Hjørneejendommen Hestetorvet 4/Algade 50 rummer i 2023 en restaurationsvirksomhed "Grillen Burgerbar" med  facade mod Hestetorvet, og en vin, spiritus-og tobaksforretning m.v. "Havannahuset" med facade mod Algade.

På de øvre etager findes bl.a en frisørsalon og diverse kontorer til liberalt erhverv.

Der har været bebygget på stedet tilbage i 1830'erne, men den ejendom som vi ser i dag, er nyopført 1849, hvorefter den etapevis er tilbygget.

Der blev indrettet et serveringssted, som udviklede sig til en ganske stor forretning, som senere fik hoteldrift med navnet "Frederikstad", som i  1905 skiftede til "Landmandshotellet".

Hoteldriften ophørte omkring 1927 og navnet skiftede til "Promenaden" - et navn som fortsat er at finde på facaden.

"Promenaden" ophørte i 2014, og i 2015 åbnede "Bronx Burger".

I 2021 skiftede navnet til "Grillen Burgerbar".

Inden hoteldriften ophørte omkring 1927 blev der allerede omkring 1921 etableret 2 forretninger i fløjen mod Algade - den ene har måske været "Havannahuset", og den anden var en barbersalon.

Blandt mange restauratører gennem årene finder vi fra tidligt i 1960'erne og frem til 1979 Kaj Cederstrøm Larsen.

Han blev fuglekonge i fugleskydningsselskabet i 1970, og han valgte ikke overraskende som motiv for sin skive at vise "Promenaden".

Skiven hører til blandt de mere uortodokse  - et bemalet stykke lærred i en udskåret top eller bund af en glasfiber reklameøltønde, og der er påsat en tappehane for at fuldende værket.

Du kan læse mere om Kaj Cederstrøm Larsen fra fugleskydningsselskabets hjemmeside her

Billedet er taget fra Hestetorvet 1, hvor fotografen - Kaj Hansen (f. 1918) - boede med sine forældre, som siden 1922 havde drevet "Roskilde Afholds- og Højskole Hotel" - senere kendt som "Missionshotellet", "Olesens Hotel" o.s.v.

Naboen til Promenaden - Hestetorvet 6 - står færdigbygget i 1935, så billedet er formentlig fra 2. halvdel af 1930'erne.

På et tidspunkt omkring år 1900 har 4 herrer - hvoraf de tre med sikkerhed er restauratører i Roskilde - begivet sig på en "herretur" til København.

Den tanke - og det er bare en strøtanke -  får man i hvert fald, når man ser hvordan de har besøgt fotograferne "Christensen & Morange" i København. Det var jo ikke fordi der manglede fotografer i Roskilde, så måske var det en spontan idè opstået i gode venners lag.

Yderst til venstre ses restauratør Jeppesen fra Jernbanehotellet.

Yderst til højre er det restauratør og konditor N.J. Schmidt fra Algade, og siddende foran er det restauratør Nielsen-Homo, som først var på cafe "Sjælland" og siden "Landmandshotellet" lige overfor på hjørnet af Algade og Hestetorvet. 

Den stående herre i midten er ukendt.

Antagelsen om at "Frederiksstad" fik hotel-status omkring 1857/58 understøttes af en omtale i Roskilde Avis den 1. juni 1858.

Den meget anerkendte københavnske fotograf August W. Kirchhoff (1822-1886) var i 1858 på en Danmarks-turne for at forevige forskellige kendte og historiske bygninger over det ganske land. 

Han var naturligvis også i Roskilde, og ifølge omtalen i 8 dage, hvor bopælen var "Frederiksstad".

Når formiddagens opgaver med turens primære formål at fotografere bygninger var overstået, kunne man om eftermiddagen få taget sit portræt for en pris, som sikkert har været med til at finansiere turen.

Det ser ud til at hoteldriften endnu ikke indgår i navnet (medmindre journalisten af gammel vane omtaler stedet som han plejer,  men ikke desto mindre må man da formode, at Kirchhoff overnattede på stedet, og at hotelfunktionen i praksis var etableret.

Jernbanens ankomst til Roskilde i 1847 har uden diskussion været af kæmpe betydning for byens udvikling.

Idèen med en jernbane mellem København og Roskilde og dens realisering startede allerede i 1840, og forventningerne til de mange muligheder en kommende jernbane ville bringe var ikke små.

"Det Sjællandske Jernbaneselskab" var klar til at sende det første tog fra København til Roskilde den 26. juni 1847, hvor Christian VIII var med det første tog og stod for den officielle indvielse, men han tog dog hestevognen hjem.

Det lidt pudsige var, at stationsbygningen langt fra var færdig, så der var ankomst til en lagerbygning lidt øst for den kommende stationsbygning, og et til lejligheden rejst telt.

Først i november 1847 kunne stationsbygningen tages i brug - stadig ikke helt færdigbygget, hvilket først skete i marts 1848.

Som man kan se på kortet, var Roskilde var i de første år endestationen - først i 1853 begyndte man at forlænge turen, som endte i Korsør i 1856.

Jernbanen blev i sine første mange år betragtet som en mulighed for en spændende og ny oplevelse, og for københavnerne en udflugt "ud i det grønne" med f.eks Ledreborg, Herthadalen og Boserup med Boseruppavillonen som foretrukne mål. Det har nu nok været de mere velstillede københavnere, der også havde midler til at hyre en af de lokale vognmænd til hestevognstransporten. 

Dog var der ingen tvivl om at hovedmålet var Domkirken og dens omgivelser -  præcis som i dag - og der var store problemer for domkirken med at håndtere denne tilstrømning. 

Turen mellem København og Roskilde tog 53 minutter og kostede lige under en krone.

Ankomsten til Roskilde har bidraget til oplevelsen af en "skovtur", for det syn der mødte de ankomne, var meget langt fra nutidens.

Til venstre for banelinien var der åbne marker i mange år, og når man trådte ud på Hestetorvet, var der kun en mindre bygning på højre hånd (senere Hestetorvet 5), som fra omkring 1850 blev indrettet til et mindre værtshus "Dannevirke" -  og så var der grønne haver helt ned til hjørnet af Algade. De grønne arealer blev først bebygget fra midt i 1850'erne.

På venstre hånd var der ubebyggede arealer - dog med en lav rebslagerbygning små 50 meter fremme til venstre - og så kom Gråbrødre Kirkegård, som endnu ikke strakte sig helt ud til Hestetorvet, og kirkegårdsmuren kom først i 1853.

Først fra stykket lige før Store Gråbrødrestræde var der bebyggelse.

Selve pladsen var uden belægning - det skete først i slutningen af 1890'erne - og medmindre der var markedsdag, blev den benyttet til at parkere de forskellige landbrugsredskaber, som blev anvendt til at dyrke de omkringliggende vænger.

Som noget helt særligt, var der frit udsyn til Roskilde Fjord - et udsyn som dog forsvandt i 1970, da "Schou-Epa" byggeriet stod færdigt.

"Vinderne" i en kortere årrække må ha' været gæstgiverne på "Prindsen" og "Postgården" i Skomagergade, som både var veletablerede og sikkert også kendt af mange københavnere - og "Prindsen" og gæstgiver Svejstrup var ikke sen til at indrette spisetiderne til togene - og med den sene afgang kl. 21 mod København i sommermånederne, var der fin tid til et aftensmåltid.

Tilstrømningen af rejsende var faktisk overvældende i forhold til en lille by med under 4000 indbyggere. Den første dag ankom 1250, og i de følgende par måneder var gennemsnitstallet godt 1600 rejsende.

Det var ikke fordi der ikke var flere, der ønskede at etablere sig som gæstgivere, med ret til at ha' overnattende gæster, men bystyret ville se tiden an og afslog ansøgningerne.  Der var faktisk små 20 værtshuse og spisesteder i byen, så trods alt led de rejsende næppe nogen nød, så bystyret var meget tilbageholdende med nye bevillinger til restaurationsdrift.

Mon ikke også at en betydelig del af københavnerne selv medbragte en madkurv.

På hjørnet mellem Store Gråbrødrestræde og Algade var der tidligt en mindre restauration, som nok også var blandt "vinderne". 

Vi ved, at ejeren i 1848 fik ændret borgerskab og bevilling til at udskænke kaffe og the. Lokalhistorikeren Fanny Fang kalder det Hestetorvets ældste spisested, og uagtet den tilsyneladende indbyggede begrænsning i borgerskabets omfang,  så var det i realiteten en helt almindelig restauration, og den første, som de rejsende mødte på deres vej ind i byen.  I 1852 gennemføres en større om- og nybygning, som skulle blive til "Hotel Frederikstad" - senere "Landmandshotellet" og "Promenaden".

I 1854 åbnede "Hotel Løven" lige overfor jernbanestationen,  og kendetegnende for "Hotel Frederikstad" og "Hotel Løven" bestod de i de følgende mange år - og det til trods for at at de først omkring 1857/58 fik bevilling til gæstgiveri. Årsagen hertil har sikkert været en ny lov om næringsfrihed, som satte byrådets holdninger lidt ud af spil.

Til bystyrets store fortrydelse, gav indenrigsministeriet i 1848 en bevilling til Jernbaneselskabet til at drive restauration, og da der samtidig var en særdeles dygtig og driftig vært, fik de lokale "gamle" i branchen særdeles hård konkurrence.

Over tid skulle det vise sig, at jernbanen gav stigende problemer for branchen -  nyhedens interesse forsvandt ikke overraskende, og tilskyndelsen til at spise og overnatte i Roskilde, blev mindre i takt med  udvidelsen af banestrækningerne, hvor de fleste oplevede, at man kun skulle køre lidt længere for at nå sit endelige rejsemål, og Roskilde blev sprunget over.

Endelig var det jo også for Roskildes befolkning en nyskabelse, at man på kort tid kunne nå hovedstaden og dens mange oplevelser, og det har nok også kostet omsætning lokalt.

F.E.Hansens billede fra 1864 viser den store ejendom lige inden den får sit nuværende udseende.

Den høje bygning i midten ud mod Hestetorvet samt den lidt lavere bygning ud mod Algade er opført 1849 - og erstattede den tidligere bebyggelse.

Den høje fløj langs Store Gråbrødrestræde er opført i 1852, og det er den bygning der fører til at facaden mod Hestetorvet får et symmestrisk udseende.

Den lavere bygning mod Store Gråbrødrestræde erstattes i 1865 med en nybygning i samme højde som fløjen fra 1852.

Malermester J.C.Gottschalk (1817-1894) udførte en hel del topografiske værker fra sin fødeby - bl.a. denne tegning af Algades østlige ende ud for Hestetorvet.

Dateringen af den oprindelige tegning har ofte vært nævnt som omkring 1840, men det må være efter 1843, for det er i dette årstal, at den 9-fags bygning på den anden side af gaden i nr. 45 i een etage får tilført en tre-fags kvistbygning.

På Troniers kort fra 1845 er indtegnet den bygning, som Rasmus Rasmussen opfører i 1832, og der er som man ser, overensstemmelse med Gottschalks tegning.

Man ser også, at der er opført en mindre bygning mod syd, og mellem bygningerne er der et plankeværk, og begge dele indgår i den brandtaksation der gennemføres efter byggeriet.

Ehlers grundtakstkort fra 1791 vise med al tydelighed, at området, hvor vi i dag finder "Promenaden" var et ubebygget vænge - altså et stykke jord til landbrugsdrift.

Tankevækkende, at det var bare godt 50 år før jernbanen kom til byen !!

Ejeren af grundtakstnummer 179 hedder Johan Cominsky, og vi kan se, at han har en gård beliggende omkring det nuværende Algade 30, så det var et ganske stort stykke jord.

Der var masser af vænger længere mod syd og øst i mange år frem, men der er en sandsynlig grund til at netop dette område ikke blev bebygget tidligere - sådan som man kan se det på den anden side af Algade.

Området var i tiden før reformationen bebygget med en kirke  - Sct. Pouls kirke - med tilhørende kirkegård, og der har vel, efter at den forsvandt efter reformationen, været en hvis form for respekt og ønske om "gravfred"

Vi ved med ret stor sandsynlighed at der har været en Sankt Pouls Kirke med tilhørende kirkegård beliggende mellem Algade og Store Gråbrødrestræde i den østligste del af området.

Der er ikke foretaget arkæologiske udgravninger, og der findes ingen beskrivelser, tegninger eller lignende, men et godt bud må være, at den har lignet tilsvarende kirker fra tiden fra omkring 1100'tallet.

Arkitekt Mogens Suhr Andersen har givet et bud på en sådan kirke - i dette tilfælde et forsøg på en rekonstruktion af Sct. Laurentii kirke på Stændertorvet.

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men kunne også være Sankt Pouls Kirke.

Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.

På hver side af korbuen har der stået et sidealter

Der har aldrig været udgravninger for at finde og beskrive Sankt Pouls Kirke, og den indlysende årsag hertil er naturligvis, at hele området er bebygget i nyere tid.

Om der nogensinde kommer en lejlighed vil vise sig, men det forudsætter jo en nedrivning af en ejendom i området.

Skulle det ske, er de aktuelle ejendomme i 1986 belagt med en tinglyst deklaration om "Beskyttelse af ruinerne af Sankt Pouls Kirke og Kirkegård" jfr. naturfredniongslovens § 48.

Måske er man så ikke så heldig at få klarlagt beliggenheden af kirken, men så vil man til gengæld med stor sikkerhed finde gravsteder - måske tilsvarende dem man fandt i forb. med udgravninger af Budolfi Kirke i 1988 i området lige bag Skomagergade 31 og 33.