaling og ombygning, og der blev med stor sandsynlighed indrettet et sprøjtehus med plads til 2 sprøjter og tilhørende vandvogne. Hvordan den østlige ende blev benyttet, ved vi ikke.


I 1867 blev den østlige ende stillet til rådighed for en telegrafstation og privatbolig for telegrafbestyreren, men det var dog kun i ganske få år, for pladsen blev for trang, og statstelegrafien flyttede til lokaler ved Jernbanestationen, og igen er det uvist hvad den østlige ende blev brugt til.


Ejendommen var således i offentlig eje helt frem til 1885, hvor den blev solgt til en privat køber.


Det er fristende at datere den nuværende ejendoms oprindelse til tidligt i 1730'erne, men mange ombygninger - herunder en mindre reduktion af ejendommens østlige del omkring 1923/1924 - har næppe efterladt meget af den helt oprindelige ejendom - måske bortset fra lidt af det oprindelige fundament.

Foto Bennie Hansen omkr. 1988/1992 

Lokalhistorisk Arkiv - Dahl's "Guldhjørnet" 1978

"AnyTime" har været på stedet siden 2003 hvor den først var ejet af Lars og Jytte Mathiasen, og den blev overtaget af Dennis Sølvsten i 2012.

Der er urmagerværksted m.v. på loftsetagen.


Ejeren før var Margit Hansen, som etablerede sig omkring 1970 på Algade 5 som afløser for guldsmed Henry Andersen.

Siden flyttede hun så i 1985 forretningen til Algade 21 med navnet "Pigernes guld- og sølv" - et navn der senere blev ændret til "Juvelhjørnet".


Det var guldsmed Dahl der købte ejendommen i september 1972 og ombyggede til den forretningstype, som vi siden har set, og i 1980 forsynede ejendommen med et nyt tag.


Navnet var i hans ejerperiode "Guldhjørnet"



I november 1940 købte Sven Rosten K. Petersen ejendommen, og han etablerede en forretning, som over tid havde et meget bredt varesortiment, men i de senere år primært solgte legetøj, og "Den blå butik" var kendt af såvel store som små Roskildensere - og butiksvinduerne fik fantasien på langfart for børn og "barnlige sjæle".


Det fremgår af billeder af ejendommen, at han også solgte køkkenudstyr i 1940'erne, og i de helt tidlige år solgte han også træsko, som blev produceret på stedet.


Der var ingen tvivl om at Sven Rosten havde mange planer for ejendommens udvikling, men det skulle vise sig at det meste løb ud i sandet.


Han havde bl.a. en plan om at udgrave kælderen - en plan som blev accepteret, men da han samtidig ville bygge en 1. sal på ejendommen blev det til et afslag. Det var lige efter afslutningen af 2. verdenskrig, så begrundelsen var mangel på materialer, som i en del år var rationeret.


Etablering af store kviste på loftetagen var også på banen, og i 1958 var den helt store plan en helt ny tre-etagers bygning, der så vidt det kan ses blev godkendt af myndighederne, men det blev ikke til noget.



Det Kongelige Bibliotek daterer 1973, men det kan være fra 1972 eller lidt tidligere, da ejendommen blev solgt til guldsmed Dahl i sept. 1972

Jul i Roskilde - foto Asker Reib Telvad 1970

Frihedsmuseet - 27. maj 1945

I december 1925 bliver detailhandler Theodor Petersen ejer af ejendommen.


Lokalhistorikeren Fanny Fang omtaler hans vareudbud som "Galanterivarer", hvilket ifølge litteraturen mildest talt dækker over et bredt spektrum af muligheder. Den Danske ordbog skriver at galanterivarer er "billige smykker eller andre varer, der bruges til pynt" - og andre kilder nævner, at det kan være :  "Taft, fint og groftlærred, strømper af silke og uld samt adskillige uldenstoffer, papir og skrivematerialier, essenser afjasmin, pudder, pudderdåser, sæbebolte snustobak, snustobaksdåser, lak, ungarsk vand, øregehæng, glasperler, kobberstykker, konfiturer, specerier, delikatesser, likører, stukkatur, sten- og billedhuggerarbejde og deslige kuriositeter" - så der er frit valg på alle hylder !

Roskilde Kommune havde i en del år før 1925 overvejet en udvidelse af Sankt Peders Stræde, som var meget smal.

Planen var længe undervejs, men der blev i perioden indgået aftaler med de omkringliggende grundejere, så i slutningen af 1925 var alt klappet og klart, og strædet blev udvidet til 6 meters bredde og fortove på 2 meters bredde på begge sider.


For Algade 21 betød det, at der måtte afstås ca 16 kvm. til det nye stræde, og ikke mindst at bygningen derfor måtte reduceres ved at flytte gavlen mod vest.


Bygningens areal "skrumpede" derfor til 73 kvm., og det var ved den lejlighed at ejendommen fik sin karakteristiske skrå indgangsdør på hjørnet.


Det skete i den absolut sidste tid af Niels Borlunds ejerskab, for efter at projektet var gennemført, solgte han ejendommen ultimo 1925 til Theodor Petersen.


Byggesagsarkivet 1924

Lokalhistorisk arkiv omkring 1920

Lokalhistorisk Arkiv - foto Emil Stæhr -   omkring år 1900

I 1919 køber Niels Borlund ejendommen, hvor han etablerer sin forretning med herreekvipering, skotøj og marskandiser-virksomhed.


Han flyttede til Algade 21 fra Palæstræde 4, hvor han havde haft en tilsvarende forretning siden 1890'erne.


Han må ha' foretaget en ganske stor ombygning i forhold til, at ejendommen inden da primært var en beboelsesejendom.


I folketællingen 1921 ses hans ugifte datter boende i ejendommen benævnt som ekspeditrice, så et værelse til beboelse har der åbenbart været - måske et loftsværelse.

På billedet fra omkring år 1900 ser man hele husrækken Algade 21 til 27.


Ca. midt i billedet med det store skilt på gavlen ser vi nr. 21, som på tidspunktet benyttes som beboelsesejendom. 


På billedet fra omkring 1898 ser vi en markedsdag som de foregik i den periode - markederne foregik i store dele af Algade fra Lille Gråbrødrestræde og ned til Rådhustorvet.


Man aner kun lige nr. 21 bag

de to gamle lindetræer foran enkestiftelsen i nr. 23 - det sidste af en række som prydede Algade i årene før.


Cykelfabrikken "Record" blev etableret lige omkring det tidspunkt, men er ikke synlig endnu i facaden - men man ser tobakshandler Philips forretning yderst til højre.

Lokalhistorisk Arkiv   omkring 1898

Algade 21 i 1892, som ligner bygningstegningen "før 1919" ganske meget - primært en beboelsesejendom.


Naboen i nr. 23 bag lindetræerne er "Den Juelske Stiftelse", som blev revet ned i 1916.


Billedet giver et fint indtryk af hvor smalt et stræde der adskilte de to ejendomme

Lokalhistorisk arkiv 1892

I 1885 sælger Roskilde by vagt- og sprøjtehuset til kommissionær L. Hansen, som videresælger til rebslagermester M. Mortensen i 1910.


Begge disse ejere optræder i folketællingerne som beboere i ejendommen. En bygningstegning fra "før 1919" viser, at der har udover beboelsen også har været en lille butik, hvis beskaffenhed vi dog ikke ved noget om.


I forbindelse med byrådets drøftelser af ejendommens videre skæbne i årene 1882/1883 nævnes det, at ejendommen på det tidspunkt er beboet af en politibetjent.


Byggesagsarkivet "før 1919"

I 1884 udfærdiges et tegning med en grundplan for Algade 21 med tilhørende kort over stedet beliggenhed.


Det mest sandsynlige må være, at tegningen er udført i forbindelse med at Roskilde by planlægger at sælge ejendommen, hvilket man gjorde 1. januar 1885.


Der var igangværende planer om en større brandstation til afløsning af de mindre sprøjtehuse, som var placeret rundt omkring i byen, og dermed ville byens behov for at eje netop denne ejendom forsvinde.


Grundplanen viser med stor sandsynlighed hvordan bygningen blev ombygget og renoveret efter at husarerne forlod byen.


Man bemærker sig, at der åbenbart var plads til to brandsprøjter med tilhørende vandvogne

Telegraflinien mellem Helsingør og Altona blev etableret i 1854, og linieføringen er vist på kortet.


Det fremgår heraf, at telegraflinien passerede Roskilde, men det var jo ikke det samme som at byen fik en telegrafstation.


Byen var interesseret i at få en telegrafstation, og indledte i 1866 forhandlinger herom, og stillede lokaler til rådighed i vagt- og sprøjtehuset, og således fik Roskilde sin telegrafstation fra 1. september 1867.


Ved folketællingen 1870 bor telegrafbestyreren og hans kone i ejendommen, men han lægger ikke skjul på at pladsen er for trang, og snart efter flytter telegrafstationen til lokaler ved Jernbanestationen.



Anlæggelsen af telegraflinien varslede nye tider for kommunikationsmulighederne, og telegrafmasterne begyndte at sætte deres præg på nogle landskaber. 


De blev typisk placeret langs jernbanesporerne - også her på billedet med domkirken i baggrunden


Kunstneren C.A. Kølle ( 1827-1872) har sat sit staffeli op på et sted, som i dag må være et sted nord for banelinien tæt på Københavnsvej og inden Sdr. Ringvej krydser denne.

C.A. Kølle : fjordparti med arbejdere på en mark,  i baggrunden Roskilde Damkirke

Karsten Skjold Petersen tegning 2002

I perioden 1778-1842 var Roskilde garnisonsby for en eskadron af husarregimentet.


Byen var forpligtet til - dog mod betaling herfor - at indkvartere husarerne og deres heste, og det skete gennem aftaler med private husejere.


Men udover indkvartering af husarerne, havde regimentet behov for en række faciliteter til at opfylde andre behov, f.eks. en vagtstue, et sygehus, munderingskammer, beslagsmedie, fouragemagasiner og en ekserserplads.


Med hensyn til vagtstuen var det nærliggende at byens anviste den østlige del af vagt- og sprøjtehuset.

Sprøjten skulle der stadig være plads til, men den øvrige del incl. loftlokalerne har sikket nemt kunnet ryddes og indrettet efter husarernes behov. Prisen herfor var beskedne 20 rigsdaler.


I sin bog om "Husarer i Roskilde" ( udgivet af Roskilde Museum i 2003)  skriver museumsinspektør og seniorforsker på Tøjhusmuset, ph.d. Karsten Skjold Petersen meget udførligt om husarerne, og om hvordan de satte deres præg på byen.


I denne sammenhæng er det mest relevant at orientere sig om vagtstuen,  og du kan her læse et kort uddrag fra bogen om denne.


For den gode ordens skyld skal nævnes, at det omtales, at vagtstuen også skulle fungere som arrest. Denne funktion har været en "intern" funktion hos husarerne - Roskilde By's arrest var placeret på rådhuset.


Med jævne mellemrum blev byens ejendomme værdiansat ved de såkaldte brandtaksationer, og disse blev holdt ajour når der var ny- og ombygninger.


I brandtaksationsprotokollen for 1791 finder vi matr. nr. 146  - i dag Algade 21 - beskrevet.


På billedet vises et kort uddrag af teksten, og skulle du ha' lyst til at se hele originalen, kan du læse den her.


Nok lidt svært at læse, men i 2023 har Steen Thrane Hansen transskriberet teksten bedst muligt, og den lyder således:


nr. 146 - Ahlgaden


byens vagt og sprøjtehus


dette hus består af 12 fag egebindingsværk, murede vægge og stråtag indrettet til en vagtstue, et munderingskammer, et køkken og en forstue til indgang fra gaden samt et sprøjte hus med malede porte for.

I Stuerne er brædde gulv, i vagthuset en fast briks og i munderingkammeret faste reoler, faste hylder og rækker. Over hele huset er brædde loft som er inddelt i 3 dele med en lem i gavlen, hvortil er 2 opgange, så en i sprøjte huset og en i forstuen med sine behørige lemme for samt beslag, ellers på lofterne med hylder og rækker til munderings sager, overalt behørige døre og 5 fag vinduer indlagt i bly med indvendige skydeskodder og for enden et halv fag vindue i det ene hjørne af munderingskammeret er aflukket et kammer med dør for.


I sprøjtehuset er overalt med knage rækker til brandspande og under bjælker er et rækværk at hænge slanger på. I køkken en skorsten fra grunden hvorved står 2 bilægger ovne.

vurderet for 650 RD"


Man bemærker, at der ikke er anvendt ordet "trappe", så der har nok ikke været nogen. Hvordan man så kom op på loftet via de nævnte lemme kan man kun gisne om.

I senere taksationer 1837 og 1867 nævnes ej heller noget om trappe til loftet.


En sådan er dog tilført på den senere bygningstegning fra 1884, men hvornår det er sket ved vi ikke.




Uddrag af brandtaksation 1791

Udsnit Ehlers grundtakstkort 1791

Ved den store brand i 1731 gik byens arkivalier tabt sammen med byens rådhus. Derfor er det begrænset, hvad vi ved om de tidligste ejerforhold for bl.a. Algade 21.


Hvem der var ejer af grundtakst nr 11 før branden ved vi ikke - vi kender ejeren i 1755 - Melchior Mortensen Nonnegaard - men hans navn fremgår ikke af dokumenterne omkring de skadelidte og erstatningsberettigede efter branden, så han må ha' erhvervet ejendommen senere.


Det er helt sikkert, at byens vagt- og sprøjtehus lå på det vestlige hjørne af Algade og Sct. Peders Stræde, og at også denne ejendom nedbrændte i 1731.


Denne bygning blev genopført på samme sted nogle år efter branden.


Meget tyder på at Roskilde by var ejer af den grund og bygning, hvor byens vagtstue holdt til - og det har nok været tilfældet meget langt tilbage i tiden før 1731.

Til gengæld ser det ud til at den grund hvor sprøjtehuset stod, var en del af den store gård, som er benævnt nr. 11 på grundtakstkortet.


Man kan kun gisne om årsagen hertil, men et scenarie kunne være, at da byen ønskede sig et centralt placeret sprøjtehus - stadig før 1731 - var der gode argumenter for at placere det sammen med den bemandede vagtstue. 


De mere præcise detaljer omkring hvordan kommunen har lejet, eller på anden måde har kunnet disponere over det lille privatejede grundstykke kendes ikke, ligesom vi ikke ved om det allerede var bebygget og blev ombygget til sprøjtehus med en port ud til Algade.


Byens grundareal og det privatejede grundstykke var tilsammen på kun små 90 kvm.


I 1755 er frasælger ejeren af den store ejendom - Melchior Mortensen Nonnegaard -  det lille grundstykke, til Roskilde By, og sammen med den hjørnegrund, som byen allerede ejede, bliver den nye samlede grund vist på Ehlers kort som nr. 10. I skødet nævnes det noget usædvanligt, at sælger åbenbart hellere havde set at kommunen havde fundet en anden placering til sit vagt- og sprøjtehus  : "....og siden at Roskilde Byens indvånere ikke har villet bortflytte samme bygning af min grund, har jeg solgt samme grund til Roskilde By og dens indvånere".

Grundstykket er i skødet nævnt som beliggende "vest for vagtstuen".


Mon ikke i virkeligheden at Nonnegaard allerhelst ville ha' købt det yderste hjørne mod øst, så hans ejendom fremtrådte mere samlet.


Den nye samlede grund fik siden matr. nr. 146, og i dag - pudsigt nok - matr. nr. 21, og den var i byens eje fra 1755 til 1885.


Fra tidernes morgen og frem til elektricitens udbredelse, har den åbne ild været den eneste adgang til opvarmning og belysning for byens borgere, og dette kombineret med letantændelige byggematerialer i byens ejendomme, har givet anledning til utallige brande og megen sorg og ulykke og økonomiske katastrofer.


Brandslukning har været en yderst vanskelig opgave med datidens hjælpemidler, hvor den aktuelle vindretning og vindhastighed ofte har været afgørende for udfaldet af en brand.


Generelt var det en indlysende borgerpligt at smide hvad man havde i hænderne og hjælpe til når ulykken indtraf, men der var naturligvis et stort behov for organisering, og det første vidnesbyrd herom finder vi i Roskilde år 1698 i "reglementet" for "Brand- og liig societet Lauget".


Det ser ud til at lauget bestod af omkring 24 af byens brave borgere, som havde forpligtet sig til at agere brandvæsen, og i fortsættelse af ikke mindst de to virkelig stor brande i 1731 og 1735 blev omfanget og organiseringen udvidet, og skulle over tid udvikle sig til nutidens brandvæsen.


Det står helt klart at der flere steder i byen - herunder Algade 21 - stod mere eller mindre primitive brandsprøjter parkeret med tilhørende brandslukningsmateriel, og det gjorde der helt frem til slutningen af 1800'tallet.


I Algade 21 var det kombineret med en vagtstue, men vagstuens funktion før 1731 er stort set ikke beskrevet i lokallitteraturen. Man kan forestille sig, at byens vægtere her havde deres tilholdssted  - måske senere kombineret med den vagtstue og arrest, som blev en del af byens nye rådhus  i 1735.

Også borgervæbningen kan ha' benyttet vagtstuen til organisering af sine aktiviteter.



Lokalhistorikeren Lotte Fang skrev i 1973 bogen "Roskilde Brænder" i anledning af at Roskilde by skulle fejre sit kommunale Brandvæsens 100 års jubilæum ved nytår 1974.


Bogen gennemgår ret systematisk de mange brande, der havde hærget byen gennem tiderne, og dertil en tilsvarende gennemgang af de tiltag der over tid førte til etablering af byens brandvæsen


"Roskilde Brænder " fra 1973 - læs den her



Lokalhistorikeren, cand. mag. Per Steenholdt har til ugeavisen "Paperboy" i en artikelserie under navnet "historien bag billedet "skrevet en fin og ganske fyldestgørende artikel om Algade 21.


Du kan læse artiklen her