Bondetinget 8

Bondetinget 8


foto KB 2021

Bondetinget 8 er opført i 1935 efter at den oprindelige lave bygning blev nedrevet - en bygning, som formentlig har været der siden tidligt i 1600'tallet. 


Bygningerne er kun meget lidt beskrevet i den lokalhistoriske litteratur, så der er mange åbne spørgsmål, når man gennemgår det foreliggende.


Bondetinget 8 fremstår i dag som en lidt ældre, men absolut tidssvarende ejendom. Der et højst sandsynligt, at der har været bygget på dette sted siden middelalderen, men det er først fra Reesens kort fra 1677 at gadenavnet omtales, men her med kompakt bebyggelse på hele nordsiden.


Det er i dag en ejendom med 3 boliger i tre plan.

Da man i 1934/35 gravede ud til den nye ejendom, gravede man lige ned i et spændende stykke Roskilde-historie.


Siden 2004 har det stået klart, at det tingsted, som har givet navn til Bondetinget, lå ret præcist i Bondetinget 5 - lige over for nr. 8.

Store sten har sandsynligvis været benyttet til at markere stedet, hvor der blev holdt tinge - datidens domstol, og stedet hvor man drøftede og aftalte forskellige praktiske forhold.


Endnu længere tilbage omkring 3 tusinde år f. Kr. har der været en jættestue på stedet, og nogle af stenene fra jættestuen er så senere benyttet i forbindelse med tingstedet, og andre ligger spredt inden for en ret kort radius.


Således fandt man flere store sten under det gamle hus i nr. 8, og to af dem er bevaret for eftertiden i haven foran Katedralskolens gamle rektorbolig i Skolegade.

Lokalhistorisk arkiv - Bondetinget 8 - 1934

Lokalhistorisk arkiv - Bondetinget 8 - 1934

Lidt indeklemt mellem to lidt højere bygninger ser vi her Bondetinget 8 og 10, som på det tidspunkt har været noget af det ældste byggeri på nordsiden.


Nr. 8 nedrives i 1934 og genopføres i en lidt større skala i 1935, og da vi dertil ved at den nærmeste bygning på billedet - Bondetinget 14 - er opført i år 1900, har vi nogenlunde indkredset tidspunktet. 


Det var så også på et tidspunkt, hvor Bondetinget stadig var brostensbelagt.

Lokalhistorisk arkiv - Efter 1900 - før 1934

Avisudklip udlånt af Jan Vejlø Rasmussen

I 1934 blev den bestående ejendom nedrevet for at give plads til et nybyggeri.


En avisartikel i Roskilde Tidende vidner om, at når en privat beboelsesejendom blev revet ned, så var det med vemod at tidligere beboere overværede dette.


Der har været personlige minder knyttet til stedet, så det var  ikke uforståeligt at en tidligere beboer fandt anledning til en kommentar i byens avis.


Denne kommentar vidner også om, at man skal tage personlige erindringer med et gran salt uanset hvor præcise de umiddelbart virker.


Ejendommen blev i 1857 solgt af skomagermester E.C.Petersen til slagtermester Jens Christian Lund, og det var hans enke, der i 1905 solgte til hotelforpagter af Hotel Prindsen J.C. Thorning.

Det var året før Thorning stoppede forpagtningen af Prindsen, men om han overhovedet har boet i ejendommen er tvivlsomt, og i givet fald meget kortvarigt, for ved folketællingen i 1906 er ejendommen udlejet til en anden  familie.

Thorning sælger til overlæge A. Schiøtz i 1912, og han ejede og boede i Bondetinget 4, og udlejningen fortsatte.


Thorning har altså solgt direkte til Schiøtz, og tingbogens tørre kendsgerninger nævner ingen kommissionær Nimb.


Det var enken efter A. Schiøtz - fru Helene Schiøtz - der formelt stod bag byggeriet af den nye ejendom i 1935, og arkitekten var hendes søn Carl Schiøtz.  Helene Schiøtz var på tidspunktet 82 år gammel, så mon ikke familien har bistået.



Hudes billede fra 1914 viser meget tydeligt den noget specielle snoede skorsten, og at loftet har været indrettet til beboelse.


Hele bygningen har nr. 8, men man kan godt få den fornemmelse, at den østlige og vestlige del ikke er bygget på samme tid, men hvilken der i givet fald er bygget først er ukendt.


Porten må siges at være lidt alternativt placeret, fordi den kun efterlader en meget smal bygning mod vest. Porten er først nævnt i brandtaksationen i 1858 - umiddelbart efter at slagermester Lund har erhvervet ejendommen.


Samtidig viser folketællingerne tilbage fra 1791, at den vestligste del af nr. 8 er beboet formentlig helt frem til 1857. Meget tyder på at den nye ejer slagter Lund  derefter har foretaget en ombygning af den vestlige del, hvor ca. halvdelen af den tidligere udlejningsdel er fjernet og erstattet af en gennemgang til gårdsiden med en port. 


Det har efterladt en lille bygning, som slagtermesteren formentlig har benyttet til andet formål end beboelse.


Lokalhistorisk arkiv - Hude 1914

Lokalhistorisk arkiv -ukendt datering 

Billedet fra bagsiden af bygningen  - før 1934 og efter 1858 - fortæller mange historier og giver god anledning til at gøre sig tanker, der næppe kan verificeres i dag.


Man ser for det første - til trods for den ringe billedkvalitet - den meget karakteristiske snoede skorsten. Af hvem, hvorfor og hvornår denne skorsten er bygget vides ikke, men mon ikke det var i slagtermester Lunds tid, og at det har været en lokal attraktion, er der vist ikke tvivl om.


De to bagdøre bekræfter formentlig, at der har boet to familier i "hovedejendommen". 


Ejendommen er bygget på to matrikler, og den til højre med port og en meget smal bebyggelse (tre fag) med et lille baghus (fra 1847) ser ud til at være opstået efter en ombygning i 1857/58.


Slagtermester Jens Chr. Lund får skøde på ejendommen i 1857, og Fanny Fang fortæller ( i "Jul i Roskilde" 1937), at han havde et meget beskedent udsalg af kød i porten, så dele af  den smalle bygning har måske tjent som en del af en minimal slagterforretning ?


Aner man ikke en udvendig trappe i porten op til loftet ?  Der var i hvert fald indrettet beboelse på loftet, hvilket tydeligt fremgår af billeder fra facaden mod Bondetinget.

Fra Jan Vejlø Rasmussens familiealbum - ukendt datering

Lokalhistorisk arkiv -ukendt datering 

De to billeder viser Bondetinget 8 på et tidspunkt i perioden omkring 1911-1934


Teksten på bagsiden af billedet fra Lokalhistorisk Arkiv nævner, at personerne er skomager og ringer ved domkirken N.P. Rasmussen og frue, og det passer fint med, at de er nævnt som lejere i folketællingerne 1911-1930.

Dette billede er af en noget ringe teknisk kvalitet, som nok fører til den konklusion, at det er det ældste, men det behøver dog ikke at være tilfældet.  Bemærk de nærmest identiske gardiner på billederne - men også at træet bag bygningen kun findes på det ene billede - det kan dog være retoucheret bort.


Jan Vejlø Rasmussen fortæller i 2021:


"Niels Peter og Marie Rasmussen er mine oldeforældre, som flyttede til Roskilde omkring år 1900.


De er første gang registreret på adressen Bondetinget 8 ved folketællingen i 1911, hvor familien, yderligere bestod af en datter og to sønner, og de boede i ejendommen sammen med en anden familie med to voksne og fem børn.


N.P. Rasmussen var uddannet og arbejdede som skomager, og i 1912 fik han sin første ansættelse ved Domkirken som bælgetræder. Det var før elektricitetsdrevne maskiner kunne sørge for luft til orglet.

Siden blev han ringer og fyrbøder, og var også reservekirketjener.

Han var ansat ved Domkirken indtil han måtte fratræde i forbindelse med sin 70 års fødselsdag i 1939.


Oldefar brændte for en sag, nemlig afholdsbevægelsen, og han må ha' haft et organisatorisk talent, for han stiftede i 1907 en lokal loge "Absalon" i organisationen D.N.G.O., og han var her den "øverste templar" i mange år. Han havde også sæde i bestyrelsen for de samvirkende afholdsselskaber.


Da Bondetinget 8 skulle nedrives flyttede mine oldeforældre til Åvej i Himmelev og siden til Kirkestræde 8.


Det var deres søn Martin, der under signaturen "-tin" skrev et lille vemodigt indlæg til Roskilde Tidende, da ejendommen blev revet ned. Martin var trykkeriarbejder på avisen.

Den anden søn Christian var min farfar, og han boede i Lille Højbrøndsstræde 20".



N.P. Rasmussen som ringer og kirketjener ved Roskilde Domkirke - fra Jan Vejlø Rasmussens familiealbum - ukendt datering

Man kan følge ejendommen tilbage til 1771 i brandtaksationsprotokollerne.


Den var ejet af en af byens førende mænd  - rådmand David Lange - som var fra den særdeles vehavende og indflydelsesrige Lange-slægt.

Han har med garanti ikke selv boet i ejendommen, som har været en udlejningsejendom indtil han sælger den 1836.


Den vestligste del af ejendommen omtales i 1867 i en brandtaksation som "Port, lo og stald".  Det kunne føre til den tanke, at ejeren slagter Lund måske har haft en hest stående i en lille stald med tilhørende foder i loen.

Det var da en måde at komme rundt på, for han har vel haft behov for at komme ud til en af de nærliggende gårde, hvor han har kunnet købe en halv gris eller en kvart ko - måske i fællesskab med sin bror Niels Lund, som havde en tilsvarende virksomhed i porten til Bondetinget 15.


Bondetinget var forresten på ingen måde uvant med at der var indrettet hestestalde i ejendommene. Vi ved at der  f.eks. i Bondetinget 17-23 har været indrettet stalde til de husarer, som i perioden 1778-1842 var indkvarteret med deres heste hos byens borgere.