Da man i 1934/35 gravede ud til den nye ejendom, gravede man lige ned i et spændende stykke Roskilde-historie.

Siden 2004 har det stået klart, at det tingsted, som har givet navn til Bondetinget, lå ret præcist i Bondetinget 5 - lige over for nr. 8.

Store sten har sandsynligvis været benyttet til at markere stedet, hvor der blev holdt tinge - datidens domstol, og stedet hvor man drøftede og aftalte forskellige praktiske forhold.

Endnu længere tilbage omkring 3 tusinde år f. Kr. har der været en jættestue på stedet, og nogle af stenene fra jættestuen er så senere benyttet i forbindelse med tingstedet, og andre ligger spredt inden for en ret kort radius.

Således fandt man flere store sten i 1934/35 under det gamle hus i nr. 8, og to af dem er bevaret for eftertiden i forhaven til Katedralskolens gamle rektorbolig i Skolegade.

I april 2022 var der igen gravearbejde på stedet, da der skulle omlægges fjernvarmerør til Bondetinget 8 og 10.  Her blev der igen fundet en stor sten med målene ca. 60 x 70 x 90 centimeter,  altså ikke så stor som stenene foran rektorboligen, men formentlig stor nok til at man har måttet finde de helt store graveredskaber frem. 

Den lå ud for nr. 10 under fortovet og kørebanen, og 

Stenen blev behørigt registreret af Roskilde Museum.

Lidt indeklemt mellem to lidt højere bygninger ser vi her Bondetinget 8 og 10, som på det tidspunkt har været noget af det ældste byggeri på nordsiden.

Nr. 8 nedrives i 1934 og genopføres i en lidt større skala i 1935, og da vi dertil ved at den nærmeste bygning på billedet - Bondetinget 14 - er opført i år 1900, har vi nogenlunde indkredset tidspunktet. 

Det var så også på et tidspunkt, hvor Bondetinget stadig var brostensbelagt.

I 1934 blev den bestående ejendom nedrevet for at give plads til et nybyggeri.

En avisartikel i Roskilde Tidende vidner om, at når en privat beboelsesejendom blev revet ned, så var det med vemod at tidligere beboere overværede dette.

Der har været personlige minder knyttet til stedet, så det var  ikke uforståeligt at en tidligere beboer fandt anledning til en kommentar i byens avis.

Denne kommentar vidner også om, at man skal tage personlige erindringer med et gran salt uanset hvor præcise de umiddelbart virker.

Ejendommen blev i 1857 solgt af skomagermester E.C.Petersen til slagtermester Jens Christian Lund, og det var hans enke, der i 1905 solgte til hotelforpagter af Hotel Prindsen J.C. Thorning.

Det var året før Thorning stoppede forpagtningen af Prindsen, men om han overhovedet har boet i ejendommen er tvivlsomt, og i givet fald meget kortvarigt, for ved folketællingen i 1906 er ejendommen udlejet til en anden  familie.

Thorning sælger til overlæge A. Schiøtz i 1912, og han ejede og boede i Bondetinget 4, og udlejningen fortsatte.

Thorning har altså solgt direkte til Schiøtz, og tingbogens tørre kendsgerninger nævner ingen kommissionær Nimb.

Det var enken efter A. Schiøtz - fru Helene Schiøtz - der formelt stod bag byggeriet af den nye ejendom i 1935, og arkitekten var hendes søn Carl Schiøtz.  Helene Schiøtz var på tidspunktet 82 år gammel, så mon ikke familien har bistået.

Hudes billede fra 1914 viser meget tydeligt den noget specielle snoede skorsten, og at loftet har været indrettet til beboelse.

Hele bygningen har nr. 8, men man kan godt få den fornemmelse, at den østlige og vestlige del ikke er bygget på samme tid, men hvilken der i givet fald er bygget først er ukendt.

Porten må siges at være lidt alternativt placeret, fordi den kun efterlader en meget smal bygning mod vest. Porten er først nævnt i brandtaksationen i 1858 - umiddelbart efter at slagermester Lund har erhvervet ejendommen.

Samtidig viser folketællingerne tilbage fra 1791, at den vestligste del af nr. 8 er beboet formentlig helt frem til 1857. Meget tyder på at den nye ejer slagter Lund  derefter har foretaget en ombygning af den vestlige del, hvor ca. halvdelen af den tidligere udlejningsdel er fjernet og erstattet af en gennemgang til gårdsiden med en port. 

Det har efterladt en lille bygning, som slagtermesteren formentlig har benyttet til andet formål end beboelse.

Billedet fra bagsiden af bygningen  - før 1934 og efter 1858 - fortæller mange historier og giver god anledning til at gøre sig tanker, der næppe kan verificeres i dag.

Man ser for det første - til trods for den ringe billedkvalitet - den meget karakteristiske snoede skorsten. Af hvem, hvorfor og hvornår denne skorsten er bygget vides ikke, men mon ikke det var i slagtermester Lunds tid, og at det har været en lokal attraktion, er der vist ikke tvivl om.

De to bagdøre bekræfter formentlig, at der har boet to familier i "hovedejendommen". 

Ejendommen er bygget på to matrikler, og den til højre med port og en meget smal bebyggelse (tre fag) med et lille baghus (fra 1847) ser ud til at være opstået efter en ombygning i 1857/58.

Slagtermester Jens Chr. Lund får skøde på ejendommen i 1857, og Fanny Fang fortæller ( i "Jul i Roskilde" 1937), at han havde et meget beskedent udsalg af kød i porten, så dele af  den smalle bygning har måske tjent som en del af en minimal slagterforretning ?

Aner man ikke en udvendig trappe i porten op til loftet ?  Der var i hvert fald indrettet beboelse på loftet, hvilket tydeligt fremgår af billeder fra facaden mod Bondetinget.