Frederiksborgvej 38 - 40, 48 og
Trægården 5-9
Det vi i dag (2019) kender som "Trægården", består af 2 store etageejendomme, hvor den ene blok ligger helt ud til Frederiksborgvej, og den anden ligger lidt tilbagetrukket med sit eget vejnavn, nemlig Trægården.
Den største af ejendommene er i 6 etager med 60 boliger, som blev opført i 1953. Den lidt mindre ejendom ud til Frederiksborgvej er opført i 1967 i 3 etager og rummer 48 boliger.
Begge ejendomme er opført af tømrermester Aage V. Jensen, og ejerskabet overgik siden til "Aage V. Jensens Fonde", som i dag er Danmarks største ejendomsbesidder med arealmæssigt hovedvægt på naturpleje og dyrebeskyttelse.
Ejendommen fra 1953 har siden 2014 været en andelsboligforening - ejendommen fra 1967 har siden 2005 bestået af ejerlejligheder med en samlet ejerlejlighedsforening.
Nord herfor ligger 3 mindre private bebolsesejendomme, Frederiksborgvej 38E, 40A, B og C og 48, som ikke umiddelbart opfattes som en del af "Trægården", men som ikke desto mindre ligger på det grundareal, som oprindeligt var en del af området omkring "Trægården", og som har spillet en større eller mindre rolle i historien om "Trægården".
Alle ejendommene er opført på et areal, hvis historie kan skrives tilbage til 1761, og hvor den helt oprindelige "Trægården" var en mindre landbrugsejendom - en 15 fags bygning med en 6 fags tilbygning og avlsbygninger mod øst.
I 1781 er kun stuehuset tilbage, og nu var ejeren domorganist Struch.
I 1830 blev stedet overtaget af en særdeles kendt Roskildeborger, nemlig Niels Christian Sveistrup, som ud over at være kaptajn for den lokale borgervæbning også var ejer og vært på hotel Prindsen, og han anlagde en ganske stor privat have med et lysthus, som fra 1844 også blev benyttet af nogle af byens foreninger til sommeraktiviteter. Det var senere ejere, der udviklede området til egentlig restaurationsvirksomhed m.v. - herunder nybyggede ejendomme i havens nordlige ende - ret så primitive bygninger som kun var til brug om sommeren.
Bygningerne mod syd har gennemgået flere forandringer og udvidelser gennem tiderne, og det satte ikke mindst sit præg på bygningerne, at de under 2. verdenskrig blev ombygget til en civilforsvarskaserne.
Arealet var så stort, at man uden problemer kunne opføre den store 6 etagers bygning i 1953 og lade den gamle træbygning stå, men da 2. etape af det store byggeri skulle igangsættes, måtte den gamle bygning lade livet - men da var den også så nedslidt, at det ikke var det helt store tab - men en æra var slut, og historien vil bestå !
Det senest kendte billede af Trægårdens vestlige ende er fra tidligt i 1960'erne - formentlig efter 1962. Den gamle pavillon ser lidt afpillet ud, idet en veranda er fjernet. Døren er et vidne om at den har været der. I stueetagen har el-installatør Knud Svarre Nielsen indrettet sit lager.
Lokalhistorisk Arkiv - Sylvest-luftfoto formentlig fra sidst i 1940'erne, tidligt i 1950'erne, før 1952
Der findes et par luftfotos af Trægården fra perioden efter krigens ophør og frem til 1952, hvor anlægsarbejdet til 1. etape af det nye ejendomskompleks blev påbegyndt.
På dette tidspunkt tjener bygningen fortsat som kaserne for civilforsvaret. I træerne lidt nordøst for bygningen aner man mellem træerene det brandslangetårn, hvis fundament måtte bortsprænges, da der skulle ryddes til nybyggeri.
Det er lidt uklart hvor længe bygningen rummede en egentlig kaserne, men civilforsvaret forlod stedet endeligt i 1962. Det ses ikke beskrevet i lokal-litteraturen hvad bygningen herefter blev brugt til.
Det er dog kendt, at den store sal på 1. sal blev benyttet til badminton, og at Roskilde Garden i en periode benyttede 1. salen i den vestlige pavillon-bygning til sine musiske øve-aktiviteter. Der har også spillet bordtennis i nogle af lokalerne. Endelig ved vi at el-installatør Knud Svarre Nielsen havde lagerlokale i pavillonbygningen i en periode.
Bygningen blev nedrevet omkring 1965/66
Historien om civilforsvars-kasernen i Roskilde tager sin begyndelse i 1938, hvor myndighederne under indtryk af frygten for kommende krigshandlinger etablerede Statens Civile Luftværn, og som en del heraf blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) etableret i 1941. En af disse udrykningskolonner blev placeret i Roskilde på Trægården med et tilhørende garageanlæg på Sct. Ibsvej, lige øst for Havnevej, overfor gasværket.
Det er mere end sparsomt hvad der er skrevet herom, men der findes en række billeder og bygningstegninger, hvoraf man kan udlede noget om aktiviteterne.
Noget tyder på at der har været omkring 90-100 mand i udrykningskorpset. Den store sal har været indrettet til sovesal, hvor man på billedet kan tælle skønsmæssigt tæt på 90 etagesengepladser - officererne har sandsynligvis sovet andetsteds i bygningen.
Kasernelivet har budt på masser af beredskabsøvelser, men sikkert også masser af vente/fritid. Vi kender til en enkelt begivenhed, hvor CBU'erne blev tilkaldt til en alvorlig sag. Det var modstandsbevægelsens største sabotage-aktion i Roskilde-området, hvor Herringløse Maskinsnedkeri i august 1943 blev lagt i ruiner. Modstandsbevægelsen havde forinden "trukket lidt i trådene", så den underforståede forholdsordre til brandvæsenet og CBU'erne var at "skynde sig langsomt" ved tilkaldelse, og sabotagen blev en succes.
Du kan læse mere om denne begivenhed her
Da kasernen blev oprettet i 1941/1942, er man utvivlsomt rykket ind i lokalerne som de stod - indrettet til et forlystelsesetablissement og restauration. Der sker da også en ombygning af ejendommen, men først løbet af 1943, så indtil da har forholdene nok været tvivlsomme.
En væsentlig ændring var at store dele af den overdækkede og åbne veranda blev inddraget til spisesal.
I 1944, da det danske politi blev opløst på besættelsesmagtens foranledning, blev der meget hurtigt etableret et lokalt vagtkorps på 10 mand, som fik station på Trægården. Det var dog kun i en måneds tid, idet vagtkorpset blev væsentligt udvidet og fik vagtstation på Rådhuset
CBU havde sit store garageanlæg på Sankt Ibs Vej.
Det blev måske lidt for småt, for i 1951 blev der yderligere opført en garagebygning til CBU i Munkebro.
Garagerne ligger der fortsat i 2020 - nu ejet af Roskilde Kommune - og bygningen fremtræder noget forsømt.
Annoncen for aktiviteterne på Trægården tyder på en virkelig storhedstid for etablissementet.
Annoncen er ikke dateret, men den kan tidfastsættes til omkring 1935-40, fordi luthsangeren Jens Friis Hansen boede på Sct. Jørgensbjerg i den periode, og han var en kær gæst på "Per Døvers Kro" - en kro indrettet i pavillonbygningen mod vest.
Samme Jens Friis Hansen må ha' været ganske kendt i sin samtid - så kendt at forfatteren Ib Koch-Olsen i "Jul i Roskilde" 1985 skriver en artikel om hans liv og levned på ikke mindre end 8 sider. Der er dog inklusive et par helsides-billeder, som vidner om, at det har været en årgang med mangel på artikler !
Trægården var et yndet udflugtsmål, og Carlsberg Funktionærforening ankom den 10. juni 1933, hvor man bl.a. hyggede sig med fugleskydning, skiveskydning og andre aktiviteter, og så vidt man kan se, gik ingen tørstige fra stedet.
Udflugten blev filmet, og du kan se den korte stumfilm på godt 5 minutter fra Filmcentralen her
Ved den traditionelle folketælling i 1916 har Trægården et usædvanligt stort beboerantal - og nogle specielle beboere, nemlig 21 menige soldater, 1 korporal og 1 underkorporal.
Baggrunden var den, at Danmark under 1. verdenskrig indkaldte en sikringsstyrke som supplement til den stående hær. I Roskilde var planen at indkvartere de ialt 80 mand privat, og der blev annonceret efter værter, men da man gjorde status et par dage før indvarteringen skulle finde sted, var det kun Trægården der havde reageret positivt. Hvordan man fandt en løsning vides ikke, men i 1916 boede der altså stadig 23 soldater på Trægården.
Der findes billedmateriale som viser, at der også har været indkarteret sikringsstyrker i roklubbens gamle bådehus på havnen
Sikringsstyrken blev langsomt nedtrappet og var endeligt hjemsendt i 1919.
Hvis man ser på de øvrige beboere, så bemærker man at restauratør Niels Julius Schmidt bor sammen med tre relativt unge kvindelige ansatte fra Trægården og tjenestekarlen Marius i den separate beboelsesejendom, som siden blev til Frederiksborgvej 40.
Det er måske lidt usædvanligt, for Schmidt havde inden han blev restauratør i mange år drevet Schmidts Conditori på Algade 15 sammen med sin hustru Henriette, og der bor hun stadig !!
Cand.mag. Per Steenholdt er også faldet over den måske lidt pikante historie og har gjort sig sine tanker i en artikel i ugeavisen Paperboy i maj 2017.
Du kan læse artiklen her
Trægården blev hjemsted for fugleskydningsselskabets aktiviteter i årene 1910-1939, d.v.s de jævnlige skiveskydninger og ikke mindst den årlige fugleskydning.
På billedet ses d'herrer skydebrødre samlet til fejring af selskabets 175 års jubilæum i 1912.
Bemærk den åbne terrasse, som ved ombygningen i 1943 i væsentlig grad blev inddraget i stueetagen.
Fugleskydningerne fandt sted i haven nord for Trægården tæt på Berte Margrethes Anlæg. Onde tunger ville vide, at den dag sprang de adelige jomfruer fra klosteret for livet på deres daglige tur i parken - en sjov skrøne, men sikkerheden var som den skulle være.
På billederne ses fuglekongen fra 1913, malermester Christian August Hansen, som omgivet af skydebrødrene bliver hyldet for sin nye værdighed. Lige bag ham til venstre står - med hatten om i nakken - den legendariske smedemester Niels Dreyer, som netop har skudt fuglen ned for Chr. A. Hansen. Niels Dreyer blev kongeskytte ikke mindre end 7 gange, og altså en fremragende skytte. Til højre for fuglekongen sidder med det karakteristiske store skæg conditor N.J. Schmidt, som var kendt fra Schmidts conditori på Algade 15. På dette tidspunkt havde han dog overladt driften til sin kone og søn, for ud over at være skydebroder, var han nu ejer og restauratør på Trægården.
Traditionen byder, at når fuglen er skudt ned, får den nye fuglekonge hængt kongebåndet om sin hals - og man kan ved selvsyn se i baggrunden, at den fugl der blev sat op om morgenen var godt og grundigt skudt ned.
For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at når mange af skydebrødrene bærer hvid kittel, så er det for at beskytte mod krudtslam - de er sikkert gået på omgang.
Du kan læse mere om fugleskydningen i 1913 og om selskabets historie siden 1787 her
Fuglekongen 1910 redaktør Georg Christensen valgte skydemålet på Trægården som motiv til sin skive.
Du kan læse mere om fuglekongen her
Den store festsal på Trægården, som lå på 1. sal, har dannet rammen om mange gode middage og arrangementer - herunder revyer, ikke mindst med lokale amatører. Skydebrødrene har naturligvis været der, men den har været anvendt ved så mange andre begivenheder, og den fine opdækning på billedet er bestemt ikke til en fugleskydningsfrokost. Til gengæld blev lokalet i 1911 udsmykket med de gamle fugleskydningsskiver frem til 1939.
Det gør en smule ondt at tænke på, at salen skulle ende som en sovesal for civilforsvaret og senere igen lagde gulv til en - ihvertfald om vinteren - iskold badmintonhal.
Som tidligere nævnt, så er billeder af Trægården fra perioden efter 1945 en mangelvare - til gengæld er perioden efter 1911 skildret ganske ofte på traditionelle billeder og postkort - sidstnævnte også i farvelagte udgaver.
Den 14. juni 1910 var en meget stor dag i Trægårdens historie, for her blev den nye bygning med "søjlegang" og åben balkon på 1. sal officielt indviet med en stor middag med taffelmusik for indbudte gæster, herunder pressen fra både Roskilde og København.
Arrangementet blev efterfølgende rosende omtalt i både Dagbladet og Roskilde Avis, og dertil i 2 Københavnske aviser, som tilsyneladende var lettere imponerede over det store etablissement i så lille en by.
Der havde allerede i maj måned været de første arrangementer i den nye bygning, som må siges at være opført i lyntempo. Tegningerne til bygningen er godkendt sept./okt. 1909. Der blev gravet ud til kælder i december, og bygningen kunne altså tages i brug allerede i maj 1910.
Det var et stort brød restauratør Peter Nielsen havde slået op, efter at han havde erhvervet Trægården i 1903 og nu satsede på aktiviterne i en nybygget ganske stor restaurations- og teaterbygning - måske for stort ? Allerede i 1911 blev conditor N.J. Schmidt medindehaver, og i 1912 blev Schmidt eneindehaver, og han drev stedet til 1918. Han døde i 1919, og hans enke overtog ejendomsretten, som også indbefattede en beboelsesejendom i havens nordlige del tæt på Sct. Ibsvej, hvor hun flyttede ind og boede - formentlig til sin død - hun er registreret på stedet så sent som 1940.

Lokalhistorisk Arkiv i perioden 1900-1909
I år 1900 tilføjes en pavillonbygning til den eksisterende længebygning mod øst.
Det var en bygning, som tidligere i perioden 1875 til 1899 havde fungeret som en pavillonbygning i Tivoli. Den blev benyttet af Tivolis Harmoniorkester, men pavillonen blev overflødig i Tivoli, da Harmoniorkesteret fik en ny tribune.
Den blev købt til Trægården i oktober 1899 af restauratør W. Sandberg og blev taget i brug den 24. maj år 1900
Illustrationen viser hvordan pavillonen tog sig ud i Tivoli, og det står klart, at der skete en kraftig ombygning, da den blev flyttet til Roskilde.
Tivoli-pavillonens historie er ganske detaljeret beskrevet i "Historiske meddelelser om København - Årbog 1961"
Ikke mindst er ombygningen og den senere benyttelse af pavillonen i "Trægården" godt beskrevet.
Du kan læse artiklen her - og det er side 123-142 der er relevante.
Måske er det en anelse overset, at der meget tidligt var en længebygning mod øst - Den er om- og tilbygget i flere omgange, og starten har været det lysthus, som den tidligere ejer og vært på Hotel Prindsen kaptajn Sveistrup disponerede over fra en gang i 1830'erne og frem til sin død i 1874. Den blev først anvendt af Sveistrup og hans familie til private formål, men fra 1840'erne som en slags anneks til sommeraktiviteter for kundekredsen på Hotel Prindsen.
De nye ejere efter kaptajn Sveistrups død i 1874 har nok ikke prioriteret denne længebygning så højt, og den blev efter en kortvarig periode udlejet, og i 1880 solgt til restauratør Chr. Nielsen, som helt klart havde store planer for sin restauratørvirksomhed, som han udbyggede primært med nye bygninger nord i haven fra 1882 til 1887, men også en udbygning af det gamle lysthus i 1887, og han drev det hele frem til 1890.
Tivolipavillonen blev købt og tilbygget i år 1900, og den stod der frem til omkring 1966, men længebygningen blev nedrevet og erstattet af den kendte ny toetagers bygning fra 1909/1910.
Billedet fra perioden mellem 1900 og 1909 viser ganske fint den gamle længebygning - helt dækket af vildvinsblade.
Til højre i forgrunden foran længebygningen aner man en grøft, der førte vandet fra Kobbermøllen videre gennem "Brudeengen" og frem til Haraldsborg Mølle
Lokalhistorisk Arkiv - 1900-1909
Også maleren Ludvig Holmbom, som Arthur Fang i 1953 i en artikel i "Jul i Roskilde" kaldte en gammel Roskilde-original, har foreviget Trægården. Perioden er mellem 1900 og 1909, og maleriet gi'r en ny variant af længebygningens dimensioner - men stilen er naivistisk, og pavillonbygningen er roteret lidt, så et sandhedsvidne er Holmbom ikke !
I Roskilde Avis den 18. juni 1887 kunne man læse en omtale af Trægårdens festplads.
Restauratør Chr. Nielsen kunne vel ikke ha' ønsket sig en bedre omtale, for skribenten virker da ganske begejstret.
Man kan undre sig over at keglebanerne ikke er nævnt, for der var hele to af slagsen, men til gengæld er der åbenbart også adgang til billard og karrusel og byfeststemning i rigelige mængder, men næppe hver eneste dag.
Det står klart at Trægården i sommerhalvåret havde en kæmpefordel i forhold til byens øvrige restaurationsvirksomheder.
Hotel Prindsen var nybygget og havde sin store sal allerede fra 1875, og Jernbanehotellet havde også sin store sal fra 1888, men det kunne jo slet ikke matche den plads og faciliteter, som Trægården havde både inde og ude, men det var trods alt begrænset til sommerhalvåret.
Når man ser på de almindeligt tilgængelige billeder af Trægården må man egentlig undre sig - kunne alt dette virkelig forgå omkring det relativt lille traktørsted på hjørnet af Frederiksborgvej og Klostervang ??
Også i de følgende år annonceres der med arrangementer, som påkalder sig samme undren.
Svaret er, at der i årene før avisomtalen var opført en række bygninger mod nord på Trægårdens areal - og til forståelse af dette, er den trinvise bebyggelse beskrevet i det følgende :

Roskilde Avis 18. juni 1887
Det trinvise byggeri af "Trægården" mod nord fra 1882 - 1887
(dette afsnit er under udarbejdelse aug/sept. 2026)
Indtil 1874 var "Trægården" sammen med hotel Prindsen ejet af kaptajn og gæstgiver Sveistrup, og efter hans død dette år, blev de to ejendomme med lidt "fødselsvanskeligheder" solgt til et aktieselskab etableret af en gruppe borgere, som frygtede at et af byens primære samlingspunkter skulle lukke.
Opgaven for de nye ejere har nok i starten primært drejet sig om nedrivningen og genopførelsen af hotel Prindsen, som åbnede i 1876, og "Trægården" blev først udlejet og siden solgt i 1880. Køberen var restauratør Christian Nielsen.
Det er uvist om det også var Christian Nielsen der først var lejer, men det er en nærliggende tanke.
Der er imidlertid ingen tvivl om at Christian Nielsen havde store planer for udviklingen af restaurationsvirksomheden, som i første omgang blev kaldt et traktørsted i annonceringen. Det første store skridt var i 1882 med opførelsen af en dansesalon og en orkestertribune i den nordlige del af "Trægården"'s have.
En beskrivelse af denne start på udviklingen og de senere byggerier giver en bedre mulighed for at forstå de senere omtaler af arrangementerne på "Trægården".
Det er brandtaksationerne, der danner grundlag for at beskrive udviklingen, og vi er heldigvis kommet ind i en tidsperiode, hvor der udover den gamle beskrivelse af en ejendoms størrelse i "fag" også er tilføjet mål i alen, så det giver et ret præcist billede af størrelsesforholdene.
Vi kender desværre ikke den præcise beliggenhed af dansesalonen, men det er nævnt i taksationen, at orkestertribunen har ligget op ad og nord for denne, så man må formode, at der yderligere mod nord har været anlagt en plads til at gæsterne kunne opleve musikken.
Der var tale om nogle ret så primitive bygninger.
Dansesalonen på ca. 190 kvm. blev opført med tømmer og brædder, og taget var et spåntag i 3 lag.
Indendørs var delvist anlagt med et bræddegulv, og tilskuerne rundt om måtte stå på jorden.
Musiktribunen var en halvtagsbygning på ca. 11 kvm. - også opført med tømmer og brædder, og taget var udført med brædder, hvorpå der blev lagt tagpap. Musiktribunen var små to meter højere end dansesalonen - sandsynligvis fordi gulvet på tribunen har været tilsvarende højere placeret.
Allerede året efter i foråret 1883 blev der bygget til.
Dansesalonen fik bygget en indvendig balkon med rækværk i den østlige ende og en tilhørende trappe.
Der blev dertil opført en halvtagsbygning ved dansesalonens nordre gavl på små 10 kvm. og den var som dansesalonen i tømmer og brædder og med bræddegulv, og den skulle tjene som garderobe.
Endelig - og ikke mindst - blev der opført en ca. 57 kvm. stor bygning af mur- og bindingsværk og med skorsten øst for dansesalonen.
Den var indrettet med kakkelovn, et værelse på loftet og et billetkontor, og et køkken med komfur og indmuret kobberkedel.
3. fase af byggeriet sker i 1884.
Køkkenbygningen udvides til i alt ca. 100 kvm. og udvidelsen benyttes bl.a. til 3 beværtningslokaler.
Der bygges 2 små retiradebygninger.
Alle bygningerne i havens nordlige del er nu blevet indhegnet, og hovedindgangen til området lå ud til Frederiksborgvej - dengang kaldet Strandgade - og i forbindelse hermed et lille billetkontor, hvilket jo giver god mening, når man i diverse annonceringer kan se, at der kræves adgangsbillet.
4. og sidste fase af byggeriet sker i 1887.
I den sydlige ende af trægårdens areal bygges der en tilbygning til kaptajn Sveistrups gamle lysthus, og der tilføjes en skorsten og yderligere en kakkelovn. Mon ikke restauratør Chr. Nielsen har haft i tankerne at konsolidere sin virksomhed til flere aktiviteter i vinterhalvåret.
I nordenden bygges der endnu en dansepavillon - også kaldet "dansesalen" - på ca. 200 kvm. med mur og bindingsværk i den sydlige gavl, og tømmer og brædder på de tre øvrige sider. Der er bræddegulv over det hele.
Den er indrettet med en forstue og 2 garderober, og oven på dem er der en balkon.
Der bygges yderligere en godt 20 meter lang halvtagsbygning på ca. 55 kvm. som indrettes til tre "lysthuse".
Endelig bygges der hele to overdækkede keglebaner, som ligger i forlængelse af hinanden. Den ene i mur og bindingsværk - den anden i bjælker og brædder, og tilsammen er længden ca. 32 meter.
Billedet er sandsynligvis det eneste der findes af Trægårdens store dansepavillon.
Det er vist i Jul i Roskilde årgang 1953 med teksten : "Trægårdens gamle dansesal bag i haven - Chr. Sørensen spiller til børnefest i konfettiregn"
Fanny Fang nævner, at det var her de første revyer i Roskilde begyndte , og det må så ha' været tidligst 1887.
Fredag den 17. september 1909 annonceres i Roskilde Avis om den kommende weekends teaterforestillinger i Trægården.
"Roskilde-Rejsen 1909" - en lokal revytradition -er på programmet, hvor der også spilles en lille farce i 1 akt.
Og så er der en eftermiddags-særforestilling om søndagen for landboerne !
Og lørdag aften er der bal i den lokale håndværkerforening, som i dette tilfælde må tage til takke med den lille pavillon.
Og nabobygningens køkken er leveringsdygtig i æbleskiver og punch.

Roskilde Dagblad den 9. jino 1899
Ballonopstigning - ukendt datering og oprindelse
En ballonopstigning er nok ikke lige det første man vil knytte sammen med Trægården, men ikke desto mindre fortæller overpakmester P.V. Mortensen herom i sine barndomserindringer fra 1890'erne beskrevet i Jul i Roskilde 1953.
Roskilde Dagblad kan i 1899 fortælle om sådan ballonopstigning den 11. juni.
Den første danske bemandede ballonopstigning fandt sted i 1806, og det var derefter en yndet forlystelse, som kunne trække "folk af huse" -sikkert til stor glæde for restauratøren.
Også Ronald Larsen, som var søn af Trægårdens restauratør Sofus Larsen fra omkring 1920, har fortalt barndomserindringer fra stedet til Jul i Roskilde 1990.
Han fortæller at der var et hønsehus et sted i haven ( et sådant er i 1883 beskrevet i forbindelse med "Blegehuset" helt mod nord) og så har han en drabelig fortælling om en "kæmpe slædebakke" i forbindelse med skydebrødrenes skydemål. Når man ser på billederne fra fugleskydningen i 1913 får man sine tvivl - mon ikke der er sket en sammenblanding af nogle barndomsoplevelser - men at der har været fine kælkeforhold et andet sted på det ret stærkt skrånende terræn ned mod Sct. Agnes er sikkert rigtigt.
Du kan læse historierne her
At det kunne gå livligt til i det gamle forlystelsescenter er der ingen tvivl om, og det har sikkert tiltrukket mange typer, og udtrykket "ikke Guds bedste børn" har sikkert været kendetegnende for en del.
Blandt dem var Christiane H.P. Hansen, som var en af gæsterne i 1892 - og hende skulle man nok holde sig fra.
Dagbladet omtaler hende som et ældre fruentimmer ( hun var 44 år ! ) og en episode, hvor hun ender på politistationen - og senere endnu en gang må tage den tunge gang til tugthuset.
Det er jo tankevækkende at et tyveri af 4 kroner skulle gi' 2 års tugthusarbejde - men synderegistret var allerede alenlangt.
Du kan læse mere om hendes sørgelige liv her
Helt tilbage fra 1844 kan man med jævne mellemrum se annoncering i den lokale presse om at nogle foreninger henlægger deres sommeraktiviteter til Trægården, og stedet omtales ofte som "foreningens sommerlokaler" uden en nærmere præcisering, som i samtiden sikkert også har været overflødig.
Det har faktisk kun kunnet være i kaptajn Sveistrups gamle lysthus.
Op gennem 1860'erne og 1870'erne øges mængden af annoncering og arten heraf - i 1868 afholder sangforeningen generalforsamling på Trægården, og senere inviteres til f.eks. til både keglespil, stort bal, grundlovsfester m.v., og det må så ha' været i takt med at festlokalerne, tribune m.v. er kommet til.
Der må ha' været en større åben plads - i 1885 afholdes et stort anlagt politisk møde i Provstevænget, og i annonceringen inviterer man til efterfølgende fællesspisning på Trægården. Der var tilrejsende fra store dele af Sjælland, og ifølge aviserne 5-6000 deltagere. De har næppe allesammen taget turen ned til Trægården, men det har været et pladskrævende arrangement. Man må vel i øvrigt gå ud fra at ordet "fællesspisning" dækker over fælles spisning af de medbragte frokostkurve. Det forekommer dog sandsynligt at en god restauratør har kunnet gøre lidt forretninger den dag.
I 1895 blev et tilsvarende arrangement afholdt på Trægården, og her var der 3000 deltagere !!
Man kan i annoncen fra Dagbladet i maj 1895 se hvad det kostede at komme til bal, og man bemærker sig specielt, at det koster 10 øre ekstra hvis man vil ha' adgang til balkon.
Bemærk, at der i annoncen fra 1890 omtales "to dansesaloner" på festpladsen.
Trægården lagde også plads til en Sct. Hansfest i 1882, og det er lidt usikkert om man allerede på det tidspunkt har kunne tage "den lille dansesalon" og orkestertribunen i brug i forb. med arrangementet.
Disse nybygninger bliver første brandtakseret den 9. oktober samme år.
Det var i form af en bazar til fordel for etablering af et asyl på Sct. Jørgensbjerg. En hel del af byens kendte borgere stod bag arrangementet, og ifølge annoncen var det ikke så få oplevelser man her kunne få for 25 øre i entré. Mon ikke der er rejst nogle teltbygninger til lejligheden.
Resultatet af denne bazar har næppe kunnet finansiere et nyt asyl, men har sikkert sammen med andre tilsvarende arrangementer givet et pænt bidrag, og der blev da også bygget et asyl i 1883/84 i Asylgade 20, et asyl som gav navnet til Asylgade, som førhen havde haft det lidt besynderlige navn Sladdergade.
Som man kan se, har Trægården også i starten af juni haft besøg af selskabet Matula - formentlig en omrejsende gøglertrup, som ikke underdriver egne fortræffeligheder.
Det mest sandsynlige er nok, at det hele er foregået lige omkring kaptajn Sveistrups gamle lysthus - nu omdannet til traktørsted - men man kan da godt lige tænke over hvordan man fik det arrangeret, så det var praktisk muligt at tage entre.
Lokalhistorikeren Fanny Fang (1883-1962) ser ud til at være den eneste, der har skrevet et længere sammenhængende stykke om Trægårdens historie. Det sker i en kronik i Roskilde Tidende i marts 1952 i anledning af at området delvist ryddes i forbindelse med byggeriet af den nye store beboelsesejendom.
Desværre indeholder artiklen ikke nogle mere præcise beskrivelser af forholdene omkring de ældste bygninger og deres beliggenhed - og nogle unøjagtigheder omkring årstal har også sneget sig ind.
Du kan læse artiklen her
Der findes ikke officielle kort fra perioden som viser den nøjagtige beliggenhed af forlystelsesbygningerne og beboelsesejendommen mod nord.
Forklaringen er nok den ret enkle, at bygnings-komplekset kun var der i en relativ kort periode, bortset fra beboelsesejendommen, som er der den dag i dag i en om- og udbygget udgave findes på adressen Frederiksborgvej 40 A, B og C.
Dog viser Traps kort fra 1896 med al tydelighed, at det oprindelige forlystelsesetablissement lå ud for Sct. Ibs Vej, men man kan betvivle hvor retvisende kortet er.
På kortet ses en mindre bygning mod syd - og det er kan kun være kaptajn Svejstrups lysthus, som blev udbygget til dobbelt størrelse i 1887, så dimensionerne er nok lidt fortegnede - det var den længebygning, hvortil man 4 år senere tilføjede pavillon-bygningen fra Tivoli.
Det er uvist hvornår det gamle forlystelses-etablissement bliver nedrevet - det forretningsmæssigt mest fornuftige ville vel være at afvente byggeriet i 1909/10 - men det er jo set med nutidens viden om udviklingen.
Tidligere tiders annoncering af meget store arrangementer ebber ud efter nybyggeriet, men i en del år er det tydeligt, at der fortsat er arrangementer hvor "haven" omtales og benyttes i sommerhalvåret - men der er ikke henvisninger til de gamle bygninger mod nord.
Helt mod nord ses bygningen kaldet "Bleghuset" - nu Frederiksborgvej 48 - som også har været en del af historien om Trægården.
I 1874 dør den mangeårige ejer af Trægården, kaptajn og gæstgiver Sveistrup. Han var også ejer af det, som dengang hed gæstgivergården Prindsen, og det sættes til salg samlet. Det viser sig at være umuligt trods 2 auktioner, men en kreds af borgere beslutter sig for at etablere et aktieselskab, som skal gennemføre en nedrivning af den gamle gæstgivergård og opføre et nyt og mere tidssvarende hotel.
Selskabet køber hele herligheden for 48.000 kroner i januar 1875. Trægården bliver udlejet, men i 1880 bliver Trægården solgt til restauratør Christian Nielsen, og det er ham, der fra 1882-1887 opfører de ret store forlystelsesbygninger m.m. mod nord, og udvider længebygningen mod syd. Det er også ham der i 1884 bygger en beboelsesejendom mod nord og helt ud til Frederiksborgvej (dengang Strandgaden) - det senere Frederiksborgvej 40 - som han og flere senere restauratører benyttede som bolig for sig selv og en del af deres ansatte.
I perioden fra omkring 1817 og frem til 1874 støder man i den lokalhistoriske litteratur igen og igen på navnet N.C. Sveistrup.
Han havde en militær karriere fra omkring 1807 til 1817, hvor han opnåede rang af kaptajn. Ifølge familietraditionen, skulle han i 1808 ha' været indkvarteret på Prindsen, og her ha' mødt sin senere hustru Agathe Johanne Hansen. Det var madam Rosted der regerede på Prindsen, men da hendes egne 3 børn alle var afgået ved døden, havde hun taget Agathe til sig - planen var at hun skulle oplæres og overtage Prindsen. Sveistrup køber Prindsen nogle få dage før giftemålet i november 1817, og købet omfatter også det såkaldte "Trægårdsvænge" - et mindre stykke jord helt nord for det oprindelige sydlige byggeri. Det havde madam Rosted tidligere købt af sin nabo i Algade, organist Struch.
I 1830 bliver Sveistrup den reelle ejer af hele Trægårdens areal - og alt falder juridisk på plads i 1837, hvor Sveistrup har overtaget hele organist Struchs tidligere ejendom.
Sveistrup er særdeles interesseret i at indrette en have på arealet - dog næppe før 1830, men med hjælp af sin betroede gartner Rasmus Jensen får han over tid opfyldt sine ønsker.
Sveistrup involverer sig betydeligt i byens foreningsliv - han bliver naturligvis skydebroder i fugleskydningsselskabet og bliver fuglekonge 2 gange i hhv. 1827 og 1834, og bliver æresmedlem i 1852.
Han bliver chef for den lokale borgervæbning i 1828 - og han bliver udnævnt til æresborger i Roskilde. Han var med til at etablere en forskønnelseskommitè, som førte til, at der blev anlagt smukke stier i byen og forskellige haveanlæg blev åbnet for offentligheden. Trægårdens haveanlæg blev også ved nogle lejligheder åbnet i.f.b. med velgørenhedsarrangementer, men det er dog lidt uklart i hvilket omfang - det var først efter hans død at haven for alvor blev inddraget i aktiviteterne på Trægården og blev et stort aktiv for skiftende restauratører.
Sveistrup går i 1830'erne i gang med at indrette sin senere så højt berømmede have på Trægårdsarealets sydligste del, godt hjulpet af sin betroede gartner Rasmus Jensen.
Helt mod syd - nogenlunde der hvor Klostervang i dag munder ud i Frederiksborgvej - har der fra gammel tid ligget et gammelt stråtækt hus. Det er uvist om det er det, der forsynes med tegltag og bygningsmæssigt opdateres - eller om der er tale om en nybygning.
I højre side af maleriet ser vi en port, som så må ha' været den naturlige adgang til området når man kom ned ad Frederiksborgvej - men ihvertfald indledningsvis til en privat have.
Selvfølgelig har Sveistrup og nærmeste familie og venner benyttet lysthuset med stor glæde - men han var mildest talt også en travl mand med mange gøremål, og han boede jo kun godt 500 meter derfra- så hvor ofte og i hvor mange år er et godt spørgsmål, men spørgsmålet er interessant i forhold til den senere udvikling af Trægården.
Roskilde Avis 8. maj 1847
Roskilde Avis 18. maj 1844
Det er helt sikkert, at Sveistrup lod opføre en bygning til gartneren Rasmus Jensen på sin grund - og det var på den allernordligste del af grunden, som Sveistrup købte allerede i 1817. Brandtaksationen i 1847 fortæller om en ejendom i nogenlunde samme størrelse som lysthuset mod syd, og den er formentlig opført 1846/47 Rasmus Jensen og familie er ved folketællingen 1845 registreret på Trægårdens jord.
Rasmus Jensen og fru Magdalene tegner fæstekontrakt med Sveistrup ultimo 1847, og fæsteskødet omtaler en ejendom bygget "i indeværende år"
Som det fremgår af annoncen i Roskilde Avis, driver Rasmus Jensen og ret sikkert også hans kone sideløbende med gartneropgaven en vaske- blege- og rulleforretning, og huset blev kaldt "Bleghuset", og det giver jo god mening i forhold til hvad der foregik på stedet.
Det er ret sikkert, at Rasmus Jensen omkring 1840 flytter ind i lysthuset i forbindelse med haveetableringen, for så siden at flytte til det nye hus, da Sveistrup i 1844 ser en idè i at flytte "Roskilde Klub"s sommeraktiviteter til Trægården. "Roskilde Klub" holdt ellers til på Prindsen. Hvordan det i en periode er lykkedes at kombinere familiebolig med mødelokaler vides ikke.
Det er nemlig en kendsgerning, at "Roskilde Klub" fra 1844 henlægger sommeraktiviteterne til Trægården, og annoncerer herom. I Jul i Roskilde 1930 fortæller Chr. Jacobsen ungdomserindringer, og han skriver bl.a. " I klubben tilbragte jeg i min ungkarletid mange behagelige aftener med avislæsning, billard- og kortspil og ved samvær med en hel del af byens gode mænd" - disse erindringer relaterer sig til Hotel Prindsen - både det gamle og det nye Hotel Prindsen - og der nævnes desværre ikke noget om sommeraktiviteterne. I en annonce i 1850 fortælles det, at klubben henlægger "conversationerne" til Trægården, som tidligere i sommermånederne.
Som tidligere beskrevet, tyder alt på at aktiviteterne udvises de kommende år - flere foreninger og arrangementer kommer til - og på et tidspunkt udvides faciliteterne i den nordlige del af haven ud for Sct. Ibsvej - for så igen i starten af 1900'tallet at flytte tilbage til området, hvor Sveistrups lysthus lå.
Perioden fra omkring 1840'erne
og tilbage i tiden
Cand. mag. Per Steenholdt har beskæftiget sig indgående med den tidligste del af Trægårdens historie helt tilbage til 1761.
Det er egentlig tankevækkende, hvor meget man i dag er i stand til via moderne teknologi og digitaliserede gamle arkiver og den fornødne entusiasme og indsigt kan få belyst. Tidligere tiders lokalhistorikere havde ganske anderledes arbejdsvilkår - så meget større respekt for dem !!
Du kan læse et fyldigt notat udarbejdet af Per Steenholdt her
Sammenfattende og meget kortfattet er historien, at der tilbage i 1761 var 2 gårde på stedet, nemlig Trægården og Plantørgården - fra 1762 med samme ejer. Det er også tilfældet i 1781, men der er kommet ny ejer, domorganist Struch, hvis søn efter faderens død overtager og afhænder i flere omgange mellem 1817 og 1837. Kaptajn Sveistrup - ejeren af Prindsen - ender som ejer af hele området fra Klostervang til Sct. Agnes frem til sin død i 1874. Det er i Svejstrups tid at der etableres en lysthave med bl.a. frugttræer - i stedet for den oprindelige nok mere landbrugsorienterede udnyttelse af arealet.
Eva Tønnesen har skrevet bogen "Gæve og grumme mænd i Roskilde" - udgivet som årbog 2018 for Historisk Samfund for Roskilde Amt.
Et af de 24 afsnit er vist i Roskilde Dagblad i november 2018. Det omtaler familien Struck, som er registreret som ejer af trægårdsarealet i 1781 og frem til 1830. Du kan læse artiklen her
Der er en uoverensstemmelse mellem Per Steenholdt og Eva Tønnesens beskrivelser m.h.t. det tidspunkt, hvor Struck erhverver ejendommen - og det skyldes utvivlsomt at Eva Tønnesen har støttet sig til en kilde, som ikke har været opmærksom på, at der selv i de officielle beskrivelser i perioden er sket en sammenblanding af matrikelnumre og grundtakstnumre.
Til gengæld får vi en god forklaring på hvorfor tobaksspinder Struchs søn blev organist.
I forbindelse med udgravningen til kælderen under den "nye" bygning i 1909 dukkede der ret uventet hele tre bronzesværd frem af jorden.
Nationalmuseet blev tilkaldt, og museumsinspektør Hans Kjær har til "Jul i Roskilde" 1929 fortalt historien om fundet. Du kan læse artiklen her
Sværdene er en offergave, som er henlagt direkte i en kilde, som må ha' været der i bronzealderen, men siden er tildækket med senere tiders opfyld.
Frederiksborgvej 38 E
Ejendommen Frederiksborgvej 38 E bidrager i lokalhistorisk perspektiv ikke med meget væsentlige informationer.
Grunden er frastykket Trægårdens areal i 1936 af den daværende ejer restauratør Hammerfeldt og solgt for 5000 kroner, og der er opført en bungalow i tidens stil.
Det fremgår af beskrivelsen af forlystelsesetablissementet Trægården i perioden omkring 1880-1900, at det bl.a. er lige øst for dette areal, at så mange er gået til og fra diverse arrangementer, og sikkert nydt de gode sommerdage og aftener.
Frederiksborgvej 40A, B og C

Foto Mette Egedal Bruun 2022
I 1929 ansøger enkefru Schmidt om at få tilladelse til af opføre en tilbygning med en veranda ovenpå, og påsætning af en bindingsværkskvist.
Tilladelsen gives og gennemføres, men det er tydeligt at se på nutidige billeder, at terrassebygningen består, men at der senere er sket væsentlige forandringer, som har ændret den oprindelige loftsetage til en egentlig 1. sal, og at kvistbygningen ikke findes i den oprindelige form.
Tegningerne fra Roskilde Kommunes byggesagsarkiv dateret 1918/19 viser hvordan bygningen kom til at se ud efter en ombygning dette år. Det var restauratør og conditor Schmidt der var ejer på tidspunktet.
Når man går tilbage til beskrivelsen af den originale bygning fra 1884 - en bygning der blev beskrevet som værende i et plan med præcis den samme størrelse og med påsatte kviste - tyder alt på at tilbygningen drejer sig om en lille bygning mod vest med en terrasse ovenpå - og så ikke mindst en lille fritliggende ejendom på ca. 30 kvm. med brændehus, vaskehus og et lille hønsehus.
Den nye terassebygning/indgangsparti medfører som vist på tegningen nogle ombygninger i det indre - og om der i øvrigt foretages justeringer i det ydre er uvist.
Det er jo ikke mindst interessant, at tegningen i store træk også viser hvordan den oprindelige bygning så ud, når man ser bort fra den lille tilbygning mod vest.
Ejendommen, som vi ser den før 1936, er utvivlsomt den samme, som står der i dag, og det er tydeligt at der er sket en del om- og tilbygning.
Når man læser om de ret så primitive træbygninger der blev bygget lige øst for beboelsesejendommen, forekommer det ikke særlig sandsynligt, at dele heraf er indgået i senere ud- og ombygninger - måske bortset fra noget brugbart tømmer.
Ejendommen er i dag indrettet til 3 ejerboliger.
Ifølge BBR-registret er den oprindelige ejendom opført år 1900 d.v.s. år 1900 eller før ! Det korrekte årstal for opførelsen af den første beboelsesejendom på stedet er 1884, hvilket betyder at det er restauratør Christian Nielsen der er bygherre.
Den oprindelige ejendom har været ganske stor med 18 fag - (19,8 x 8,1meter = 160 kvm.) i en etage med udnyttet loftsetage, og der har været en kælder på ca. 32 kvm.
Den var bygget med mur og bindingsværk med 3 lag spåntag - 2 skorstene og kakkelovn og komfur.
Der var to store kviste på loftsetagen.
Skiftende restauratører efter Chr. Nielsen, bl.a. Martin Hansen og senere conditor og restauratør Schmidt, og efter ham enkefru Schmidt benyttede denne ejendom som privatbolig.
Billedet af den oprindelige bygning er fra før 1928, hvor enkefru Schmidt opfører en lille tilbygning mod syd med terrasse og tilføjer yderligere en kvist i bindingsværk i bygningens østlige ende.
Frederiksborgvej 48
Frederiksborgvej 48 - lige ud til det lille stræde Skt. Agnes - ligger et eenfamilies-hus, som ifølge brandtaksationen er opført i 1883 med mange efterfølgende om- og tilbygninger.
Bygningen fra 1883 var på små 60 kvm. bygget med mur og bindingsværk og med udnyttet tagetage. Der var 2 skorstene til komfur og kakkelovn. Der var desuden en lille halvtagstilbygning med retirade og en stald - og til ejendommen var der også et hønsehus.
Vi ved, at der på stedet oprindeligt blev bygget en 7-fags bindingsværks ejendom i 1846, men den er der næppe noget tilbage af. Dette hus blev kaldt "Bleghuset" fordi der i mange år var en vaske-blege- og rulleforretning på stedet.
Det er til gengæld helt sikkert, at jorden tilbage før 1781 var en del af "Plantørgården", hvor tobaksplantør Dehm sandsynligvis har dyrket tobaksplanter.
Det er således nemt at forestille sig, at det lille grundstykke har været et lille hjørne af en større tobaksplantemark. Hele "Plantørgården" blev på et tidspunkt solgt til ejeren af "Trægården", og siden blev begge ejendomme solgt til domorganist Struch.
Omkring 1812/13 blev jorden solgt til madam Rosted, som ejede og drev gæstgivergården Prindsen. Hun solgte i 1817 til den navnkundige kaptajn Sveistrup, som også overtog Prindsen. Det var ham der opførte "Bleghuset" som fæstebolig, og den var i hans eje frem til hans død i 1874.
Det lille jordstykke med fæsteboligen blev frastykket i 1881 af den nye ejer, restauratør Chr. Nielsen. Det blev solgt til murer Niels Peter Nielsen for 3.000 kroner, og det var ham der byggede det nye hus, som nogle få år senere igen blev solgt til landpost Lars Jensen.
Det er få beskåret at bo på et grundstykke med så meget indbygget "historisk vingesus"
Jakob Zeuner har i sin bog "Sankt Agnes - fra nonnekloster til nutid" skrevet om ejerne af Frederiksborgvej 48 fra 1932. Det er meget spændende og tankevækkende læsning om livsvilkårene dengang.
2 uddrag fra bogen er samlet og kan læses her