Cafe Gulland

Café Gulland

Foto Kasper Jørgensen 2018

Stort set enhver Roskildenser vil vide, at Café Gulland naturligvis ligger i Gullandsstræde, og vil måske derfor blive lidt overrasket over at adressen faktisk er Borchsgade 6 A.


På samme måde er det vist den almindelige opfattelse, at det er denne café, der har lagt navn til Gullandsstræde, men det er bestemt en fejlopfattelse, for denne café Gulland har kun ligget på stedet siden 1964, og Gullandsstrædets navn skriver sig helt tilbage til 1700'tallet - og inden da var navnet tilbage i middelalderen Dampestræde eller Damphustræde.


Gullandsstrædets navn knytter sig til det oprindelige værtshus Gulland, som lå på Gullandsstrædes østlige side i 1700'tallet - lige før Bredgade.


Navnet Gulland er det oprindelige danske navn for den svenske ø Gotland - som tilbage i tiden var dansk.


Der har været spekulationer, om det kunne være et værtshus i Bredgade ( nr. 10)  der oprindeligt havde navnet, for professor Jakob Kornerup har i sin bog om "Roskilde i Gamle Dage" fra 1892 omtalt "Gulland" som beliggende på det sted,  men det er uomtvisteligt, at "Gulland" ganske vist lå tæt på Bredgade, men dog i Gullandsstrædes østlige side, og Kornerup ser ud til at være blevet misinformeret.


Ejendommen, som nu har taget samme navn,  er oprindeligt en staldbygning fra købmandsfamilien Kornerups købmandsgaard på Rådhustorvet 2 fra første halvdel af 1700'tallet.


Foto Peter Rasmussen 2014

Byggesagsarkivet 1964

I 1964 ansøger restauratør Johannes Madvig Nielsen om at måtte indrette bygningen på hjørnet af Gullandsstræde og Borchsgade til en restaurationsvirksomhed.

Han forklarer at han er delvis selvbygger.


Ejeren på tidspunktet - Maglekilde Maskinfabrik - bekræfter at der forefindes et lejemål af tre års varighed.


Restauratør Johannes Madvig havde indtil da gennem nogle år drevet café Dania på hjørnet af Store- og Lille Gråbrødrestræde. Denne ejendom blev i 1963 ramt af en brand på 1. sal, og brandslukningsarbejdet medførte betydelige vandskader i den underliggende café, som aldrig blev genåbnet, og bygningen senere nedrevet.

Bygningen som i dag rummer Café Gulland er både tegnet og fotograferet, da det stadig var en staldbygning, og et nutidigt fotografi efterlader ingen tvivl om, at bygningerne stadig er de samme.


Tegningen er udført i 1902 af professor Jacob Kornerup, som netop havde sit barndomshjem i den gamle købmandsgård - og en sammenligning med det gamle fotografi fra 1890'erne bekræfter hans evner som arkitektturmaler og tegner.

Roskilde Museum - Jacob Kornerup 1909

Roskilde Museum  - omkring 1890

Foto KB - 2019

Udsnit af Ehlers kort 1791

I lokallitteraturen har det længe været et åbent spørgsmål, hvor den oprindelige "Gulland" egentlig var beliggende. Det er nu afklaret, og det er vist på kortudsnittet fra 1791.


Nogenlunde der hvor Bredgade 10 ligger i dag ( nr. 139 på kortet) , var der tilbage i 1700'tallet et værtshus.  Der har været spekulationer, om det kunne være dette værtshus, som professor Jakob Kornerup i sin bog om "Roskilde i Gamle Dage" fra 1892 omtaler som "Gulland" i Bredgade, men det er uomtvisteligt, at "Gulland" faktisk lå ganske tæt på i Gullandsstrædes østlige side, og Kornerup ser ud til at være misinformeret.


I en politirapport fra 1743 nævnes det, at der har været slagsmål på "Gulland"  - uden at nævne stedets præcise beliggenhed. Kornerup skriver som nævnt, at det var i Bredgade, men han må være blevet misinformeret, og han kan kun ha' haft oplysningen på anden hånd ( han var selv født i 1825)  og der må være sket en misforståelse. 


Af politirapporten fremgår det at værtshusholderen hed Peter "vagtmester" - hvis borgerlige navn var Peter Nielsen Schÿtz - og han er på tidspunktet ubestrideligt ejer af ejendommen, hvis beliggenhed og navn "Gulland" er nævnt i flere følgende skøder til nye ejere.


Uagtet Kornerups generelt meget grundige arbejde, har han trods alt ikke haft samme mulighed, som vi andre har i dag, for via de digitale arkiver bekvemt at kunne forske i de gamle dokumenter, og han har stolet på sin kilde. 



l dag kan man ved selvsyn opleve stemningen på stedet, som vel er som på de fleste af byens øvrige værtshuse og cafèer.


Det er en historisk kendsgerning, at det hos forgængeren lidt længere ned mod Bredgade med mellemrum gik lidt mere end lystigt til - og stedet har sikkert været noget berygtet i den anledning.


Vi ved det, fordi flere begivenheder fandt vej til politiprotokollen, som professor Jakob Kornerup har nærlæst og gengivet i 1892.


Lokalhistorikeren Lotte Fang tog tråden op, og i sin bog om "Gader og Stræder i Roskilde Kommune" skriver hun i forbindelse med omtalen af Gullandsstræde følgende:


"I 1743 hed værten Peder Vagtmester, og en dag i januar var der klammeri i hans værtshus.  Et par forbipasserende havde stået ude på gaden og kigget ind på lebenet i værtshuset. De var blevet opdaget og gennempryglet grundigt af værtshusets opbragte gæster, som ifølge politiprotokollen var af begge køn.

Det hele foregik omkring kl. 1. Det var en skoleelev som var logerende i ejendommen- en såkaldt discipel - der opdagede lurerne, og et par af byens skomagere, en pottemager og en klejnsmed, satte glassene fra sig, smed kortene på bordet og for ud for at tugte lurerne.


Det var ikke den eneste gang, der foregik noget i strædet.  Den 9. december 1767 var der igen klammeri. 

Denne gang var det et par blytækkersvende, som havde haft det rart med et par af byens borgere over øl, brændevin og et slag kort, men så var de kommet op at nappes.  Det udartede sig til regulært slagsmål, og værten kom til - klokken var omkring midnat - skilte parterne og hældte dem alle ud af sit værtshus.


Ude i strædet blussede slagsmålet op, og der kom hurtigt forstærkning fra et andet nærliggende værtshus: Jylland, som lå på Munkebro.


Begge værterne måtte i retten for at stå til regnskab for den uro, de havde forvoldt. 


Alt dette er til sidst øvrigheden for meget: Den 9. december 1777 blev byens værtshusholdere kaldt op på rådhuset for at blive gjort bekendt med en kgl. politianordning, som bl.a. foreskrev, at der ikke måtte udskænkes øl længere end til kl. 22 med begrundelsen: “Siden på et par år liderlighed og nattesvir i værtshusene er bleven så almindelige, at både hellig- og søgnenætter hendrives i svir og drukkenskab, hvorved borgerne blive forarmede, og håndværkssvende og drenge forføres til liderlighed og andre ondskaber mestrene til skade og forsømmelse i deres arbejde.”

Cand. mag. Per Steenholdt har i 2019 skrevet en fin og ganske fyldestgørende artikel om Café Gulland i Roskilde Avis - lidt provokeret af en i avisen fejlagtig fremført beskrivelse af stedets historie.


Artiklen tager dog udgangspunkt i Kornerups fejlagtige placering af "Gulland", så denne del af artiklen skal læses i det lys - men det var til gengæld også Per Steenholdt, der i 2022 var med til at lokalisere den rigtige placering, og dermed bringe "orden i tingene"


Du kan læse artiklen her