Bredgade 8-10
Foto KB 2019
Bredgade 8-10 er en del af ejendomskomplekset "Centrumgården" - en udlejningsejendom med erhvervslejemål i stueetagen og 36 boliger i de øvre etager. Ejendommen er opført i 1960, og har facader mod både Schmeltz Plads, Gullandsstræde og Bredgade, og ejes af Roskilde Fællesbageri A/S.
I Bredgade 8 er der i dag en skotøjsforretning med speciale i ortopædisk fodtøj - uagtet adressen er indgangen til forretningen fra Gullandsstræde.
I Bredgade 10 er der en tandlægeklinik - tandlægerne Krebs/Kramhøft.
Nogenlunde der, hvor Bredgade 10 ligger i dag, var der tilbage i 1700'tallet et værtshus. Der har været spekulationer om det kunne være dette værtshus, som professor Jakob Kornerup i sin bog om "Roskilde i Gamle Dage" fra 1892 omtaler som "Gulland" i Bredgade, men det er uomtvisteligt, at "Gulland" faktisk lå ganske tæt på i Gullandsstrædes østlige side, og Kornerup ser ud til at være misinformeret.
Endnu tidligere i 1100'tallet lå der i området under "Centrumgården" en kirke med navnet Sankt Dionysii, fra hvilken der kun er fundet nogle fundamentssten.
Foto KB 2019
Lokalhistorisk arkiv - omkring 1940'erne
På hjørnet af Bredgade og Gullandsstræde var der tilbage i 1940'erne N. Larsens skræderforretning.
Nok så interessant er bygningen længere vest i Bredgade - en bygning som tydeligt er af meget ældre dato og nærmest læner sig op af naboen. Ejendommen har tegltag, men den oprindelige ejendom havde halmtag.
Denne bygning er beskrevet i den første brandtaksation i 1761, hvor ejeren er bødker. Der har dog været maltkølle til ølbrygning og brændevinsredskab. Først i 1781 er ejeren nævnt som værtshusmand, hvilket ikke forhindrer at der allerede tidligere har været et værtshus.
I 1781 kan man også se i brandtaksationen, at der er foretaget en mindre tilbygning på to fag mod nord, og at maltkøllen og brændevinsredskabet er flyttet hertil.
I 1791 er ejeren madam Lerbech, og det kan meget vel betyde, at værtshusdriften er ophørt.
Uddrag af Jacob Kornerups bog om "Roskilde i gamle dage" udgivet 1892
Jacob Kornerup skriver, at "Gulland" lå i Bredgade, men det er et faktum, at dette værtshus lå i Gullandsstræde på den østlige side ganske tæt på Bredgade.
Kornerup nævner "Gulland" fordi en politirapport i 1743 omtaler et slagsmål på stedet.
Kornerup har af gode grunde - han var født i 1825 og beskæftigede sig først ret sent med lokalhistorien - bygget sin information på en mundtlig og desværre fejlagtig information.
Det var i den tid mere reglen end undtagelsen, at de lokale værtshuse havde geografiske navne : Skandinavien, Jylland, Dania, Sjælland, Isefjord, Frederiksstad, Hamborg Herberg, Brabrand o.s.v.
Det forekommer ret sikkert, at "Gulland" henfører til det danske navn for den nu svenske ø Gotland, hvis danske navn netop var Gulland - et navn som man kunne finde i de danske skolebøger helt frem i 1920'erne.
Danmark måtte afstå Gotland i 1645, men besatte øen igen i perioden 1675-79 under "Den skånske krig", men den blev endegyldigt svensk ved fredsafslutningen.
Cand. mag. Per Steenholdt har i 2019 skrevet en fin og ganske fyldestgørende artikel om Café Gulland i Roskilde Avis - lidt provokeret af en i avisen fejlagtig fremført beskrivelse af "Gulland"s historie.
Artiklen tager dog udgangspunkt i Kornerups fejlagtige placering af "Gulland", så denne del af artiklen skal læses i det lys - men det var til gengæld også Per Steenholdt, der i 2022 var med til at lokalisere den rigtige placering, og dermed bringe "orden i tingene"
Du kan læse artiklen her
Illustration fra Roskildehistorie.dk
Skt. Dionysii Kirke, som var bygget af frådsten, lå midt i byen mellem Stændertorvet og Bredgade, d.v.s. under "Centrumgården" på hjørnet af Gullandsstræde og Bredgade.
Den er den eneste kirke i Roskilde uden apsis (en bue i gavlen på koret mod øst). Kirkens præst var også alterpræst ved Skt. Andreas Kapel i Domkirken og tillige sognepræst i Skt. Nikolai Kirke (som måske bare var et anneks til Skt. Dionysii). Dermed dækkede Dionysii sogn en pæn del af den sydlige del af byen.
Man har hele tiden vidst, at Roskilde i sydbyen havde haft en Dionysii Kirke, bl.a. fordi et af de årlige markeder hed Skt. Dionysii - og delvist blev holdt omkring kirken. Men ingen havde nævnt hvor. Så da man i 1935 gravede grund ud til nybyggeri i Bredgade 12-14 og fandt romanske grave og et kampestensfundament, måtte det være Skt. Dionysii Kirke, man var stødt på.
Der var på fundamentstenene enkelte spor efter frådsten, men der var også indvendigt rester efter munkestensmurværk (tegl). Kirken er oprindeligt romansk, men er i gotisk tid bygget om.
Skt. Dionysii Kirke er viet til Skt. Dionysius. Han var discipel af apostlen Paulus og blev biskop i Athen. Her dræbtes han af hedninger. Han blev halshugget. Derfor vises han som regel med sit afhuggede hoved.
Kilde: Roskildehistorie.dk