Lidt indeklemt mellem to lidt højere bygninger ser vi her Bondetinget 8 og 10, som på det tidspunkt har været noget af det ældste byggeri på nordsiden.

Nr. 8 nedrives i 1934 og genopføres i en lidt større skala i 1935, og da vi dertil ved at den nærmeste bygning på billedet - Bondetinget 14 - er opført i år 1900, har vi nogenlunde indkredset tidspunktet. 

Det var så også på et tidspunkt. hvor Bondetinget stadig var brostensbelagt.

På billedet fra 1914 bemærker man sig den karakteristiske "dobbeltskorsten", som i en lidt ændret form er bevaret den dag i dag.

Der findes meget lidt om Bondetinget 10 i den lokalhistoriske litteratur.

Fanny Fang skriver dog i "Jul i Roskilde" 1937 ganske kort om ejendommen:

"Endnu ligger kun to huse af de gamle tilbage på Bondetingets nordre side. Nr. 10 er det ældste. Det kaldtes i sin tid for Dannebrogsmandens Hus, og tilhørte fra 1862 den kendte gårdskarl hos Brønniche, senere hos Permin, Jens Andersen. Han udmærkede sig i krigen 64, så han trods sin unge alder fik Danebrogsmændenes hæderstegn. I huset bor endnu en af hans døtre, den 82-årige fru Christiansen. I det gamle hus med 2 lejligheder er der endnu synligt skorstensrum i det lille køkken. Det er dog lukket, og oppe på taget finder man en morsom tvillingeskorsten"

Fanny Fang skriver i 1937 om det synlige, men lukkede skorstensrum. At det stadig er der stod klart, da husets ejer foretog en nyindretning af skorstensrummet. Det var tydeligt, at husets åbne ildsted - den gamle arne -  havde stået der.

Huset har været indrettet til to familier, så ildstedet var dobbelt.

Det er i husets vestlige del at den viste nyindretning har fundet sted.

Det østlige skorstensrum er indrettet til en pejseindsats.

Folketællingen fra 1834 fortæller at en gren af familien Borello boede i Bondetinget 10 på tidspunktet.

Den lokalhistorisk vidende vil erindre, at Dominico Borello, og senere to af hans sønner, i perioden 1826-1896 havde en butik på hjørnet af den store karrè på midten af Rådhustorvet og Fondens Bro. Forretningens nye ejer flyttede den senere over til Algade 2.

Dominico Borello (1797-1866) var indvandrer fra Italien, og efter en periode i København starter han op som købmand i Roskilde i 1826 med salg af ”olier og vande”, som på det tidspunkt i byen var ukendte luksusartikler. To af sønnerne - Johannes og Christian -  fortsatte med et blandet udvalg af isenkram og galanteri. De skulle ha' tilsværget hinanden at forblive ungkarle, da forretningen ikke kunne brødføde to familier. Da Christian dør i 1885 er hans andel af forretningen testamenteret til Johannes - og Johannes dør ugift i 1901.

Det er svært at forestille sig andet end at der har været et slægtsskab mellem Clementi ( f. 1788) og Dominico – enten som brødre eller fætre.

Vi ved at Clementi og frue i 1820 får en datter, og at de på tidspunktet bor i Næstved, og at han i diverse dokumenter omtales som handelsmand.

Hvad der så senere bringer ham til Roskilde ved vi ikke, men det er da nærliggende at antage, at nærheden til familien har haft en betydning. Så vidt vides, findes der ikke i den lokalhistoriske litteratur yderligere informationer om Clementi’s videre liv.

Om de to brødre eller fætre er draget fra Italien i fællesskab mod nord ved vi heller ikke, men det er da nærliggende at tænke at Clementi – som må ha’ været omkring 30 år gammel – har taget den 9 år yngre Dominico med på turen og eventyret. Og hvis gætteriet skal fortsætte, så forelsker Clementi sig på vejen i en ung dame i Næstved omkring 1819 og ønsker at blive, og Dominico fortsætter senere til København og havner endeligt i Roskilde omkring 1826. (og er historien ikke helt sand, så er den da spændende !)

I 1761 ejes bygningen af værtshusmand Niels Nielsen, og han har haft remedierne til at brygge øl og brænde brændevin. 

Huset har halmtag, og der er en kvist på tre fag mod havesiden.

Kvisten er sikkert forsvundet i forbindelse med  senere renoveringer af taget, men i 2002 bliver huset igen forsynet med 2 kviste til havesiden.

Lokalhistorikeren Fanny Fang skriver i 1937, at der er to værtshuse i Bondetinget i "gamle dage" - et på hjørnet af Bondetinget og Skolegade - og så "Brabrand", hvis beliggenhed ud fra Fanny Fangs beskrivelse ikke helt lader sig identificere.

Måske er det Niels Nielsens værtshus der bærer dette navn -

Selvom han i 1767 sælger ejendommen til en skomager, kan værtshuset jo godt være drevet videre. Der er jo stadig bryggekedler til både brændevin og øl i ejendommen, og den ejes da også senere igen af en værtshusmand. Det er nok den oplagte ejendom at pege på i forbindelse med værtshuset Brabrand.