I 1976 blev indgangen til forretningen flyttet til hjørnet af Algade og Allehelgensgade kombineret med en større arkade med udstillingsvinduer.

I 1964 inddrog Kontantforretningen den sydligste ende af Allehelgensgadefløjen, hvor der i mange år havde været farvehandel.

I denne periode var Kontantforretningen på sit absolut højeste, både hvad angår sortiment og antal medarbejdere.  Der var primært damekonfektion til alle aldersgrupper, men også sengetøj, tæpper og gardinafdeling m.v.

På sit højeste var der omkring 70 medarbejdere

Året er 1936 - ved juletid - og Carl Andersens navn står markant på facaden.

Naboerne i Allehelgensgade har skaffet sig mulighed for at annoncere på det markante hjørne - både med  lillebil-virksomhed og medn benzinstation.

Det skulle vise sig, at Carl Andersen omkring dette tidspunkt var tæt på kulminationen af sit livsværk, idet han døde kun 54 år gammel i 1941.

Han havde inden da formået at udvikle en mindre konfektionsforretning med facade mod Algade til en ganske stor virksomhed med en markant placering langs både Algade og langt ned ad Allehelgensgade.

Dette var sket ved opkøb af de butikker, som oprindeligt var hans naboer.

Dette og tidligere billeder kunne godt give den tanke, at den fjerneste del af Allehelgensgade-fløjen er bygget senere end hjørneejendommen.

BBR-registret angiver at hjørnebygningen er opført i 1880, men vi ved at den er fra 1840'erne - så det er ikke utænkeligt at dette årstal fortæller om en stor tilbygning.

Carl Andersen var født på Sydsjælland, men kom fra Hillerød til Roskilde, hvor han blev en af byens store forretningsfolk. I 1917 overtog han for 5.000 kr.  manufakturhandler H. Asmussens forretning på Algade 2.  Carl Andersen annoncerede:  ”Jeg skal ved gode Varer til rimelige Priser søge at vinde det ærede Publikums Tillid”.

Carl Andersen drev forretningen til sin død i 1941. Forretningen var i perioder indtil dens lukning i 2008  en af byens største.

Carl Andersen tog naturligvis del i byens sociale liv, bl.a. som medlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, hvor han blev fuglekonge i 1928.

Som traditionen byder, afleverede han året efter en malet skive til selskabet, og intet var vel mere naturligt end at han som motiv valgte den udsigt han havde fra sin forretning.

Det var et Stændertorv, som 20 år tidligere ved nedrivning af en større bebyggelse midt på torvet gav fri udsigt til Domkirken. Man ser det haveanlæg, som blev etableret i 1911, og den mur til Palæets have, som samtidig blev bygget. Desuden ser man i venstre hjørne det såkaldte "fuglebur" op mod Fondens Bro. Fugleburet var et slags muret lysthus med bænke. Her blev  Roskildes første offentlige telefon senere sat op.

Man bemærker også i forgrunden den gamle vandpost, som formentlig har måttet lade livet senest da torvet blev renoveret i 1931

Et af de sidste billeder der er taget, inden Roskilde Kontantforretningen i 1935 udvider ved at inddrage hjørneforretningen Algade/Allehelgensgade. Dateringen må være efter 1932 og før 1935 -  Landbobanken havde bygget sit nye domicil færdigt i 1932 og byttet plads med "Ferd. Bangs Eftf."

På hjørnet ses isenkramforretningen "Carlsen - Borellos Eftf."

Isenkramforretningen havde ligget på stedet siden ca. 1905-1906 , tidligere med navnet "Borellos Eftf. - Axel Parliin og søn".

D.Borello havde sin helt oprindelige forretning fra 1826 på hjørnet af Fondens Bro og Rådhustorvet  i det ejendomskompleks, der blev nedrevet i 1908, og der findes et billede fra 1884, der viser den oprindelige forretning, og senere billeder der viser at facaden nu præges af et navneskilt, hvor der står "Borellos Eftf. - Axel Petersen".

Axel Petersen og Axel Parliin er een og samme person - Navneskiftet er officielt den 17/8-1916

Man må sige at Parliin har planlagt godt, for et nogle år før torvekarrèen bliver nedrevet, flytter han til sit nye domicil på hjørnet af Algade og Allehelgensgade ca. medio 1904

Hvornår Axel Parliin afhændede sin forretning på hjørnet af Algade og Allehelgensgade vides ikke.

Isenkramforretningen havde ligget på stedet siden 1904  med navnet "Borellos Eftf. - Axel Parliin og søn", og det var Parliin der ejede hele ejendommen fra samme tidspunkt og han står fortsat registreret som ejer ved folketællingen i 1925.

Ved folketællingen i 1930 bor Axel Parliin ikke i ejendommen. Sønnen Albert og frue er nu lejere, og han er noteret som forretningsfører i "Borellos Eftf."

Vi ved at det er Albert Parliin, der driver benzintanken med tilhørende vaskehal på den åbne plads med nr. 5. Samme sted var der en lillebilsvirksomhed ejet af Carl Christensen

I årene 1927-1936 havde ejendommen en lejer lidt ud over det sædvanlige, nemlig lægen Hakon Brinch, der både havde sin praksis og sin private bolig på 1. sal i den fløj der vender ned ad Allehelgensgade.

Hakon Brinch havde lægepraksis på skiftende adresser i Roskilde i 36 år fra 1921 til 1957

Hakon Brinch blev portrætteret i "Jul i Roskilde" 1991, og han fremtræder som et menneske lidt ud over det sædvanlige.

Du kan læse det spændende portræt  her

Der indgår en skrækindjagende historie, som inddrager hans husvært - den gamle fru Parliin, som på ulykkelig måde får ild i sine klæder, og trods hurtig indsats fra Hakon Brinch ikke overlever.

Et af de absolut tidligst kendte billeder af Roskilde Kontantforretning, som formentlig er taget i midten af 1920'erne. Kinografen ser måske lidt lukket ud, og vi ved at den flyttede og åbnede i Algade 41 den 18. sept. 1926.

Billedet kan dateres ret nøjagtigt til perioden mellem 1912/13 og 1917 fordi man kan se at Kinografen har filmen "En Hof-entrige" på programmet, og den havde landspremiere i 1912 - og så er det inden Carl Andersen køber Asmussens Kontantforretning i slutningen af 1916.

18 år senere havde Carl Andersen købt sine naboer til begge sider.

Kinografen blev etableret i 1907 i det der oprindeligt var porten til den bagvedliggende gård, men som nogle år før i forbindelse med en større ombygning af ejendommen var blevet indrettet til købmandsbutik. Der må i den forbindelse også være opført en ny bagbygning for at kunne rumme købmandsforretningen, og vi ved at Kinografen kunne rumme 120 tilskuere, og der har jo også skullet være plads til forevisningsudstyr, lærred og en pianist med tilhørende klaver, som kunne ledsage tidens stumfilm.

Købmandsbutikken blev umiddelbart før indretningen af Kinografen flyttet til Olsgade 24 af ejeren, købmand Othar Lützhøft, som også blev en af tre ejere af den nye virksomhed. Det er Othar Lützhøft der ses på billedet.

De to øvrige var ejendommens ejer, isenkræmmer Axel Parliin, og dertil manufakturhandler Lauritz Petersen.

De to sidstnævnte tabte senere interessen for projektet, og Othar Lützhøft blev eneejer i 1914.

Kinografen flyttede i 1926 til et nyt og større lokale i  Algade 41 (dengang  nr. 31)  - og navnet blev nu Kino.

I en artikel i Jul i Roskilde 1952 med titlen "Fra filmens barndom" fortæller Gudrun Eriksen om Kinografens historie - og artiklen kan læses her

1907 var også året hvor filmen om den berømte løvejagt på Elleore blev skabt, og skulle du ha' lyst til at lade din fantasi genskabe lidt af stemningen i Kinografen - hvor løvejagten naturligvis er blevet vist, da den blev tilladt i nov. 1908 - så kan du følge dette link

Ole Olsen - intet mindre end stifter og generaldirektør i Nordisk Film - skrev i Jul i Roskilde 1932 om de praktiske udfordringer omkring optagelsen af "Løvejagten på Elleore" - læs her

Der er ingen tvivl om at biografdriften var en succes, og Othar Lützhøft har naturligvis gjort sig sine tanker om at kunne udvide tilskuerkapaciteten.

Der var ifølge flere beskrivelser af "Kinografen" plads til 120 tilskuere og et klaver til musikledsagelse. Det tekniske udstyr har sandsynligvis været placeret i det lille lokale "Maskinrum" ifølge tegningen bagerst i lokalet.

Man kan godt overveje, om det helt har sin rigtighed, for det er et faktum, at publikumsarealet har været på ca. 60 kvm.

Der har næppe heller været brug for så mange pladser til daglig, men pladsen har under alle omstændigheder været trang.

I 1916 udfærdiger arkitekterne Carl Møller og Thomsen et forslag til en ombygning og udvidelse af biografen. Dette ville udvide publikumsarealet til ca. 90 kvm.

Projektet blev dog så vidt vides ikke til noget - det er i hvert fald ikke omtalt nogetsteds i lokallitteraturen, og det kan der jo være mange grunde til.

Det kunne jo være at ejeren af ejendommen Axel Parliin havde andre planer for fremtiden, ligesom økonomien kan ha' spillet en rolle.

Under alle omstændigheder ved vi, at Lützhøft så sig omkring for at finde et egnet sted til at bygge en helt ny biograf, og det skete så i 1926 på adressen Algade 41 (dengang nr. 31), hvor der lå et grundstykke, der kun var meget sparsomt bebygget.

Du kan læse mere om dette her

Dette foto er formentlig det ældste der er taget af Kinografen. Bemærk at indgangsdøren er i midten af Kinografens facade, så der er åbenbart efter tidspunktet foretaget en ombygning, hvor naboen har "bredt sig". Vinduerne ovenover afslører at Kinografen får en mindre facade.

Dateringen må være før 1912 - Det kan være Othar Lützhøft med sit personale, men det er et gæt. Trods billedets ringe tekniske kvalitet kan man se at de to herrer forrest bærer kasketter.

Måske stammer billedet fra et privat album - det er påført teksten "Tantes mand - Roskilde" - men hvilken tante og hvilken mand ?

Ejendommen som den formentlig har fremtrådt efter Parliins store ombygning. Det er før 1907, hvor Anton Lützhøft & Søn flytter for at give plads til Kinografen, og før navnet på manufakturhandleren blev til  Asmussens Kontantforretning - ifølge

vejviseren 1908 var navnet på indehaveren B. Bekker Hansen. Tidligere var det R. Bøttern,  og da Parliin først færdiggjorde ombygningen af sin egen forretning februar 1904 kan det tidsfastsættes ret nøjagtigt til et tidspunkt mellem 1904 og 1907.

Tidsfastsættelsen af ovenstående billede bekræftes yderligere af en annonce i Dagbladet den 16. februar 1905, hvor manufakturhandler R. Bøttern annoncerer.

Han flytter senere til Algade 16 på det vestlige hjørne af Algade og Hersegade og etablerer en forretning, i hvis navn "Kontantforretning"er en væsentlig bestanddel ( jfr. et Flensborg postkort udgivet 1907).

Flytningen må være sket mellem 1905 og 1907

Hele byen var på den anden ende og i festtøj den 23. juni 1905, hvor der for første gang blev afholdt børnehjælpsdag i Roskilde. Der var optog fra Rådhustorvet til Hestetorvet og retur igen, og der var arrangeret underholdning på Prindsen og etableret dansepladser på torvene med "bøssedans" - d.v.s. at man betalte for dette og skulle betale i indsamlingsbøsserne, som også havde været ivrigt i brug den ganske dag.  Fra Algade 2 har der været gode muligheder for at følge med i løjerne.

Roskilde Dagblad fortalte fyldigt om begivenheden den 25. juni - du kan finde avisen her(en stor fil, som det tager lidt tid at indlæse)

R. Bøttern annoncerer i Dagbladet den 14. sept 1904 med udsalg af restbeholdningen af varelageret fra den tidligere ejer Sophus Albrechtsen - det kunne tyde på at Bøttern har købt forretningen tidligere på året.

Det er i hvert fald sket efter foråret 1903, hvor vi på Peter Elfelts billede af gadelivet på Algade lige akkurat i billedets højre side kan se  Sophus Albrechtsens navn.

Dateringen af Elfelts billede kan ret nøjagtigt placeres til foråret 1903 - bemærk at genboen i Algade nr. 3 fremstår delvis som en brandtomt, og den ejendom brændte den 10. februar 1903 - og pigerne på billedet har endnu ikke fundet sommertøjet frem.

Det forekommer endog meget sandsynligt, at det er den 1. marts 1903, hvor "De danske Forsvarsbrødre" fejrede 25 års jubilæum med en procession gennem den flagbesmykkede hovedgade med musik i spidsen. Om aftenen var der festmiddag på "Prindsen" med 400 deltagere og et utal af taler og skåler jfr. omtalen i Roskilde Avis den følgende dag.

Du kan læse artiklen her

Man kan næppe se det hvis man da ikke lige ved hvad der skal stå - men igen foremmer man, at der over døren til Algade 2 står Sophus Albrechtsen, og så er dateringen formentlig omkring 1903 eller lidt senere.

En lille detalje på billedet af ”FIDES” forretningen på Algade 2 afslører, at der har været et farveri i ejendommen, og det har der formentlig været fra omkring 1846, hvor farver Peder Rasmussen får skøde på ejendommen.

Over porten mod Algade ser man en vandret flagstang med et stykke farvet klæde - sandsynligvis en  indigoblå farve - og det var en slags ”laugsskilt” for en farverivirksomhed. 

Her kunne man få indfarvet sit hjemmegjorte klæde, garn m.v.

Vi har billeder af præcis det samme på ejendommen Skomagergade 33, hvor der også var farveri.

Peder Rasmussen sælger ejendommen til købmand H. C. Jørgensen i 1875, men samtidig annoncerer farver Andrea Pugaard, at han viderefører Peder Rasmussens farvervirksomhed, og han bosætter sig med sin familie i ejendommen.

Pugaard dør dog allerede som 49-årig i 1880, men hans enke annoncerer, at svigersønnen Hans Peter Møller overtager forretningens drift.

I folketællingen 1890 finder vi den nye farverfamilie og enkefru Puggard i ejendommen, men de er dog flyttet ved folketællingen i 1901, så meget tyder på at forretningen er ophørt omkring århundredeskiftet, hvilket passer fint med de ombygninger der fandt sted i den periode.

Grundtakstkortet fra 1791 viser en trelænget gård, som sandsynligvis er den bygning, der har stået der siden 1736, hvor den blev genopført opført efter at den tidligere ejendom blev flammernes bytte ved den store brand i 1735

Brandtaksationen fra 1761 beskriver ejendommen, og her nævnes, at der er 11 fag mod Algade med 3 fags kvist og indkørsel ( en port) -  Længen mod Allehelgens Stræde var på 18 fag, muret mod strædet, men klinet mod gården, og den tredie længe var på 10 fag, og også her var der indkørsel.

På kortet fra 1791 fornemmer man hvor indkørslen fra strædet har befundet sig, idet der er antydet et areal, som kan ha' været benyttet til ind/udkørsel, men strædet har været så smalt, at det næppe har været muligt at komme til eller fra, uden at det har været i retning til/fra den nuværende Jernbanegade.

Ejeren i 1761 hed Truuls Ibsen og var bagermester, og det kunne jo få een til at tro, at der har været bageri på stedet i en periode, men der er ingen sikker viden herom.

Beskrivelsen af Algade 2 er ikke fuldstændig uden et billede af kong Gustav den tredie - og en røverhistorie af dimensioner.

Roskildefreden blev som bekendt sluttet med Sverige i 1658 ( læs her, og bemærk muligheden nederst  for at downloade Roskilde Museums publikation om Roskilde-freden) 

De helt præcise lokaliteter for fredsforhandlingerne er uklare, men de gode Roskildeborgere var ikke i tvivl - det var selvfølgelig foregået i ejendommen Algade 2.  Nogle mente at det var i nr. 4, men så kunne man jo pege på mindepladen, der sad lidt højt oppe på facaden af nr. 2 - en mindeplade om Roskilde-freden.

Da kong Gustav den tredie i 1771 besøgte Roskilde ( og det gjorde han angiveligt for at se Roskilde Domkirke) , ønskede han også at se mindepladen, og der blev fremfundet en stige, så han ved selvsyn kunne komme op og læse teksten.

Hvis historien var sand, så var han nok blevet en anelse skuffet - men det er og bliver en røverhistorie.