Algade 43-45 øst

Algade 43 - 45 den østlige ende


Foto KB 2022

2022: Iscafeen "Paradis" - Foto KB 

Den nuværende bygning stod færdigbygget i 1980 - en erhvervsejendom i 4 etager med butikker i stueetagen og diverse liberale erhverv på 1. - 2. og 3. sal.


I dag er adressen på hele facaden Algade 43A-B-C-D.  Inden nybygningen bestod facaden af både Algade 43 og 45, men efter 1980 er nr. 45 flyttet til Biblioteksgangen, som løber under bygningen fra Algade til Sortebrødre Plads.


Det fremgår af de tidligste Roskilde-kort, at der har været bebyggelse på stedet meget langt tilbage - og en arkæologisk udgravning i 1975 påviste, at vi formentlig kan datere de tidligste bebyggelser helt tilbage til 1200'tallet.

Som det hele tiden sker i Algade, er der også her udskiftning i de forskellige forretninger.


Fra den tidligste tid efter 1980 huskes f.eks. legetøjshandleren "Onkel Erik", som siden blev overtaget af "BR-legetøj".


Naboen var fra starten "Christianshavn Video", som blev til "Roskilde Video Center".

2015 Biblioteksgangen - "Carpe Diem" -  Foto KB 

I Biblioteksgangen lå indtil omkring 2020 en frisørsalon "Salon Najjar" og en græskinspireret restauration "Carpe Diem". En tidligere italiensk-inspireret restauration havde navnet "San Remo".


Disse forretninger og Biblioteksgangen er i skrivende stund ( oktober 2022) lukket i forbindelse med at der mod nord sker en større bebyggelse på den bagvedliggende "Sortebrødreplads".


Omkring 1980/81 lå her "Whopsy Burger" som i 1982 åbnede yderligere en forretning i  Støden 3-5, og efterfølgende lukkede i Biblioteksgangen.

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1979/80

Da byggeriet stod færdigt i 1980, var der forud gået en ganske lang periode, hvor nedrivningen af det tidligere byggeri skete i to omgange - nr. 43 i 1970 og nr. 45 i 1972/73. Der blev opsat et plankeværket foran de gamle bygninger, som var placeret 3-4 meter foran den planlagte facade, som skulle flugte med facaderne på "Kinobygningen" og den nybyggede "Schou-Epa bygning".


Dette var i høj grad et ønske fra kommunens side, idet man efter byggeriets færdiggørelse så kunne foretage en meget nødvendig udvidelse af Algade på denne strækning.


Men byggeplanerne trak ud af forskellige årsager, og i 1976 tabte kommunen tålmodigheden og forlangte det oprindelige plankeværk ned og erstattet af et nyt, som muliggjorde udvidelsen af Algade.


Byggeriet gik alligevel først i gang nogle år senere, og den tomme plads, hvor der bl.a. blev etableret parkeringspladser,  var bestemt ikke et kønt syn på en så central del af byens hovedgade.


Lokalhistorisk Arkiv  - nedrivning af plankeværk 1976

Lokalhistorisk Arkiv  - før nedrivning af plankeværk 1976

I perioden fra omkring 1976 og et par år frem fik man - med den rette placering - et spændende og nostalgisk kig til Algades sydside.

Fra venstre mod højre ses først "Havannahuset" på hjørnet til Hestetorvet med opgangen til frisør Lone på 1. sal.

"Frellsen Chokolade"  - "Antik 48" og dernæst legetøjsforretningen "Det gule Hus". I samme ejendom som "Det gule hus" i nr. 46 var der yderligere en tøjforretning. Dens navn er desværre gået i glemmebogen (indtil videre).

Så kom kjole- og frakkeforretningen "Platz", som pudsigt nok havde haft et udstillingslokale lige overfor i den nedrevne bygning, som var tilføjet en iøjnefaldende reklame på gavlen.


Så kom Bukse Ole og endelig en yderligere herreekviperingsforretning "Carl Jakobsen"

Byggetomt og parkeringsplads omkring 1976  - foto Bennie Hansen

Algade 45 ( det "gamle" før 1973)


Lokalhistorik Arkiv - omkring 1969

Bebyggelsen på stedet kan med sikkerhed trække sine tråde meget langt tibage - men der har været en nybygning og en del ombygninger og tilbygninger undervejs.

Vi ved med sikkerhed, at der har været en nybygget ejendom på stedet i 1740. Denne ejendom - en bygning i et plan uden kælder - brændte i 1790 og en nybygning stod færdig i 1791. Denne ejendom blev i 1843 erstattet af en ny ejendom i et plan med kvist - denne gang med delvis kælder. Fløjen mod vest blev bygget i 1851, og der blev tilført en 1. sal i  1861, Det må være denne ejendom, som stod frem til 1972/73.


Det er uklart, om den fra starten har været en ren beboelsesejendom eller måske en kombineret beboelse/erhvervsejendom. Fra omkring 1880'erne ved vi med sikkerhed, at den blev indrettet til restaurationsdrift, men også at der fortsat var beboelse.

Lokalhistorik Arkiv - omkring 1968/1969

Da man omkring 1968 nedrev naboen i nr. 47 m.fl., blev gavlen på nr. 45 synlig. Man kunne nu tydeligt se gavlen fra det tidligere hus fra 1843 - bemærk at dele af det gamle bindingsværk er blevet synligt.


I 1861 er så tilført en 1. sal, men det asymetriske indtryk i forhold til den nye gavl afslører, at man ved samme lejlighed må ha' tilføjet ca. 1½ meter (på øjemål) til bygningen i nordlig retning.

Bibliotekar og lokalhistoriker Lotte Fang har fortalt, at når man på Lokalhistorisk Arkiv fik nys om forestående nybyggerier i bymidten, så blev der i en periode straks sendt en fotograf ud for at fastholde nogle indtryk af de gamle bygninger inden nedrivningen.


Således også i 1969, hvor det stod klart, at når "Schou-Epa bygningen" stod færdig, så var det Algade 43-45 der stod for tur.

Servitricerne Kamma Torp til venstre,   Ella Tang i midten og  indehaveren Gudrun Christensen i baggrunden til højre

Lokalhistorik Arkiv - omkring 1969

Lokalhistorik Arkiv - gårdsiden bag nr. 45 -  omkring 1969

Søskendeparret Bente Møller og Hans Peter Christensen skrev i 2012 i "Jul i Roskilde" en artikel om "Cafe Sjælland", hvor 2 generationer af familien siden 1917 og frem til 1972 havde haft deres virke. Det var den kvindelige halvdel af ægteparrene der drev cafèen, og den mandlige del drev i begge generationer hestehandel fra adressen.


Artiklen er en fin blanding af personlige oplevelser kombineret med familiens viderebragte historier og anekdoter om livet på stedet.


Du kan læse artiklen her


Lokalhistorikeren Fanny Fang har i "Jul i Roskilde" 1935 skrevet om en fiktiv Algade-vandretur fra Hersegade til til Røde Port, og har skrevet om ejendommen nr. 45 ( som dengang og frem til 1958 havde nr. 33) :


"I ejendommen var der hestehandel og beværtningen "Sjælland" gennem mange år. Herfra mindes man navne i de kredse som Soelberg, Mortensen og H.P. Christensen. I denne gård har der altid boet holdne og ordentlige folk - og gården har set ud derefter. Både hestehandel og restauration ligger i dag i hænderne på Christensens enke, fru Ane Christensen, og ikke ret mange gårde kan stå mål med denne i properhed og orden".


Det Kongelige Bibliotek - luftfoto Sylvest - omkring 1950, men før juni 1951

Luftfotoet er fra omkring 1950 - før juni 1951, hvor Algade blev asfalteret - viser, at der bag "Sjællands" facade var en købmandsgaard af en ganske anseelig størrelse - og frem til ultimo 1929 omfattede det arealet bag bagbygningen helt mod nord til "Schmeltz Stiftelse". Her var ejendommens have.


Man kan se, at der er en port i bagbygningen til nr. 45, hvorfra man har kunnet komme om til haven. Pr. 1. januar 1930 afhænder hestehandler Christensen den gamle have til naboen "Foderstofforeningen" formedelst 10 kroner pr. kvadaratalen - hvilket beløb sig til 15.000 kroner. På arealet blev indretter en stor hal til grisehandel. Der blev i forbindelse med handlen tinglyst en servitut som sikrede naboen - Foderstofforeningen - adgang til at lade sine kunder benytte gårdspladsen til nr. 45 til ind- og udkørsel. Denne del af handelen blev fastsat til 3.000 kroner. Ikke noget voldsomt beløb, men det var i praksis "kun" om mandagen , at man på "Sjælland" skulle leve med den trafik. Det var samtidig en kendsgerning, at "Sjælland" havde kronede dage, når der var gang i handelen hos Foderstofforeningen, så der har klart været gensidige interesser.



I bagbygningen var der et par erhvervsvirksomheder - i 1950'erne var det "Barnevognslageret", hvor fru Fisher solgte og reparerede barnevogne, og Dalgaard Nielsen havde et sadelmagerværksted.


Dagbladet 7.februar 1930

Et lille kuriosum:

På billedet med Absalons Skole på vej til skoleudflugt ser man, at der på skiltet over indkørslen til nr. 45 sad et hestehoved, som signalerede hvad det var for en type forretning der gemte sig i gården - det var helt sikkert pynteligt, men nok også lidt overflødigt, for vi ved med sikkerhed at der har været hestehandel på stedet ihvertfald siden 1844.


En del år efter at dette billede blev taget, måtte man dog fjerne hestehovedet - det var så medtaget af tidens tand, at det var i fare for at falde ned i hovedet på de forbipasserende.

Lokalhistorisk arkiv  - omkring 1950

Hans Peter C.C.Christensen og fru Ane Margrethe - fra barnebarnet  Bente Møllers familiealbum

Gudrun og Kaj Christensen - fra datteren Bente Møllers familiealbum

Ejerforholdende har i nyere tid været præget af 2 familier (Christensen og Mortensen), som både har drevet hestehandel og restaurationsvirksomhed i nr. 45.


I perioden 1917 - 1972 var det familien Christensen.


Hestehandler Hans Peter Carl Chr. Christensen købte ejendommen i 1917 af gæstgiver Niels Peter Hansen, og han drev sin hestehandel i gården og overlod værtshusdriften til sin kone Ane Margrethe Christensen. På portrættet af hestehandler Christensen noterer man sig, at han har taget plads på en af stenbænkene på torvet


Da fru Margrethe bliver enke i 1933, fortsætter hun driften, og overlader hestehandelen til sønnen Kaj Christensen.


I 1943 gifter Kaj Christensen sig med Gudrun, som siden 1937 havde arbejdet på cafe "Sjælland". Da enkefru Margrethe dør i 1956 overtager Kaj og Gudrun, og de fortsatte med den "sædvanlige" arbejdsdeling. Da Kaj Christensen dør i 1964 fortsætter Gudrun Christensen driften indtil der "lukkes og slukkes" i 1972.

Det er jo ingen tilfældighed at "Hestetorvet" har fået dette navn.


Der er blevet handlet heste på og omkring torvet langt tilbage i tiden - allerede på Resens kort fra 1677 er stedet benævnt "Heste-Market".


Således også i gården bag Algade 45 - og på billedet fra starten af 1950'erne ser vi hestehandler Kaj Christensen til højre fremvise 8 fjordheste - også kaldet nordbagger.

Forrest i billedet ser vi kreaturhandler Henrik Jensen med tilnavnet "Sorte Henrik".


Bemærk i baggrunden, at her var der opgang til "Barnevognslageret" - en af de rigtig mange små virksomheder, der fandt plads i gårdene bag facaderne mod byens større gader.

Foto fra Algade 45 omkring starten af 1950'erne - fra Bente Møllers familiealbum

Lokalhistorisk Arkiv - omkring  år 1900 - siddende forpagter Hans Heinrich Nielsen "cafe Sjælland" - senere "Landmandshotellet!. Stående til venstre restauratør Jeppesen Jernbanerestaurationen, og til højre konditor og restauratør N.J.Schmidt 

Fra Trine Winther Johannsens familiealbum -omkring  1905 til 1912 - gæstgiver Willumsen i døren

Den "gamle" hestehandler Christensen købte som nævnt stedet i 1917 af gæstgiver Niels Peter Hansen.


Niels Peter Hansen havde selv købt stedet af værtshusholder Niels Willumsen i 1912 - og det var på et tidspunkt hvor han også ejede "Jernbanehotellet".


Niels Willumsen og fru Maren havde drevet værtshuset siden 1905, hvor den hidtidige forpagter ( formentlig fra omkring midten af 1880'erne) Hans Heinrich Nielsen ( senere kendt som Nielsen-Homo)  fik foden under eget bord på den anden side af gaden i "Landmandshotellet" - siden "Hotel Frederiksstad" og stedet kender vi endnu senere som "Cafè Promenaden".


Fra 1844 til 1905 var det familien Mortensen der ejede Algade 45.


Hestehandler Christian Mogensen købte ejendommen på auktion, men det står ikke helt klart, om han fra starten foruden sin hestehandel også selv drev en restaurationsvirksomhed - eller havde bortforpagtet en sådan.


Christian Mogensen dør i 1882, og det fremgår af folketællingen 1890, at enken fortsætter som ejer og bor på 1. sal med sin stuepige indtil 1904, hvor ejendommen går i arv til børnene Lauritz og Kirstine, som hurtigt vidersælger i 1905 til gæstgiver Willumsen.


De tidligste ejerforhold kan spores tilbage til omkring december 1740, hvor vognmand Niels Nielsen sælger en nyopført ejendom til Hans Pedersen, Særløse.

Ejendommen handles derefter med jævne mellemrum, og ejerne og deres bopæl tyder på at den handles som en "investeringsejendom" - altså en investering med  udlejning for øje.


Man ser for eks. at ejendommen i 1809 handles mellem købmændende Niels Bruun og Jacob Kornerup, og ingen af dem har boet i ejendommen.



I kunst- og litteraturmagasinet "Hver 8. dag" - som udkom ugentligt i perioden 1895-1928 - kunne man i 1908 finde at noget specielt foto med "Gæstgivergården Sjælland" som baggrund.

Ifølge teksten en herre som var smidt ud fra "Gæstgivergården Gundsømagle", og fotografen var ingen ringere end forfatteren Gustav Wied.


Det københavnske magasin "Hver 8. dag" bragte bestemt ikke reportagebilleder fra en sådan begivenhed i provinsen, så der kan vist ikke herske tvivl om, at det er et arrangeret foto - og det er lige så sikkert at det ikke er foran "Gundsømagle", som lå i nabobygningen nr. 43.


Den siddende herre er udgiveren af magasinet cand. mag. Carl Christian Clausen, og fotoet er ifølge Clausen taget en fastelavnsmandag 4-5 år før udgivelsen ( i givet fald februar 1903, hvor Wied også tog et billede af Clausen på Kastellet)  - og de to spøgefugle har åbenbart moret sig med at konstruere dette optrin i forbindelse med C.C. Clausens besøg hos Gustav Wied.


Der kan dog ha' sneget sig en erindringsforskydning ind, for personerne på fotoet ser nu ud til at være ret så sommerligt påklædt.


Et af de tidligste billeder af Algades østlige ende, som flere steder i lokallitteraturen er dateret til omkring 1860 - hvilket ikke er helt forkert.


Det kan dog tidligst være fra 1861, idet Algade 45 først på det tidspunkt fik tilbygget en 1. sal., og det er før 1863, hvor der blev opstillet gaslamper i gadebilledet


Man aner kun porten ind til gården bag nr. 45 grundet den "skæve" vinkel - til gengæld er det meget tydeligt at naboen i nr. 47 har fundet den størrelse, som gjorde sig gældende indtil den måtte lade livet til "Schou-EPA" - byggeriet i 1968/70.



Lokalhistorik Arkiv - omkring 1861/63

Roskilde Museum - kopi af Gottsschalks tegning omkr. 1843 - fotograferet af Hude omkring 1900

Malermester J.C.Gottschalk (1817-1894) udførte en hel del topografiske værker fra sin fødeby - bl.a. denne tegning af Algades østlige ende ud for Hestetorvet.


Dateringen af den oprindelige tegning har ofte vært nævnt som omkring 1840, men det må være efter 1843, for det er i dette årstal at den 9-fags bygning i nr. 45 i een etage får tilført en tre-fags kvistbygning.


Da man i 1995 gravede ud til ny gadebelægning og rørføring i Algade, stødte man ud for det "gamle" nr. 45 på nogle mur- og fundamentrester m.v., og Roskilde Museum var på pletten.


Det skulle vise sig at være intet mindre en danmarks ældste bevarede del af et teglstenshus fra omkring år 1300, formentlig tidligere og altså fra 1200'tallet.


Det er resterne af en del af facaden mod Algade, der blev fundet - resten af huset i nordlig retning er formentlig forsvundet i forbindelse med tidligere tiders bebyggelser.


Udgravningen og dens resultater er bl.a. beskrevet af Hanne Dahlerup Koch i "Bygningsarkæologiske studier 1997", som du kan læse her


Efter endt udgravning blev fundet  dækket til, og i dag kan man i fortovet se en markering af beliggenheden ved dels en lille plade med inskription - dels ved en markering med mørke sten i fortovets lidt lysere belægning.


Foto Roskilde Museum 1975

Foto KB 2015

Udgravningen fra 1995 var en bekræftelse på tilstedeværelsen af en gammel gård helt tilbage til 1200-1300'tallet, men allerede i 1979 havde forskningsmedarbejder, cand. mag. Ingrid Nielsen redegjort for at der var en gammel gård omkring  Algade 43/45 i en artikel i "Historisk årbog fra Roskilde Amt 1979".

Grunden har været godt 16 meter mod Algade og små 90 meter dyb mod nord, hvor den var afgrænset af byens gamle forsvarsværk borgediget - også kaldet Svend Grathes vold.


Ingrid Nielsen tager os tilbage til de tidligste ejere som har kunnet findes. I begyndelsen af 1300'tallet var det Klaus og Trued Bjørnsen, og man kan i artiklen derefter finde ejere og lejere frem til 1577.


Det siger sig selv, at den tids bebyggelser ikke har noget at gøre med de bygninger, som blev nedrevet i 1972, men udgravningen i 1995 viser, at der meget vel kan ha' gemt sig ældgamle fundamentsrester dybt under de nyere ejendomme.


Du kan læse et meget kort uddrag af Ingrid Nielsens artikel her