Stort set enhver Roskildenser vil vide, at Café Gulland naturligvis ligger i Gullandsstræde, og vil måske derfor blive lidt overrasket over at adressen faktisk er Borchsgade 6 A.

På samme måde er det vist den almindelige opfattelse, at det er denne café, der har lagt navn til Gullandsstræde, men det er bestemt en fejlopfattelse, for denne café Gulland har kun ligget på stedet siden 1964, og Gullandsstrædets navn skriver sig helt tilbage til 1700'tallet - og inden da var navnet tilbage i middelalderen Dampestræde eller Damphustræde.

Gullandsstrædets navn knytter sig til det oprindelige værtshus Gulland, som lå på Gullandsstrædes østlige side i 1700'tallet - lige før Bredgade.

Navnet Gulland er det oprindelige danske navn for den svenske ø Gotland - som tilbage i tiden var dansk.

Der har været spekulationer, om det kunne være et værtshus i Bredgade ( nr. 10)  der oprindeligt havde navnet, for professor Jakob Kornerup har i sin bog om "Roskilde i Gamle Dage" fra 1892 omtalt "Gulland" som beliggende på det sted,  men det er uomtvisteligt, at "Gulland" ganske vist lå tæt på Bredgade, men dog i Gullandsstrædes østlige side, og Kornerup ser ud til at være blevet misinformeret.

Ejendommen, som nu har taget samme navn,  er oprindeligt en staldbygning fra købmandsfamilien Kornerups købmandsgaard på Rådhustorvet 2 fra første halvdel af 1700'tallet.

Bygningen som i dag rummer Café Gulland er både tegnet og fotograferet, da det stadig var en staldbygning, og et nutidigt fotografi efterlader ingen tvivl om, at bygningerne stadig er de samme.

Tegningen er udført i 1902 af professor Jacob Kornerup, som netop havde sit barndomshjem i den gamle købmandsgård - og en sammenligning med det gamle fotografi fra 1890'erne bekræfter hans evner som arkitektturmaler og tegner.

l dag kan man ved selvsyn opleve stemningen på stedet, som vel er som på de fleste af byens øvrige værtshuse og cafèer.

Det er en historisk kendsgerning, at det hos forgængeren lidt længere ned mod Bredgade med mellemrum gik lidt mere end lystigt til - og stedet har sikkert været noget berygtet i den anledning.

Vi ved det, fordi flere begivenheder fandt vej til politiprotokollen, som professor Jakob Kornerup har nærlæst og gengivet i 1892.

Lokalhistorikeren Lotte Fang tog tråden op, og i sin bog om "Gader og Stræder i Roskilde Kommune" skriver hun i forbindelse med omtalen af Gullandsstræde følgende:

"I 1743 hed værten Peder Vagtmester, og en dag i januar var der klammeri i hans værtshus.  Et par forbipasserende havde stået ude på gaden og kigget ind på lebenet i værtshuset. De var blevet opdaget og gennempryglet grundigt af værtshusets opbragte gæster, som ifølge politiprotokollen var af begge køn.

Det hele foregik omkring kl. 1. Det var en skoleelev som var logerende i ejendommen- en såkaldt discipel - der opdagede lurerne, og et par af byens skomagere, en pottemager og en klejnsmed, satte glassene fra sig, smed kortene på bordet og for ud for at tugte lurerne.

Det var ikke den eneste gang, der foregik noget i strædet.  Den 9. december 1767 var der igen klammeri. 

Denne gang var det et par blytækkersvende, som havde haft det rart med et par af byens borgere over øl, brændevin og et slag kort, men så var de kommet op at nappes.  Det udartede sig til regulært slagsmål, og værten kom til - klokken var omkring midnat - skilte parterne og hældte dem alle ud af sit værtshus.

Ude i strædet blussede slagsmålet op, og der kom hurtigt forstærkning fra et andet nærliggende værtshus: Jylland, som lå på Munkebro.

Begge værterne måtte i retten for at stå til regnskab for den uro, de havde forvoldt. 

Alt dette er til sidst øvrigheden for meget: Den 9. december 1777 blev byens værtshusholdere kaldt op på rådhuset for at blive gjort bekendt med en kgl. politianordning, som bl.a. foreskrev, at der ikke måtte udskænkes øl længere end til kl. 22 med begrundelsen: “Siden på et par år liderlighed og nattesvir i værtshusene er bleven så almindelige, at både hellig- og søgnenætter hendrives i svir og drukkenskab, hvorved borgerne blive forarmede, og håndværkssvende og drenge forføres til liderlighed og andre ondskaber mestrene til skade og forsømmelse i deres arbejde.”