Algade 13 Prindsen før 1875

      Algade 13 - Prindsen - før 1875

                              NB: denne side er under konstruktion                                   

Lokalhistorisk Arkiv -  omkring 1870

Prindsen er en nærmest ikonisk bygning på byens hovedstrøg - kendt af enhver Roskildenser.


Det er til gengæld nok lidt mindre kendt, at den nuværende Prindsen fra 1875/76 er den tredie bygning på stedet, hvor der har været hotel eller gæstgivergård. 


På det areal, som vi i dag kender som Prindsen, blev der lige efter 1731 bygget 3 ejendomme i een etage med kvist og udnyttet loftsetage, og der var i alle tre ejendomme en port til en gård med diverse bagbygninger.

Det helt oprindelige Prindsen fra 1731 ses bag lindetræerne, men i 1778 købte gæstgiveren naboejendommen mod vest ( til venstre) , og fra 1837 blev også ejendommen på hjørnet ved Sankt Ols gade erhvervet, så billedet viser de tre ejendomme, som efter diverse ombygninger tilsammen udgjorde Prindsen, og som stod frem til 1875, hvor det hele blev nedrevet for at give plads til den nye og nuværende bygning. Bygningen i baggrunden til højre er Bryggergården, Algade 15.


Baggrunden for det oprindelige byggeri lige efter 1731 var, at en stor brand lagde et stort område i bymidten øde  - og bl.a. blev Prindsen flammernes bytte. Meget tæt på -  omkring det nuværerende Algade 11 - lå byens rådhus, og her gik  byens arkiver af enhver art tabt, og dermed også vigtige informationer om Prindsen.


Vi ved dog med sikkerhed, at bygningen fra før 1731 også rummede en gæstgivergaard, men hvornår denne bygning er opført og hvor langt tilbage der er drevet gæstgivervirksomhed på stedet fortaber sig i det uvisse.


l 1695 blev der efter kongelig forordning krævet og åbnet "offentlige herberge og og værtshuse" på ruterne hvor postvognene kørte, men det har næppe haft den store betydning for Roskilde, som allerede var det sted, hvor alle rejsende til og fra hovedstaden skulle passere.

Der er derfor god grund til at antage, at der langt tidligere har været flere herberger i Roskilde, hvor man kunne få skiftet heste, spise og overnatte - der findes ikke håndfaste beviser på at Prindsen har været et af dem, ligesom årstallet for Prindsens etablering som nævnt er ukendt, men det forekommer ganske sandsynligt, at Prindsen har været der i 1695 og på det tidspunkt er blevet "opgraderet" til status som priviligeret gæstgivergård med deraf følgende pligter og rettigheder.

Roskilde Avis  januar 1885

Den 19. marts 1874 døde ejeren af Prindsen kaptajn N.C. Sveistrup, og hans bo skulle gøres op og afvikles.

Det væsentligste aktiv var den gamle gæstgivergård, men det skulle hurtigt vise sig, at interessen for at føre den videre var mere end behersket.


I efteråret 1874 blev Prindsen og nogle tilhørende jorder sat på auktion, men uden resultat.


En kreds af borgere så med bekymring på dette, for tanken om at mangle et væsentligt lokalt samlingsted var bekymrende, men samtidig var der også en erkendelse af at stedet var gammelt og nedslidt, så ønsket om at få et nyt og mere tidssvarende hotel havde høj prioritet.


Initiativtagerne var borgmester og justitsråd Blechingberg, agent Søren Borch, kancelliråd Glückstadt, købmændene H.J. Kornerup, P.A. Schram og Carl Madsen, kgl. agent og brygger P. Nielsen og tømrermester Weber.


De lykkedes med at etablere et aktieselskab, som fik midler til at gennemføre et projekt, som indebar en erhvervelse af gæstgivergården, nedrivning af denne og derefter opførelse af en ny moderne hotelbygning.


Dermed var gæstgivergårdens skæbne beseglet, og ironisk nok blev møderne om projektet afholdt samme sted.


Kaptajn Sveistrup havde allerede i 1866 bortforpagtet den daglige drift til gæstgiver C. Christensen, og han måtte jo se skriften på væggen og realisere hvad han kunne inden lukningen, og derfor kunne man primo 1875 se Prindsens inventar sat på auktion

Prindsen dannede i perioden fra 1731 til 1875 rammen om en stor del af byens sociale liv  - specielt efter 1837, hvor der blev plads til et omfattende foreningsliv bl.a. med dansearrangementer og andre sammenkomster, koncerter, teaterforestillinger m.v.


Da det stod klart at de gamle bygninger skulle nedrives, blev der i den sidste periode gennemført et væld af "afskeds-arrangementer".


Nedrivningen startede den 10. maj 1875 efter at man havde flyttet den postkasse, som i en menneskealder havde hængt ved porten ind til Prindsens gård.


Det absolut sidste arrangement blev gennemført i den store sal den 12. maj, og det må unægtelig ha' været en speciel oplevelse at gå til bal gennem de mere eller mindre nedrevne bygninger, som lå omkring bygningen med den store sal.

Roskilde Avis   januar 1875

tegning af ukendt kunstner - tydeligt efter foto fra 1870

I forbindelse med nedrivningen af de gamle bygninger, blev også 6 lindetræer fældet.


Disse træer ved nogle af de absolut sidste af de lindetræer, som iflg. Jacob Kornerup tidligere havde flankeret mange bygninger i Algade.

(med stor sandsynlighed var de sidste to på tidspunktet placeret foran "Den Juulske Stiftelse" Algade 23)


Med fældningen gik åbenbart en lokal "folkeforlystelse" tabt. 


Der var gennem mange år hæget om disse træer - ikke mindst af kaptajn Sveistrup.

Når træerne skulle trimmes, blev der stillet en lang stige op, og så klatrede en modig sjæl op og gjorde det fornødne. 

Der var dog det specielle ved seancen, at det foregik ved hjælp af kaptajn Sveistrups skarpslebne sabel, og det hele skete naturligvis under kaptajnens kommando.

Året 1837 var meget væsentligt i  historien om udviklingen af den gamle gæstgivergård. 


Kaptajn Sveistrup købte ejendommen på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade, og fik dermed en pæn udvidelse af værelser.


Nok mere væsentligt var, at Sveistrup i gården bag Prindens række af bygninger ud mod Algade lod opføre en ny bygning på 17 fag i to etager med udnyttet tagetage, og 1. salen rummede en stor teatersal med galleri (balkon).


På billedet fra omkring 1870 ser man den tydeligt, og man fornemmer også, at der har været højt til loftet i salen.


Billedet viser også meget klart, at Prindsens oprindelige 12 fag er blevet udvidet ved en indragelse af dele af naboejendommen  - det skete omkring år 1825.

Lokalhistorisk Arkiv - fotograf F.E. Hansen  omkr. 1870

Roskilde Avis - 5. januar 1875

Den store sal var rammen om et utal af arrangementer, hvilket talrige avisannoncer efter 1837 vidner om. 


Maskerader, baller, spisegilder og koncerter blev i en lind strøm gennemført, og salen var indrettet med en tribune når der f.eks var et orkester involveret, og der kunne opstilles en teaterscene hvis det var behovet.


Den præcise størrelse af salen er ukendt, men bygningens størrelse gav i praksis mulighed for en sal, som var lige så stor som den vi i dag kender som Prindsens "Guldaldersal".


Teatersalen blev benyttet tidsmæssigt til det absolut yderste da det stod klart, at salens dage var talte - mange arrangementer i det første kvartal af 1875, og selv da nedrivningen var iværksat, var der et par dage efter et arrangement.


Da den nye store teatersalsal stod klar i 1876 var glæden stor, men der var dog kritiske ryster som savnede "den go'e gamle balkon"



I brandtaksationen fra 1837 af den nye teaterbygning finder man et lille kuriosum, idet det er nævnt at der i bygningens nordende i loftsetagen findes et kammer med altan.  En ukendt kunstner har i 1840 fundet vej til altanen og viser den formidable udsigt.


Lige foran domkirken ser man "Husarstalden", og med denne bygnings østlige ende har man et pejlepunkt til at se Sankt Ols Gade, som skærer sig skråt igennem billedet forbi "Sukkerhuset" (nu Roskilde Museum) i baggrunden.

Ukendt kunstner 1840 - udsigten fra Prindsens teaterbygning

N.C.Sveistrup ( 1786-1874) udført af Jac. Kornerup

I perioden fra omkring 1817 og frem til 1874 støder man i den lokalhistoriske litteratur igen og igen på navnet N.C. Sveistrup.

Han havde en militær karriere fra omkring 1807 til 1817, hvor han opnåede rang af kaptajn. Ifølge familietraditionen, skulle han i 1808 ha' været indkvarteret på Prindsen, og her ha' mødt sin senere hustru Agathe Johanne Hansen.

Det var madam Rosted der regerede på Prindsen, men da hendes mand og deres 3 børn alle var afgået ved døden, havde hun taget en lidt fjern slægtning Agathe til sig - planen var at hun skulle oplæres og overtage Prindsen.


Sveistrup køber Prindsen nogle få dage før giftemålet i november 1817, og købet omfatter også det såkaldte "Trægårdsvænge" - et mindre stykke jord med en beliggenhed som vi i dag kender som hjørnearealet langs Frederiksborgvej lige nord for Klostervang. Det havde madam Rosted tidligere købt af sin nabo i Algade, organist Struch.


I 1830 bliver Sveistrup i praksis ejer af hele Trægårdens areal - og alt falder juridisk på plads i 1837, hvor Sveistrup også overtager den ejendom, som tidligere var organist Struchs ejendom på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade, og således ejede han alle bygninger på det areal, som i dag er adressen på Prindsen.


Der findes ikke billeder af Prindsens indretning, men en tegning fra 1858, som viser Sveistrups dagligstue. Den lå bag de fire vinduer til højre for porten, og havde også et vindue til Rosenhavestræde.


Man kan spørge hvornår han og fruen egentlig havde tid til at være der, for han var ud over alle grænser optaget af gøremål uden for Prindsen - noget han kunne tillade sig bl.a. fordi det var reelt var fru Agathe der tog sig af det meste af den daglige drift - og det har vel i praksis også været i de fleste vågne timer. Det har på flere måder været et smerteligt tab, da Agathe døde i 1860.


Sveistrup løser borgerskab i 1817, og han må hurtigt ha' skabt sig et godt ry, for allerede i 1828 bliver han valgt ind i Borgerrepræsentationen, hvor han også hurtigt bliver viceformand.

I 1828 får han også ansvaret for at reorganisere og stå i spidsen for byens borger- og brandkorps, hvilket han gjorde dygtigt.


I en kortere periode fra 1826 er han konstitueret postmester i byen - og noget senere i 1853 bliver han konstitueret branddirektør for Roskilde Amt - en post han bestred helt frem til få år før sin død.

I 1853 bliver han ridder af Danebrog, og i 1867 udnævnt til æresborger i byen.


Sveistrup involverer sig betydeligt i byens foreningsliv - han bliver naturligvis skydebroder i fugleskydningsselskabet. Det sker i 1815 og han bliver fuglekonge 2 gange i hhv. 1827 og 1834, og bliver æresmedlem i 1852.


Han bliver medlem af håndværkerforeningen, hvor han også bliver æresmedlem i 1867, og blandt sikkert flere foreninger var han også medlem af "De Danske Våbenbrødre".


Han var med til at etablere en forskønnelseskommitè, som førte til, at der blev anlagt smukke stier i byen og forskellige haveanlæg blev åbnet for offentligheden - og han involverede sig også i velgørende arbejde.


Til trods for de mange udadvendte gøremål, var han også den der sad for bordenden, når gæstgivergårdens liggende gæster og pensionærer om aftenen samledes til spisning ved fællesbordet. På en tavle var deltagerne og bordplanen anført sammen med dagens menu, som sikkert er blevet studeret ivrigt.



L.Møller-  tegninger 1858

Sveistrups fugleskydningsskiver 1827 og 1834 - fotograf Bennie Hansen

Da Sveistrup første gang i 1827 bliver fuglekonge, vælger han som sit motiv på skiven at vise udsigten fra en placering som må være nogenlunde der, hvor Byparken er i dag. I forgrunden to personer til hest, og i baggrunden Sct. Jørgensbjerg kirke. Hovedmotivet i midten er området ved havnen, hvor fugleskydningen fandt sted, og lidt til højre ser man den stang, hvorpå man i toppen havde skydemålet - en jernbeslået fugl, hvis legemsdele man efter nærmere regler skulle nedskyde. Et stykke foran stangen var rejst en bygning, hvorfra der blev skudt mod fuglen og iøvrigt ud over vandet, så det var ikke på fugleskydningsdagen at man skulle opholde sig i havnen eller længere ude.


Da Sveistrup for anden gang bliver fuglekonge i 1834 viser han et motiv, som lå ham meget på sinde. Han var deltager i et projekt som havde til formål at opmudre sejlrenden til havnen. Kun meget små skibe kunne inden da sejle på det relativt lave vand, og nu kan han på sin skive vise hvordan et noget større skib har anløbet havnen.

Til højre ser man søbadeanstalten, som var etableret  samme år.

Sveistrup havde et lille lysthus i den helt nordligste del af trægårdsarealet - nogenlunde der hvor Klostervang i dag munder ud i Frederiksborgvej.


Selvfølgelig har Sveistrup og nærmeste familie og venner benyttet lysthuset med stor glæde - men han var mildest talt også en travl mand med mange gøremål, og han boede jo kun godt 500 meter derfra- så hvor ofte og i hvor mange år er et godt spørgsmål.


Nok så interessant er det derimod, at der på Prindsen var en klub, hvor dele af borgerskabet mødtes med ligesindede til socialt samvær - læste dagens aviser og udvekslede informationer og synspunkter og man holdt sig ikke tilbage for at arrangere festlige sammenkomster med ægtefællerne.


I 1844 tager Sveistrup det initiativ at henlægge møderne i sommermånederne til sin have ved trægårdsarealet. Det står ikke klart hvilken rolle lysthuset spiller - det er jo af beskedent omfang, så der kan være opført en mindre pavillonbygning til formålet eller som supplement.


Roskilde Museum - "Sveistrups lysthus"- ukendt kunstner omkring 1850

Roskilde Avis 18. maj 1844

I Jul i Roskilde 1930 fortæller Chr. Jacobsen ungdomserindringer, og han skriver bl.a. " I klubben tilbragte jeg i min ungkarletid mange behagelige aftener med avislæsning, billard- og kortspil og ved samvær med en hel del af byens gode mænd" - disse erindringer relaterer sig til Hotel Prindsen -  både det gamle og det nye Hotel Prindsen -  og der nævnes desværre ikke noget om sommeraktiviteterne.


I en annonce i 1850 fortælles det, at "klubben som tidligere henlægger conversationerne til Trægården i sommermånederne".


Som bekendt udviklede der sig senere et større forlystelsesetablissement på trægårdsarealet, men det var efter Sveistrups tid.

Åbningen af jernbanen til Roskilde i 1847 har selvfølgelig givet anledning til mange overvejelser i Roskildes restaurationsliv.


En annonce fortæller, at Sveistrup har gjort sig sine overvejelser og har annonceret med "Table d'hotè" ved jernbanetogenes ankomst.


I restaurations-terminilogien betyder det, at der spises fælles på et givet tidspunkt, og ved hver togankomst lyder ambitiøst, men frem til midt i 1850'erne var der kun 3 ankomster i døgnet. Efter en lille times kørsel fra København ankom de rejsende ved 10 tiden om formiddagen,  og ca. kl. 15:30 om eftermiddagen, og endelig ved midnat ca. kl. 24:00, så opgaven har vist været overkommelig.

Jernbanemuseet - annoncering omkring 1850