Billederne viser dels den gamle ejendom lige før nedrivningen og dels facaden, som den tog sig ud i perioden 1996-2019.

Ejendommens bagside viser, at der er intakte dele af den oprindelige ejendom, men også at der tilbage i tiden er sket "forbedringer", som ikke just har været nænsomme.

I 1992 åbner Karl-E's Glas i Hersegade, hvor den tidligere opdeling af forretningslokalet retableres, og Roskilde Vinduescenter v/tømrermester Joe Pearson flytter ind i den nordlige del.

Dele af den tidligere ejers karakteristiske facade med træbeklædning bevares frem til 1996.

I 1938 bor cykelhandler Niels Sigurd Jacobsen og hans mor i ejendommen. Det er ham, der får tilladelse til at nedlægge beboelsen i den nordre ende, og det mest nærliggende er vel at antage, at butikslokalet skal benyttes til at fremvise cykler. Ifølge folketællingen ernærede han sig inden ombygningen primært ved cykelreparationer, og det er sikkert sket i værkstedet i baggården.

Det er i forbindelse med denne ombygning at kvisten over hovedindgangen forsvinder.

Karetmager Kristian Rasmussen køber ejendommen i 1909 og flytter hertil fra Algade 34. Han må ha' vidst, at han straks måtte gøre noget ved adgangsforholdene til baggården. Løsningen blev ganske enkelt at reducere ejendommen med et fag i nordenden - altså rykke gavlen mod syd - og først da, har der været plads til at køre ind med en vogn i baggården.

Ejendommen, som siden omkring år 1791 har været på 8 fag , blev nu til en ejendom på 7 fag.

Billedet fra omkring år 1900 viser ret tydeligt, at der er fire vinduer i bygningens nordlige ende.

Samtidig anskueliggøres det, at passagen til baggården har været ganske smal.

Et lille hverdagsdrama udspillede sig den 8. december 1919. Selv om det er samme begivenhed, som Roskilde Avis og Dagbladet refererer til, er det tydeligt, at oplevelsen har været lidt forskellig. Var der mon een eller to heste, og mon beskrivelsen af karetmagerens storebutiksrude ikke er lidt tidligt ude?  Der blev først etableret butiksrude i 1938, men det ku' hesten jo ikke vide!  Karetmageren har nok heller ikke været helt tilfreds med, at hans hus blev omtalt som murer Nielsens  - han var dog "kun" lejer hos Rasmussen.

Husk at teksten forstørres ved klik på billedet.

Glarmester Foltmar køber ejendommen i 1840, og da ejendommen stadig er en ren beboelsesejendom, må han ha' haft sin glarmestervirksomhed i bagbygningerne.  Det er ham, der omkring 1857 etablerer trappe til loftsetagen, indretter et eller flere værelser og et loftsrum og bygger en ganske iøjnefaldende kvist.

Det er brandtaksationen på det tidspunkt, der afslører, at der sker en væsentlig værdiforøgelse af ejendommen.

Når han i december 1857 annoncerer med en udvidelse af forretningen med "Skilderie- og Speilhandel", så foregår det nok stadig i bagbygningen.

Ved folketællingen i 1834 boede i ejendommen en person, som siden skulle få meget stor betydning for Roskilde, nemlig byens store velgører Otto Heinrich Schmeltz. Han var på tidspunktet 20 år gammel, og han boede der sammen med sin mor, enkefru Ellen Katrine Schmeltz , storesøster Cathrine samt en tjenestepige.

Moderen havde en lille væveforretning, hvor hun med sønnens hjælp under trange kår tjente til dagen og vejen.

Schmeltz senior havde i perioden 1811 til 1822 været vævemester på Maglekilde tøj- og raskmageri, men måtte på grund af tidernes ugunst  forlade jobbet og starte som selvstændig væver.  Han dør desværre allerede i 1824, og enken må videreføre driften.

Ejendommen, som blev besøgt af de folketællingsansvarlige i 1834, var dengang på 18 fag og lå på det areal, som i dag er Hersegade 14 og 16. Det var en udlejningsejendom netop ejet af interessentskabet bag Maglekilde tøj- og raskmageri, så det er en nærliggende tanke, at den gamle arbejdsgiver har givet en værdsat medarbejder en hjælpende hånd m.h.t. lejemålet - men vi ved det ikke.

Du kan læse historien om O.H. Schmeltz - forfattet af Lotte Fang - her   

Hersegade brændte helt ned ved den store brand i 1731. Man opgav simpelthen denne del af byen for at koncentrere sig om at redde områderne nærmere Domkirken.

Der blev naturligvis bygget igen i Hersegade, men mange af ejerne var ganske forarmede, så byggeriets kvalitet blev nok derefter.

I 1761 omtales på stedet en lerklinet ejendom på 7 fag og med halmtag, og den beskrives som "meget gammel".

Denne bygning står der stadig i 1781, hvor der yderligere er kommet en lidt mindre bygning

Det er mere end tvivlsomt, at disse bygninger skulle ha' indgået i det byggeri, som fandt sted omkring 1791 - to sammenhængede bygninger på i alt 18 fag (små 30 meter). Den sydlige endes 10 fag var med egetræ, murværk og stentag. Nordendens 8 fag var med fyrretræ, lerklinet og med halmtag, og der gik en del år frem til 1818 før standarden også her blev hævet til samme niveau som sydendens 10 fag - og den tidligere dobbeltskorsten blev erstattet af to enkelte skorstene.

Man får den tanke, at de to dele af bygningen ikke er opført på helt samme tid, og derfor har det måske været enkelt at opdele ejendommen i to matrikler i 1830'erne 

Når der skal graves/nedrives/bygges, og der er en formodning om at der i undergrunden kan gemme sig arkæologiske fund, skal Roskilde Museum hidkaldes til en forundersøgelse og en vurdering af evt. fund.

Således også i Hersegade 14, hvor det kunne konstateres, at der har været en bygning fra 1200-1400'tallet, men konklusionen blev at der ikke skulle udgraves yderligere