Jernbanehotellet

Hestetorvet 12 og Jernbanegade 2


Foto KB 2023

Adresserne Hestetorvet 12 og Jernbanegade 2 er i dag ikke eksisterende, og det er et godt spørgsmål om de nogensinde er blevet anvendt i daglig tale.


Beliggenheden har været så markant siden jernbanen kom til byen i 1847, at behovet ikke har været der, og da stedet mellem 1854 og 1984 også har været stedet, hvor Hestetorvets store hotel var beliggende, var der yderligere en grund til at gadebetegnelser og gadenumre var overflødige.


I dag rummer stedet bus- og taxaholdeplads, korttidsholdeplads for nogle få biler og cykelparkering og en toiletbygning.


Grunden strakte sig oprindeligt hele vejen mellem Hestetorvet og Hersegade, men det var kun bebygget på hjørnet ved Hersegade.  I 1853 frasolgte ejeren vognmand Niels Lorentsen den østligste del ud mod Hestetorvet til  ølbrygger Christen Christensen, som derefter byggede "Hotel Løven" med facade mod Hestetorvet. 


Niels Lorentsen solgte i 1870 det resterende grundstykke mellem hjørneejendommen ved Hersegade og det nybyggede hotel ved Hestetorvet  til Domkirken til en udvidelse af Gråbrødre Kirkegaard 


Navnet på hotellet blev ændret til "Hotel Postgården" i 1873 i forbindelse med et ejerskifte, og senere igen til "Jernbanehotellet" i 1888 i forbindelse med en større om- og tilbygning.


I folkemunde var det i de sidste år ikke ualmindeligt, at stedet blev omtalt som "Jernstangen".


Der blev i 1888 udvidet med nogle fag mod syd, og opført en ny bygning i tre etager bag hotellet mod vest. I stueetagen blev der indrettet en såkaldt rejsestald, og på 1. sal en stor sal med en balkon, som udgjorde 3. etage.


Den sidstnævnte bygning blev i 1949 ombygget til et biografteater med navnet REGINA.


Bag hotellet var der fra omkring 1920 en rutebilstation med en bygning, hvor der var venterum, en mindre krostue og en kiosk.


Grundstykket mellem hjørneejendommen ved Hersegade og busholdepladsen blev solgt til en udvidelse af Gråbrødre Kirkegaard ( formentlig i perioden mellem 1845 og 1864)


Roskilde Kommune erhvervede i 1961 hele komplekset med henblik på en nedrivning, som skete i 1964.

Årsagen hertil var at ønske om at få forbedret de trafikale forhold, som var ganske kaotiske med en meget smal Jernbanegade og en betydelig trafik af de mange rejsende, og ikke mindst af store busser.




Lokalhistorisk Arkiv - udateret - formentlig sidst i 1980'erne

Den sidste bygning på stedet var en pavillonbygning med en kiosk på Hestetorvssiden, og på Jernbanegadesiden nogle lokaler til anvendelse i forb. med den bagvedliggende busholdeplads.


Bygningen blev opført til erstatning for en tilsvarende bygning, som blev nedrevet i 1966 for at give mere plads til busholdepladsen - en bygning som havde ligger der siden 1920'erne.


Bygningen blev fjernet igen omkring 1996, hvor busholdepladsen blev flyttet til pladsen foran det dengang nyopførte stationscenter på den anden side af Jernbanegade noget længere mod vest.

Lokalhistorisk Arkiv - udateret - formentlig sidst i  1980'erne

"Rutebilkiosken" ses her på en af de festlige dage, hvor gæsterne til en Roskilde-Festival var ventet, og hvor de stadig købte ind i Roskilde By i betydeligt omfang. Indehaveren Gunnar Løgstrup Poulsen, som var indehaver af "Rutebilkiosken" fra 1962 til den lukkede midt i 1990'erne, ses med rød trøje bag sine medarbejdere.


Som man kan se, var der "døgnåbent" med automater med diverse indhold af bl.a. søde sager og magasiner af mere eller mindre lødig karakter, og at kirkegårdsmuren måtte lægge "ryg" til.

Lokalhistorisk Arkiv - 1994

Lokalhistorisk Arkiv - 1994

En lille parantes i historien om hvordan området omkring Hestetorvet udviklede sig - og om hvordan man "måtte sno sig" for at få det hele til at falde på plads.


I 1994 var tiden kommet til at parkeringsanlægget på Hestetorvet incl. bygningerne ud mod Algade skulle nedrives, og der har sikkert været drøje forhandlinger herom med de forretningsdrivende.  Heinzes Boghandel var indstillet på at fortætte sin virksomhed i den bygning, som skulle nyopføres efter nedrivningen af den gamle, og der blev i byggeperioden etableret en ret primitiv pavillonbygning på hjørnet mellem Hestetorvet og Jernbanegade, hvor Heinze midlertidigt kunne drive sin forretning i den 2-årige byggeperiode.  I den vestlige ende var der indrettet hvile/pause-rum til buschaufførerne og byens P-vagter.

JERNBANEHOTELLET,

HOTEL POSTGAARDEN OG HOTEL LØVEN

Lokalhistorisk Arkiv - ultimo 1964

I årets sidste dage i 1964 startede nedrivningen af Jernbanehotellet, hvis ældste dele var opført i 1853.  Den store bagbygning blev opført i 1888. I baggrunden til venstre ses bygningen med "Rutebilkiosken", venteværelse til busholdepladsen og en lille krostue - den stod nogle få år endnu til 1966. Bagved busholdepladsen, og på den anden side af Jernbanegade er postvæsenets store ejendom under opførsel

Roskilde Tidende 13. juli 1966

Lokalhistorisk Arkiv -Henrik Clausen 15.oktober 1964

Lokalhistorisk Arkiv -Henrik Clausen 15.oktober 1964

Da det oprindelige "Hotel Løven" blev bygget i 1853, var vi i hestevognenes tid, men med bilernes ankomst og ikke mindst fordi stedet udviklede sig til et trafikalt midtpunkt for både tog- og bustrafik,  blev Jernbanegade simpelthen for smal.


Roskilde Kommune købte Jernbanehotellet i 1961 for 925.000 med henblik på nedrivning og efterfølgende nyetablering af de trafikale forhold.


Aktiviteterne i ejendommen  - herunder biografen "Regina" i facadens nordlige del - fortsatte dog til 1964, hvor lejekontrakterne udløb - men ikke overraskende forfaldt ejendommen.

Lokalhistorisk Arkiv - mellem 1958 og 1962

Pladsen foran Jernbanehotellet var et helt naturligt sted for byens Taxa-vognmænd at holde sig klar til at betjene både de rejsende og gæsterne fra det blomstrende restaurationsmiljø, som var fremvokset på Hestetorvet.


På Jernbanehotellet var der også "liv og glade dage", som krævede betjening.

Bemærk Niels Henriks orkester, som tidligere havde været husorkester i "Den Gamle Lade" (Ritz) på den anden side af gaden  - Hestetorvet 3

Roskilde Avis 1954

I 1948 skete der en betydelig reduktion i "Jernbanehotellets" lokaler, idet der blev bygget om, og indrettet en biograf med navnet "Regina" i bygningens nordlige del.  I den forbindelse forsvandt en række lokaler incl. den store festsal med balkon.

"Danmark Rundt" - Politiken - 1943

I Politikens "Danmark Rundt" 1943 finder vi en præcis omtale af Jernbanehotellet.

Signaturerne betyder: Badestrand 500m. Centralvarme. 1 bad. 5 WC'er. 30 senge. Alle værelser koldt og varmt vand. Musik i vintersæsonen. Lukket garage.

Man bliver altid lidt fascineret af at sammenligne priser med nyere tider - f.eks et dobbeltværelse til 7 kroner og morgenkomplet til et par kroner.


De 500 meter til badestrand passer præcist med afstanden til søerne i Klostermarken - men der kan man da også dyppe tæerne !!

Lokalhistorisk Arkiv - omkr. 1920

I årene før Roskilde kommune købte hotellet i 1961 havde der været en del skiftende ejere.


Det var Leidersdorff, der i 1886 købte den oprindelige hotelbygning og gennemførte en større om- og tilbygning, som indbefattede en stor treetagers bygning mod vest med rejsestald og stor sal med balkon.

Leidersdorff solgte til restauratør Jeppesen i 1895. Han sælger til hotelvært Rasmus J. Hansen i 1907.

Det er i Rasmus Hansens ejertid, at der bygges yderligere til mod syd og langs Jernbanegade, og nu har ejendommen i store træk i det ydre det udseende, som blev bevaret frem til 1984.


I 1914 sælger Rasmus Hansen til Alfred Petersen, som skulle blive ejer helt frem til 1935 - og det er i hans ejertid at rutebilstationen bag hotellet bliver etableret.

Så følger Johannes Chr. Petersen frem til 1943 hvor der etableres et A/S, som sælger til Svend Vilhelm Christiansen i 1948, og det er ham der i 1961 sælger til kommunen.

En sidste ombygning af ejendommen sker i 1948, da den treetagers bygning fra 1886 ombygges til biografen Regina.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1912

Jernbanestationen og Jernbanehotellet blev naturligvis i mange år uadskillige i den visuelle opfattelse af den sydligste del af Hestetorvet.


På billedet  - formentlig fra 1920'erne - ser man tidens kontraster.


På hjørnet ved "Grand Hotel" og udeserveringen står der en "jernhest" - og foran stationsbygningen står en vogn med forspændt hest, og foran "Jernbanehotellet" er parkeret et tidligt eksemplar af de køretøjer, som senere skulle komme til at dominere Hestetorvet.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1912

Turisthåndbogen 1906

Lokalhistorisk Arkiv - ukendt datering  tidligt i 1900'tallet

Efter at hotelvært Rasmus Hansen overtager i 1906 finder man hans annoncering i "Turisthåndbogen", og kan se, at han har benyttet en illustration, som også findes gengivet på et postkort. 


Han annoncerer bl.a. med en lukket veranda, som ses på tidligere billeder, men den erstatter han snart med en nybygning i 2 etager, som også fremstår med en pæn facade mod Jernbanegade.

På en illustration af det indre af den nye bygning kan man se, at betegnelsen "veranda" er bevaret, selv om det vel strengt taget ikke mere giver mening.

Jernbanehotellet lagde i 1906 lokaler til nogle af de allerførste fremvisninger af levende billeder i Roskilde, idet rejsebiografen "Continental" havde forestillinger den 16., 17. og 18. oktober. Det var elleve dage før "Biografteatret" åbnede på Hotel Prindsen.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring år 1900

Lokalhistorisk Arkiv -Fotograf Hude o. år 1900

På billedet fra omkring 1900 ser man hvordan den såkaldte "overdækkede veranda" tog sig ud.


Øverst til venstre i billedet af det glade selskab af cyklister aner man også lige taget på verandaen.


Vi kender ikke noget til baggrunden for at cycklisterne har ladet sig forevige af fotograf Hude bag Jernbanehotellet med Jernbanestationen som fin baggrund. Med lidt fantasi kan man jo gisne om, at det er et megel velklædt udenbys selskab, som har taget et kortere ophold på hotellet - ja måske ligefrem overnattet - og nu er parat til den videre færd. 


På et tidspunkt omkring år 1900 har 4 herrer - hvoraf de tre med sikkerhed er restauratører i Roskilde - begivet sig på en "herretur" til København.

Den tanke - og det er bare en strøtanke -  får man i hvert fald, når man ser hvordan de har besøgt fotograferne "Christensen & Morange" i København. Det var jo ikke fordi der manglede fotografer i Roskilde, så måske var det en spontan idè opstået i gode venners lag.


Yderst til venstre ses restauratør Jeppesen fra Jernbanehotellet.


Til højre er det restauratør og konditor N.J. Schmidt fra Algade, og siddende foran er det restauratør Nielsen Homo, som først var på cafe "Sjælland" og siden "Landmandshotellet" lige overfor på hjørnet af Algade og Hestetorvet. 

Den stående herre i midten er ukendt.

I købmand Eiler Emil Petersens erindringsbog "Et lille brev til min kære fødeby" fra 1947 er der et lille afsnit om livet ved jernbanestationen når togene ankom.


Tidspunket for den sjove historie er ikke angivet præcist, men scenariet udspiller sig formentlig lige omkring år 1900.


Foto "Christensen & Morange" omkring år 1900

Roskilde Avis 26. oktober 1888

I 1886 køber hotelejer Aksel Valdemar Leidersdorff det oprindelige hotel, som på tidspunktet bar navnet "Hotel Postgården". 

Han drev allerede "Hotel Leidersdorff" i Hillerød, som han havde ejet siden 1869.

Dette hotel har haft præcis den samme status i Hillerød som "Hotel Prindsen" har i Roskilde med en historie tilbage til 1694 og en beliggenhed meget tæt på Frederiksborg Slot i Slotsgade 61. Efter en brand i 1975 lukkede hotellet.


Det var altså en meget erfaren hotelmand der tog over, og det var ham der iværksatte en meget betydelig om- og tilbygning, som blev afsluttet i 1888.


Det blev hans svigersøn W. Menzel, der kom til at forestå den daglige drift, medens Leidersdorff igen kunne koncentrere sig om sit hotel i Hillerød.



Det væsentligste i 1888 var vel tilbygningen i tre etager bag det gamle hotel i vestlig retning, og dermed blev hotellet forsynet med en stor festsal med balkon, som begejstrede samtiden meget. Den blev omtalt som "Rosenhaven".


Det oprindelige "Hotel Prindsen" var revet ned i 1876, og den store sal i den nyopførte bygning var til skuffelse for mange uden balkon.


Roskilde Avis gav en kort men meget fyldestgørende omtale af byens nye hotel med det nye navn "Jernbanehotellet", som du kan læse her

Som det fremgår af annonceringen omkring "Jernbanehotellet" efter ombygningen i 1888, havde hotellet tidligere haft navnet "Hotel Postgården". Så vidt vides, findes der ingen illustrationer heraf.


Umiddelbart kan det undre lidt, for navnet gæstgivergården Postgården havde jo i mange år været knyttet til adressen Skomagergade 15, hvor byens postkontor indtil omkring 1857 var beliggende, indtil det flyttede først til Hersegade, og siden til Jernbanegade.  Trafikken med postvogne og deres passagerer til Skomagergade 15 ophørte, og den gamle gæstgivergård sygnede nok lidt hen, og lukkede på et tidspunkt - sandsynligvis lige omkring 1871/73


Det var mølleforpagter Chr. Nielsen der i 1873 købte den gamle gæstgivergård "Løven", og da den gamle gæstgivergård i Skomagergade var lukket, fandt han det åbenbart belejligt at benytte navnet, som havde været kendt i byen siden 1830'erne.


Der kendes ingen beskrivelser af mølleforpagter Chr. Nielsen, og om han selv tog sig af den daglige drift af gæstgivergården. 


Til gengæld ved vi med sikkerhed, at "Postgården" i 1878 blev solgt til manufakturhandler P. Petersen fra København, og at han var svoger til Ludvig August Scheel, som blev indsat som den daglige restauratør.


I folketællingen 1880 finder vi en stor del af familien samlet på "Postgården" på Hestetorvet - de to lidt ældre 69-årige kroværter Jens og Ane Marie Petersen og deres yngste datter, og dertil den ældre datter Inger Marie Scheel og svigersønnen Ludvig August Scheel  - det nye værtspar - og deres tre børn.

Formelt er det den ældre Jens Petersen der er gæstgiveren, men det mest sandsynlige må være, at han finder sin plads som vært i den krostue, som var beliggende under hotellet, og at svigersønnen - sammen med resten af familien - tager sig af den mere krævende hoteldrift.

Ludvig August Scheel

Inger Marie Scheel

Ludvig August Scheel ( f. 1839) er en ganske interessant person i lokalhistorien.

Som ganske ung er han formentlig kommet i lære hos manufakturhandler Janus Poulsen, som i 1854 etablerede en manufakturforretning i ejendommen på Algade 7, som tidligere havde rummet restaurationsvirksomheden "Stadt Hamburg".


Janus Poulsen dør dog allerede i 1859, hvor ejerskabet skifter til enken Hanne Marie ( datter af den navnkundige vært Svejstrup fra "Prindsen"), som overlader driften til skiftende bestyrere og medarbejdere.


Der er ingen tvivl om at Scheel trods sin unge alder har sat sit præg på dagligdagen i forretningen i nogle år - han nævnes blandt flere af lokalhistorikeren Fanny Fang som et af de kendte navne fra forretningen.


Ikke helt overraskende fravælger han dog gerningen som manufakturhandler, og helliger sig udfordringerne i gæstgiverbranchen, hvor hans kone og hendes familie havde så stor erfaring.


Det interessante er nemlig, at samtidig med at Scheel stod bag disken i Algade, var hans svigerfader Jens Petersen gæstgiver på "Postgården" i Skomagergade 15, hvor også Scheel har bopæl med sin kone og børn.

Jens Pedersen og hans hustru Ane Marie Petersen var tidligere kroværter på Skillinge kro ved Køge, og der er næppe tvivl om at hele familien inklusive Ludvig August Scheels hustru Inger Marie og også hendes mor og søster har stor praktisk erfaring med faget.


Man må sige at Petersen-familiens søn, manufakturhandler P. Petersen med bopæl i København, med sit køb af "Postgården" i 1878 virkelig får samlet familien - dog uden selv at deltage i driften.


Det er en nærliggende tanke at forestille sig - men det er delvist gætteværk - at Jens Petersen og resten af familien er de sidste værter, som "lukker og slukker" på den gamle "Postgården" i Skomagergade  omkring 1871/1873 - og heller ikke svært at forestille sig, at hele dette hold af erfarne mennesker allerede i 1873 bliver ansat af mølleforpagter Chr. Nielsen, da han køber "Hotel Løven" i 1873, og at han i 1878 har fået et tilbud om at sælge til familien og fundet det fornuftigt. Det er dog en kendsgerning, at perioden mellem at "Postgården" i Skomagergade lukker og frem til 1878 ikke ses beskrevet i nogle af de kendte arkiver eller lign.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1870

Det første hotel på stedet var "Hotel Løven", som stod færdigbygget i august 1854, og det stod som en del af "Jernbanehotellet"  helt frem til 1964.

Nybygningen omfattede hotelværelser, men det var først omkring 1857/58 der blev givet gæstgivertilladelse, og dermed ret til at benytte værelserne til overnattende gæster.


Ejeren og bygherren var ølbrygger Christen Christensen, som havde erhvervet det nødvendige grundstykke på hjørnet af Hestetorvet og Jernbanegade i 1853.


Sælgeren var vognmand Niels Lorentzen, hvis slægt siden 1762 havde ejet jordstykket mellem Hersegade og Hestetorvet i flere generationer.

Stedet er nævnt i en brandtaksation fra 1761 - hvor navnet "Løgten" er nævnt, oprindeligt et primitivt værtshus der lå på hjørnet ved Hersegade - det blev  erstattet af en firelænget vognmandsgård.

Fotohistorie.com -  foto I.B. Melchior 1867 - i privat eje

I 1867 bevægede fotografen I.B. Melchior sig op på 1. salen af stationsbygningen og rettede sit kamera mod domkirken i det fjerne - eller var hans ærinde mere at tage et "luftfoto" af Weyses gravsted på Gråbrødre Kirkegård, som lå lige bag "Hotel Løven" ? Melchior var i H.C. Andersens vennekreds, så måske var det for at glæde ham, som også var nært tilknyttet Weyse.


Hvis det sidste har været målet, så må man sige, at resultatet nok ikke er blevet som ønsket - og om årsagen har været mangelfuldt fotografisk udstyr ved vi ikke -men vi har i hvert fald fået et billede af området lige bag hotellet.

Bag vognene ser man en staldbygning, hvor heste kunne opstaldes, og til venstre herfor noget der kan ligne en lille have.

På tværs lige bagved ser man en meget lang og lav bygning, som var en reberbane, der lå der indtil den store ombygning i 1888.

Jernbanen og

Roskildes hoteller og restaurationer

Jernbanens ankomst til Roskilde i 1847 har uden diskussion været af kæmpebetydning for byens udvikling.


Idèen med en jernbane mellem København og Roskilde og dens realisering startede allerede i 1840, og forventningerne til de mange muligheder en kommende jernbane ville bringe var ikke små.


"Det Sjællandske Jernbaneselskab" var klar til at sende det første tog fra København til Roskilde den 26. juni 1847, hvor Christian VIII var med det første tog og stod for den officielle indvielse, men han tog dog hestevognen hjem.


Det lidt pudsige var, at stationsbygningen langt fra var færdig, så der var ankomst til en lagerbygning lidt øst for den kommende stationsbygning, og et til lejligheden rejst telt.


Først i november 1847 kunne stationsbygningen tages i brug - stadig ikke helt færdigbygget, hvilket først skete i marts 1848.


Som man kan se på kortet, var Roskilde var i de første år endestationen - først i 1853 begyndte man at forlænge turen, som endte i Korsør i 1856.

Ikke overraskende blev stationsbygningen meget tidligt  - i 1849 - indrettet med en restauration i stueetagen. Den blev i 1854 flyttet til 1. sal med tilhørende varietè og balkon, og der var værelser til overnatning.

I forbindelse med en brandtaksation i 1856 beskrives 1. salen med "en sal, ti værelser, et køkken, tre kamre og to gange" - så forholdene har ikke været særligt store, men der findes ingen tegninger af indretningen.


Det er uklart hvor længe der var egentlig hoteldrift, d.v.s. udlejning af værelser kombineret med restaurationen, men det er formentlig en relativ kort årrække. Dog ved vi fra H.C. Andersens dagbøger, at han overnattede her i 1866.


I stueetagen var der ikke mindre end tre venterum - til rejsende fra hhv. 1., 2., og 3. klasse m. mulighed for en forfriskning, og siden kom der igen en egentlig restaurant.

"ODIN" - et blandt flere af de tog,som betjente ruten

Lokalhistorisk Arkiv - tegning fra før 1851

Jernbanen blev i sine første mange år betragtet som en mulighed for en spændende og ny oplevelse, og for københavnerne en udflugt "ud i det grønne" med f.eks Ledreborg, Herthadalen og Boserup med Boseruppavillonen som foretrukne mål. 


Dog var der ingen tvivl om at hovedmålet var Domkirken og dens omgivelser -  præcis som i dag - og der var store problemer med at 


Turen mellem København og Roskilde tog 53 minutter og kostede lige under en krone.


Ankomsten til Roskilde har bidraget til oplevelsen af en "skovtur", for det syn der mødte de ankomne, var meget langt fra nutidens.

Til venstre for banelinien var der åbne marker i mange år, og når man trådte ud på Hestetorvet, var der kun en mindre bygning på højre hånd (senere Hestetorvet 5), som fra omkring 1850 blev indrettet til et mindre værtshus"Danevirke" -  og så var der grønne haver helt ned til hjørnet af Algade. De grønne arealer blev først bebygget fra midt i 1850'erne.


På venstre hånd var der ubebyggede arealer - dog med en lav rebslagerbygning små 50 meter fremme til venstre - og så kom Gråbrødre Kirkegård, som endnu ikke strakte sig helt ud til Hestetorvet, og kirkegårdsmuren kom først i 1853.


Først fra hjørnet til Store Gråbrødrestræde var der bebyggelse.


Selve pladsen var uden belægning - det skete først i slutningen af 1890'erne - og den blev benyttet til at parkere de forskellige landbrugsredskaber, som blev benyttet til at dyrke de omkringliggende vænger.


Som noget helt særligt, var der frit udsyn til Roskilde Fjord - et udsyn som dog forsvandt i 1970, da "Schou-Epa" byggeriet stod færdigt.

Der var generelt store forventninger til, at jernbanens ankomst ville betyde gode tider for byens gæstgivere og værtshusholdere, og der var da også nogle initiativrige forretningsfolk der investerede og tog forskud på glæderne, men de fleste skulle blive ganske skuffede.


Maglekilde Vandkuranstalt var et af de større projekter, som bl.a. i forventning om Jernbanens ankomst etablerede sig i 1846. Det blev dog en kort "fornøjelse", for interessen for den type af virksomhed holdt ikke længe, og jernbanen hjalp ikke til, så etablissementet lukkede allerede i 1848.


I ejendommen Algade 7 blev der etableret et nyt gæstgiversted "Stadt Hamburg" i 1848, hvor man efter tidens forhold indrettede sig ganske fornemt, men det måtte lukke i 1853, og blev ombygget til manufakturforretning.


I Algade 59 (nu en del af Algade 63-65) nybyggede murermester Bruun en ejendom med en høj kælder indrettet til restauration og cafè - og hans annoncering i hovedstadsblade efterlod ingen tvivl om, at han satsede på københavnske gæster - men forgæves, og det mislykkede eventyr sluttede allerede i juni 1848.

"Vinderne" i en kortere årrække må ha' været gæstgiverne på "Prindsen" og "Postgården" i Skomagergade, som både var veletablerede og sikkert også kendt af mange københavnere - og "Prindsen" og gæstgiver Svejstrup var ikke sen til at indrette spisetiderne til togene - og med den sene afgang kl. 21 mod København i sommermånederne, var der fin tid til et aftensmåltid.


Tilstrømningen af rejsende var faktisk overvældende i forhold til en lille by med under 4000 indbyggere. Den første dag ankom 1250, og i de følgende par måneder var gennemsnitstallet godt 1600 rejsende.


Det var ikke fordi der ikke var flere der ønskede at etablere sig som gæstgivere, med ret til at ha' overnattende gæster, men bystyret ville se tiden an og afslog ansøgningerne.  Der var faktisk små 20 værtshuse og spisesteder i byen, så trods alt led de rejsende næppe nogen nød.


På hjørnet mellem Store Gråbrødrestræde og Algade var der tidligt en mindre restauration, hvor vi ved, at ejeren i 1848 fik ændret borgerskab og bevilling til at udskænke kaffe og the. Lokalhistorikeren Fanny Fang kalder det Hestetorvets ældste spisested, og uagtet den tilsyneladende indbyggede begrænsning i borgerskabets omfang,  så var det i realiteten en helt almindelig restauration, og den første, som de rejsende mødte på deres vej ind i byen.  I 1852 gennemføres en større om- og nybygning, som skulle blive til "Hotel Frederikstad" - senere "Landmandshotellet" og "Promenaden".


I 1854 åbnede "Hotel Løven", og kendetegnede for "Hotel Frederikstad" og "Hotel Løven" bestod de i de følgende mange år - og det til trods for at at de først omkring 1857/58 fik bevilling til gæstgiveri. Årsagen hertil har sikkert været en ny lov om næringsfrihed.


Til bystyrets store fortrydelse, gav indenrigsministeriet i 1848 en bevilling til Jernbaneselskabet til at drive restauration, og da der samtidig var en særdeles driftig vært, fik de lokale "gamle" i branchen særdeles hård konkurrence.


Over tid skulle det vise sig at jernbanen gav stigende problemer for branchen -  nyhedens interesse forsvandt ikke overraskende, og tilskyndelsen til at spise og overnatte i Roskilde blev mindre i takt med  udvidelsen af banestrækningerne, hvor de fleste oplevede, at man kun skulle køre lidt længere for at nå sit endelige rejsemål, og Roskilde blev sprunget over.


Endelig var det jo også for Roskildes befolkning en nyskabelse, at man på kort tid kunne nå hovedstaden og dens mange oplevelser, og det har nok også kostet omsætning lokalt.



Køreplan 1855

Biografen "REGINA"

Lokalhistorisk Arkiv -Henrik Clausen 15. oktober 1964

Privat foto tilh. Teit Christiansen ca 1963/64

Biografen "Regina" åbnede den 31. januar 1949 i den nordre del af "Jernbanehotellet" i lokaler, som tidligere var anvendt til bl.a. en stor festsal med balkon, værelser og øvrige restaurationslokaler.


Biografens levetid var begrænset, for den lukkede igen den 30. september 1964.  Roskilde Kommune havde erhvervet bygningen i 1961 med henblik på nedrivning og følgende etablering af forbedrede trafikforhold, men måtte respektere de indgåede lejeaftaler.

Lokalhistorisk Arkiv -ukendt datering - formenlig i 1930'erne.

Historien om "Regina" starter pudsigt nok på Sct. Jørgensbjerg.

Her havde bagermester Poul Stade i 1923 afhændet sit bageri i Toftegade 11, og undfanget den idè, at der skulle opføres et biografteater på "Bjerget".


Efter at myndighederne havde godkendt og givet bevilling til etablering af en biograf, erhvervede Poul Stade en gammel gård på hjørnet af Sct. Hans Gade og Asylgade og nedrev denne.

Der blev derefter bygget en ny ejendom, som både var indrettet til biograf, forretninger og beboelse.


"Bjergteatret" åbnede den 21. december 1924 med et særarrangement, og "for alvor" 2. juledag.

Her kunne man se den danske film "Wienerbarnet", og vi var stadig i stumfilmens æra, så der var musikalsk ledsagelse med frk. Elly Hansen ved klaveret.


I 1946 ønskede Poul Stade (født 1876) at afvikle og solgte ejendommen, og der har sikkert været enighed med den nye ejer om at biografen skulle nedlægges og ombygges til andet formål.


Bjergteateret lukkede sandsynligvis i september 1945 - og bevillingen til at drive biograf blev opslået ledig.


Biograflokalerne blev ombygget til "Brandts pibefabrik"

Den ledige biografbevilling blev givet til skuespilleren og teatermanden Aage Brynje, som i 35 år sammen med sin hustru Fritze havde drevet et ganske kendt omrejsende teater. De ønskede sig nu at slå sig ned med et lidt mere stille liv, og havde ansøgt om en bevilling til at drive et teater med fast adresse.


Det var Aage Brynje der i 1946 fik bevillingen, der var givet til "Bjergteatret", og det fremgår af avisomtalen, at det ikke var en specifik ansøgning han havde indgivet, for det kom åbenbart lidt bag på ham, at det netop blev "Bjergteatret" han fik tildelt.

Den næste overraskelse var nok, at der ikke fulgte noget teaterlejemål med, for som beskrevet, skulle "Bjergteatret" nedlægges.

Aage Brynje 1889-1964

Det var ikke en let opgave for Aage Brynje - tanken om en nybygning i tiden omkring 2. verdenskrig havde sine udfordringer, men i 1948 fandt han sin løsning, nemlig at få ejeren af "Jernbanehotellet" til at ombygge festsalen til en ny og moderne biograf, som Brynje derefter kunne leje.


Ved den senere indvielse skriver Roskilde Avis, at festsalen kaldet "Rosenhaven" var trist og havde overlevet sig selv, så ejeren var nok til at tale med.


Arkitekt Stigaard fik opgaven, og som man kan se på billedet - en gengivelse af avisens illustration i en tvivlsom kvalitet - ser man en flot ny biograf, som fremtrådte som byens mest moderne, og der var plads til omkring 400 biografgængere.

Illustration Roskilde Avis 1. februar 1949

Roskilde Lokalarkiv - postkort af ukendt datering  - omkring år 1900

Ældre Roskildensere kan berette om hvordan man for 25 øre kunne få  billet til de første par bænkerækker uden nummerering og uden nogen form for bekvemmelighed. De blev kaldt "cowboy-rækkerne", og der var kamp om at komme først ind og få en af de midterste pladser.


Der blev bestemt vist gode film, men det generelle indtryk af repertoiret var, at konkurrenterne Kino og Bio efter mange års samarbejde med distributørerne valgte først. 


I de sidste år var det "Regina" der viste de lidt mere vovede film - den ændrede lovgivning om pornografisk indhold kom først i 1967, men filmproducenter var i fuld gang med at teste mulighederne.


Der blev vist film, hvis indhold tangerede almindelig folkeoplysning om farerne ved det søde liv, men der sneg sig nogle scener ind, som viste lidt mere "bar hud" end man havde set tidligere, og det kunne nok lokke "husarerne" ind.


En af de sidste film som blev vist, var den danskproducerede "Villa Vennely", som blev annonceret som en erotisk film, og den slap ikke for at censorerne klippede nogle scener ud, men set med nutidens øjne var det vist temmelig uskyldigt.  Ikke overraskende var den forbudt for børn under 16 år.

Du kan læse og se facts om filmen her


"Regina" var med til "den bitre ende" - helt frem til 30. september 1964, hvor nedrivningen startede et par måneder senere.


Manden bag "Regina" - Aage Brynje - døde den 14. juni 1964 kort tid før lukningen, så det blev hans inspektør Lilli Johansen der stod i spidsen for biografen i de sidste par måneder.


Rutebilstationen/ busholdepladsen

Roskilde Lokalarkiv -ukendt datering i 1990'erne

Bag "Jernbanehotellet" langs Jernbanegade lå fra omkring 1920 en rutebilstation, hvorfra de rejsende fra jernbanestationen kunne fortsætte med bil til destinationerne, som ikke kunne nås med toget - og byens borgere havde naturligvis samme mulighed.


Roskilde Kommune var involveret i etableringen med långivning til hotellets ejer, og siden - i 1961 - købte kommunen hele bygningen og arealet, som var - og stadig er - af så vital betydning for afviklingen af trafikken.


Tiderne og sproget har ændret sig - i dag taler vi ikke om rutebiler men om busser, og busserne holder i dag på mange forskellige steder i området omkring stationen, så det savner mening at tale om en rutebilstation, så nu taler vi om busholdepladser - på begge sider af Jernbanegade lige foran stationsbygningen, på pladsen ved Føtex m.v. længere mod vest i Jernbanegade, og endelig på begge sider af Østergade på den østlige side af skinnerne



Roskilde Lokalarkiv - 1964

Roskilde Lokalarkiv -omkring 1949

Roskilde Lokalarkiv -1920/1930'erne

Roskilde Lokalarkiv - tidligt i 1930'erne

Det fremgår af billedmaterialet, at der hvor busserne fra "Roskilde Turisttrafik" holder i 1964, har der tidligere været en bygning, som på et tidspunkt har måttet lade livet for at give yderligere plads til køretøjerne.


Til højre for den hvide bygning ligger der bygning, som var indrettet til venterum, kiosk og en lille restauration - og som lå der helt frem til 1966.


De bygningen til venstre herfor blev revet ned, kørte busserne ind på holdepladsen til højre for kioskbygningen i den smalle passage ind til Jernbanehotellets fløj langs Jernbanegade.


Rutebiltrafikken var tilbage i tiden drevet af private vognmænd i varierende virksomhedsstørrelse - blandt disse var bl.a. A.P. Hansen / Roskilde Turisttrafik, Roskilde Ominusselskab v/Bent og Mona Madsen.

De involverede vognmænd havde et fælles selskab som sørgede for driften af rutebilstationen, herunder den praktiske afvikling af pladsfordeling m.v.


Siden blev de private vogmænd overtaget af offentligt ejede selskaber med skiftende navne, f.eks HT Hovedstadens trafiksselskab og senere Movia,  og selskabet Arriva kører i dag (2023) bybusserne i Roskilde. 


Rutebilkiosken m.v.

Roskilde Lokalarkiv -omkring 1970

Roskilde Lokalarkiv -omkring 1965

Fra Teit Christiansens fotoalbum - 6. august 1963

Da den gamle bygning med venterum, kiosk og en lille krostue blev nedrevet i juli 1966, blev den erstattet af en pavillonbygning med kiosk og dertil nogle lokaler tilknyttet busholdepladsens administration.


På billedet ser man at skiltningen i 1963 fremhævede "Rutebil-Cafeen" - en skiltning der dog var væk et par år senere, hvor det også ser ud til at der er foretaget en mindre ombygning, hvor indgangsdøren til cafeen er flyttet til højre.


Pavillonbygningen havde en relativ lang levetid, men den blev nedrevet omkring 1996, hvor pladsbehovet til parkeringsplads m.v. igen pressede sig på.

Foto Bennie Hansen

Gunnar Løgstrup Poulsen 

Rutebilkiosken blev drevet af Gunnar Løgstrup Poulsen (1934-2021) i 34 år fra 1962 til 1996.


Gunnar Løgstrup Poulsen var ikke mindst kendt for sit mangeårige virke som medstifter og formand for den lokale handicap-idrætsforening.


I 2001 blev han fuglekonge i fugleskydnings-selskabet, og han valgte som sit primære motiv at vise den gamle kioskbygning.


Du kan læse om Gunnar Løgstrup Poulsen på fugleskydningsselskabets hjemmeside her


I 2012 blev Gunnar Løgstrup Poulsen interviewet af Roskilde LokalTV om fugleskydningsskiven, og du kan se dette interview her.


Der bliver fortalt ret detaljeret om livet i Rutebilkiosken og et uformelt samarbejde med krostuen, der var nabo.