Adresserne Hestetorvet 12 og Jernbanegade 2 er i dag ikke eksisterende, og det er et godt spørgsmål om de nogensinde er blevet anvendt i daglig tale.

Beliggenheden har været så markant siden jernbanen kom til byen i 1847, at behovet ikke har været der, og da stedet mellem 1854 og 1984 også har været stedet, hvor Hestetorvets store hotel var beliggende, var der yderligere en grund til at gadebetegnelser og gadenumre var overflødige.

I dag rummer stedet bus- og taxaholdeplads, korttidsholdeplads for nogle få biler og cykelparkering og en toiletbygning.

Grunden strakte sig oprindeligt hele vejen mellem Hestetorvet og Hersegade, men det var kun bebygget på hjørnet ved Hersegade.  I 1853 frasolgte ejeren vognmand Niels Lorentsen den østligste del ud mod Hestetorvet til  ølbrygger Christen Christensen, som derefter byggede "Hotel Løven" med facade mod Hestetorvet. 

Niels Lorentsen solgte i 1870 det resterende grundstykke mellem hjørneejendommen ved Hersegade og det nybyggede hotel ved Hestetorvet  til Domkirken til en udvidelse af Gråbrødre Kirkegaard 

Navnet på hotellet blev ændret til "Hotel Postgården" i 1873 i forbindelse med et ejerskifte, og senere igen til "Jernbanehotellet" i 1888 i forbindelse med en større om- og tilbygning.

I folkemunde var det i de sidste år ikke ualmindeligt, at stedet blev omtalt som "Jernstangen".

Der blev i 1888 udvidet med nogle fag mod syd, og opført en ny bygning i tre etager bag hotellet mod vest. I stueetagen blev der indrettet en såkaldt rejsestald, og på 1. sal en stor sal med en balkon, som udgjorde 3. etage.

Den sidstnævnte bygning blev i 1949 ombygget til et biografteater med navnet REGINA.

Bag hotellet var der fra omkring 1920 en rutebilstation med en bygning, hvor der var venterum, en mindre krostue og en kiosk.

Grundstykket mellem hjørneejendommen ved Hersegade og busholdepladsen blev solgt til en udvidelse af Gråbrødre Kirkegaard ( formentlig i perioden mellem 1845 og 1864)

Roskilde Kommune erhvervede i 1961 hele komplekset med henblik på en nedrivning, som skete i 1964.

Årsagen hertil var at ønske om at få forbedret de trafikale forhold, som var ganske kaotiske med en meget smal Jernbanegade og en betydelig trafik af de mange rejsende, og ikke mindst af store busser.

"Rutebilkiosken" ses her på en af de festlige dage, hvor gæsterne til en Roskilde-Festival var ventet, og hvor de stadig købte ind i Roskilde By i betydeligt omfang. Indehaveren Gunnar Løgstrup Poulsen, som var indehaver af "Rutebilkiosken" fra 1962 til den lukkede midt i 1990'erne, ses med rød trøje bag sine medarbejdere.

Som man kan se, var der "døgnåbent" med automater med diverse indhold af bl.a. søde sager og magasiner af mere eller mindre lødig karakter, og at kirkegårdsmuren måtte lægge "ryg" til.

En lille parantes i historien om hvordan området omkring Hestetorvet udviklede sig - og om hvordan man "måtte sno sig" for at få det hele til at falde på plads.

I 1994 var tiden kommet til at parkeringsanlægget på Hestetorvet incl. bygningerne ud mod Algade skulle nedrives, og der har sikkert været drøje forhandlinger herom med de forretningsdrivende.  Heinzes Boghandel var indstillet på at fortætte sin virksomhed i den bygning, som skulle nyopføres efter nedrivningen af den gamle, og der blev i byggeperioden etableret en ret primitiv pavillonbygning på hjørnet mellem Hestetorvet og Jernbanegade, hvor Heinze midlertidigt kunne drive sin forretning i den 2-årige byggeperiode.  I den vestlige ende var der indrettet hvile/pause-rum til buschaufførerne og byens P-vagter.

I årets sidste dage i 1964 startede nedrivningen af Jernbanehotellet, hvis ældste dele var opført i 1853.  Den store bagbygning blev opført i 1888. I baggrunden til venstre ses bygningen med "Rutebilkiosken", venteværelse til busholdepladsen og en lille krostue - den stod nogle få år endnu til 1966. Bagved busholdepladsen, og på den anden side af Jernbanegade er postvæsenets store ejendom under opførsel

Da det oprindelige "Hotel Løven" blev bygget i 1853, var vi i hestevognenes tid, men med bilernes ankomst og ikke mindst fordi stedet udviklede sig til et trafikalt midtpunkt for både tog- og bustrafik,  blev Jernbanegade simpelthen for smal.

Roskilde Kommune købte Jernbanehotellet i 1961 for 925.000 med henblik på nedrivning og efterfølgende nyetablering af de trafikale forhold.

Aktiviteterne i ejendommen  - herunder biografen "Regina" i facadens nordlige del - fortsatte dog til 1964, hvor lejekontrakterne udløb - men ikke overraskende forfaldt ejendommen.

I 1948 skete der en betydelig reduktion i "Jernbanehotellets" lokaler, idet der blev bygget om, og indrettet en biograf med navnet "Regina" i bygningens nordlige del.  I den forbindelse forsvandt en række lokaler incl. den store festsal med balkon.

I årene før Roskilde kommune købte hotellet i 1961 havde der været en del skiftende ejere.

Det var Leidersdorff, der i 1886 købte den oprindelige hotelbygning og gennemførte en større om- og tilbygning, som indbefattede en stor treetagers bygning mod vest med rejsestald og stor sal med balkon.

Leidersdorff solgte til restauratør Jeppesen i 1895. Han sælger til hotelvært Rasmus J. Hansen i 1907.

Det er i Rasmus Hansens ejertid, at der bygges yderligere til mod syd og langs Jernbanegade, og nu har ejendommen i store træk i det ydre det udseende, som blev bevaret frem til 1984.

I 1914 sælger Rasmus Hansen til Alfred Petersen, som skulle blive ejer helt frem til 1935 - og det er i hans ejertid at rutebilstationen bag hotellet bliver etableret.

Så følger Johannes Chr. Petersen frem til 1943 hvor der etableres et A/S, som sælger til Svend Vilhelm Christiansen i 1948, og det er ham der i 1961 sælger til kommunen.

En sidste ombygning af ejendommen sker i 1948, da den treetagers bygning fra 1886 ombygges til biografen Regina.

Efter at hotelvært Rasmus Hansen overtager i 1906 finder man hans annoncering i "Turisthåndbogen", og kan se, at han har benyttet en illustration, som også findes gengivet på et postkort. 

Han annoncerer bl.a. med en lukket veranda, som ses på tidligere billeder, men den erstatter han snart med en nybygning i 2 etager, som også fremstår med en pæn facade mod Jernbanegade.

På en illustration af det indre af den nye bygning kan man se, at betegnelsen "veranda" er bevaret, selv om det vel strengt taget ikke mere giver mening.

Jernbanehotellet lagde i 1906 lokaler til nogle af de allerførste fremvisninger af levende billeder i Roskilde, idet rejsebiografen "Continental" havde forestillinger den 16., 17. og 18. oktober. Det var elleve dage før "Biografteatret" åbnede på Hotel Prindsen.

På billedet fra omkring 1900 ser man hvordan den såkaldte "overdækkede veranda" tog sig ud.

Øverst til venstre i billedet af det glade selskab af cyklister aner man også lige taget på verandaen.

Vi kender ikke noget til baggrunden for at cycklisterne har ladet sig forevige af fotograf Hude bag Jernbanehotellet med Jernbanestationen som fin baggrund. Med lidt fantasi kan man jo gisne om, at det er et megel velklædt udenbys selskab, som har taget et kortere ophold på hotellet - ja måske ligefrem overnattet - og nu er parat til den videre færd. 

Som det fremgår af annonceringen omkring "Jernbanehotellet" efter ombygningen i 1888, havde hotellet tidligere haft navnet "Hotel Postgården". Så vidt vides, findes der ingen illustrationer heraf.

Umiddelbart kan det undre lidt, for navnet gæstgivergården Postgården havde jo i mange år været knyttet til adressen Skomagergade 15, hvor byens postkontor indtil omkring 1857 var beliggende, indtil det flyttede først til Hersegade, og siden til Jernbanegade.  Trafikken med postvogne og deres passagerer til Skomagergade 15 ophørte, og den gamle gæstgivergård sygnede nok lidt hen, og lukkede på et tidspunkt - sandsynligvis lige omkring 1871/73

Det var mølleforpagter Chr. Nielsen der i 1873 købte den gamle gæstgivergård "Løven", og da den gamle gæstgivergård i Skomagergade var lukket, fandt han det åbenbart belejligt at benytte navnet, som havde været kendt i byen siden 1830'erne.

Der kendes ingen beskrivelser af mølleforpagter Chr. Nielsen, og om han selv tog sig af den daglige drift af gæstgivergården. 

Til gengæld ved vi med sikkerhed, at "Postgården" i 1878 blev solgt til manufakturhandler P. Petersen fra København, og at han var svoger til Ludvig August Scheel, som blev indsat som den daglige restauratør.

I folketællingen 1880 finder vi en stor del af familien samlet på "Postgården" på Hestetorvet - de to lidt ældre 69-årige kroværter Jens og Ane Marie Petersen og deres yngste datter, og dertil den ældre datter Inger Marie Scheel og svigersønnen Ludvig August Scheel  - det nye værtspar - og deres tre børn.

Formelt er det den ældre Jens Petersen der er gæstgiveren, men det mest sandsynlige må være, at han finder sin plads som vært i den krostue, som var beliggende under hotellet, og at svigersønnen - sammen med resten af familien - tager sig af den mere krævende hoteldrift.

Det interessante er nemlig, at samtidig med at Scheel stod bag disken i Algade, var hans svigerfader Jens Petersen gæstgiver på "Postgården" i Skomagergade 15, hvor også Scheel har bopæl med sin kone og børn.

Jens Pedersen og hans hustru Ane Marie Petersen var tidligere kroværter på Skillinge kro ved Køge, og der er næppe tvivl om at hele familien inklusive Ludvig August Scheels hustru Inger Marie og også hendes mor og søster har stor praktisk erfaring med faget.

Man må sige at Petersen-familiens søn, manufakturhandler P. Petersen med bopæl i København, med sit køb af "Postgården" i 1878 virkelig får samlet familien - dog uden selv at deltage i driften.

Det er en nærliggende tanke at forestille sig - men det er delvist gætteværk - at Jens Petersen og resten af familien er de sidste værter, som "lukker og slukker" på den gamle "Postgården" i Skomagergade  omkring 1871/1873 - og heller ikke svært at forestille sig, at hele dette hold af erfarne mennesker allerede i 1873 bliver ansat af mølleforpagter Chr. Nielsen, da han køber "Hotel Løven" i 1873, og at han i 1878 har fået et tilbud om at sælge til familien og fundet det fornuftigt. Det er dog en kendsgerning, at perioden mellem at "Postgården" i Skomagergade lukker og frem til 1878 ikke ses beskrevet i nogle af de kendte arkiver eller lign.

I 1867 bevægede fotografen I.B. Melchior sig op på 1. salen af stationsbygningen og rettede sit kamera mod domkirken i det fjerne - eller var hans ærinde mere at tage et "luftfoto" af Weyses gravsted på Gråbrødre Kirkegård, som lå lige bag "Hotel Løven" ? Melchior var i H.C. Andersens vennekreds, så måske var det for at glæde ham, som også var nært tilknyttet Weyse.

Hvis det sidste har været målet, så må man sige, at resultatet nok ikke er blevet som ønsket - og om årsagen har været mangelfuldt fotografisk udstyr ved vi ikke -men vi har i hvert fald fået et billede af området lige bag hotellet.

Bag vognene ser man en staldbygning, hvor heste kunne opstaldes, og til venstre herfor noget der kan ligne en lille have.

På tværs lige bagved ser man en meget lang og lav bygning, som var en reberbane, der lå der indtil den store ombygning i 1888.

Ikke overraskende blev stationsbygningen meget tidligt  - i 1849 - indrettet med en restauration i stueetagen. Den blev i 1854 flyttet til 1. sal med tilhørende varietè og balkon, og der var værelser til overnatning.

I forbindelse med en brandtaksation i 1856 beskrives 1. salen med "en sal, ti værelser, et køkken, tre kamre og to gange" - så forholdene har ikke været særligt store, men der findes ingen tegninger af indretningen.

Det er uklart hvor længe der var egentlig hoteldrift, d.v.s. udlejning af værelser kombineret med restaurationen, men det er formentlig en relativ kort årrække. Dog ved vi fra H.C. Andersens dagbøger, at han overnattede her i 1866.

I stueetagen var der ikke mindre end tre venterum - til rejsende fra hhv. 1., 2., og 3. klasse m. mulighed for en forfriskning, og siden kom der igen en egentlig restaurant.

Der var generelt store forventninger til, at jernbanens ankomst ville betyde gode tider for byens gæstgivere og værtshusholdere, og der var da også nogle initiativrige forretningsfolk der investerede og tog forskud på glæderne, men de fleste skulle blive ganske skuffede.

Maglekilde Vandkuranstalt var et af de større projekter, som bl.a. i forventning om Jernbanens ankomst etablerede sig i 1846. Det blev dog en kort "fornøjelse", for interessen for den type af virksomhed holdt ikke længe, og jernbanen hjalp ikke til, så etablissementet lukkede allerede i 1848.

I ejendommen Algade 7 blev der etableret et nyt gæstgiversted "Stadt Hamburg" i 1848, hvor man efter tidens forhold indrettede sig ganske fornemt, men det måtte lukke i 1853, og blev ombygget til manufakturforretning.

I Algade 59 (nu en del af Algade 63-65) nybyggede murermester Bruun en ejendom med en høj kælder indrettet til restauration og cafè - og hans annoncering i hovedstadsblade efterlod ingen tvivl om, at han satsede på københavnske gæster - men forgæves, og det mislykkede eventyr sluttede allerede i juni 1848.

Det var ikke en let opgave for Aage Brynje - tanken om en nybygning i tiden omkring 2. verdenskrig havde sine udfordringer, men i 1948 fandt han sin løsning, nemlig at få ejeren af "Jernbanehotellet" til at ombygge festsalen til en ny og moderne biograf, som Brynje derefter kunne leje.

Ved den senere indvielse skriver Roskilde Avis, at festsalen kaldet "Rosenhaven" var trist og havde overlevet sig selv, så ejeren var nok til at tale med.

Arkitekt Stigaard fik opgaven, og som man kan se på billedet - en gengivelse af avisens illustration i en tvivlsom kvalitet - ser man en flot ny biograf, som fremtrådte som byens mest moderne, og der var plads til omkring 400 biografgængere.

"Regina" var med til "den bitre ende" - helt frem til 30. september 1964, hvor nedrivningen startede et par måneder senere.

Manden bag "Regina" - Aage Brynje - døde den 14. juni 1964 kort tid før lukningen, så det blev hans inspektør Lilli Johansen der stod i spidsen for biografen i de sidste par måneder.

Bag "Jernbanehotellet" langs Jernbanegade lå fra omkring 1920 en rutebilstation, hvorfra de rejsende fra jernbanestationen kunne fortsætte med bil til destinationerne, som ikke kunne nås med toget - og byens borgere havde naturligvis samme mulighed.

Roskilde Kommune var involveret i etableringen med långivning til hotellets ejer, og siden - i 1961 - købte kommunen hele bygningen og arealet, som var - og stadig er - af så vital betydning for afviklingen af trafikken.

Tiderne og sproget har ændret sig - i dag taler vi ikke om rutebiler men om busser, og busserne holder i dag på mange forskellige steder i området omkring stationen, så det savner mening at tale om en rutebilstation, så nu taler vi om busholdepladser - på begge sider af Jernbanegade lige foran stationsbygningen, på pladsen ved Føtex m.v. længere mod vest i Jernbanegade, og endelig på begge sider af Østergade på den østlige side af skinnerne

Det fremgår af billedmaterialet, at der hvor busserne fra "Roskilde Turisttrafik" holder i 1964, har der tidligere været en bygning, som på et tidspunkt har måttet lade livet for at give yderligere plads til køretøjerne.

Til højre for den hvide bygning ligger der bygning, som var indrettet til venterum, kiosk og en lille restauration - og som lå der helt frem til 1966.

De bygningen til venstre herfor blev revet ned, kørte busserne ind på holdepladsen til højre for kioskbygningen i den smalle passage ind til Jernbanehotellets fløj langs Jernbanegade.

Rutebiltrafikken var tilbage i tiden drevet af private vognmænd i varierende virksomhedsstørrelse - blandt disse var bl.a. A.P. Hansen / Roskilde Turisttrafik, Roskilde Ominusselskab v/Bent og Mona Madsen.

De involverede vognmænd havde et fælles selskab som sørgede for driften af rutebilstationen, herunder den praktiske afvikling af pladsfordeling m.v.

Siden blev de private vogmænd overtaget af offentligt ejede selskaber med skiftende navne, f.eks HT Hovedstadens trafiksselskab og senere Movia,  og selskabet Arriva kører i dag (2023) bybusserne i Roskilde.