Hestetorvet 4 og Algade 50

Hestetorvet 4 og Algade 50



Foto KB august 2023

Foto KB august 2023

Hjørneejendommen Hestetorvet 4/Algade 50 rummer i 2023 en restaurationsvirksomhed "Grillen Burgerbar" med  facade mod Hestetorvet, og en vin, spiritus-og tobaksforretning m.v. "Havannahuset" med facade mod Algade.

På de øvre etager findes bl.a en frisørsalon og diverse kontorer til liberalt erhverv.


Der har været bebygget på stedet tilbage i 1830'erne, men den ejendom som vi ser i dag, er nyopført 1849, hvorefter den etapevis er tilbygget.

Der blev indrettet et serveringssted, som udviklede sig til en ganske stor forretning, som senere fik hoteldrift med navnet "Frederikstad", som i  1905 skiftede til "Landmandshotellet".


Hoteldriften ophørte omkring 1927 og navnet skiftede til "Promenaden" - et navn som fortsat er at finde på facaden.

"Promenaden" ophørte i 2014, og i 2015 åbnede "Bronx Burger".

I 2021 skiftede navnet til "Grillen Burgerbar".


Inden hoteldriften ophørte omkring 1927 blev der allerede omkring 1921 etableret 2 forretninger i fløjen mod Algade - den ene har måske været "Havannahuset", og den anden var en barbersalon.


Foto Kasper Jørgensen 2017

foto Bennie Hansen omkring 1970

Foto Bennie Hansen 1994

Lokalhistorisk Arkiv 1950'erne 

I perioden mellem 1927 og 2014 er der mange ombygninger i det indre og flere facaderenoveringer.


Stedet formår at opbygge en særlig atmosfære, som bl.a.  i 1970'erne og starten af 1980'erne tiltrak at pænt stort publikum. 

Siden kæmpede skiftende forpagtere forgæves med at holde stilen og  "få det til at løbe rundt", men i 2014 var det slut.


Kaj Cederstrøm Larsen

( 1932-2008)

Foto Bennie Hansen

Blandt mange restauratører gennem årene finder vi fra tidligt i 1960'erne og frem til 1979 Kaj Cederstrøm Larsen.


Han blev fuglekonge i fugleskydningsselskabet i 1970, og han valgte ikke overraskende som motiv for sin skive at vise "Promenaden".


Skiven hører til blandt de mere uortodokse  - et bemalet stykke lærred i en udskåret top eller bund af en glasfiber reklameøltønde, og der er påsat en tappehane for at fuldende værket.


Du kan læse mere om Kaj Cederstrøm Larsen fra fugleskydningsselskabets hjemmeside her

Fugleskydningsskiven 1970 foto: Bennie Hansen

I nyere tid kan ejer- og forpagterforholdende været lidt svært gennemskuelige - ikke mindst efter at det også i restaurationsbrancen bliver almindeligt, at ejerskabet sker i selskabsform.


I perioden 1974 til 1988 ser vi dog restauratørerne Peter Thomas Larsen og Peter Loehr som ejere. D'herrer var også kendt for ejerskab og drift af bl.a så kendte steder som "La Bøf", "Bryggerhesten", "Rådhuskælderen", og altså også "Promenaden".


Blandt restauratørerne i nyere tid møder vi bl.a. Inge og Kjeld Larsen, som i 1977 blev værter på "Ritz" og i starten af 1980'erne åbnede "Den lille Cafè" på Hestetorvet 10.


Børge Nielsen var restauratør efter Inge og Kjeld Larsen.


I 1980 - i perioden med Peter & Peter som ejere - stod Sven Clausen for den daglige drift - inden han senere for en kortere periode stod for restaurationen på Hotel Prindsen i midten af 1980'erne. Svend Clausen nød den særlige ære at blive omtalt som "Over-Clausen" med tydelig reference til Gustav Wieds romanfigur med samme navn.


I slutningen af 1980'erne og frem til tidligt i 2000'tallet hed restauratøren Mogens Krog, som døbte stedet "M.K.Discount-Cafè" - men naturligvis altid omtalt som "Promenaden"


Længere tilbage i tiden møder vi hotelejer Alfred Hansen ( fra 1920), kreaturhandler Holger Kjær(1919) og restauratør Frits Jæckel (1916) 

Mogens Krog, Foto Bennie Hansen

Kjeld og Inge Larsen med datteren Lone i midten. Roskilde Tidende 1977 ved åbning af Ritz

Peter Thomas Larsen, Sven Clausen og Peter Loehr, Roskilde Avis 1980 

Indtil omkring 1927 var der hoteldrift i bygningen med navnet "Landmandshotellet".


Der havde også været hoteldrift tidligere, men i 1905 overtog H. Nielsen-Homo stedet, efter at han tidligere havde drevet genboen cafè "Sjælland". Åbningen fandt sted den 6. maj 1905 efter lidt ombygning og nyindretning, og han mente åbenbart, at navnet "Landmandshotellet" var det rette i tiden.


Han overtog iflg. lokalhistorikeren Fanny Fang et særdeles veldrevet og populært spisested, hvor den tidligere ejer havde optjent en pæn formue.


Nærmest det første han gør er at frasælge den have med tilhørende pavillon og keglebane, som lå i Store Gråbrødrestræde 16, og som siden 1859 havde været en del af restaurationsvirksomheden - og formentlig et aktiv gennem årene, men haven indgik altså ikke i Nielsen-Homo's planer.


Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1908

Turisthåndbogen 1906

Lokalhistorisk Arkiv omkring 1905

På et tidspunkt omkring år 1900 har 4 herrer - hvoraf de tre med sikkerhed er restauratører i Roskilde - begivet sig på en "herretur" til København.

Den tanke - og det er bare en strøtanke -  får man i hvert fald, når man ser hvordan de har besøgt fotograferne "Christensen & Morange" i København. Det var jo ikke fordi der manglede fotografer i Roskilde, så måske var det en spontan idè opstået i gode venners lag.


Yderst til venstre ses restauratør Jeppesen fra Jernbanehotellet.

Yderst til højre er det restauratør og konditor N.J. Schmidt fra Algade, og siddende foran er det restauratør Nielsen-Homo, som først var på cafe "Sjælland" og siden "Landmandshotellet" lige overfor på hjørnet af Algade og Hestetorvet. 

Den stående herre i midten er ukendt.

Foto "Christensen & Morange" omkring år 1900

I 1854 købte en jysk handelsmand Niels Chr. Petersen - i folkemunde "jyde-Petersen" - restaurant "Frederikstad", og han og hans hustru satte straks deres præg på stedet.


Ifølge Fanny Fang annoncerede han flittigt med "bayersk øl fra brygger Jacobsen til 8 skilling halvflasken og 8-10 retter veltillavet og kraftig kost", og det har været så god en forretning, at da han trådte tilbage og overlod stedet til restauratør Thomas Fasmer i 1877, havde i sin ejerperiode sikret sig tilpas med midler, så han kunne opføre både Hersegade 1 og 5.


Det bliver enkefru Fasmer, der i december 1904 sælger stedet til restauratør Nielsen-Homo. Et kort fra 1896 viser, at driften på det tidspunkt er overladt til restauratør Hans Andersen.


Det er lidt uklart hvornår Niels Chr. Petersen erhverver sig status som gæstgiver, som var en forudsætning for at ha' overnattende gæster og dermed egentlig hoteldrift, men alt tyder på at vi skal helt frem til omkring 1857/58 før der blev givet gæstgiverstatus til Niels Chr. Petersen og "Frederiksstad" ( som herefter udvider sit navn til "Hotel Frederiksstad) , og præcis den samme skæbne overgik iøvrigt "Jernbanehotellet". 


Byrådet var meget tilbageholdende med at gi' gæstgiverstatus, idet man var bekymret for at for mange gæstgiversteder ville ødelægge det bestående.

Derfor var det en alvorlig torn i øjet på bystyret, da der i 1849 fra de centrale myndigheder blev givet tilladelse til at etablere gæstgiveri på den nybyggede jernbanestation.


Vel kom der rigtig mange mennesker til Roskilde efter 1847, men bystyret holdt fast i sin holdning - formentlig med en fortsat tro på at de mange tilrejsende var "dagsgæster".


Bagside af kortet fra 1896

Dagbladet 14. maj 1896

Da Niels Chr. Petersen har ejet "Frederiksstad" (matr. nr. 24 og 38)  i 4-5 år, tager han et ganske spændende initiativ, da han i 1859 køber et areal (matr. nr. 26 på kortet)  på den anden side af Store Gråbrødrestræde, og her etablerer en pavillon med tilhørende keglebane.

Det kunne forekomme lidt langt at skulle "løbe", hvis gæsterne bestilte mad fra køkkenet - pavillonen har sikkert været velforsynet med drikkevarer - men der var en dør fra matr. 24 ud til Store Gråbrødrestræde, som gjorde det overkommeligt.  Denne dør er der stadig længst mod vest, og tjener i dag som en del af de lovbefalede nødudgange.


Stedet benyttes naturligvis i markedsføringen, men er iøvrigt nærmest ikke omtalt i lokallitteraturen - bortset fra lokalhistorikeren Fanny Fang, som meget kortfattet beskriver dels hvor haven lå, og omtaler keglebanen som velbesøgt.


Da Nielsen-Homo overtager i 1905, sælger han haven, men det er til ejeren af naboejendommen Store Gråbrødrestræde 14 - restauratør L.N. Jeppesen, så meget tyder på at haven og keglebanen stadig er aktiv - måske frem til 1914, hvor Jeppesen sælger til vognmand J.P.Frederiksen, som indretter til alm. privat beboelse.


Det er svært ikke at nævne, at arrangementet med en have et lille stykke fra den egentlige restaurationsvirksomhed blev gentaget af Hotel "Prindsen" i 1893, hvor der blev etableret en have med pavillon og keglebane og en skydebane til afvikling af fugleskydninger på den anden side af Rosenhavestræde bag "Bryggergården". Denne have var i brug helt frem til omkring 1964/65.


udsnit Berggrens kort fra 1890/94

Dags-Telegrapohen (København) 13. juli 1876

Det fremgår tydeligt af salgsannoncen fra 1876, at Niels Chr. Petersen ikke undlader at nævne haven, pavillonen og keglebanen som et aktiv, og den næste ejer restauratør Thomas Fasmer vælger da også at videreføre den del af virksomheden, men i 1905 er det slut.

Jernbanen og

Roskildes hoteller og restaurationer

Jernbanens ankomst til Roskilde i 1847 har uden diskussion været af kæmpe betydning for byens udvikling.


Idèen med en jernbane mellem København og Roskilde og dens realisering startede allerede i 1840, og forventningerne til de mange muligheder en kommende jernbane ville bringe var ikke små.


"Det Sjællandske Jernbaneselskab" var klar til at sende det første tog fra København til Roskilde den 26. juni 1847, hvor Christian VIII var med det første tog og stod for den officielle indvielse, men han tog dog hestevognen hjem.


Det lidt pudsige var, at stationsbygningen langt fra var færdig, så der var ankomst til en lagerbygning lidt øst for den kommende stationsbygning, og et til lejligheden rejst telt.


Først i november 1847 kunne stationsbygningen tages i brug - stadig ikke helt færdigbygget, hvilket først skete i marts 1848.


Som man kan se på kortet, var Roskilde var i de første år endestationen - først i 1853 begyndte man at forlænge turen, som endte i Korsør i 1856.

Ikke overraskende blev stationsbygningen meget tidligt  - i 1849 - indrettet med en restauration i stueetagen. Den blev i 1854 flyttet til 1. sal med tilhørende varietè og balkon, og der var værelser til overnatning.

I forbindelse med en brandtaksation i 1856 beskrives 1. salen med "en sal, ti værelser, et køkken, tre kamre og to gange" - så forholdene har ikke været særligt store, men der findes ingen tegninger af indretningen.


Det er uklart hvor længe der var egentlig hoteldrift, d.v.s. udlejning af værelser kombineret med restaurationen, men det er formentlig en relativ kort årrække. Dog ved vi fra H.C. Andersens dagbøger, at han overnattede her i 1866.


I stueetagen var der ikke mindre end tre venterum - til rejsende fra hhv. 1., 2., og 3. klasse m. mulighed for en forfriskning, og siden kom der igen en egentlig restaurant da driften på 1. sal bliver indstillet.

"ODIN" - et blandt flere af de tog,som betjente ruten

Lokalhistorisk Arkiv - tegning fra før 1851

Jernbanen blev i sine første mange år betragtet som en mulighed for en spændende og ny oplevelse, og for københavnerne en udflugt "ud i det grønne" med f.eks Ledreborg, Herthadalen og Boserup med Boseruppavillonen som foretrukne mål. Det har nu nok været de mere velstillede københavnere, der også havde midler til at hyre en af de lokale vognmænd til hestevognstransporten. 


Dog var der ingen tvivl om at hovedmålet var Domkirken og dens omgivelser -  præcis som i dag - og der var store problemer for domkirken med at håndtere denne tilstrømning. 


Turen mellem København og Roskilde tog 53 minutter og kostede lige under en krone.


Ankomsten til Roskilde har bidraget til oplevelsen af en "skovtur", for det syn der mødte de ankomne, var meget langt fra nutidens.

Til venstre for banelinien var der åbne marker i mange år, og når man trådte ud på Hestetorvet, var der kun en mindre bygning på højre hånd (senere Hestetorvet 5), som fra omkring 1850 blev indrettet til et mindre værtshus "Dannevirke" -  og så var der grønne haver helt ned til hjørnet af Algade. De grønne arealer blev først bebygget fra midt i 1850'erne.


På venstre hånd var der ubebyggede arealer - dog med en lav rebslagerbygning små 50 meter fremme til venstre - og så kom Gråbrødre Kirkegård, som endnu ikke strakte sig helt ud til Hestetorvet, og kirkegårdsmuren kom først i 1853.


Først fra stykket lige før Store Gråbrødrestræde var der bebyggelse.


Selve pladsen var uden belægning - det skete først i slutningen af 1890'erne - og medmindre der var markedsdag, blev den benyttet til at parkere de forskellige landbrugsredskaber, som blev anvendt til at dyrke de omkringliggende vænger.


Som noget helt særligt, var der frit udsyn til Roskilde Fjord - et udsyn som dog forsvandt i 1970, da "Schou-Epa" byggeriet stod færdigt.

Der var generelt store forventninger til, at jernbanens ankomst ville betyde gode tider for byens gæstgivere og værtshusholdere, og der var da også nogle initiativrige forretningsfolk der investerede, og tog forskud på glæderne, men de fleste skulle blive ganske skuffede.


Maglekilde Vandkuranstalt var et af de større projekter, som bl.a. i forventning om Jernbanens ankomst etablerede sig i 1846. Det blev dog en kort "fornøjelse", for interessen for den type af virksomhed holdt ikke længe, og jernbanen hjalp ikke til, så etablissementet lukkede allerede i 1848.


I ejendommen Algade 7 blev der etableret et nyt gæstgiversted "Stadt Hamburg" i 1848, hvor man efter tidens forhold indrettede sig ganske fornemt, men det måtte lukke i 1853, og blev ombygget til manufakturforretning.


I Algade 59 (nu en del af Algade 63-65) nybyggede murermester Bruun en ejendom med en høj kælder indrettet til restauration og cafè - og hans annoncering i hovedstadsblade efterlod ingen tvivl om, at han satsede på københavnske gæster - men forgæves, og det mislykkede eventyr sluttede allerede i juni 1848.

"Vinderne" i en kortere årrække må ha' været gæstgiverne på "Prindsen" og "Postgården" i Skomagergade, som både var veletablerede og sikkert også kendt af mange københavnere - og "Prindsen" og gæstgiver Svejstrup var ikke sen til at indrette spisetiderne til togene - og med den sene afgang kl. 21 mod København i sommermånederne, var der fin tid til et aftensmåltid.


Tilstrømningen af rejsende var faktisk overvældende i forhold til en lille by med under 4000 indbyggere. Den første dag ankom 1250, og i de følgende par måneder var gennemsnitstallet godt 1600 rejsende.


Det var ikke fordi der ikke var flere, der ønskede at etablere sig som gæstgivere, med ret til at ha' overnattende gæster, men bystyret ville se tiden an og afslog ansøgningerne.  Der var faktisk små 20 værtshuse og spisesteder i byen, så trods alt led de rejsende næppe nogen nød, så bystyret var meget tilbageholdende med nye bevillinger til restaurationsdrift.


Mon ikke også at en betydelig del af københavnerne selv medbragte en madkurv.


På hjørnet mellem Store Gråbrødrestræde og Algade var der tidligt en mindre restauration, som nok også var blandt "vinderne". 


Vi ved, at ejeren i 1848 fik ændret borgerskab og bevilling til at udskænke kaffe og the. Lokalhistorikeren Fanny Fang kalder det Hestetorvets ældste spisested, og uagtet den tilsyneladende indbyggede begrænsning i borgerskabets omfang,  så var det i realiteten en helt almindelig restauration, og den første, som de rejsende mødte på deres vej ind i byen.  I 1852 gennemføres en større om- og nybygning, som skulle blive til "Hotel Frederikstad" - senere "Landmandshotellet" og "Promenaden".


I 1854 åbnede "Hotel Løven" lige overfor jernbanestationen,  og kendetegnende for "Hotel Frederikstad" og "Hotel Løven" bestod de i de følgende mange år - og det til trods for at at de først omkring 1857/58 fik bevilling til gæstgiveri. Årsagen hertil har sikkert været en ny lov om næringsfrihed, som satte byrådets holdninger lidt ud af spil.


Til bystyrets store fortrydelse, gav indenrigsministeriet i 1848 en bevilling til Jernbaneselskabet til at drive restauration, og da der samtidig var en særdeles dygtig og driftig vært, fik de lokale "gamle" i branchen særdeles hård konkurrence.


Over tid skulle det vise sig, at jernbanen gav stigende problemer for branchen -  nyhedens interesse forsvandt ikke overraskende, og tilskyndelsen til at spise og overnatte i Roskilde, blev mindre i takt med  udvidelsen af banestrækningerne, hvor de fleste oplevede, at man kun skulle køre lidt længere for at nå sit endelige rejsemål, og Roskilde blev sprunget over.


Endelig var det jo også for Roskildes befolkning en nyskabelse, at man på kort tid kunne nå hovedstaden og dens mange oplevelser, og det har nok også kostet omsætning lokalt.



Køreplan 1855


"Jul i Roskilde" 1952 bringer en artikel med overskriften "Hestetorvet", hvor lokalhistorikeren Fanny Fang beskriver Hestetorvet både i samtiden og tidligere.


Artiklen beskæftiger sig ikke mindst med de forskellige restaurationsvirksomheder på Hestetorvet - herunder "Frederiksstad" og "Landmandshotellet", og der er en ganske fyldestgørende beskrivelse af den konkurrence, som restaurationen i banegårdsbygningen gav byens øvrige virksomheder i branchen.


Du kan læse artiklen her


Algade 50

foto KB 2023

Algade 50 er oprindeligt en del af den bygning, som strækker sig mellem Algade og Store Gråbrødrestræde.


Da den første del af den bygning bliver opført i 1849 var det en del af restaurationsvirksomheden "Frederiksstad", som siden blev til hotel, efter at ejeren Niels Chr. Petersen fik gæstgiverbevilling omkring 1857/58.


Omkring 1927 - hvor navnet var skiftet til "Landsmands-hotel" - ophører hoteldriften, og navnet ændres til "Promenaden".


Allerede i 1921 indrettes hjørnet og facaden mod Algade til 2 forretninger - på hjørnet er det måske forretningen med  vin- spiritus og tobak med navnet "Havannahuset", som eksisterer den dag i dag.  Det er dog først fra 1936 vi er helt sikre, for der annonceres med dette navn.


I facaden mod Algade er der en en frisørsalon, og en trappeopgang mellem de to forretninger.

Trappen flyttes mod vest og naboen i nr. 48 i 1926, og i 1930/31 nedlægges frisørsalonen og "Havannahuset" udvider.



Lokalhistorisk Arkiv 1951 - asfaltering i Algade og "Havannahuset" m.fl.

De tidligste år

Lokalhistorisk Arkiv foto F.E. Hansen  1864

F.E.Hansens billede fra 1864 viser den store ejendom lige inden den får sit nuværende udseende.


Den høje bygning i midten ud mod Hestetorvet samt den lidt lavere bygning ud mod Algade er opført 1849 - og erstattede den tidligere bebyggelse.


Den høje fløj langs Store Gråbrødrestræde er opført i 1852, og det er den bygning der fører til at facaden mod Hestetorvet får et symmestrisk udseende.


Den lavere bygning mod Store Gråbrødrestræde erstattes i 1865 med en nybygning i samme højde som fløjen fra 1852.

I 1839 køber sadelmager Andreas Madsen - kaldet "Penge-Madsen" - de bestående ældre ejendomme af købmand Christian Witter.

Andreas Madsen må formodes at ha' drevet sin sadelmagervirksomhed i det bestående byggeri, men i 1848 ansøger han Byrådet om at få ændret sit borgerskab, da han grundet et svigtende syn ikke ser sig i stand til at klare sit erhverv.

Han bevilges et nyt borgerskab som kaffe- og theudskænker, men Andreas Madsen er åbenbart ikke mere svækket, end at han reelt benytter sit nye borgerskab til at etablere en egentlig restaurationsvirksomhed, hvilket nok ikke helt har været indenfor rammerne af den givne tilladelse. Til gengæld kunne han så nyde godt af de mange tilrejsende, som efter jernbanens etablering i 1847 gik forbi hans restauration på vej mod bymidten.


Af hans annoncer fremgik det, at der bl.a. blev serveret forloren skildpadde, sorte pølser, kødfars og hvide risengrynspølser, både i huset og ud af huset.


Det er Andreas Madsen, der i stor træk får bygget den ejendom, som vi kender i dag - tydeligt til en noget større drift end den han reelt havde borgerskab til.


Det bemærkes da også af byrådet, da han i februar 1853 ansøger om borgerskab som gæstgiver, men man vælger åbenbart pragmatisk at se igennem fingre hermed.

Til gengæld bliver der givet afslag på ansøgningen af flere grunde. En ikke uvæsentlig årsag der den, at byrådet ikke mener at han har de rette kvalifikationer, og dertil at den nye ejendom ikke rummer opstaldningsmuligheder for overnattende gæster.

Sidst - men ikke mindst - har byrådet den holdning, at byens to gæstgiverier ( Prindsen og Postgården i Skomagergade) sammen med de eksisterende restaurationer og værtshuse rækker fint til byens behov, og man konstaterer iøvrigt, at gæstgiverierne har dalende omsætning, og at man frygter hvad der sker, når jernbanen fra 1853 bliver forlænget mod vest og det øvrige Sjælland.


At byrådet virkelig mener det alvorligt kan ses deraf, at på samme møde hvor Madsens ansøgning afslås, bliver også møllersvend Strucks ansøgning om tilladelse til at drive en "almindelig" restaurationsvirksomhed afslået. Det fremgår, at Struck har ansøgt forgæves flere gange før, og det hjælper ikke hans sag, at han anfører, at der efter hans opfattelse drives flere spisesteder og værtshuse uden den fornødne bevilling.


Andreas Madsen vælger derefter at sælge sin virksomhed til Niels Chr. Petersen i 1854.


Du kan her læse et uddrag af byrådets behandling af sagerne, således som de blev gengivet i Roskilde Avis den 12. februar 1853


Kirkegårdsinspektør Hans Rønø udgav i 1960'erne et antal bøger om "det gamle Roskilde i billeder" med tilhørende tekster.


I en af disse fra 1965 omtaler Hans Rønø "Hestetorvets ældste spisested" - tydeligt inspireret af lokalhistorikeren Fanny Fang.


Teksten beskriver perioden fra "Penge-Madsen" i 1839 til "Promenaden" tilsat lidt anekdoter og Roskilde-historie, som gør artiklen ganske læseværdig.


Du kan læse artiklen her

 

Roskilde Museum - kopi af Gottsschalks tegning omkr. 1843 - fotograferet af Hude omkring 1900

Malermester J.C.Gottschalk (1817-1894) udførte en hel del topografiske værker fra sin fødeby - bl.a. denne tegning af Algades østlige ende ud for Hestetorvet.


Dateringen af den oprindelige tegning har ofte vært nævnt som omkring 1840, men det må være efter 1843, for det er i dette årstal, at den 9-fags bygning på den anden side af gaden i nr. 45 i een etage får tilført en tre-fags kvistbygning.


Skomager Rasmus Rasmussen erhverver grunden omkring 1831/32 og iværksætter straks et byggeri, og det må være den ejendom vi ser på tegningen. 


Når man i dag ser bygningen på hjørnet af Hestetorvet, er det fristende at tro, at det er den bygning, der senere udviklede sig til "Frederikstad", men det er ikke tilfældet. Bygningen måtte lade livet for en nybygning i 1849 gennemført af sadelmager Andreas Madsen. 


Rasmus Ramussen sælger derefter i 1836 til købmand Christian Witter, som i nogle få år står som ejer. Det er uvist om han selv benytter ejendommen eller om han udlejer, men det sidstnævnte virker ikke usandsynligt, for han sælger i 1839 til sadelmager Andreas Madsen, som meget vel kan ha' været lejer af det gamle skomagerværksted forinden.

Sikker viden herom har vi dog ikke.


Man kan måske undre sig over at Andreas Madsen nedriver en relativ ny ejendom, men det er et faktum at han gør det omkring 1849, og at han efterfølgende går i gang med nyt byggeri.  Der er nok en grund til at han blev kaldt "Penge-Madsen" !


Skomager Rasmus Rasmussen flytter iøvrigt over på den anden side af Hestetorvet, hvor kan køber jord af købmand Anders Borch og bygger en mindre ejendom, hvor man må formode at han etablerer ny skomagervirksomhed. Af ukendte grunde forlader han ejendommen i 1846, men vender tilbage i 1853 og bliver vært på den restauration kaldet "Dannevirke", som ejendommen i mellemtiden er ombygget til, og det er han de følgende 20 år. Hele dette forløb kan ses under beskrivelsen af Hestetorvet 5-7

Udsnit af Tronier 1845

På Troniers kort fra 1845 er indtegnet den bygning, som Rasmus Rasmussen opfører i 1832, og der er som man ser, overensstemmelse med Gottschalks tegning.


Man ser også, at der er opført en mindre bygning mod syd, og mellem bygningerne er der et plankeværk, og begge dele indgår i den brandtaksation der gennemføres efter byggeriet.

Udsnit af Ehlers grundtakstkort fra 1791

Ehlers grundtakstkort fra 1791 vise med al tydelighed, at området, hvor vi i dag finder "Promenaden" var et ubebygget vænge - altså et stykke jord til landbrugsdrift.


Tankevækkende, at det var bare godt 50 år før jernbanen kom til byen !!


Ejeren af grundtakstnummer 179 hedder Johan Cominsky, og vi kan se, at han har en gård beliggende omkring det nuværende Algade 30, så det var et ganske stort stykke jord.


Der var masser af vænger længere mod syd og øst i mange år frem, men der er en sandsynlig grund til at netop dette område ikke blev bebygget tidligere - sådan som man kan se det på den anden side af Algade.


Området var i tiden før reformationen bebygget med en kirke  - Sct. Pouls kirke - med tilhørende kirkegård, og der har vel, efter at den forsvandt efter reformationen, været en hvis form for respekt og ønske om "gravfred"

Sankt Pouls Kirke

På et tidspunkt var det "god latin" at antage, at Sct. Mikkels Kirke ved Lille Gråbrødrestræde/Algade 24 med tilhørende kirkegård, strakte sig helt op til det vi i dag kender som Hestetorvet.


Senere udgravninger omkring Algade 32 og Algade 44 samt Store Gråbrødrestræde 21 peger mere i retning af at der i den østligste del af området har ligget en anden kirke, nemlig Sankt Pouls Kirke.


Emnet er bl.a. behandlet af Nils Engberg i værket "13 bidrag til Roskilde by og egns historie" med et afsnit om "En undersøgelse af Algade 32 og et stykke Roskilde-topografi".


Uagtet titlen, omhandler teksten også Algade 44 og Store Gråbrødrestræde 3-5 og 21 og Lille Gråbrødrestræde og Sankt Pouls Kirke.


Du kan læse teksten her


 

Illustration fra Nils Engbergs "13 bidrag til Roskilde by og egns historie"

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Vi ved med ret stor sandsynlighed at der har været en Sankt Pouls Kirke med tilhørende kirkegård beliggende mellem Algade og Store Gråbrødrestræde i den østligste del af området.


Der er ikke foretaget arkæologiske udgravninger, og der findes ingen beskrivelser, tegninger eller lignende, men et godt bud må være, at den har lignet tilsvarende kirker fra tiden fra omkring 1100'tallet.


Arkitekt Mogens Suhr Andersen har givet et bud på en sådan kirke - i dette tilfælde et forsøg på en rekonstruktion af Sct. Laurentii kirke på Stændertorvet.

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men kunne også være Sankt Pouls Kirke.


Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.


På hver side af korbuen har der stået et sidealter

Tegning : Mogens Suhr Andersen 1988

Foto Michael Andersen, Roskilde Museum 1988

Der har aldrig været udgravninger for at finde og beskrive Sankt Pouls Kirke, og den indlysende årsag hertil er naturligvis, at hele området er bebygget i nyere tid.


Om der nogensinde kommer en lejlighed vil vise sig, men det forudsætter jo en nedrivning af en ejendom i området.


Skulle det ske, er de aktuelle ejendomme i 1986 belagt med en tinglyst deklaration om "Beskyttelse af ruinerne af Sankt Pouls Kirke og Kirkegård" jfr. naturfredniongslovens § 48.

 

Måske er man så ikke så heldig at få klarlagt beliggenheden af kirken, men så vil man til gengæld med stor sikkerhed finde gravsteder - måske tilsvarende dem man fandt i forb. med udgravninger af Budolfi Kirke i 1988 i området lige bag Skomagergade 31 og 33.