Der findes et par luftfotos af Trægården fra perioden efter krigens ophør og frem til 1952, hvor anlægsarbejdet til 1. etape af det nye ejendomskompleks blev påbegyndt.

På dette tidspunkt tjener bygningen fortsat som kaserne for civilforsvaret. I træerne lidt nordøst for bygningen aner man mellem træerene det brandslangetårn, hvis fundament måtte bortsprænges, da der skulle ryddes til nybyggeri.

Det er lidt uklart hvor længe bygningen rummede en egentlig kaserne, men civilforsvaret forlod stedet endeligt i 1962. Det ses ikke beskrevet i lokal-litteraturen hvad bygningen herefter blev brugt til.

Det er dog kendt, at den store sal på 1. sal blev benyttet til badminton, og at Roskilde Garden i en periode benyttede 1. salen i den vestlige pavillon-bygning til sine musiske øve-aktiviteter. Der har også spillet bordtennis i nogle af lokalerne. Endelig ved vi at el-installatør Knud Svarre Nielsen havde lagerlokale i pavillonbygningen i en periode.

Bygningen blev nedrevet omkring 1965/66

Kasernelivet har budt på masser af beredskabsøvelser, men sikkert også masser af vente/fritid. Vi kender til en enkelt begivenhed, hvor CBU'erne blev tilkaldt til en alvorlig sag Det var modstandsbevægelsens største sabotage-aktion i Roskilde-området, hvor Herringløse Maskinsnedkeri i august 1943 blev lagt i ruiner. Modstandsbevægelsen havde forinden "trukket lidt i trådene", så den underforståede forholdsordre til brandvæsenet og CBU'erne var at "skynde sig langsomt" ved tilkaldelse, og sabotagen blev en succes.

Du kan læse mere om denne begivenhed her

Da kasernen blev oprettet i 1941/1942, er man utvivlsomt rykket ind i lokalerne som de stod - indrettet til et forlystelsesetablissement og restauration. Der sker da også en ombygning af ejendommen, men først løbet af 1943, så indtil da har forholdene nok været tvivlsomme.

En væsentlig ændring var at store dele af den overdækkede og åbne veranda blev inddraget til spisesal.

I 1944, da det danske politi blev opløst på besættelsesmagtens foranledning, blev der meget hurtigt etableret et lokalt vagtkorps på 10 mand, som fik station på Trægården. Det var dog kun i en måneds tid, idet vagtkorpset blev væsentligt udvidet og fik vagtstation på Rådhuset

Annoncen for aktiviteterne på Trægården tyder på en virkelig storhedstid for etablissementet.

Annoncen er ikke dateret, men den kan tidfastsættes til omkring 1935-40, fordi luthsangeren Jens Friis Hansen boede på Sct. Jørgensbjerg i den periode, og han var en kær gæst på "Per Døvers Kro" - en kro indrettet i pavillonbygningen mod vest.

Samme Jens Friis Hansen må ha' været ganske kendt i sin samtid - så kendt at forfatteren Ib Koch-Olsen i "Jul i Roskilde" 1985 skriver en artikel om hans liv og levned på ikke mindre end 8 sider. Der er dog inklusive et par helsides-billeder, som vidner om, at det har været en årgang med mangel på artikler !

Trægården var et yndet udflugtsmål, og Carlsberg Funktionærforening ankom den 10. juni 1933, hvor man bl.a. hyggede sig med fugleskydning, skiveskydning og andre aktiviteter, og så vidt man kan se, gik ingen tørstige fra stedet.

Udflugten blev filmet, og du kan se den korte stumfilm på godt 5 minutter fra Filmcentralen her

Ved den traditionelle folketælling i 1916 har Trægården et usædvanligt stort beboerantal - og nogle specielle beboere, nemlig 21 menige soldater, 1 korporal og 1 underkorporal.

Baggrunden var den, at Danmark under 1. verdenskrig indkaldte en sikringsstyrke som supplement til den stående hær. I Roskilde var planen at indkvartere de ialt 80 mand privat, og der blev annonceret efter værter, men da man gjorde status et par dage før indvarteringen skulle finde sted, var det kun Trægården der havde reageret positivt. Hvordan man fandt en løsning vides ikke, men i 1916 boede der altså stadig 23 soldater på Trægården.

Der findes billedmateriale som viser, at der også har været indkarteret sikringsstyrker i roklubbens gamle bådehus på havnen

Sikringsstyrken blev langsomt nedtrappet og var endeligt hjemsendt i 1919.

Hvis man ser på de øvrige beboere, så bemærker man at restauratør Niels Julius Schmidt bor sammen med tre relativt unge kvindelige ansatte fra Trægården og tjenestekarlen Marius i den separate beboelsesejendom, som siden blev til Frederiksborgvej 40.

Det er måske lidt usædvanligt, for Schmidt havde inden han blev restauratør i mange år drevet Schmidts Conditori på Algade 15 sammen med sin hustru Henriette, og der bor hun stadig !!

Cand.mag. Per Steenholdt er også faldet over den måske lidt pikante historie og har gjort sig sine tanker i en artikel i ugeavisen Paperboy i maj 2017.

Du kan læse artiklen her

Trægården blev hjemsted for fugleskydningsselskabets aktiviteter i årene 1910-1939, d.v.s de jævnlige skiveskydninger og ikke mindst den årlige fugleskydning.

På billedet ses d'herrer skydebrødre samlet til fejring af selskabets 175 års jubilæum i 1912.

Bemærk den åbne terrasse, som ved ombygningen i 1943 i væsentlig grad blev inddraget i stueetagen.

Fugleskydningerne fandt sted i haven nord for Trægården tæt på Berte Margrethes Anlæg. Onde tunger ville vide, at den dag sprang de adelige jomfruer fra klosteret for livet på deres daglige tur i parken - en sjov skrøne, men sikkerheden var som den skulle være.

På billederne ses fuglekongen fra 1913, malermester Christian August Hansen, som omgivet af skydebrødrene bliver hyldet for sin nye værdighed. Lige bag ham til venstre står - med hatten om i nakken - den legendariske smedemester Niels Dreyer, som netop har skudt fuglen ned for Chr. A. Hansen. Niels Dreyer blev kongeskytte ikke mindre end 7 gange, og altså en fremragende skytte.  Til højre for fuglekongen sidder med det karakteristiske store skæg conditor N.J. Schmidt, som var kendt fra Schmidts conditori på Algade 15. På dette tidspunkt havde han dog overladt driften til sin kone og søn, for ud over at være skydebroder, var han nu ejer og restauratør på Trægården.

Traditionen byder, at når fuglen er skudt ned, får den nye fuglekonge hængt kongebåndet om sin hals - og man kan ved selvsyn se i baggrunden, at den fugl der blev sat op om morgenen var godt og grundigt skudt ned.

For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at når mange af skydebrødrene bærer hvid kittel, så er det for at beskytte mod krudtslam - de er sikkert gået på omgang.

Du kan læse mere om fugleskydningen i 1913 og om selskabets historie siden 1787 her

Den store festsal på Trægården, som lå på 1. sal,  har dannet rammen om mange gode middage og arrangementer - herunder revyer, ikke mindst med lokale amatører. Skydebrødrene har naturligvis været der, men den har været anvendt ved så mange andre begivenheder, og den fine opdækning på billedet er bestemt ikke til en fugleskydningsfrokost. Til gengæld blev lokalet i 1911 udsmykket med de gamle fugleskydningsskiver frem til 1939.

Det gør en smule ondt at tænke på, at salen skulle ende som en sovesal for civilforsvaret og senere igen lagde gulv til en  - ihvertfald om vinteren - iskold badmintonhal.

I år 1900 tilføjes en pavillonbygning til den eksisterende længebygning mod øst.

Iflg. Arthur Fang er det en bygning, som tidligere i perioden 1875 til 1899 havde fungeret som en pavillonbygning i Tivoli. Den blev benyttet af Tivolis Harmoniorkester.

Den blev købt til Trægården i oktober 1899 og blev taget i brug den 24. maj år 1900

Billedet fra perioden mellem 1900 og 1909 viser ganske fint den gamle længebygning - helt dækket af vildvinsblade.

Bygningens anvendelse er ukendt, men sandsynligvis alm. beboelse fra starten.

Til højre i forgrunden foran længebygningen aner man en grøft, der førte vandet fra Kobbermøllen videre gennem "Brudeengen" og frem til Haraldsborg Mølle

Også maleren Ludvig Holmbom, som Arthur Fang i 1953 i en artikel i "Jul i Roskilde" kaldte en gammel Roskilde-original, har foreviget Trægården. Perioden er mellem 1900 og 1909, og maleriet gi'r en ny variant af længebygningens dimensioner - men stilen er naivistisk, og pavillonbygningen er roteret lidt, så et sandhedsvidne er Holmbom ikke !

Billedet er formentlig det eneste der findes af Trægårdens dansesal.

Det er vist i Jul i Roskilde årgang 1953 med teksten :  "Trægårdens gamle dansesal bag i haven - Chr. Sørensen spiller til børnefest i konfettiregn"

Hvis man tager ordene for pålydende, har dansehallen været placeret i den nordlige del af Trægårdsarealet, hvor der da også er indtegnet nogle større bygninger fra omkring 1875/1880

Fanny Fang nævner, at det var her de første revyer i Roskilde begyndte i 1880'erne.

Den 17. september 1909 annonceres med bl.a. "Roskilde-Rejsen 1909" - navnet på de revyer der blev spillet i Trægården fra 1880'erne og mange år frem.

Det interessante ved dette udklip fra Roskilde Avis er ikke mindst, at der også annonceres for Roskilde Haandværkerforenings bal - samme sted og samme tid - men det er så tilføjet, at ballet foregår i den lille pavillon.

Det er nærliggende at komme til den slutning, at revyen så har været i "den store pavillon", og den kunne meget vel være identisk med det, som i andre sammenhænge omtales som den store dansesal.

Det kunne igen ligne en bekræftelse af, at arrangementerne ikke har været i længebygningen mod syd.

Trægården lagde også plads til en Sct. Hansfest i 1882, og det var i form af en bazar til fordel for etablering af et asyl på Sct. Jørgensbjerg. En hel del af byens kendte borgere stod bag arrangementet, og ifølge annoncen var det ikke så få oplevelser man her kunne få for 25 øre i entré.

Resultatet af denne bazar har næppe kunnet finansiere et nyt asyl, men har sikkert sammen med andre tilsvarende arrangementer givet et pænt bidrag, og der blev da også bygget et asyl i 1883/84 i Asylgade 20, et asyl som gav navnet til Asylgade, som førhen havde haft det lidt besynderlige navn Sladdergade.

Som man kan se, har Trægården også haft besøg af selskabet Matula - formentlig en omrejsende gøglertrup, som ikke underdriver egne fortræffeligheder.

Helt tilbage fra 1844 kan man med jævne mellemrum se annoncering i den lokale presse om at nogle foreninger henlægger deres sommeraktiviteter til Trægården, og stedet omtales ofte som "foreningens sommerlokaler" uden en nærmere præcisering, som i samtiden sikkert også har været overflødig.

Op gennem 1860'erne og 1870'erne øges mængden af annoncering og arten heraf - i 1868 afholder sangforeningen generalforsamling på Trægården, og i slutningen af 1870'erne inviteres f.eks. til både keglespil,  stort bal, grundlovsfester m.v.

Der må i det hele taget ha' været en større åben plads - i 1885 afholdes et stort anlagt politisk møde i Provstevænget, og i annonceringen inviterer man til efterfølgende fællesspisning på Trægården. Der var tilrejsende fra store dele af Sjælland, og ifølge aviserne 5-6000 deltagere. De har næppe allesammen taget turen ned til Trægården, men det har været et pladskrævende arrangement. Man må vel iøvrigt gå ud fra at ordet "fællesspisning" dækker over fælles spisning af de medbragte frokostkurve. Det forekommer dog sandsynligt at en god restauratør har kunnet gøre lidt forretninger den dag.

I 1895 blev et tilsvarende arrangement afholdt på selve Trægården, og her var der 3000 deltagere !!

Det står klart, at der hen over tid er sket en udbygning af faciliteterne fra sikkert meget beskedne lokaler til noget betydeligt større - i betragtning af at de kun var til sommerbrug, kan det godt ha' været pavillonbygninger i træ i varierende størrelser.

Man kan i annoncen fra Dagbladet i maj 1895 se hvad det kostede at komme til bal, og man bemærker sig specielt, at det koster 10 øre ekstra hvis man vil ha' adgang til balkon.

Bemærk, at der i annoncen fra 1890 omtales "to dansesaloner" på festpladsen.

Det passer fint med det tidligere viste billede fra "trægårdens gamle dansesal" med tilføjelsen "bag i haven" - og det må stå klart, at begrebet "Trægården" i den periode må knytte sig til nogle bygninger et pænt stykke nord for den senere beliggenhed.

Traps kort fra 1896 viser med al tydelighed, at det oprindelige forlystelsesetablissement lå ud for Sct. Ibs Vej.

Bygningerne må være opført efter 1875, da de ikke ses beskrevet i brandtaksationer inden da. Det ældste kort er netop fra 1875, men det er kopieret og formentlig opdateret ca. 1882. Det er yderst tvivlsomt om ejeren i årene 1875-1880 har haft økonomi og kræfter til at udvikle Trægården, så alt tyder på at det er sket efter 1880.

På begge kort ses en mindre bygning mod syd - på det ældste kort er det formentlig den tidligere ejer kaptajn og gæstgiver N.C.Sveistrups lysthus - det er næppe den samme bygning på kortet fra 1896 omend dimensionerne kan undre. På det tidspunkt kan det næsten ikke være andet end den længebygning, hvortil man 4 år senere tilføjede pavillon-bygningen fra Tivoli.

Det er uvist hvornår det gamle forlystelses-etablissement bliver nedrevet - det forretningsmæssigt mest fornuftige ville vel være at afvente byggeriet i 1909/10 - men det er jo set med nutidens viden om udviklingen.  Det er dog ret sikkert, at om ikke før, så må dele af bygningerne lade livet til fordel for nybyggeri omkring år 1900 - måske noget før. Det er uvist om det er en ren nybygning eller om det er en tilbygning til en eksisterende ejendom. Ejendommen ligger der den dag i dag som Frederiksborgvej 40.

Helt mod nord ses også en bygning kaldet "Bleghuset" - nu Frederiksborgvej 48 - som også har været en del af historien om Trægården.

I perioden fra omkring 1817 og frem til 1874 støder man i den lokalhistoriske litteratur igen og igen på navnet N.C. Sveistrup.

Han havde en militær karriere fra omkring 1807 til 1817, hvor han opnåede rang af kaptajn. Ifølge familietraditionen, skulle han i 1808 ha' været indkvarteret på Prindsen, og her ha' mødt sin senere hustru Agathe Johanne Hansen. Det var madam Rosted der regerede på Prindsen, men da hendes egne 3 børn alle var afgået ved døden, havde hun taget Agathe til sig - planen var at hun skulle oplæres og overtage Prindsen. Sveistrup køber Prindsen nogle få dage før giftemålet i november 1817, og købet omfatter også det såkaldte "Trægårdsvænge" - et mindre stykke jord helt nord for det oprindelige sydlige byggeri. Det havde madam Rosted tidligere købt af sin nabo i Algade, organist Struch.

I 1830 bliver Sveistrup den reelle ejer af hele Trægårdens areal - og alt falder juridisk på plads i 1837, hvor Sveistrup har overtaget hele organist Struchs tidligere ejendom.

Sveistrup er særdeles interesseret i at indrette en have på arealet - dog næppe før 1830, men med hjælp af sin betroede gartner Rasmus Jensen får han over tid opfyldt sine ønsker.

Sveistrup involverer sig betydeligt i byens foreningsliv - han bliver naturligvis skydebroder i fugleskydningsselskabet og bliver fuglekonge 2 gange i hhv. 1827 og 1834, og bliver æresmedlem i 1852.

Han bliver chef for den lokale borgervæbning i 1828 - og han bliver udnævnt til æresborger i Roskilde. Han var med til at etablere en forskønnelseskommitè, som førte til, at der blev anlagt smukke stier i byen og forskellige haveanlæg blev åbnet for offentligheden. Trægårdens haveanlæg blev også ved nogle lejligheder åbnet i.f.b. med velgørenhedsarrangementer, men det er dog lidt uklart i hvilket omfang - det var først efter hans død at haven for alvor blev inddraget i aktiviteterne på Trægården og blev et stort aktiv for skiftende restauratører.

Sveistrup går i 1830'erne i gang med at indrette sin senere så højt berømmede have på Trægårdsarealets sydligste del, godt hjulpet af sin betroede gartner Rasmus Jensen.

Helt mod syd - nogenlunde der hvor Klostervang i dag munder ud i Frederiksborgvej - har der fra gammel tid ligget et gammelt stråtækt hus. Det er uvist om det er det, der forsynes med tegltag og  bygningsmæssigt opdateres - eller om der er tale om en nybygning.

I højre side af maleriet ser vi en port, som så må ha' været den naturlige adgang til området når man kom ned ad Frederiksborgvej - men ihvertfald indledningsvis til en privat have.

Selvfølgelig har Sveistrup og nærmeste familie og venner benyttet lysthuset med stor glæde - men han var mildest talt også en travl mand med mange gøremål, og han boede jo kun godt 500 meter derfra- så hvor ofte og i hvor mange år er et godt spørgsmål,  men spørgsmålet er interessant i forhold til den senere udvikling af Trægården.

Det er helt sikkert, at Sveistrup lod opføre en bygning til gartneren Rasmus Jensen på sin grund - og det var på den allernordligste del af grunden, som Sveistrup købte allerede i 1817. Brandtaksationen i 1847 fortæller om en ejendom i nogenlunde samme størrelse som lysthuset mod syd, og den er formentlig opført 1846/47  Rasmus Jensen og familie er ved folketællingen 1845 registreret på Trægårdens jord.

Rasmus Jensen og fru Magdalene tegner fæstekontrakt med Sveistrup ultimo 1847, og fæsteskødet omtaler en ejendom bygget "i indeværende år"

Som det fremgår af annoncen i Roskilde Avis, driver Rasmus Jensen og ret sikkert også hans kone sideløbende med gartneropgaven en vaske- blege- og rulleforretning, og huset blev kaldt "Bleghuset", og det giver jo god mening i forhold til hvad der foregik på stedet.

Det er ret sikkert, at Rasmus Jensen omkring 1840 flytter ind i lysthuset i forbindelse med haveetableringen, for så siden at flytte til det nye hus, da Sveistrup i 1844 ser en idè i at flytte "Roskilde Klub"s sommeraktiviteter til Trægården. "Roskilde Klub" holdt ellers til på Prindsen. Hvordan det i en periode er lykkedes at kombinere familiebolig med mødelokaler vides ikke.

Det er nemlig en kendsgerning, at "Roskilde Klub" fra 1844 henlægger sommeraktiviteterne til Trægården, og annoncerer herom. I Jul i Roskilde 1930 fortæller Chr. Jacobsen ungdomserindringer, og han skriver bl.a. " I klubben tilbragte jeg i min ungkarletid mange behagelige aftener med avislæsning, billard- og kortspil og ved samvær med en hel del af byens gode mænd" - disse erindringer relaterer sig til Hotel Prindsen -  både det gamle og det nye Hotel Prindsen -  og der nævnes desværre ikke noget om sommeraktiviteterne. I en annonce i 1850 fortælles det, at klubben henlægger "conversationerne" til Trægården, som tidligere i sommermånederne.

Som tidligere beskrevet, tyder alt på at aktiviteterne udvises de kommende år - flere foreninger og arrangementer kommer til -  og på et tidspunkt udvides faciliteterne i den nordlige del af haven ud for Sct. Ibsvej - for så igen i starten af 1900'tallet at flytte tilbage til området, hvor Sveistrups lysthus lå.

I forbindelse med udgravningen til kælderen under den "nye" bygning i 1909 dukkede der ret uventet hele tre bronzesværd frem af jorden.

Nationalmuseet blev tilkaldt, og museumsinspektør Hans Kjær har til "Jul i Roskilde" 1929 fortalt historien om fundet. Du kan læse artiklen her

Sværdene er en offergave, som er henlagt direkte i en kilde, som må ha' været der i bronzealderen, men siden er tildækket med senere tiders opfyld.

Ejendommen, som vi ser den før 1936, er utvivlsomt den samme, som står der i dag, og det er tydeligt at der er sket en del om- og tilbygning.

Ejendommen er i dag indrettet til 3 ejerboliger.

Ifølge BBR-registret er den oprindelige ejendom opført år 1900, og det er sandsynligvis restauratør Sandberg ( måske hans forgænger M.Hansen) der byggede ejendommen, som senere tjente som bolig for skiftende restauratører - Peter Nielsen, senere conditor og restauratør Schmidt, og efter ham enkefru Schmidt.

Billedet af den oprindelige bygning er fra før 1936, da bungalowen i nr. 38E endnu ikke er opført - man aner til højre en bygning, som meget vel kan være rester fra de helt gamle trægårdsbygninger - hvoraf nogle også måske også har måttet lade livet for at gi' plads til nybyggeriet.

Frederiksborgvej 48 - lige ud til det lille stræde Skt. Agnes - ligger et eenfamilies-hus, som ifølge BBR-registret er opført 1885 med mange efterfølgende om- og tilbygninger.

Vi ved, at der på stedet oprindeligt blev bygget en 7-fags bindingsværks ejendom i 1846, men om der er noget tilbage af den, er nok tvivlsomt. Dette hus blev kaldt "Bleghuset" fordi der i mange år var en vaske-blege- og rulleforretning på stedet.

Det er til gengæld helt sikkert, at jorden tilbage før 1781 var en del af "Plantørgården", hvor tobaksplantør Dehm sandsynligvis har dyrket tobaksplanter.

Det er således nemt at forestille sig, at det lille grundstykke har været et lille hjørne af en større tobaksplantemark. Hele "Plantørgården" blev på et tidspunkt solgt til ejeren af "Trægården, og siden blev begge ejendomme solgt til domorganist Struch.

Omkring 1812/13 blev jorden solgt til madam Rosted, som ejede og drev gæstgivergården Prindsen. Hun solgte i 1817 til den navnkundige kaptajn Sveistrup, som også overtog Prindsen. Det var ham der opførte "Bleghuset" som fæstebolig,  og den var i hans eje frem til hans død i 1874.

Det lille jordstykke med fæsteboligen blev frastykket i 1881 og solgt til murer Niels Peter Nielsen for 3.000 kroner, og nogle få år senere igen solgt til landpost Lars Jensen.

Det er få beskåret at bo på et grundstykke med så meget indbygget "historisk vingesus"