Forløbig er ejendomme med følgende lokalitet bearbejdet:

HAVNEVEJ 41 ( BØRSEN)

Hvis man, før Havnevej blev anlagt, ville til havnen, måtte det ske ad nuværende Tuttesti og Strandalleen eller ad nuværende Sankt Ibs Vej.

I 1700-tallets Roskilde, syntes man, at Roskilde havn eller fjord lå meget langt væk -  kun de købmænd, som havde interesse i skibsfarten, interesserede sig for, hvordan man kom derned og resten holdt sig væk.

Området ved havnen blev først rigtigt populært omkring 1790, hvor Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab afholdt jævnlige skydeøvelser og en årlig fugleskydning ved havnen, og spiste festmiddag i Børsen, men det var først i 1800-tallet, interessen for den del af byen voksede.

Indtil 1868 blev vejen til havnen ikke rigtig regnet med til Roskilde.  Det skal dog lige fastslås, at den ikke hørte til en anden kommune, man regnede simpelthen ikke med den som en offentlig gade før 1868.

På kortet fra 1896 har gaden endnu ikke navn, men den nævnes i vejviseren fra 1904, dog er der ikke husnumre endnu på gaden.

Første gang gaden med sikkerhed har sit navn, er i 1918, men i Roskilde Avis i 1890 står der at læse, at tømrer N.F. Frederiksen ” vil have at afgive jord til Havnevejens udvidelse”.

Før Skt. Mortens Vej og Skt. Clara Vej blev anlagt omfattede Havnevej et langt større vejstykke end den gør i dag. Det nederste af Maglekildevej til hjørnet af Hedegade hed oprindelig Havnevej og villaen på hjørnet af Hedegade, der tydeligt er 2 huse, er for det østligste hus vedkommende den gamle accisebod.

I 1889 blev gaden udvidet på stykket fra Birkealle til Helgesvej, som ikke var anlagt på dette tidspunkt.  Langs Havnevej lå møller, som blev drevet af vand fra Maglekilde: Skt. Mortens mølle, Kapelsmøllen, Skt. Clara mølle og Strandmøllen. I 1917 fik møller Carl Adolf Lassen et 10 år lejemål på Strandmøllen. Den 1.4.1928 overtog kunstfyrværker Th. Willumsen lejemålet for 5 år, hermed var  den sidste af Maglekildes møllers tid, som korn- og grynmølle afsluttet.