Algade 41

Algade 41 og KINO


Foto KB 2015


Algade 41 er en erhvervsejendom fra 1942 i 4 etager med forretninger i stueetagen og erhvervslejemål på 1. og 2. etage, og 2 boliger på 3. etage.


Der har typisk været liberale erhverv i ejendommen - bl.a. damefrisør og lægeklinikker - men i de tidligste år frem til 1960 var der restaurationsvirksomhed på 1. sal


Det unikke for ejendommen har været, at den frem til 2004 havde indgangsparti til en bagvedliggende biografbygning KINO, også fra 1942.


I dag (2024) finder vi virksomhederne "Nudel-biksen" og "Posh Nail" i stueetagen.


I 2024 nedrives den bagvedliggende biografbygning med henblik på et senere byggeri af en selvstændig ejendom med kombineret erhverv og boliger, som kan indgå i det øvrige byggeri på Sortebrødre Plads. Facadebygningen mod Algade vil altså fortsat bestå.


Ejendommen fra 1942 erstattede en ejendom, som stod færdig i 1926, og som blev opført af ejeren bag Kinografen i Algade 2, som derefter flyttede til den nyopførte ejendom, hvor biografsalen var en integreret del af byggeriet.


Frem til 1924 var grundstykket kun bebygget med en lille murstensbygning på 40 kvm. indrettet til kontor for en stenhuggervirksomhed, som i øvrigt brugte arealet til udstilling af gravstene og gravmonumenter.


Foto KB 2015

I 2015 var de 2 forretninger i stueetagen "Paradis", som flyttede til Algade 43D, og "Humac" med salg af Apple-computere m.v.

Den store biografsal blev i 1979 ombygget til 2 biografrum, og siden blev det mindste af disse igen opdelt i to,  og navnet justeret til Kino 1-2-3


Kino 1-2-3 lukker i 2003, og Kino flytter til Ro's Torv.


Billedet er dateret 2010, så den gamle facade har fået lov til at stå i nogle år.


På tidspunktet er det blomsterforretningen "La Primula" der ligger til venstre for den gamle indgang.

www.Biografmuseet.dk - Foto Thomas Haurslev 2010

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1986

Det var ægteparret Mie og Leif Hübertz der drev Kino i Algade i årene 1978 - 2003, og som derefter flyttede Kino til Ro's Torv


Leif Hübertz kom fra Aarhus, hvor han i et par år tidligere havde haft ansvaret for to biografer. Det var Lademann Film der drev Kino inden da.


Da konkurrenten BIO lukkede i 1982, overtog Mie og Leif også denne biograf, som de drev frem til 1989. Derefter lukkede biografen, og ejendommen blev ombygget til andre formål.

Lokalhistorisk Arkiv  i 1970'erne

Det Kongelige Bibliotek - Sylvest - i 1950'erne efter 1954

Lokalhistorisk arkiv o. 1950


Kino havde filmen "Susanne" på plakaten, og den havde filmpremiere 24. februar 1950, så billedet kan derfor med stor sandsynlighed dateres til 1950 eller kort tid derefter.

Et tidligt billede af Kino-bygningen, som står i stor kontrast til den gamle nabo, som stod helt frem til 1958.


Man bemærker også at ejendommen i de første mange år var forsynet med små terrasser og udgangsdøre til disse - et tydeligt tegn på at der var indrettet til privat beboelse på 2. og 3. sal.

Lokalhistorisk arkiv o. 1946

Roskilde Avis 21. maj 1954

Vejviseren 1952

Den 19. november 1942 åbnede "KINO-Restauranten" i den nyopførte ejendom, hvor de sidste dage må ha' været meget hektiske.


Biografejer Lützhøfts udtalelser til pressen undervejs i byggefasen pegede ikke på, at der skulle være en restauration, men indrettes lægeklinik på 1. sal, men således gik det altså ikke i første omgang.


Den første vært var Eric Olsen, som tidligere havde været køkkenchef på "Jernbanehotellet", og han fortæller om indretningen til Roskilde Avis dagen før åbningen:


"Det er på 1. sal at vi får den egentlige restaurations-virksomhed, og i stueetagen vil der - udover trappen til 1. sal - blive indrettet køkken og en lille bar, og også her kan man få noget at spise i en lille intim restaurant. I kælderen residerer en smørrebrøds-jomfru, som vil sørge for det højt belagte"


Det var ikke nogen nem tid at drive restaurations-virksomhed i grundet varemangel og rationering - spiritus var sjældent rationeret, men pålagt betydelige afgifter.


Eric Olsens ejertid har ikke været langvarig, for der er senere kommet en restauratør Christensen, der allerede i 1949 sælger til restauratør Arnoldi.


 

Vi ved at KINO-restauranten bestod til midt i 1950'erne, men så lukkede den egentlige restaurationsdrift, og der blev etableret et traditionelt værtshus med det officielle navn "Crokodil-Bar" - i folkemunde "Krokodillen".

Her kunne man naturligvis finde en udstoppet krokodille hængt op i loftet.


Baren i stueetagen ved siden af trappen til 1. sal fortsatte, og der lever stadig historier om et "vildt festligt" værtshusmiljø - herunder historien om at en motorcyklist en aften bragede ind til bardisken og bad om en øl.

Denne historie skulle være lige så sand som den kendsgerning, at trappen ned fra 1. sal kunne være meget stejl, og har krævet sine ofre.

Der går også historier om kælderens anvendelse -på samme måde som det nærliggende "Olesens" hotel på Hestetorvet fik et mindre pænt ry i samme anledning - men det kan jo bare være almindelig ondartet bysladder :-)


"Krokodillen" lukkede i 1960, og "Drengemagasinet" blev etableret i stueetagen, og 1. sal indrettet til lægeklinik.


Siden kom garnforretningen "Nyt-i-Strik".

Byggeriet i 1942

Da byggeriet af den nye Kino-bygning blev iværksat i 1942, har der været tale om et voldsomt forceret forløb.


Der er ingen tvivl om, at alt hvad der har kunnet forberedes har været gjort, og alle aftaler med håndværkere m.v. må ha' været på plads inden nedrivnings- og byggetilladelsen forelå i 1942.

I den sammenhæng kan der ikke herske tvivl om at tidspunktet - midt under 2. verdenskrig - har givet masser af udfordringer m.h.t. materialefremskaffelse og tilladelser hertil.


Til gengæld har der været rigeligt med arbejdskraft, og det er måske en væsentlig del af forklaringen på det hurtige byggeri.


Tidligere tiders lokalhistorikere har beskæftiget sig med projektet, og deres fortællinger herom har efterladt det indtryk, at det nye byggeri skulle være sket bogstaveligt talt uden om den eksisterende biograf, men når man i dag ser på det faktiske forløb, tegninger og beliggenhed på grunden må man konstatere, at det ikke kan være foregået således.

Der er til gengæld ingen tvivl om at man er startet med biografbygningen i marts 1942 fra den østlige ende - og bygget så meget som muligt, inden man i maj 1942 nedrev den gamle Kinobygning.


Planen var, at det hele skulle stå klar i september, men den specielle biografbygning stod først klar 2. november, og den mere traditionelle facadebygning med restaurationen, blev først helt klar den 19. november - men stadig imponerende hurtigt.

Matrikelkortet fra 1923 viser den oprindelige grund matr. nr. 72 på 1867 kvm. 


I 1924 har Othar Lützhøft købt lidt mindre end halvdelen af denne grund og opført den første kinobygning på stedet.


Denne bygning fyldte stort set hele det erhvervede areal, så derfor er tanken om at man i byggefasen i 1942 byggede uden om den gamle biograf ikke realistisk.


I 1942 realiseres så planen om at bygge en langt større biograf, og for at gøre det muligt, købes yderligere en stor del af den gamle matr. 72 i den nordlige ende - og det er ret sikkert, at det er på den nyerhvervede grund at man starter byggeriet med byggeriet af biografsalen og er startet fra den østlige ende.

At bygge en biografsal har jo af indlysende grunde ikke været en rutineopgave - og tidspunktet midt under 2. verdenskrig har helt sikkert givet et væld af specielle udfordringer.


Også for myndighederrne har det været en usædvanlig opgave at skulle forholde sig til den hangar- lignende ejendom m.h.t. konstruktionen, brandsikkerhed m.v.


Et eksempel herpå er, at bygherren åbenbart er blevet afkrævet særlige "beviser" på holdbarheden af dele af konstruktionen, nemlig tagkonstruktionen, hvor der så er leveret en særlig "tryk-test".

Også tankevækkende, at dette sker så sent som i slutningen af september måned 1942, så selv om taget jo indlysende er noget af det sidste udvendige der skal færdiggøres, så er der ikke lang tid til åbningen af biografen den 2. november.

Byggesagsarkivet - 1942

Lokalhistorisk arkiv - foto Hans Tranekjær - 1942


Den gamle "Kinograf-bygning" blev  nedrevet lige efter 20. maj 1942 - og den nye bygning stod ifølge BBR  klar i 1942, og der var åbningsforestilling i den nyopførte bagvedliggende biografbygning den 2. november jfr. presseomtale, ligesom der åbnede en restauration på 1. sal i facadebygningen den 19 november.


Tilladelsen til nybygningen blev givet i 1941.


På filmplakaten til højre i billedet ser man, at den sidste film der blev spillet i den gamle Kino 2. pinsedag 1942 var "Barken  Margrethe af Danmark".


Filmen er fra 1934, men bliver altså vist i 1942. Måske fordi Ib Schønberg - som kun spiller en mindre rolle i filmen - i mellemtiden er blevet en af de førende lystspilsskuespillere, som i sig selv kunne tiltrække publikum.


Lokalhistorisk arkiv 1942

Den "gamle" Kino-bygning viste ifølge billedet filmen "Tag til Rønneby Kro" som havde premiere den 11. maj 1942 i Kino.


Da den sidste forevisning var 2. pinsedag - den 20. maj 1942 - så det må være umiddelbart før nedrivningen.


Svært at forstå, at den nye bygning på denne grund blev taget i brug i november samme år - et usædvanlig hurtigt byggeri.

Byggeriet i 1926

Biografejer Othar Lützhøft havde siden 1907 drevet "Kinografen" i ejendommen Algade 2.

Det var med ganske stor succes i en tid, hvor filmbranchen og publikumsinteressen var i en rivende udvikling, så de ca. 120 pladser han kunne råde over  - og en lidt primitiv indretning - gjorde det nødvendigt at tænke i større baner.


Han fik i 1926 skøde - sikkert efter en længere forudgående proces - på en meget sparsomt bebygget del af grundarealet matr. nr. 72 beliggende i Algade 41 (dengang 31) og gik straks i gang med sit nybyggeri

Roskilde Avis  18. sept 1926

"Kinografen" - nu i navnemæssigt forkortet udgave: "Kino",  åbnede den 18. september 1926.


Der var nu ikke mindre end 354 pladser, og som man kan se på annonceringen, valgte man at åbne med en forestilling, som skulle illustrere udviklingen i de seneste 30 år.


Set med nutidens øjne ikke voldsomt imponerende at vise gamle film til en premiere,  men på den anden side var det åbenbart hvad der kunne fremskaffes i tiden - og hvad "de største begivenheder i ind- og udland" dækkede over er lidt uklart, men næppe nogen tvivl om, at der har været pæn publikumstilstrømning, for den nye biograf i sig selv, har jo også været et trækplaster.

Det Kongelige Bibliotek - Sylvest - i 1930'erne

Det er nærmest uforståeligt, at der kun findes et enkelt billede af biografbygningen fra 1926 i gadehøjde - og dertil et par luftfotos, hvor man kan se bygningen i dens fulde omfang - bygningen stod der trods alt i 14 år frem til 1942.


Til gengæld findes findes et sæt originaltegninger fra arkitekt Carl Møllers hånd udfærdiget i oktober 1925 - approberet af myndighederne den 28. november 1925.


De originale tegninger er fyldt med "nye streger" og justeringer, og bygherren/arkitekten  var åbenbart ikke helt færdig med at tænke - og man ser da også at facaden mod Algade ikke fik helt det oprindeligt påtænkte udseende - men meget tæt på - og de små ændringer kan jo også været kommet til senere.











Her ses tegningerne i bedst muligt restaureret stand:

Byggesagsregistret - arkitekt Carl Møller - 1925

Plantegningen viser, at der har været planlagt 2 butikker i forbindelse med indgangen. Butikken til venstre solgte chokolade og andre søde sager - hvad den anden forretning kunne byde på er uvist.


Dernæst var der billetsalg inden man nåede ind til vestibulen/foyeren med tilhørende toiletter - og så endelig den store biografsal.


Den nye Kinograf blev i pressen omtalt som "Original og dristig, men smuk", og i omtalen hed det videre, at "foyeren var moderne dekoreret, og selve biografsalens vægge var udsmykket med orientalske motiver i strålende farver"

Byggesagsregistret 1919

Et lille kuriosum:  Da Othar Lützhøft køber grunden i Algade er den stort set ubebygget, men der stod en lille 40 kvm. murstensbygning, som lejeren af grundstykket havde ladet opføre i 1919 til kontorbrug i forb. med sin udstilling af gravstene og gravmonumenter på stedet.


Udlejer/sælger af grunden nævner i skødet, at lejekontrakten skal respekteres, men det må stå helt klart, at Lützhøft i god tid har haft de nødvendige aftaler klar, så lejemålet straks er blevet ophævet og bygningen nedrevet.


Det var nok ikke lige hvad der havde ligget i kortene, da den lille kontorbygning blev opført, men det har nok været sådan, at stenhuggermesteren har fået et tilfredsstillende økonomisk tilbud.

Billedet fra omkring 1908 viser på venstre side af Algade først klosterets mur, og så nr. 39 efterfulgt af en delvis tom plads, som var en del af Algade 43 (nutidsgadenumre).


Grunden var udlejet, og på en lille del af grunden var der en relativt primitiv træbygning, hvor sten- og billedhuggerfirmaet  J.C. Hansen havde sin pladsmæssigt beskedne stenhuggervirksomhed, som benyttede den øvrige del til udstilling af primært gravstene. Denne virksomhed var etableret i 1873 af J.C. Hansen, men overtaget af sønnen Erik Chr. Hansen i 1889.


Og det var den tomme plads som biografejer Othar Lützhøft købte i 1926 af de tre ejere guldsmed C. Andersen (senere Andersen & Enig), brygmester Christiansen fra Bryggergården og murermester I.P. Olsen, og det var her han byggede den nye "Kinograf".


Jordstykket blev altså udmatrikuleret fra Algade 43, og fik så nr. 41  


Lokalhistorisk arkiv omkring 1908

Lokalhistorisk Arkiv - omkring  1906/1908

Roskildes vejviser 1894/95

På billedet af Algade 39 (nyt gadenummer) ser man tydeligt til højre stenhuggerfirmaet J.C. Hansens lidt primitive træbygning og de udstillede gravsten på lejet grund.  Frem til 1908 var det faktisk Erik Chr. Hansen, J.C. Hansens søn  der ejede nr. 39, og af folketællingen 1906 fremgår det, at han både er sten- og billedhugger og cigarhandler. Måske er det ham der står i døren. 


Da Erik Chr. Hansen sælger i 1908 er det til den tidligere forpagter Thorning fra hotel Prindsen, som bestemt ikke boede eller drev virksomhed på stedet, så han har udlejet ejendommen, og ved folketællingen 1911 bor der en blomsterhandlerske i stueetagen, og J.C. Hansen er fraflyttet ejendommen.


Meget tyder på at J.C. Hansen fortsætter lejemålet af grunden, for i 1919 opfører han en ca. 40 kvm. murværks-kontorbygning til erstatning for træbygningen, men den nedrives allerede i 1926.


 KINO - biografbygningen

Foto KB marts 2024

Foto Helle Susanne Mortensen 2024

Foto Henrik Brøns omkr. 2005

Den gamle biografbygning fra 1942 bag facaden mod Algade blev nedrevet i marts 2024 efter at ha' stået tom i ca. 20 år.


Konsekvensen heraf har ikke overraskende været almindeligt forfald og en del ubudne gæster - nogle heraf overnattende. Hærværk, graffiti og ildspåsættelse har hørt til dagens og nattens uorden, og netop risikoen for flere ildspåsættelser, og dermed fare for omgivelserne, fik til sidst ejeren - Proark ejendomsinvest -  til at bekoste en nedrivning af  bygningen. 


Der er ikke umiddelbart nybygningsplaner, men en forventning om at der i løbet af nogle år skal rejses en ny kombineret erhvervs- og boligejendom i samklang med de øvrige nybyggerier på "Sortebrødre Plads", som for alvor forventes igangsat i 2024 

Foto KB 2015

Den oprindelige biografsal var 30 meter lang, 14 meter bred, og 7 meter høj, og den rummede 500 pladser: 

300 parketpladser, 150 terrassepladser og endelig 50 logepladser.


Ved ombygningen i 1979 blev der opstillet en væg ca. midt i lokalet, og der blev 250 pladser, hvor der før havde været parketpladser, og 200 i den anden del.


Siden blev der yderligere bygget om og delt op, og nu var der 3 biografrum med hhv. 213, 83 og 80 pladser

Lokalhistorisk Arkiv 1978/79

Foto Verner Petersen i 1960'erne - farvelagt 2024 af sønnen Henning Petersen-

Flere generationer af Roskildensere har siddet foran tæppet i Kino og spændt ventet på forestillingen - efter først at ha' ventet i foyeren og set døren til det magiske rum blive åbnet, og så var det op af trappen for at finde sin plads.


Billedet af fortæppet er taget i sort/hvid af Verner Petersen, som fra 1960 og til ca. 1970 var operatør i teknik/operatørrummet - og billedet er farvelagt af sønnen Henning Petersen efter hukommelsen i 2024.


Også Henning Petersen nåede at blive operatør i Kino.

Reklamefilm inden den egentlige film begyndte, har været en fast del af biografoplevelsen mange år tilbage.


I starten var det nu i en noget mere primitiv form det skete, for de lokale virksomheder markedsførte sig med simple lysbilleder.


På billedet kan man se, at det til gengæld ikke var et simpelt lysbilledapparat, der stod i Kino's operatørrum, hvor der var tæt på 30 meter til lærredet.


Hanne Jokumsen - operatør Verner Petersens svigerdatter - fortæller i 2024, at reklamerne blev ledsaget af tidens musik, idet der stod en lille grammofon og en stak singleplader i operatørrummet - og musikken blev så sendt ud i biografsalen via Kino's lydanlæg.

Foto Verner Petersen i 1960'erne 

filmoperatør Kaj Hansen i 1960'erne

Kino's filmfremviser i 1960'erne

Verner Petersen i operatørrummet 

Litteratur om KINO m.fl.

De gamle biografer i Roskilde har naturligvis dannet baggrund for mange artikler i både dagspressen og i lokalhistoriske skrifter gennem tiderne.


Informationerne om Roskildes biografer indgår også i teksterne på www.biografmuseet.dk, som har samlet et væld af informationer om alle landets biografer m.v.

Lokalhistorisk Arkiv v/Nina Ellyton Andersen og Eva Tønnesen har i 2007 udgivet et lille hæfte med titlen "Folk og Film i Roskilde".


Her kan du læse en kort historie om biograferne i Roskilde - herunder naturligvis om bl.a. KINO, Biografen på Prindsen og BIO på Algade- og dertil lidt lokal filmhistorie om bl.a. "Løvejagten på Elleore", diverse filmoptagelser i Roskilde by, f.eks om "Kun en pige" om dele af Lise Nørgårds liv.


Du kan også læse om skandalen fra 1954 om bevillingen til at drive Bio, som rejste en folkelig protest af hidtil usete dimensioner. 


Læs hæftet her

Lokalhistorikeren og cand.mag. Per Steenholdt har i 2018 i den nu hedengangne ugeavis Paperboy skrevet om udsigten til, at den gamle biografbygning snart skulle nedrives.


Det gik nok ikke så hurtigt som ventet, men artiklen er et eksempel på hvilke tanker der sættes i gang når byen udvikler sig uden at planerne er blevet helt konkrete endnu  - og hvordan der lidt nostalgisk kan ses tilbage på historien.


Der henvises i teksten til et billede, som ikke kom med ved udgivelsen, men det kan der heldigvis rådes bod på nu, så det er tilføjet.


Du kan læse artiklen her


 KINOGRAFEN - FRA 1907 - 1926

Foto Roskilde Lokalarkiv  efter 1907 - før 1917

Othar Lützhøft - Foto Jul i Roskilde 1956


Kinografen blev etableret i 1907 i det der oprindeligt var porten til den bagvedliggende gård, men som nogle år før i forbindelse med en større ombygning af ejendommen var blevet indrettet til købmandsbutik. Der må i den forbindelse også være opført en ny bagbygning for at kunne rumme købmandsforretningen, og vi ved at Kinografen kunne rumme 120 tilskuere, og der har jo også skullet være plads til forevisningsudstyr, lærred og en pianist med tilhørende klaver, som kunne ledsage tidens stumfilm.


Købmandsbutikken blev umiddelbart før indretningen af Kinografen flyttet til Olsgade 24 af ejeren, købmand Othar Lützhøft, som også blev en af tre ejere af den nye virksomhed. Det er Othar Lützhøft der ses på billedet.


De to øvrige var ejendommens ejer, isenkræmmer Axel Parliin, og dertil manufakturhandler Lauritz Petersen.


De to sidstnævnte tabte senere interessen for projektet, og Othar Lützhøft blev eneejer i 1914.


Kinografen flyttede i 1926 til et nyt og større lokale i  Algade 41 (dengang  nr. 31)  - og navnet blev nu Kino.


I en artikel i Jul i Roskilde 1952 med titlen "Fra filmens barndom" fortæller Gudrun Eriksen om Kinografens historie - og artiklen kan læses her


1907 var også året hvor filmen om den berømte løvejagt på Elleore blev skabt, og skulle du ha' lyst til at lade din fantasi genskabe lidt af stemningen i Kinografen - hvor løvejagten naturligvis er blevet vist, da den blev tilladt i nov. 1908 - så kan du følge dette link


Ole Olsen - intet mindre end stifter og generaldirektør i Nordisk Film - skrev i Jul i Roskilde 1932 om de praktiske udfordringer omkring optagelsen af "Løvejagten på Elleore" - læs her

Byggesagsarkivet 1919 - urealiseret skitseforslag -  - Carl Møller og Thomsen

Der er ingen tvivl om at biografdriften var en succes, og Othar Lützhøft har naturligvis gjort sig sine tanker om at kunne udvide tilskuerkapaciteten.


Der var ifølge flere beskrivelser af "Kinografen" plads til 120 tilskuere og et klaver til musikledsagelse. Det tekniske udstyr har sandsynligvis været placeret i det lille lokale "Maskinrum" ifølge tegningen bagerst i lokalet.


Man kan godt overveje, om det helt har sin rigtighed, for det er et faktum, at publikumsarealet har været på ca. 60 kvm.


Der har næppe heller været brug for så mange pladser til daglig, men pladsen har under alle omstændigheder været trang.


I 1916 udfærdiger arkitekterne Carl Møller og Thomsen et forslag til en ombygning og udvidelse af biografen. Dette ville udvide publikumsarealet til ca. 90 kvm.


Projektet blev dog så vidt vides ikke til noget - det er i hvert fald ikke omtalt nogetsteds i lokallitteraturen, og det kan der jo være mange grunde til.


Det kunne jo være at ejeren af ejendommen Axel Parliin havde andre planer for fremtiden, ligesom økonomien kan ha' spillet en rolle.


Under alle omstændigheder ved vi, at Lützhøft så sig omkring for at finde et egnet sted til at bygge en helt ny biograf, og det skete så i 1926.


Dette foto er formentlig det ældste der er taget af Kinografen. Bemærk at indgangsdøren er i midten af Kinografens facade, så der er åbenbart efter tidspunktet foretaget en ombygning, hvor naboen har "bredt sig". Vinduerne ovenover afslører at Kinografen får en mindre facade.


Dateringen må være før 1912 - Det kan være Othar Lützhøft med sit personale, men det er et gæt. Trods billedets ringe tekniske kvalitet kan man se at de to herrer forrest bærer kasketter.


Måske stammer billedet fra et privat album - det er påført teksten "Tantes mand - Roskilde" - men hvilken tante og hvilken mand ?

Ukendt fotograf - datering formentlig mellem 1907-1912