Algade 1

Algade 1

Foto KB 2015

Hjørneejendommen Stændertorvet/Algade har adressen Algade 1, og den store rødstensejendom er opført i 1931/1932.


Der har på stedet tidligere været hele tre adresser - Stændertorvet 7, Algade 1 og Algade 3.


I dag er tilbage kun adressen Algade 1.


Stændertorvet 7 ( fra 1853) blev nedrevet i forbindelse med 1. etape af nybygningen i 1931.

Ejendommen Algade 3 står stadig, men den er i dag fuldt integreret i Algade 1. Det skal dog nævnes, at husnummeret stadig står mejslet i granit foran en mindre indgangsdør i nr. 3, men man vil lede forgæves efter adressen i vejviseren.


I hele stueetagen er der en skotøjsforretning "Skoringen" - på første sal var der i mange år advokatkontor "Edvard Nielsen & Partnere"  ( som i 2016 flyttede til Allehelgensgade 19 og senere igen til Elisagårdsvej 5 som EPN-advokater)  og på 2 sal findes diverse kontorlokaler, som anvendes af  "Danske Bank" og som har adgang fra Stændertorvet 5. På tredie sal er der boliger.


Et tilbageblik på stedets historie og skiftende bygningers anvendelse vil således på den mest hensigtsmæsige måde kunne ske ved at benytte de oprindelige adresser, uagtet at disse nu er forsvundet.


Algade 1 har i sagens natur altid, i kraft af sin beliggenhed ved byens torv, været en markant del af bybilledet, og da der samtidig gennem et par længerevarende ejerskaber har været kontinuitet i brugen af hjørneejendommen, har det været et sikkert pejlemærke gennem mange år.


Fra 1850 til 1931 var det "Bangs hjørne" og fra 1931 til 1974 var det "Landbobankens hjørne" - eller bare "Landbobanken", og med den træghed der præger udviklingen af stedsbetegnelserne i byen, så er sidstnævnte faktisk for mange lidt ældre Roskildensere stadig her i 2015 en brugbar stedsangivelse !


Der findes beskrivelser af stedets ejendomsforhold og bygninger helt tilbage til tiden omkring reformationen 1536.




Foto Jesper Baden Poulsen 24. maj 2014

Et flot kig på bl.a. Algade 1 fra Rådhustårnet. Det er lørdag og torvedag, og man kan se at nyindretningen af Stændertorvet er igangsat med 1. etape foran Algade 1 og Stændertorvet 5.


I baggrunden - lige over Algade - ses i det fjerne et nyt indslag i byens profil, nemlig skorstenstårnet på det store forbrændings- og kraft/varmeanlæg  KARA/NOVEREN på Håndværkervej (fra 2017 ARGO)




2 foto's v. Heikko Weissbach 1986 samlet i en fotomontage 2015 af KB

På 2. sal - over det store indgangsparti med trappen til de øvre etager i Algade 1- findes et lidt usædvanligt kunstværk.


I 1986 - en del år efter at Roskilde Sparekasse i 1974 havde overtaget hjørneejendommen, blev der ved en større ombygning af hele etagen indrettet tidssvarende kontorer, mødelokaler m.v. til sparekassens ledelse.


Kunstneren Tue Poulsen fik en udsmykningsopgave, som udviklede sig til et større keramisk værk - udgangspunktet var en pejs, der skulle tilføre et sidelokale til direktørens kontor en kunsterisk dimension og en kontrast til de traditionelt lidt mere formelle rammer, og resultatet blev den såkaldte "pejsestue".


Du kan her læse kunstnerens fortælling om pejsens tilblivelse fortalt til Jul i Roskilde 2008  -  en tilsvarende fortælling fra Holbæk Amts Venstreblad 4. november 1986 og dertil lidt yderligere billedmateriale om pejsen og ombygningen.


I perioden 1931-1974 drev "Landbobanken" sin virksomhed på stedet. Navnet blev bevaret selv om der skete en fusion med "Privatbanken" allerede i 1964. I 1974 flyttede banken over på den anden side af Algade i nr. 4 til en nybygget og større bankejendom, og nu under navnet "Privatbanken".


Naboen Roskilde Sparekasse købte Algade 1 medio 1974, men det var dog en del af aftalen, at der ikke måtte indrettes kundeekspedition i stueetagen, så meget naturligt blev der gennemført en ombygning, så arealet kunne bruges til detailhandel, som vi kender det nu, med vinduespartier næsten helt ned til gadeniveau langs Stændertorvet og et nyt indgangsparti mod Algade


Som et lille koriosum kan nævnes, at den første lejer i de fraflyttede banklokaler blev "Christian Stigaard papir engros Eftf." -  Christian Stigaard, der havde etableret virksomheden, var bror til bankdirektør H. H. Stigaard, der frem til 1958 havde styret Landbobanken frem til en stærk position i byen.




Foto Roskilde Lokalarkiv kort efter 1931

Portræt af H.H. Stigaard - udført af J.Glob 1943

Landbobanken startede sit virke på adressen Algade 3, men det var i Algade 1 at banken virkelig voksede sig stor - dygtigt ledet af H. H. Stigaard.

Bankdirektør Stigaard var utvivlsomt sin tids matador i Roskilde. Det må ha' været en mand med mange kvaliteter, men nok også en mand, som i kraft af sin stilling og indflydelse og personlighed ikke har været nem at "bide skeer med" eller komme på tværs af.


Det er svært at forestille sig, at H. H. Stigaard ikke skulle ha' inspireret forfatteren Lise Nørgaard til dele af persongalleriet i TV-serien "Matador" når man f.eks. læser hendes beskrivelse af sine barne/ungdomsoplevelser, hvor hendes egen familie og familien Stigaard hyppigt var sammen.


Læs mere herom her


H.H.Stigaards barnebarn Hans Christian Stigaard skrev i Jul i Roskilde 2012 beretningen om sin farfar's liv og virke i banken og i byen.


Hans Christian Stigaard har i 2015 opdateret beretningen, og du kan læse den her

Foto Roskilde Lokalarkiv  1931

I 1931 foretog man en udgravning af ruinen efter Sankt Laurentii Kirke mellem springvandet og byens rådhus.


I denne sammenhæng er billedet interessant fordi man i baggrunden kan se håndværkerne i fuld gang med byggeriet Algade 1 og 3


Maleriet er dateret 1930, og det er tidspunktet, hvor både hjørneejendommen og bygningen til højre herfor nedrives for at give plads til Landbobankens nybyggeri.


Først nedrives den røde ejendom, som på tidspunktet havde adresse på Nytorv og nybyggeriet igangsættes her.

I foråret 1931 kunne banken ibrugtage den underste del af byggeriet til ekspeditionslokaler.


I efteråret 1931 holder man rejsegilde på den første del af byggeriet. Hjørneejendommen er nu nedrevet, og byggeriets 2. etape iværksat, og  det samlede byggeri stod færdig til indvielse den 29. januar 1932

Foto af maleri af P.Holm,dateret 1930 Roskilde Lokalarkiv

Indgangspartiet til tobaksvareforretningen - dateringen er ukendt, men ligner ganske godt maleriet ovenfor, så et gæt kunne være i 1920'erne.


Bemærk detaljen med cigaretautomaten helt til højre


I Roskilde Dagblad oktober 1944 berettes om tobaksfirmaets 100 års jubilæum. En af bladets journalister med signaturen "Juster" og Arthur Fang fortæller det meste af historien om virksomheden med den lidt specielle vinkel, at man på tidspunktet faktisk ikke kunne skaffe tobak fra udlandet, og derfor benyttede danske råvarer !!


Du kan læse artiklen her

Foto fra Danske Købstæders historie og Erhvervsliv bind 3

En annonce fra Jul i Roskilde 1929  - næsten identisk med billedet ovenfor  -  bortset fra at indgangsdøren står åben, og cigaretautomaten er fast monteret til venstre for døren.


Bangs konkurrent i byen var Manniches tobaksforretning i Skomagergade 3. I slutningen af 1920'erne opgav Bang sin skråproduktion og frem til 1941 blev skråene indkøbt hos Manniche.


Årsagen var angiveligt at Bang grundet en fejlleverance blandede jernvitriol i skråen i stedet for kobbervitriol, og det gav en dårlig smag af jern. Det medførte mange klager, og den blev usælgelig.


Gået på klingen måtte Bangs skråmester Busk indrømme, at han faktisk havde lagt mærke til den dårlige smag, og at han derfor købte sine egne skrå hos Manniche !!!

Jul i Roskilde 1929

Urmager og optiker Schultz's forretning, og da billedet er fra en bogudgivelse i 1917 må det nødvendigvis være fra før den tid - naboen i nr. 3 er Roskilde Landbobank, som har købt ejendommen i 1914, og efter pæn vækst opsiger en lejer i den halve del af ejendommen for at kunne disponere over hele. Mon ikke det er et billede taget til lejligheden i 1917. Det ligner umiskendeligt bankdirektør Stigaard i døren til banken.

Roskilde Lokalarkliv - benyttet som illustration i "En byhistorie - Roskilde ved århundredeskiftet" udgivet 1917

Urmager- og optikerfirmaet Sofus Schultz blev etableret i 1874 under beskedne forhold i Bredgade,men allerede i  1875 flyttet til Skomagergade 32. I 1879 flyttede firmaet til Algade 1, hvor virksomheden i 1924 fejrede sit 50 års forretningsjubilæum. Sofus Schultz blev uddannet hos urmager N.L. Christensen i Skomagergade 34 - stedet hvor læremesteren senere etablerede byens første telefoncentral i 1886

I 1909 indtrådte sønnen Louis Schultz som aktiv deltager i forretningen, som han overtog, da faderen trak sig tilbage i 1917 tre år før sin død.


Louis Schultz blev i 1923 valgt til formand for Østsjælllands Urmagerforening.

Foto Roskilde Lokalarkiv  starten af 1900'tallet

Ejendommen kaldet "Bangs hjørne" blev bygget ca.  1850, og vi ser den her i begyndelsen af 1900'tallet. Efter 1903 hvor sparekassen fik det viste udseende, men før 1908, hvor vi ved at naboejendommen, som også var i Bang's ejerskab, blev ombygget og bl.a. fik de karakteristiske svungne gavle.


I hjørnebutikken var der udsalg af diverse tobaksvarer, som blev fremstillet i kælderlokalerne under både hjørneejendommen og i ejendommen mod Nytorv.


Mod Algade var der yderligere en butik, som blev udlejet. Først til barber Kruse, og siden i en længere årrække var det til urmager Sofus Schultz.


På 1. sal var der beboelse.

Her har vi samme motiv fra en lidt anden vinkel, men dateringen er nogenlunde den samme.


Algade 3 brændte i 1903, og den står nyopført som nabo til "Bangs Hjørne", og i baggrunden kan vi se gavlen af karrèen midt på byens torv, og den blev som bekendt nedrevet i 1908, så tidspunktet må være mellem 1903 og 1908

Foto Roskilde Lokalarkiv  starten af 1900'tallet

I 1897 havde Wilhelm Bang 25 års jubilæum. Han var søn af Ferdinand Bang, som i 1844 grundlagde virksomheden, og han indtrådte i 1872 i virksomhedens drift.


På billedet ses den samlede stab ved lejligheden.


Med nutidens øjne noterer man sig -  måske lidt overrasket  - at der er ikke mindre end 22 børn, som har deltaget i arbejdet i kældrene.


I billedets højre side ser man i baggrunden Algade 6, "Den Gamle Bagergaard.


Der knytter sig en lidt sjov historie til de mange børnearbejdere, for blandt dem var omkring 1860 den senere kollega og konkurrant i branchen Wilhelm Manniche - han er af gode grunde ikke med på det viste billede, for da var han i fuld gang med egen virksomhed i Skomagergade 3.

Foto Roskilde Lokalarkiv 1897

Da Ferdinand Bang grundlagde sin virksomhed i 1844, havde han næppe forestillet sig, at den i årene helt frem til 1984 skulle blive en del af Roskilde's bybillede med detail-udsalg på skiftende adresser.

Virksomhedens første adresse var midt på Torvet i den nu forlængst nedrevne torvekarrè, og det var fra 1844 til omkring 1850. I 1850 køber Ferdinand Bang hjørneejendommen Nytorv/Algade - fra den tid kendt som "Bangs Hjørne" fra 1850 til ca. 1932, hvor forretningen flyttede til naboejendommen Algade 3. Først i forretningen "til højre" i bygningen, og siden - ca. 1958 da naboen optiker Schultz ophørte med sin forretningen - flyttede man til dette lokale.


I 1962 flyttede forretningen til Algade 9 - porten til "Djalma Lunds Gaard", hvor den var frem til 1984, hvor porten til det den gamle købmandsgaard blev retableret.

Da Ferdinand Bang købte hjørneejendommen i 1850, var det på tidspunktet hjørnet af Algade og Nytorv. Først i 1908 blev karrèen midt på torvet nedrevet, og Bang's ejendom fik nu placering og udsigt til det nye store torv, som dog fortsat var navngivet som både Raadhustorvet og Nytorv. I 1921 ændrede man navnet på Nytorv til Stændertorvet, og endelig i 1955 blev hele torvet omdøbt til Stændertorvet


Ferdinand Bang købte ejendommen af snedker Isachsens enke, Maren Olsdatter Fugl, som havde giftet sig anden gang med snedker Lentz.


Vi ved fra Roskildes Grundtaxt fra 1682 at hjørneejendommen bestod af to ejendomme adskilt af en port - begge i en etage, grundmurede og med tegltag. Den ene havde udelukkende facade mod Nytorv, medens den anden også havde facade mod Algade. Det var sidstnævnte ejendom som Ferdinand Bang straks lod nedrive for at kunne opføre sin nye forretningsejendom med adressen Algade 1.

Udsnit af Trap's kort over Roskilde 1859

Udsnit kort over Roskildes grundtakst 1791

Man kan vel uden at overdrive sige, at Algade 1 i dag har en fremtrædende placering.


Det var ingenlunde tilfældet bare få år før Ferdinand Bang købte sin ejendom.


Helt frem til 1835 lå der en større ejendom på det område, der senere skulle blive til Nytorv. Den tilhørte senest distriktskirurg Rauchmaul, men da han døde i 1835 købte byen ejendommen og lod den nedrive.


Mellem bygningerne lå et ret smalt stræde - Skiden Stræde - senere navngivet Eva Schrøders Stræde - som meget naturligt forsvandt i forbindelse med nedrivningen af Rauchmauls ejendom.


Det har i mange år været antaget, at det var i Algade 1, at Ferdinand Bang etablerede sin virksomhed i 1844, men det var først i 1850 han købte ejendommen og byggede nyt. Inden da, fra 1844, lå virksomheden i "Torvekarrèen ( på kortet matr. nr. 44,45, og 46) og det var med stor sandsynlighed i den vestlige købmandsgaard i nr. 45, at Ferdinand Bang etablerede sin virksomhed


Omkring 100 år før - i forbindelse med at byggeriet af Palæet blev afsluttet i 1733, var adgangen umiddelbart et smalt stræde med navnet Bispegårdsstræde, men det var ikke helt passende i forhold til Christian VI's forventninger til en standsmæssig ankomst til sit nye kongelige palæ, så der blev slået et hul i husrækken, og Nyegade var en kendsgerning





Ved grundtaksten 1761 beskrives ejendommen som en et-etages ejendom - grundmuret, med tegltag og  kælder med flere kælderrum.

Der var 8 fag ud mod Algade og en tilsvarende længe langs Skiden Stræde/Eva Schrøders Stræde med 13 fag, og der har været en port/indkørsel til "baggården" som har delt bygningen i to dele.


Som det kan ses af grundtaksten, hed ejeren Isach Olsen i 1761.


Grundtaksten fra 1682 beskriver den samme bygning.






ROMU 1984/85:  Tiden før reformationen

I tiden før reformationen tilhørte både Algade 1 og Algade 3 - og dermed de ubebyggede arealer ved Palæstræde -  Sct. Trinitatis Alter.


Trinitatis Alter blev stiftet af Kong Valdemar den 4. "for hans sjæls frelse" og det var - blandt flere andre -  tilknyttet Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke.


Det var ikke ualmindeligt at velhavende mennesker testamenterede deres jordiske gods - eller dele heraf - til f.eks. Trinitatis Alter, og herunder også velhavende Roskildensere, og på den måde sikrede kirken sig betydelige indtægter - bl.a. ved at udleje diverse ejendomsbesiddelser.   Det var altsammen før reformationen i 1536, hvor nye ejerforhold kom til at gøre sig gældende for hele det viste område.


Vi ved at Trinitatis Alter i 1437 udlejede sin ejendom til Henrik Jensen, om hvem vi iøvrigt ikke ved mere.


Ved grundtaksten i 1682 var ejeren af ejendommen Algade 1 købmand Jørgen Altwelt og senere dennes enke Kirstine Albertsdatter, og det fremgår, at der på dette tidspunkt er placeret to huse på grunden. En bygning der dækker hele hjørnet, og en bygning længere nede ad Skidenstræde,  det senere Eva Schrødersstræde - bygningerne var sammenhængende og adskilte af en port. Bygningerne beskrives som værende i et stokværk, grundmuret og som udlejningsejendomme.


Ved grundtaksten i 1682 hed ejeren af Algade 3 Bertel Madzen, og fra senere folketællinger kender vi en del af lejerne, f.eks. i 1787 og 1801 en slagter Niels Petersen, og i 1834 boede der tre familier på adressen  - en høker Jacob Duppel, en melhandler Fritz Anton Møller og en enke Ane Cathrine Bundegaard.