Luftfotoet er fra omkring 1950 - før juni 1951, hvor Algade blev asfalteret - viser, at der bag "Sjællands" facade var en købmandsgaard af en ganske anseelig størrelse - og frem til ultimo 1929 omfattede det arealet bag bagbygningen helt mod nord til "Schmeltz Stiftelse". Her var ejendommens have.

Man kan se, at der er en port i bagbygningen til nr. 45, hvorfra man har kunnet komme om til haven. Pr. 1. januar 1930 afhænder hestehandler Christensen den gamle have til naboen "Foderstofforeningen" formedelst 10 kroner pr. kvadaratalen - hvilket beløb sig til 15.000 kroner. På arealet blev indretter en stor hal til grisehandel. Der blev i forbindelse med handlen tinglyst en servitut som sikrede naboen - Foderstofforeningen - adgang til at lade sine kunder benytte gårdspladsen til nr. 45 til ind- og udkørsel. Denne del af handelen blev fastsat til 3.000 kroner. Ikke noget voldsomt beløb, men det var i praksis "kun" om mandagen , at man på "Sjælland" skulle leve med den trafik. Det var samtidig en kendsgerning, at "Sjælland" havde kronede dage, når der var gang i handelen hos Foderstofforeningen, så der har klart været gensidige interesser.

I bagbygningen var der et par erhvervsvirksomheder - i 1950'erne var det "Barnevognslageret", hvor fru Fisher solgte og reparerede barnevogne, og Dalgaard Nielsen havde et sadelmagerværksted.

Et lille kuriosum:

På billedet med Absalons Skole på vej til skoleudflugt ser man, at der på skiltet over indkørslen til nr. 45 sad et hestehoved, som signalerede hvad det var for en type forretning der gemte sig i gården - det var helt sikkert pynteligt, men nok også lidt overflødigt, for vi ved med sikkerhed at der har været hestehandel på stedet ihvertfald siden 1844.

En del år efter at dette billede blev taget, måtte man dog fjerne hestehovedet - det var så medtaget af tidens tand, at det var i fare for at falde ned i hovedet på de forbipasserende.

Ejerforholdende har i nyere tid været præget af 2 familier (Christensen og Mortensen), som både har drevet hestehandel og restaurationsvirksomhed i nr. 45.

I perioden 1917 - 1972 var det familien Christensen.

Hestehandler Hans Peter Carl Chr. Christensen købte ejendommen i 1917 af gæstgiver Niels Peter Hansen, og han drev sin hestehandel i gården og overlod værtshusdriften til sin kone Ane Margrethe Christensen. På portrættet af hestehandler Christensen noterer man sig, at han har taget plads på en af stenbænkene på torvet

Da fru Margrethe bliver enke i 1933, fortsætter hun driften, og overlader hestehandelen til sønnen Kaj Christensen.

I 1943 gifter Kaj Christensen sig med Gudrun, som siden 1937 havde arbejdet på cafe "Sjælland". Da enkefru Margrethe dør i 1956 overtager Kaj og Gudrun, og de fortsatte med den "sædvanlige" arbejdsdeling. Da Kaj Christensen dør i 1964 fortsætter Gudrun Christensen driften indtil der "lukkes og slukkes" i 1972.

Det er jo ingen tilfældighed at "Hestetorvet" har fået dette navn.

Der er blevet handlet heste på og omkring torvet langt tilbage i tiden - allerede på Resens kort fra 1677 er stedet benævnt "Heste-Market".

Således også i gården bag Algade 45 - og på billedet fra starten af 1950'erne ser vi hestehandler Kaj Christensen til højre fremvise 8 fjordheste - også kaldet nordbagger.

Forrest i billedet ser vi kreaturhandler Henrik Jensen med tilnavnet "Sorte Henrik".

Bemærk i baggrunden, at her var der opgang til "Barnevognslageret" - en af de rigtig mange små virksomheder, der fandt plads i gårdene bag facaderne mod byens større gader.

Den "gamle" hestehandler Christensen købte som nævnt stedet i 1917 af gæstgiver Niels Peter Hansen.

Niels Peter Hansen havde selv købt stedet af værtshusholder Niels Willumsen i 1912 - og det var på et tidspunkt hvor han også ejede "Jernbanehotellet".

Niels Willumsen og fru Maren havde drevet værtshuset siden 1905, hvor den hidtidige forpagter ( formentlig fra omkring midten af 1880'erne) Hans Heinrich Nielsen ( senere kendt som Nielsen-Homo)  fik foden under eget bord på den anden side af gaden i "Landmandshotellet" - siden "Hotel Frederiksstad" og stedet kender vi endnu senere som "Cafè Promenaden".

Fra 1844 til 1905 var det familien Mortensen der ejede Algade 45.

Hestehandler Christian Mogensen købte ejendommen på auktion, men det står ikke helt klart, om han fra starten foruden sin hestehandel også selv drev en restaurationsvirksomhed - eller havde bortforpagtet en sådan.

Christian Mogensen dør i 1882, og det fremgår af folketællingen 1890, at enken fortsætter som ejer og bor på 1. sal med sin stuepige indtil 1904, hvor ejendommen går i arv til børnene Lauritz og Kirstine, som hurtigt vidersælger i 1905 til gæstgiver Willumsen.

De tidligste ejerforhold kan spores tilbage til omkring december 1740, hvor vognmand Niels Nielsen sælger en nyopført ejendom til Hans Pedersen, Særløse.

Ejendommen handles derefter med jævne mellemrum, og ejerne og deres bopæl tyder på at den handles som en "investeringsejendom" - altså en investering med  udlejning for øje.

Man ser for eks. at ejendommen i 1809 handles mellem købmændende Niels Bruun og Jacob Kornerup, og ingen af dem har boet i ejendommen.

I kunst- og litteraturmagasinet "Hver 8. dag" - som udkom ugentligt i perioden 1895-1928 - kunne man i 1908 finde at noget specielt foto med "Gæstgivergården Sjælland" som baggrund.

Ifølge teksten en herre som var smidt ud fra "Gæstgivergården Gundsømagle", og fotografen var ingen ringere end forfatteren Gustav Wied.

Det københavnske magasin "Hver 8. dag" bragte bestemt ikke reportagebilleder fra en sådan begivenhed i provinsen, så der kan vist ikke herske tvivl om, at det er et arrangeret foto - og det er lige så sikkert at det ikke er foran "Gundsømagle", som lå i nabobygningen nr. 43.

Den siddende herre er udgiveren af magasinet cand. mag. Carl Christian Clausen, og fotoet er ifølge Clausen taget en fastelavnsmandag 4-5 år før udgivelsen ( i givet fald februar 1903, hvor Wied også tog et billede af Clausen på Kastellet)  - og de to spøgefugle har åbenbart moret sig med at konstruere dette optrin i forbindelse med C.C. Clausens besøg hos Gustav Wied.

Der kan dog ha' sneget sig en erindringsforskydning ind, for personerne på fotoet ser nu ud til at være ret så sommerligt påklædt.

Et af de tidligste billeder af Algades østlige ende, som flere steder i lokallitteraturen er dateret til omkring 1860 - hvilket ikke er helt forkert.

Det kan dog tidligst være fra 1861, idet Algade 45 først på det tidspunkt fik tilbygget en 1. sal., og det er før 1863, hvor der blev opstillet gaslamper i gadebilledet

Man aner kun porten ind til gården bag nr. 45 grundet den "skæve" vinkel - til gengæld er det meget tydeligt at naboen i nr. 47 har fundet den størrelse, som gjorde sig gældende indtil den måtte lade livet til "Schou-EPA" - byggeriet i 1968/70.

Malermester J.C.Gottschalk (1817-1894) udførte en hel del topografiske værker fra sin fødeby - bl.a. denne tegning af Algades østlige ende ud for Hestetorvet.

Dateringen af den oprindelige tegning har ofte vært nævnt som omkring 1840, men det må være efter 1843, for det er i dette årstal at den 9-fags bygning i nr. 45 i een etage får tilført en tre-fags kvistbygning.