I forbindelse med rejsegildet i august 1984 ses fra venstre forretningsfører Jens Nielsen fra Roskilde Boligselskab, stadsarkitekt Mogens Suhr Andersen og arkitekt Claus B. Hansen.  Rejsegildet har givet været forsinket i forhold til de oprindelige planer, for undergrunden skulle vise sig at ha' fået et solidt forurenings-fodaftryk af den tidligere beboer, en galvaniseringsfabrik - oprindeligt kaldet Forchromningsanstalten -  som har været på stedet fra tidligt i 1940' erne og frem til nedrivningen i 1981. Oprydningen inden byggeriet skulle dog senere vise sig at ha' været noget mangelfuld, så der måtte omkring 2002/2003 bruges betydelige midler på endnu en oprensning af forurenet jord.

Hvis man ser godt efter, kan man på skiltet til venstre for døren læse, at her ligger C.C.Hansens fjederklemmefabrik, og man kan købe tørt bøgebrænde, kul og koks, og man kan bestille på tlf. 299.

Der blev indviet en ny fabrik på Ringstedvej i 1938, men produktionen i Hersegade fortsatte nogle år.

Ejeren, C.C.Hansen, som selv var vokset op i Hersegade 15, skrev i "Jul i Roskilde" 1938 om forretningens udvikling, og du kan læse artiklen her

Det er en interessant detalje, at C.C.Hansen fortæller, at det var hans tømrervirksomhed, der i 1908 havde entreprisen med at nedrive karrèen midt på torvet.

I september 2018 fortæller Dagbladet/Roskilde Museum i en kort artikel om klemmefabrikationens historie - og du kan læse artiklen her

Hestehandler Christian Hansen køber ejendommen i 1879, og på stedet findes en beværtning med navnet "Danebrog", som udlejes.

Da Christian Hansen dør i en relativ ung alder, er det enkefru Ane Kathrine Hansen der overtager ejendommen, og hun overtager også driften af beværtningen samtidig med at hun opfostrer sine 5 børn, hvoraf den ene er den senere så kendte klemmefabrikant C.C.Hansen.

Det er Ane Kathrine Hansen vi kan se på billedet fra tidligt i 1900'tallet - inden hun sælger ejendommen i 1912 til sin søn C.C.Hansen, som nu var blevet tømrermester.

På billedet ser vi en anden af sønnerne, nemlig Victor Frede, som sikkert har været i murerlære på tidspunktet. Han tog senere navnet Kronsten og blev murermester med virksomhed i Gevninge.

Bemærk den sjove detalje med sand på gulvet !

Ved folketællingen i 1901 kan vi se at Ane Kathrine og hendes børn bor i forbygningen sammen med ikke mindre end 8 logerende, og der bor 2 familer i bagbygningen.

5 år senere er der ingen logerende i forbygningen - men stadig Ane Kathrine og hendes 5 børn, og i baghuset bor nu en familie og 4 logerende.

I 1854 flyttede Roskildes skolevæsen sin hidtidige skolebygning fra Hersegade 15 til en bygning lige bag Domkirken, og bygningen blev først solgt til slagter Otto Lund, som imidlertid samme år videresolgte den til værtshusholder Ole Poulsen.

Ole Poulsen indrettede værtshus i forhuset, og i baghuset ønskede han at indrette en dansesal, og i den forbindelse skulle der ombygges og gulvet blev brækket op.

Det afslørede så et menneskeskelet, som naturligvis på behørig vis blev fjernet, men man mente nu at ha' fået forklaringen på det spøgeri der gennem årene havde plaget ejendommen.

Læreren på skolen kunne fortælle at dørene om natten på mystisk vis blev slået op, og man anede at nogen kom ind i stuerne - ligesom det var kendt, at husets frue fornemmede at hun blev trukket i bagfra, ligesom det hændte at når hun lagde sin hat fra sig, blev den af ukendte kræfter smidt på gulvet.

Illustrationen er ikke fra Hersegade, men fra fund ved Budolfi Kirke omkring det sted i Ringstedgade hvor Farver Hammers Gaard ligger.

I årene lige efter 1842 tog Roskildes skolevæsen ejendommen i Hersegade 15 i brug som skole i en kortere årrække frem til 1854.

Skolen var en såkaldt "friskole" for de absolut mindstbemidlede, og den blev også kaldt "Fattigskolen".

Forhuset var forbeholdt pigerne og en bolig til læreren, og i baghuset holdt drengene til. På de tider var det helt normalt, at skolen var kønsopdelt.

Der var en sidebygning til "brændsel og locum" og der var en brønd på gårdspladsen.

I perioden 1778-1842 var der indkvarteret en eskadron husarer i Roskilde, og det er et meget spændende kapitel i Roskildes historie, hvilket man man ved selvsyn kan konstatere ved at læse Karsten Skjold Petersens bog om "Husarerne i Roskilde".

Det var byens pligt ( dog mod betaling) at huse eskadronen, som dels skulle ha' nogle fælles faciliteter stillet til rådighed, bl.a. en embedsbolig til eskadronchefen, en vagtstue, et sygehus, en beslagsmedie, en ridebane og en eksercerplads, vognremise, munderingskammer, magasiner til fourage og et marketenderi.

Officererne og husarerne var indkvarteret privat - som hovedregel sammen med deres heste.

Antallet af husarer var skiftende - som regel omkring 150 mand, men i forhold til byens befolkning på nogle få tusinde, har de fyldt godt.

Husarerne var helt eller delvist fraværende i perioder på både halve og hele år grundet deltagelse i forskellige militære omrokeringer når fjender truede - men som hovedregel blev familierne boende i byen under mændenes fravær.

De kunne så til gengæld glæde sig over at husarerne fra Roskilde aldrig blev involveret i egentlig kamp.

Magistraten købte i 1778 Hersegade 15 af Peter Friis, som både var herredsfoged i Ramsø-Tune herred samt by- og rådhusskriver i Roskilde.

Der blev i forhuset indrettet 10 sengepladser - 2 mandssenge forstås på to sygestuer,  et køkken og et spisekammer, og i bagbygningen blev der indrettet staldrum og lade, og på lofterne fouragemagasin med plads til 2-300 tdr. havre.

I gården var der et lokumsskur og en brønd med hejseværk

Eskadronens læge - i den tid kaldet "feltskæreren" - boede ikke på sygehuset , men var indkvarteret andetsteds i byen.

Du kan læse afsnittet om sygehuset fra "Husarerne i Roskilde" her

Vi ved at ejendommen blev købt af byens magistrat i 1778, men vi ved også at ejendommen har ligget der en del år tidligere og med en anden ejer.

Marmillots kort fra ca. 1765 viser tydeligt en del bebyggelse på  Hersegades øst-side, og selv om kort fra den tid skal behandles med varsomhed, så er der vist ingen tvivl om at nuværende Hersegade 15 indgår i husrækken.

Marmillots kort er egentlig vendt "forkert" med verdenshjørnerne, men for overskuelighedens skyld er det her vendt "korrekt" og påført et par af de nutidige gadenavne for overskuelighedens skyld.

Protokollen med brandtakseringen af værdien af byens ejendomme fra 1761 viser, at ejendommen er ejet af Anders Nielsen og vurderet som nr. 139.

Teksten i protokollen  - skrevet af Peter Friis med bopæl i Algade 4 - lyder som følger ( med de forbehold man naturligt må tage) således :

"Anders Nielsen Rebslager Ejendoms Gaard, består af 8 fag til Gaden, Bindings wærk, Ege Tømmer, Taul Mure og Steen Tage, indrettet til wærelser, kiøkken og indkørsel fra Gaden, der udi en Jernbilægger Kakkel own, en indmuret Kaaber Brygger Kiedel på 1 td, en skorsten fra grunden, 4 enkelte vinduer i 2de rammer, deraf de 3 fag med skydeskodder, og udi Gården 8 fag Plankewærk samt en brønd med Tømmerwærk.

Summa Gaardens taxation....... 250 Rigsdaler."

(Transskription v/Per Steenholdt)

Når man fortsætter læsningen i protokollen kan man konstatere, at Anders Nielsen også ejede naboejendommen med 19 fag mod gaden - og den blev vurderet til 600 rigsdaler