"AnyTime" har været på stedet siden 2003 hvor den først var ejet af Lars og Jytte Mathiasen, og den blev overtaget af Dennis Sølvsten i 2012.

Der er urmagerværksted m.v. på loftsetagen.

Ejeren før var Margit Hansen, som etablerede sig omkring 1970 på Algade 5 som afløser for guldsmed Henry Andersen.

Siden flyttede hun så i 1985 forretningen til Algade 21 med navnet "Pigernes guld- og sølv" - et navn der senere blev ændret til "Juvelhjørnet".

Det var guldsmed Dahl der købte ejendommen i september 1972 og ombyggede til den forretningstype, som vi siden har set, og i 1980 forsynede ejendommen med et nyt tag.

Navnet var i hans ejerperiode "Guldhjørnet"

I november 1940 købte Sven Rosten K. Petersen ejendommen, og han etablerede en forretning, som over tid havde et meget bredt varesortiment, men i de senere år primært solgte legetøj, og "Den blå butik" var kendt af såvel store som små Roskildensere - og butiksvinduerne fik fantasien på langfart for børn og "barnlige sjæle".

Det fremgår af billeder af ejendommen, at han også solgte køkkenudstyr i 1940'erne, og i de helt tidlige år solgte han også træsko, som blev produceret på stedet.

Der var ingen tvivl om at Sven Rosten havde mange planer for ejendommens udvikling, men det skulle vise sig at det meste løb ud i sandet.

Han havde bl.a. en plan om at udgrave kælderen - en plan som blev accepteret, men da han samtidig ville bygge en 1. sal på ejendommen blev det til et afslag. Det var lige efter afslutningen af 2. verdenskrig, så begrundelsen var mangel på materialer, som i en del år var rationeret.

Etablering af store kviste på loftetagen var også på banen, og i 1958 var den helt store plan en helt ny tre-etagers bygning, der så vidt det kan ses blev godkendt af myndighederne, men det blev ikke til noget.

Roskilde Kommune havde i en del år før 1925 overvejet en udvidelse af Sankt Peders Stræde, som var meget smal.

Planen var længe undervejs, men der blev i perioden indgået aftaler med de omkringliggende grundejere, så i slutningen af 1925 var alt klappet og klart, og strædet blev udvidet til 6 meters bredde og fortove på 2 meters bredde på begge sider.

For Algade 21 betød det, at der måtte afstås ca 16 kvm. til det nye stræde, og ikke mindst at bygningen derfor måtte reduceres ved at flytte gavlen mod vest.

Bygningens areal "skrumpede" derfor til 73 kvm., og det var ved den lejlighed at ejendommen fik sin karakteristiske skrå indgangsdør på hjørnet.

Det skete i den absolut sidste tid af Niels Borlunds ejerskab, for efter at projektet var gennemført, solgte han ejendommen ultimo 1925 til Theodor Petersen.

Algade 21 i 1892, som ligner bygningstegningen "før 1919" ganske meget - primært en beboelsesejendom.

Naboen i nr. 23 bag lindetræerne er "Den Juelske Stiftelse", som blev revet ned i 1916.

Billedet giver et fint indtryk af hvor smalt et stræde der adskilte de to ejendomme

I 1885 sælger Roskilde by vagt- og sprøjtehuset til kommissionær L. Hansen, som videresælger til rebslagermester M. Mortensen i 1910.

Begge disse ejere optræder i folketællingerne som beboere i ejendommen. En bygningstegning fra "før 1919" viser, at der har udover beboelsen også har været en lille butik, hvis beskaffenhed vi dog ikke ved noget om.

I forbindelse med byrådets drøftelser af ejendommens videre skæbne i årene 1882/1883 nævnes det, at ejendommen på det tidspunkt er beboet af en politibetjent.

I 1884 udfærdiges et tegning med en grundplan for Algade 21 med tilhørende kort over stedet beliggenhed.

Det mest sandsynlige må være, at tegningen er udført i forbindelse med at Roskilde by planlægger at sælge ejendommen, hvilket man gjorde 1. januar 1885.

Der var igangværende planer om en større brandstation til afløsning af de mindre sprøjtehuse, som var placeret rundt omkring i byen, og dermed ville byens behov for at eje netop denne ejendom forsvinde.

Grundplanen viser med stor sandsynlighed hvordan bygningen blev ombygget og renoveret efter at husarerne forlod byen.

Man bemærker sig, at der åbenbart var plads til to brandsprøjter med tilhørende vandvogne

Telegraflinien mellem Helsingør og Altona blev etableret i 1854, og linieføringen er vist på kortet.

Det fremgår heraf, at telegraflinien passerede Roskilde, men det var jo ikke det samme som at byen fik en telegrafstation.

Byen var interesseret i at få en telegrafstation, og indledte i 1866 forhandlinger herom, og stillede lokaler til rådighed i vagt- og sprøjtehuset, og således fik Roskilde sin telegrafstation fra 1. september 1867.

Ved folketællingen 1870 bor telegrafbestyreren og hans kone i ejendommen, men han lægger ikke skjul på at pladsen er for trang, og snart efter flytter telegrafstationen til lokaler ved Jernbanestationen.

Anlæggelsen af telegraflinien varslede nye tider for kommunikationsmulighederne, og telegrafmasterne begyndte at sætte deres præg på nogle landskaber. 

De blev typisk placeret langs jernbanesporerne - også her på billedet med domkirken i baggrunden

Kunstneren C.A. Kølle ( 1827-1872) har sat sit staffeli op på et sted, som i dag må være et sted nord for banelinien tæt på Københavnsvej og inden Sdr. Ringvej krydser denne.

Ved den store brand i 1731 gik byens arkivalier tabt sammen med byens rådhus. Derfor er det begrænset, hvad vi ved om de tidligste ejerforhold for bl.a. Algade 21.

Hvem der var ejer af grundtakst nr 11 før branden ved vi ikke - vi kender ejeren i 1755 - Melchior Mortensen Nonnegaard - men hans navn fremgår ikke af dokumenterne omkring de skadelidte og erstatningsberettigede efter branden, så han må ha' erhvervet ejendommen senere.

Det er helt sikkert, at byens vagt- og sprøjtehus lå på det vestlige hjørne af Algade og Sct. Peders Stræde, og at også denne ejendom nedbrændte i 1731.

Denne bygning blev genopført på samme sted nogle år efter branden.

Meget tyder på at Roskilde by var ejer af den grund og bygning, hvor byens vagtstue holdt til - og det har nok været tilfældet meget langt tilbage i tiden før 1731.

Til gengæld ser det ud til at den grund hvor sprøjtehuset stod, var en del af den store gård, som er benævnt nr. 11 på grundtakstkortet.

Man kan kun gisne om årsagen hertil, men et scenarie kunne være, at da byen ønskede sig et centralt placeret sprøjtehus - stadig før 1731 - var der gode argumenter for at placere det sammen med den bemandede vagtstue. 

De mere præcise detaljer omkring hvordan kommunen har lejet, eller på anden måde har kunnet disponere over det lille privatejede grundstykke kendes ikke, ligesom vi ikke ved om det allerede var bebygget og blev ombygget til sprøjtehus med en port ud til Algade.

Byens grundareal og det privatejede grundstykke var tilsammen på kun små 90 kvm.

I 1755 er frasælger ejeren af den store ejendom - Melchior Mortensen Nonnegaard -  det lille grundstykke, til Roskilde By, og sammen med den hjørnegrund, som byen allerede ejede, bliver den nye samlede grund vist på Ehlers kort som nr. 10. I skødet nævnes det noget usædvanligt, at sælger åbenbart hellere havde set at kommunen havde fundet en anden placering til sit vagt- og sprøjtehus  : "....og siden at Roskilde Byens indvånere ikke har villet bortflytte samme bygning af min grund, har jeg solgt samme grund til Roskilde By og dens indvånere".

Grundstykket er i skødet nævnt som beliggende "vest for vagtstuen".

Mon ikke i virkeligheden at Nonnegaard allerhelst ville ha' købt det yderste hjørne mod øst, så hans ejendom fremtrådte mere samlet.

Den nye samlede grund fik siden matr. nr. 146, og i dag - pudsigt nok - matr. nr. 21, og den var i byens eje fra 1755 til 1885.