Algade 13 Prindsen før 1875

      Algade 13 - Prindsen - før 1875

                                                              

Lokalhistorisk Arkiv -  omkring 1870

Prindsen er en nærmest ikonisk bygning på byens hovedstrøg - kendt af enhver Roskildenser.


Det er til gengæld nok lidt mindre kendt, at den nuværende Prindsen fra 1875/76 er den tredie bygning på stedet, hvor der har været hotel eller gæstgivergård. 


På det areal, som vi i dag kender som Prindsen, blev der lige efter 1731 bygget 3 ejendomme i een etage med kvist og udnyttet loftsetage, og der var i alle tre ejendomme en port til en gård med diverse bagbygninger.

Det helt oprindelige Prindsen fra 1731 ses bag lindetræerne, men i 1778 købte gæstgiveren naboejendommen mod vest ( til venstre) , og fra 1837 blev også ejendommen på hjørnet ved Sankt Ols gade erhvervet, så billedet viser de tre ejendomme, som efter diverse ombygninger tilsammen udgjorde Prindsen, og som stod frem til 1875, hvor det hele blev nedrevet for at give plads til den nye og nuværende bygning. Bygningen i baggrunden til højre er Bryggergården, Algade 15.


Baggrunden for det oprindelige byggeri lige efter 1731 var, at en stor brand lagde et stort område i bymidten øde  - og bl.a. blev Prindsen flammernes bytte. Meget tæt på -  omkring det nuværerende Algade 11 - lå byens rådhus, og her gik  byens arkiver af enhver art tabt, og dermed også vigtige informationer om Prindsen.


Vi ved dog med sikkerhed, at bygningen fra før 1731 også rummede en gæstgivergaard, men hvornår denne bygning er opført og hvor langt tilbage der er drevet gæstgivervirksomhed på stedet fortaber sig i det uvisse.


l 1695 blev der efter kongelig forordning krævet og åbnet "offentlige herberge og og værtshuse" på ruterne hvor postvognene kørte, men det har næppe haft den store betydning for Roskilde, som allerede var det sted, hvor alle rejsende til og fra hovedstaden skulle passere.

Der er derfor god grund til at antage, at der langt tidligere har været flere herberger i Roskilde, hvor man kunne få skiftet heste, spise og overnatte - der findes ikke håndfaste beviser på at Prindsen har været et af dem, ligesom årstallet for Prindsens etablering som nævnt er ukendt, men det forekommer ganske sandsynligt, at Prindsen har været der i 1695 og på det tidspunkt er blevet "opgraderet" til status som priviligeret gæstgivergård jfr. forordningen med deraf følgende pligter og rettigheder.

Kaptajn Sveistrups epoke 1817 - 1874

                                                      

Roskilde Avis  januar 1885

Den 19. marts 1874 døde ejeren af Prindsen kaptajn N.C. Sveistrup, og hans bo skulle gøres op og afvikles.

Det væsentligste aktiv var den gamle gæstgivergård, men det skulle hurtigt vise sig, at interessen for at føre den videre var mere end behersket.


I efteråret 1874 blev Prindsen og nogle tilhørende jorder sat på auktion, men uden resultat.


En kreds af borgere så med bekymring på dette, for tanken om at mangle et væsentligt lokalt samlingsted var bekymrende, men samtidig var der også en erkendelse af at stedet var gammelt og nedslidt, så ønsket om at få et nyt og mere tidssvarende hotel havde høj prioritet.


Initiativtagerne var borgmester og justitsråd Blechingberg, agent Søren Borch, kancelliråd Glückstadt, købmændene H.J. Kornerup, P.A. Schram og Carl Madsen, kgl. agent og brygger P. Nielsen og tømrermester Weber.


De lykkedes med at etablere et aktieselskab, som fik midler til at gennemføre et projekt, som indebar en erhvervelse af gæstgivergården, nedrivning af denne og derefter opførelse af en ny moderne hotelbygning.


Dermed var gæstgivergårdens skæbne beseglet, og ironisk nok blev møderne om projektet afholdt samme sted.


Kaptajn Sveistrup havde allerede i 1866 bortforpagtet den daglige drift til gæstgiver C. Christensen, og han måtte jo se skriften på væggen og realisere hvad han kunne inden lukningen, og derfor kunne man primo 1875 se Prindsens inventar sat på auktion

Prindsen dannede i perioden fra 1731 til 1875 rammen om en stor del af byens sociale liv  - specielt efter 1837, hvor der blev plads til et omfattende foreningsliv bl.a. med dansearrangementer og andre sammenkomster, koncerter, teaterforestillinger m.v.


Prindsen lagde også lokaler til en masse auktioner - typisk auktioner over varelagre fra konkursboer eller tvangsauktioner over ejendomme eller auktioner over forpagtningsaftaler.


Da det stod klart at de gamle bygninger skulle nedrives, blev der i den sidste periode gennemført et væld af "afskeds-arrangementer".


Nedrivningen startede den 10. maj 1875 efter at man havde flyttet den postkasse, som i en menneskealder havde hængt ved porten ind til Prindsens gård.


Det absolut sidste arrangement blev gennemført i den store sal den 12. maj, og det må unægtelig ha' været en speciel oplevelse at gå til bal gennem de mere eller mindre nedrevne bygninger, som lå omkring bygningen med den store sal.

Roskilde Avis   31. oktober 1868

Roskilde Avis   januar 1875

tegning af ukendt kunstner - tydeligt efter foto fra 1870

I forbindelse med nedrivningen af de gamle bygninger, blev også 6 lindetræer fældet.


Disse træer var nogle af de absolut sidste af de lindetræer, som iflg. Jacob Kornerup tidligere havde flankeret mange bygninger i Algade.

(med stor sandsynlighed var de sidste to på tidspunktet placeret foran "Den Juulske Stiftelse" Algade 23)


Med fældningen gik åbenbart en lokal "folkeforlystelse" tabt. 


Der var gennem mange år hæget om disse træer - ikke mindst af kaptajn Sveistrup.

Når træerne skulle trimmes, blev der stillet en lang stige op, og så klatrede en modig sjæl op og gjorde det fornødne. 

Der var dog det specielle ved seancen, at det foregik ved hjælp af kaptajn Sveistrups skarpslebne sabel, og det hele skete naturligvis under kaptajnens kommando.

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering - formentlig omkring 1860

Det er ganske få billeder der findes af den gamle gæstgivergaard - ikke så overraskende, når vi ved at vi er i fotografiets tidligste år.


Der findes dog en lille håndfuld billeder af facaden, men så vidt vides kun et eneste af gården.


På billedet fylder fløjen langs Rosenhavestræde mest - og man ser en bygning i den typiske stil kaldet "ildebrandshuse" i et plan, men med relativt store kviste.  Bag denne fløj ser man "Bryggergården".

Lidt til højre for midten af billedet ser man porten ud til Algade, og så kommer bagsiden af Prindsens facade.


Helt til højre i billedet ser man lige hjørnet af en bygning, så kun kan være bygningen fra 1837, som rummer Prindsens store sal, som ligger på 1. sal

Året 1837 var meget væsentligt i  historien om udviklingen af den gamle gæstgivergård. 


Kaptajn Sveistrup købte ejendommen på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade, og fik dermed en pæn udvidelse af værelser.


Nok mere væsentligt var, at Sveistrup i gården bag Prindens række af bygninger ud mod Algade lod opføre en ny bygning på 17 fag i to etager med udnyttet tagetage, og 1. salen rummede en stor teatersal med galleri (balkon).


På billedet fra omkring 1870 ser man den tydeligt, og man fornemmer også, at der har været højt til loftet i salen.


Billedet viser også meget klart, at Prindsens oprindelige 12 fag er blevet udvidet ved en indragelse af dele af naboejendommen  - det skete omkring år 1825.

Lokalhistorisk Arkiv - fotograf F.E. Hansen  omkr. 1870

Roskilde Avis - 5. januar 1875

Roskilde Avis -24. december 1844

Den store sal var rammen om et utal af arrangementer, hvilket talrige avisannoncer efter 1837 vidner om. 


Maskerader, baller, spisegilder og koncerter blev i en lind strøm gennemført, og salen var indrettet med en tribune når der f.eks var et orkester involveret, og der kunne opstilles en teaterscene hvis det var behovet.


Den præcise størrelse af salen er ukendt, men bygningens størrelse gav i praksis mulighed for en sal, som var lige så stor som den vi i dag kender som Prindsens "Guldaldersal".


Teatersalen blev benyttet tidsmæssigt til det absolut yderste da det stod klart, at salens dage var talte - mange arrangementer i det første kvartal af 1875, og selv da nedrivningen var iværksat, var der et par dage efter et arrangement.


Da den nye store teatersalsal stod klar i 1876 var glæden stor, men der var dog kritiske ryster som savnede "den go'e gamle balkon"



I brandtaksationen fra 1837 af den nye teaterbygning finder man et lille kuriosum, idet det er nævnt at der i bygningens nordende i loftsetagen findes et kammer med altan.  En ukendt kunstner har i 1840 fundet vej til altanen og viser den formidable udsigt.


Lige foran domkirken ser man "Husarstalden", og med denne bygnings østlige ende har man et pejlepunkt til at se Sankt Ols Gade, som skærer sig skråt igennem billedet forbi "Sukkerhuset" (nu Roskilde Museum) i baggrunden.

Ukendt kunstner 1840 - udsigten fra Prindsens teaterbygning

N.C.Sveistrup ( 1786-1874) udført af Jac. Kornerup

I perioden fra omkring 1817 og frem til 1874 støder man i den lokalhistoriske litteratur igen og igen på navnet N.C. Sveistrup.

Han havde en militær karriere fra omkring 1807 til 1817, hvor han opnåede rang af kaptajn. Ifølge familietraditionen, skulle han i 1808 ha' været indkvarteret på Prindsen, og her ha' mødt sin senere hustru Agathe Johanne Hansen.

Det var madam Rosted der regerede på Prindsen, men da hendes mand og deres 3 børn alle var afgået ved døden, havde hun taget en lidt fjern slægtning Agathe til sig - planen var at hun skulle oplæres og overtage Prindsen.


Sveistrup køber Prindsen nogle få dage før giftemålet i november 1817, og købet omfatter også det såkaldte "Trægårdsvænge" - et mindre stykke jord med en beliggenhed som vi i dag kender som hjørnearealet langs Frederiksborgvej lige nord for Klostervang. Det havde madam Rosted tidligere købt af sin nabo i Algade, organist Struch.


I 1830 bliver Sveistrup i praksis ejer af hele Trægårdens areal - og alt falder juridisk på plads i 1837, hvor Sveistrup også overtager den ejendom, som tidligere var organist Struchs ejendom på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade, og således ejede han alle bygninger på det areal, som i dag er adressen på Prindsen.


Lokalhistorikeren Eva Tønnesen har i "Gæve og grumme mænd i Roskilde" - årbogen for Historisk Samfund for Roskilde Amt 2018 - skrevet om "den foretagsomme kaptajn"  - du kan læse artiklen her


Der findes ikke billeder af Prindsens indretning, men en tegning fra 1858, som viser Sveistrups dagligstue. Den lå bag de fire vinduer til højre for porten, og havde også et vindue til Rosenhavestræde.


Man kan spørge hvornår han og fruen egentlig havde tid til at være der, for han var ud over alle grænser optaget af gøremål uden for Prindsen - noget han kunne tillade sig bl.a. fordi det var reelt var fru Agathe der tog sig af det meste af den daglige drift - og det har vel i praksis også været i de fleste vågne timer. Det har på flere måder været et smerteligt tab, da Agathe døde i 1860.


Sveistrup løser borgerskab i 1817, og han må hurtigt ha' skabt sig et godt ry, for allerede i 1828 bliver han valgt ind i Borgerrepræsentationen, hvor han også hurtigt bliver viceformand.

I 1828 får han også ansvaret for at reorganisere og stå i spidsen for byens borger- og brandkorps, hvilket han gjorde dygtigt.


I en kortere periode fra 1826 er han konstitueret postmester i byen - og noget senere i 1853 bliver han konstitueret branddirektør for Roskilde Amt - en post han bestred helt frem til få år før sin død.

I 1853 bliver han ridder af Danebrog, og i 1867 udnævnt til æresborger i byen.


Sveistrup involverer sig betydeligt i byens foreningsliv - han bliver naturligvis skydebroder i fugleskydningsselskabet. Det sker i 1815 og han bliver fuglekonge 2 gange i hhv. 1827 og 1834, og bliver æresmedlem i 1852.


Han bliver medlem af håndværkerforeningen, hvor han også bliver æresmedlem i 1867, og blandt sikkert flere andre foreninger var han også medlem af "De Danske Våbenbrødre".


Han var med til at etablere en forskønnelseskommitè, som førte til, at der blev anlagt smukke stier i byen og forskellige haveanlæg blev åbnet for offentligheden - og han involverede sig også i velgørende arbejde.


Til trods for de mange udadvendte gøremål, var han også den der sad for bordenden, når gæstgivergårdens liggende gæster og pensionærer om aftenen samledes til spisning ved fællesbordet. På en tavle var deltagerne og bordplanen anført sammen med dagens menu, som sikkert er blevet studeret ivrigt.



L.Møller-  tegninger 1858

Sveistrups fugleskydningsskiver 1827 og 1834 - fotograf Bennie Hansen

Da Sveistrup første gang i 1827 bliver fuglekonge, vælger han som sit motiv på skiven at vise udsigten fra en placering som må være nogenlunde der, hvor Byparken er i dag. I forgrunden to personer til hest, og i baggrunden Sct. Jørgensbjerg kirke. Hovedmotivet i midten er området ved havnen, hvor fugleskydningen fandt sted, og lidt til højre ser man den stang, hvorpå man i toppen havde skydemålet - en jernbeslået fugl, hvis legemsdele man efter nærmere regler skulle nedskyde. Et stykke foran stangen var rejst en bygning, hvorfra der blev skudt mod fuglen og iøvrigt ud over vandet, så det var ikke på fugleskydningsdagen at man skulle opholde sig i havnen eller længere ude.


Da Sveistrup for anden gang bliver fuglekonge i 1834 viser han et motiv, som lå ham meget på sinde. Han var deltager i et projekt som havde til formål at opmudre sejlrenden til havnen. Kun meget små skibe kunne inden da sejle på det relativt lave vand, og nu kan han på sin skive vise hvordan et noget større skib har anløbet havnen.

Til højre ser man søbadeanstalten, som var etableret  samme år.

Sveistrup havde et lille lysthus i den helt nordligste del af trægårdsarealet - nogenlunde der hvor Klostervang i dag munder ud i Frederiksborgvej.


Selvfølgelig har Sveistrup og nærmeste familie og venner benyttet lysthuset med stor glæde - men han var mildest talt også en travl mand med mange gøremål, og han boede jo kun godt 500 meter derfra- så hvor ofte og i hvor mange år er et godt spørgsmål.


Nok så interessant er det derimod, at der på Prindsen var en klub, hvor dele af borgerskabet mødtes med ligesindede til socialt samvær - læste dagens aviser og udvekslede informationer og synspunkter, og man holdt sig ikke tilbage for at arrangere festlige sammenkomster med ægtefællerne.


I 1844 tager Sveistrup det initiativ at henlægge møderne i sommermånederne til sin have ved trægårdsarealet. Det står ikke klart hvilken rolle lysthuset spiller - det er jo af beskedent omfang, så der kan være opført en mindre pavillonbygning til formålet eller som supplement.


Roskilde Museum - "Sveistrups lysthus"- ukendt kunstner omkring 1850

Roskilde Avis 18. maj 1844

I Jul i Roskilde 1930 fortæller Chr. Jacobsen ungdomserindringer, og han skriver bl.a. " I klubben tilbragte jeg i min ungkarletid mange behagelige aftener med avislæsning, billard- og kortspil og ved samvær med en hel del af byens gode mænd" - disse erindringer relaterer sig til Hotel Prindsen -  både det gamle og det nye Hotel Prindsen -  og der nævnes desværre ikke noget om sommeraktiviteterne.


I en annonce i 1850 fortælles det, at "klubben som tidligere henlægger conversationerne til Trægården i sommermånederne".


Som bekendt udviklede der sig senere et større forlystelsesetablissement på trægårdsarealet, men det var efter Sveistrups tid.

Åbningen af jernbanen til Roskilde i 1847 har selvfølgelig givet anledning til mange overvejelser i Roskildes restaurationsliv.


En annonce fortæller, at Sveistrup har gjort sig sine overvejelser og har annonceret med "Table d'hôte" ved jernbanetogenes ankomst.


I restaurations-terminilogien betyder det, at der spises fælles på et givet tidspunkt, og ved hver togankomst lyder ambitiøst, men frem til midt i 1850'erne var der kun 3 ankomster i døgnet. Efter en lille times kørsel fra København ankom de rejsende ved 10 tiden om formiddagen og ca. kl. 15:30 om eftermiddagen, og endelig ved midnat ca. kl. 24:00, så opgaven har vist været overkommelig.

Dansk Jernbanemuseum - annonce fra omkring 1850

Lokalhistorisk Arkiv - foto Hude omkring 1904/05

Motivet af Prindsens facade er et "falsum" forstået på den måde, at der er sket en sammenblanding af forskellige tidsperioder, men en fin tegning er det da, og det er anvendt i flere sammenhænge. Hudes foto af en kop med motivet er fra omkring 1904/1905.


Det er ikke mindst interessant, at Hude på nogenlunde samme tidspunkt tog et foto af en anden kop - omtalt som en chokoladekop -  hvor motivet var "Stadt Hamburg" - Prindsens kollega og konkurrent i Algade 7, og den ved vi er fabrikeret i 1853.


Hvem der har inspireret hvem ved vi ikke, og hvad kopperne er blevet brugt til ved vi heller ikke ( udover naturligvis til at drikke af) - måske til særlige lejligheder - måske en souvenir til særlige gæster - måske kunne de købes ?


Hude var en notorisk samler, der ved sin død efterlod et betydelig mængde at det, der i dag hos auktionshusene beskrives som "varia". Den tanke kunne strejfe, at det var Hudes egne kopper han tog billeder af.


Roskilde Museum fik faktisk lejlighed til jfr. testamentet at udvælge sig hvad man ville fra dødsboet. Museet har bl.a. Hudes samling af porcelænssparegrise, men kopperne findes ikke på museet, så vi får nok aldrig opklaret om det var Hudes kopper.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1860

Når de forskellige militære enheder i tidligere tider holdt øvelser i Roskildes nabolag, skete det ikke sjældent at soldaterne blev indkvarteret på egnede steder i byen. Bystyret bestemt ganske enkelt hvem der skulle åbne dørene. Der blev ganske vist betalt for ydelsen, men det har nok ikke altid været lige bekvemt for værtsfolkene, så hvis økonomien rakte hertil, var der flere som betalte sig fra opgaven.

Også Prindsen har gennem årene haft soldater indkvarteret, men man skal nu ikke lade sig snyde af billedet fra omkring 1860, for det har nok kun været et mindre antal der boede på Prindsen - men det var jo et godt sted at samles til en hyggestund.


Da Roskilde var garnisonsby for husarerne i perioden 1778-1842 fortælles det, at kaptajn Sveistrup med meget stor fornøjelse havde hyppige besøg af officererne, og så er der med garanti blev udvekslet mange "røverhistorier"


                        Den berømte gæst                             

Den mest berømte, der gennem tiderne har overnattet på Prindsen, er nok digteren H.C. Andersen.


H.C. Andersen var mange gange i Roskilde - både på gennemrejse og ophold med overnatning. Når muligheden forelå, overnattede han hos gode venner, men vi ved at han overnattede en enkelt nat på Prindsen den 29. august 1842 - den 10. september 1851 på banegården, og endelig den 29. september 1855 på Postgården i Skomagergade 15.


Han ankom til Prindsen i 1842 på hjemrejse efter et ophold i Sorø.

Man kan vist roligt sige, at han ikke var tilfreds med sit logi, for dagbogen taler sit tydelige sprog:


Andersen Museet Odense -  C.A. Jensen 1836

H.C.Andersens beskrivelse af solen der brænder ind og naboer meget tæt på kan kun betyde, at han har fået et værelse i den ejendom, som Sveistrup købte i 1837 og gjorde til en del af Prindsen, nemlig hjørneejendommen Algade/Sankt Ols Gade. Her har eftermiddagssolen kunnet bage ind, og naboerne på den anden side har boet i den ejendom, som vi i dag kender som "Djalma Lunds Gaard".

H.C. Andersens dagbog  tirsdag den 30. august

H.C. Andersen gik nok tidligt i seng den 29. august, for det var da noget af et program han havde foran sig den følgende dag.


Man kunne godt få den tanke, at han har taget endnu en overnatning inden den ca. tre timer lange køretur til København, men hverken dagbogen eller hans almanak siger noget om hvor han overnattede.


H.C.Andersen var dog på ingen måde uvant med strabadserende rejser, og han var en mand i sin bedste alder, så mon ikke mandagens oplevelse med det slette logi har afgjort sagen.


H.C.Andersen var tilbage på Prindsen den 21. august 1863 - ikke for at overnatte, men for at overvære et aftenarrangement i den store sal. Der var sang og oplæsning, og kongelig skuespiller Mantzius oplæste "Grantræet" og Kejserens nye Klæder", og HCA var fornøjet hermed.



Mon ikke det har været en skuffelse for kaptajn Sveistrup, at H.C. Andersen lod sin vaudeville "En nat i Roskilde" foregå hos konkurrenten i Skomagergade.  Hele stykket udspiller sig på et værelse på "Postgaarden".


Da stykket blev opført første gang i 1849, havde H.C. Andersen end ikke selv overnattet på stedet, men i forbindelse med sine ganske mange besøg i Roskilde, forsømte han ikke en lejlighed til at opsøge "Postgaarden" hvis han fik at vide, at der var bekendte indlogeret her.


Først den 29. september 1855 overnattede H.C. Andersen selv på "Postgården", og det var han ganske fornøjet med.

I dagbogen lyder det : "Klokken 11½ nåede jeg til Roskilde, hvor jeg tog ind på gæstgivergården ved Posten Hos Pedersen, fik et godt natleje." - en noget anderledes "anmeldelse" end der blev givet til Prindsens logi uden rullegardiner !


I forbindelse med at der den 7.juni 2017 blev afsløret en mindebænk med HCA's høje hat, rejsekuffert og stok samt "lykkens galocher" udgav Roskildes turistinformation en folder om "H.C. Andersens Roskilde" forfattet af Lotte Fang og Kurt Buchtrup, og den kan du læse her



Foto Karen Margrethe Møller 2017

HCA - Foto Thora Hallager 1869


                     Madam Rosteds epoke 1786 -1817                        

Lokalhistorisk Arkiv - Madam Rosted

Anne Marie Rosted (1743-1825) - som regel omtalt som madam Rosted - kom fra den kendte købmandsslægt Borch, og er egentlig et godt eksempel på hvordan de gamle Roskildeslægter blev indgiftede og lidt svært overskuelige.

Hendes mor var fra den lige så kendte Brønniche-slægt, og da Anne Marie Rosted og hendes mand Carl Christian Rosted i 1786 overtog Prindsen, var det fra hendes morbror Peder Brønniche.


Brønniche fik i en periode aftægt på Prindsen, men han flyttede senere, og endte sine dage hos sin svigersøn i 1794.


Madam Rosted blev enke allerede i 1787, og hun stod nu med 3 børn og opgaven med både at opfostre børnene og samtidig drive gæstgivergården.

Madam Rosted fik yderligere den sorg senere at miste sine tre børn, men hun var handlekraftig. Hun havde en kusine med 8 børn, og den yngste datter Agathe tog hun til sig som en slags adoptivdatter, og planen var derefter, at Agathe kunne overtage Prindsen når tiden var inde. Det skete så i 1817, hvor Agathe giftede sig med kaptajn Sveistrup, som købte Prindsen af sin "svigermoder".



Det ser ud til at allerede i madam Rosteds tid var Prindsen et sted, som blev benyttet til auktioner.


I annoncen fra 1811 fortælles om en auktion over forpagtningsretten til Roegaard beliggende tæt på Roskilde i de kommende 11 år

Roskilde Avis 25. april 1811

Christian Christensen ( 1877-1945) var i en årrække fra 1919 redaktør på Roskilde Tidende, og han skrev i 1926 et større værk i anledning af Prindsens 50 års jubilæum.


Det er det mest detaljerede der findes skrevet om Prindsen, og hvis man interesserer sig for stedets og Roskildes historie er denne bog et "must" !


Der er dykket ned i mange kilder, og madam Rosted får en meget fyldig omtale på siderne 41 til 51, og her får man virkelig indtrykket af en stærk kvinde med hjertet på rette sted. Hun drev Prindsen i tider med vanskelige vilkår, men fik givet Prindsen et virkelig godt navn - ikke mindst et godt renomè med hensyn til et virkelig fremragende køkken efter tidens standard.


Du kan læse jubilæumsbogen "Prindsen i Roskilde" her




          Peder Brønniches epoke 1755 - 1786       

Peder Brønniche (1724-1794) køber Prindsen i 1755.


Han var uddannet drejer, men skiftede erhverv, og fik bevilling af Roskildes magistrat til at drive gæstgiveri, hvilket han gjorde frem til 1786.


Det var vanskelige tider med stor konkurrence, og det meste af det skriftlige vi har om Brønniche, er hans klager til magistraten over sine arbejdsvilkår og over den pålagte skat, som han finder for høj.


Brønniche blev i 1765 udnævnt til stadskaptajn - altså chef for byens borger- og brandkorps. Det var nok lidt tankevækkende, at hele tre af korpsets øvrige officerer blev spurgt først, men de takkede alle nej, og så pegede pilen åbenbart på Brønniche, og han var stadskaptajn indtil 1782.


Omkring 1771 lader Brønniche opføre en tofags trappebygning på bagsiden af facaden mod Algade, og den førte ifølge brandtaksationen op til en "sal" i loftsetagen. Pladsen må ha' været ret begrænset, så en sal i vore dages opfattelse har det ikke været, men der har sikkert været flere anvendelsesmuligheder.


Det var Brønniche, der i 1778 købte naboejendommen mod vest, og  dette ejendomskøb muliggjorde udvidelsen af Prindsens oprindelige hovedbygning omkring 1825 og plads til opførelsen af en stor bygning til teatersal i 1837.


På Roskilde Museum findes et dokument, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Vi Christian den Syvende af Guds Nåde, Konge til ...  o.s.v.

Efter anmodning fra gæstgiver og herbergejer Peder Bröniche bevilling og tilladelse/privilegium til at holde herberg og værtshus i hans egende Gaard Printzen kaldet"


Dokumentet er fra 1785, og da har Brønniche drevet Prindsen i 30 år !!  Det er uvist hvorfor Brønniche så sent søger om bevilling, men man kunne f.eks. forestille sig, at der er nogle formaliteter der skal helt på plads inden han kan sælge Prindsen.


1785 var et forfærdeligt år for Brønniche, idet både hans hustru og datter dør. Helt ung var han jo heller selv, så han sælger i 1786 til Carl Christian Rosted, som var gift med hans niece.


I en kortere tid bliver han boende på Prindsen i aftægt, men flytter senere og bor til sidst hos sin svigersøn.

Roskilde Museum - bevilling til Brønniche 1785

Roskilde Museum - fugleskydningsskive 1787 foto Bennie Hansen

Brønniche var medlem af fugleskydningsselskabet, og han blev fuglekonge i 1787.


Dermed indskrev han sig i historien som den første fuglekonge i selskabet, og selv om der utvivlsomt har været fugleskydning tidligere, så er det den første skive vi kender til.


Fugleskydningsselskabet har valgt at betragte 1787 som sit stiftelsesår.


Man kan notere sig, at navnet er stavet Peder Brønich.

Når man studerer slægtens stamtavler - der er flere af dem - vil man kunne se forskellige stavemåder, som Brönniche, Brünniche, Brønche, Brøniche og Brønniche, og altså på skiven Brønich.

Det ligger dog helt fast, at der trods forskellige stavemåder er tale om samme familie, og de tog det vist ikke så tungt med stavemåden af slægtsnavnet.


Skiven viser en trivelig Amor med pilekogger og armbryst, som skyder mod "papegøjen" på den høje fuglestang, og man ser at pilen har ramt fuglen i brystet. Bag fuglestangen ser man fjorden med et skib for fulde sejl, og langt ude aner man kysten ved Bidstrup.

"Well medet ( sigtet), naar du traff" lyder teksten på det omkransende banner.


Fugleskydningen fandt sted ved Haraldsborg Slotsbanke - i vandkanten ved Frederiksborgvej. Det var i det område at Borger- og brandkorpset oprindeligt holdt sine trænings- og skydeøvelser.


Du kan læse mere om fugleskydningsselskabet og om Brønniche her.


          De tidligste ejere før 1755     

Udsnit af Resens grundplan fra 1677

I april 1731 hærges Roskilde af en frygtelig bybrand, som ødelagde næsten alle bygninger på begge sider af Algade fra Stændertorvet til Roskilde Kloster.


Forstenede og fortvivlede har et stort antal mennesker set deres boliger og i mange tilfælde deres livsgrundlag blive flammernes bytte.


Således også ejeren af Prindsen, enkefru Anna Cathrine Berg. Hun - og tidligere sammen med sin afdøde mand Christopher Berg - havde drevet Prindsen inden branden, men det er uvist hvor langt deres ejerskab og i det hele taget gæstgiverstedets oprindelse skriver sig tilbage.


På Resens grundplan fra 1677 kan man se byens rådhus (markeret med en rød prik), og da det brændte ned til grunden forsvandt samtidig byens arkiver og dermed viden om bl.a. Prindsen.


Med en rød streg er markeret det område, som siden 1837 i hele dets udstrækning har været bebygget med Prindsen, men vi kan ikke deraf slutte noget om Prindsens oprindelse eller størrelse - vi får alene bekræftet, at gadeforløbet i 1677 var det samme som i dag.

Madam Berg formår at få genopbygge Prindsen, bl.a. ved et lån fra en af byens rigeste mænd, rådmand Anders Rasmussen Lange. 

Hvordan den nedbrændte bygning så ud ved vi ikke, men i brandtaksationen fra 1761 er den nye ejendom beskrevet som en bygning på 12 fag ud til Algade,  i et plan med en kvist på tre fag og en port til gården - et typisk "ildebrandshus". Hertil var der en fløj på 23 fag ned langs Rosenhavestræde og en bagbygning mod vest på 11 fag og endelig en tværgående bagbygning på 16 fag. Tilsammen ret sikkert mindre end det nedbrændte grundet de økonomiske forhold.


Det omtales senere at madam Berg har sine vanskeligheder med at overholde låneaftalerne med rådmand Lange, og hun slipper heller ikke for at møde op i politiretten, da de gældende regler om musik på stedet var overtrådt. Hun slap dog med en påtale og 2 mark til de fattige.


Omkring 1748 sælger madam Berg til Niels Andersen Blich, som dog allerede 2 år senere udlejer Prindsen til Marcus Wohnsen, som også kun er der i 2 år, da Blich sælger til Peder Steenstrup - og det er Steenstrup der i 1755 sælger til Peder Brønniche.



Det Kongelige Bibliotek - illustration fra tysk kogebog 1581

I 1695 udstedte Kong Christian den 5. en forordning, som dels skulle sikre, at der var "åbne værtshuse" langs postruterne, og dels skulle regulere forholdende i branchen.


Du kan her læse et meget kort sammendrag af forordningen - værten nyder en del privilegier, men der er så sandelig også nogle væsentlige krav man skal leve op til.


Det er meget sandsynligt, at Prindsen allerede var en priviligeret gæstgivergård i 1695 og nemt kunne indordne sig under de nye rettigheder og pligter, så den store forskel har forordningen næppe gjort.


I ROMU 1995 har Knud Poulsen skrevet en artikel om Roskildes priviligerede gæstgivere - herunder også Prindsen - og artiklen gi'r også et historisk tilbageblik i tiden før 1695 og i det hele taget et spændende indblik i gæstgivergårdenes verden.


Knud Poulsen vover - meget, meget forsigtigt at antyde, at værten på Prindsen i 1694 kunne være Jesper Axelsen, som omkring 1713 flytter fra byen - måske er det ham der sælger til Christopher Berg?  


Du kan læse den interessante artikel her

Hotel Prindsen valgte at fejre et 300 års jubilæum i 1995. 


Som beskrevet, taler meget for at Prindsen faktisk kan skrive sin historie en del længere tilbage, men det bliver næppe opklaret medmindre der helt uventet skulle dukke noget nyt op.


Lokalhistorikeren Lotte Fang udarbejde i anledning af jubilæet et hæfte om Prindsens historie - en ret så fyldestgørende beskrivelse af Prindsens udvikling krydret med historier om nogle af de personer og begivenheder, som kan knyttes til stedet.


Du kan læse hæftet her