Det første erhvervslejemål i nybygningen var herreekviperingsforretningen "Jardex" fra 1989 til 1999, hvor forretningen flyttede til Algade 8 (opr. Domapotekets ejendom), og den lukkede i 2021.

Konfektionsfabrikken "Jardex" havde i mange år haft sin placering i Roskilde, hvor man i 1967 kunne fejre 50 års jubilæum.

Derefter fulgte isenkramforretningen "Køkken Grej" fra 1999 til 2010, hvor restaurationskæden "Bone's" etablerede sig.

Formentlig et af de sidste billeder af ejendommen inden den blev nedrevet i 1987.

De to butikslejemål er tomme - til højre ses på skiltningen, at modebutikken "La Donna" var med til at "lukke og slukke".

Indkørslen til bagbygningerne havde i mange år haft en "overligger" med et firmanavn, men det var en hel del år tidligere forsvundet sammen med virksomheden - en gammel smedie.

Helt tilbage fra 1930'erne var der indrettet en frugt- og grøntforretning i bygningens østlige del.

I den vestlige del var der omkring 1961 "TV-eksperten" - noget af et navn taget i betragtning at vi var i TV-alderens helt spæde begyndelse.

Senere var der indrettet skiftende butikker, ofte med et varesortiment, som vel kan karakteriseres som antikviteter, kunsthåndværk eller noget der lignede.  I en periode en forretning med afsyrede møbler.

Tidligt i 1970'erne var der en forretning med navnet "Land & By", med salg af stearinlys og  bloklys i alle farver og størrelser.

Peter Loehr blev senere kendt som restauratør på "Bryggerhesten", "2'eren" og senere "La Bøf" samme sted og sammen med Peter Thomas Larsen - derefter "Rådhuskælderen" og cafè Hjørnet ved Blågårdsstræde  - men tidligt havde en forretning "A55" med et varesortiment som man i dag kan finde hos bl.a. "Søstrene Grene"

I 1973 åbnene Jens Morillo sin forretning med kontormaskiner - bl.a. mærket Olivetti. Han flyttede senere til naboejendommen - "Von Meyerens ejendom" i nr. 63.

I en periode i 1980'erne var det butikken "Lyskrydset" med bl.a. et sortiment af flettede kurve m.v.

I årene omkring 1968 gennemførte Nationalmuseet et projekt, som havde til formål at sætte focus på de gamle bysmedier, og meget naturligt blev den gamle smedie i baggården til Algade 55 en del heraf.

Det var en lokal historisk interesseret - Asker Reib Telvad - der henledte Nationalmuseets opmærksomhed på smedien i Roskilde, og senere fulgte "Jul i Roskilde" op på historien i 1956-udgaven.

Det var Peter Foersom der skrev artiklen, og den baserede sig på et interview med den gamle stadigt aktive smedemester Gotfred Olsen, som drev smedien sammen med sin storebror Kresten Ejler Olsen. Et par "knægte" på hhv. 68 og 73, som ikke umiddelbart så ud til at tænke på at stoppe.

Du kan læse artiklen her

Brødrene Olsen havde overtaget virksomheden fra deres far Niels Chr. Olsen, hvis sønner alle blev smede. Han arbejdede først i en smedie i Algade 19 fra 1897, men etablerede sig efter nogle få år som selvstændig i Algade 55.

Et view over adresserne Algade 53 - Algade 65 rummer mange detaljer. I det fjerne i billedets venstre side aner man lige nr. 55, og det kan konstateres, at der er etableret grøntbutik, men tilsyneladende ingen butik i den vestligste del.

Nr. 57 og yderst til højre nr. 65 var ejet og benyttet af  S. von Meyeren's handelsvirksomhed.

Naboen til nr. 65 med de to afrundede vinduespartier er såmænd den ombyggede tobaks- og antikvitetsforretning i nr. 63 som tilhørte Otto Mellerup - i folkemunde omtalt som "Tummelumsen" ( dengang var adressen Algade 49)

Allerede i 1930'erne var der frugt- og grøntforretning i den østlige ende af nr. 55. 

Som det fremgår af døren, var adressen på det tidspunkt nr. 41, hvilket i 1958 blev ændret til nr. 55 grundet bebyggelser på hidtil ubebyggede arealer langs Algade på frasolgte dele af klosterets jorder.

Den gamle sten spillede hovedrollen i et langt senere "drama"  i 1987: "mysteriet om den forsvundne trappesten".

Der var tanker om at nedbryde den gamle smedie for at genopføre den i "Den gamle By" i Aarhus - men det blev ikke til noget, men museumsinspektør Erik Kjersgard ville gerne ha' den gamle trappesten. 

Få dage efter var den imidlertid væk, hvilket fik ejeren Helge Borre til at efterlyse den i avisen Roskilde-Egnen.

En uge senere kunne avisen fortælle at stenen var fundet - det sker i en artikel, hvor journalisten med pseudonymet YAN i en særdeles humoristisk tone fortæller om hvordan ordensmagten fandt stenen hos gerningsmanden.

Du kan læse de to avisartikler her

Det laveste hus i forgrunden er nr. 55, og folketællingen i 1925 vidner om at det er en ren beboelsesejendom på tidspunktet.  I 1930 er der formentlig etableret den frugt- og grøntforretning, som skulle leve videre i så mange år.  Folketællingen nævner beboelse i dele af stueeetagen og på 1. sal, og det må være fordi det samtidig er det tidspunkt, hvor denne ende af bygningen tilføres kviste både mod gaden og gårdsiden.

De øvrige ejendomme på billedet nedrives da byggeriet af det nuværende Algade 63-65 iværksættes omkring 1961/62 - den såkaldte "Von Meyeren bygning" eller mere officielt "Von Meyerens Købmandsgård"

Andreas Nicolai Gierlew (1745-1811) Byfoged fra 1772 og raadmand samtidig med at han beklædte embedet som birkedommer i Selsø og Bistrupgaard Birker. 
Som byfoged var Gierlew den øverste administrative og juridiske embedsmand i byen.

I perioden 1773-1795 var han tillige forvalter ved "Det Adelige Jomfrukloster" i Roskilde. 

Vi var i en tid, hvor det at bestride et offentligt embede ikke var nogen hindring for lidt "privat foretagsomhed" - og derfor ikke usædvanligt at byfogeden, som givet må ha' været involveret i boet efter den tidligere ejer, blev ny ejer af en del af hans besiddelser.

Gierlew var skydebroder i fugleskydningsselskabet, og nød den ære at blive fuglekonge 1788 - året efter selskabets officielle stiftelse i 1787.

Du kan her læse om fuglekongen på selskabets hjemmeside.

Da Gierlew køber, indtræder samtidig en af hans betroede medarbejdere -  prokurator Fischer -  som medejer, og det har næppe været en dårlig forretning, da de sammen sælger i 1805.

Rebslagermester Rasmus Lassen er ejer ikke bare en gang, men to. Først i perioden 1843-1847, og igen fra 1854-1857.

Rasmus Lassen handlede ofte ejendomme, og det er ikke svært at forestille sig at lejeboligen ved Røde Port er indgået som en del af andre handler.

Også Rasmus Lassen blev fuglekonge, og det var i 1850, og du kan her læse om Rasmus Lassen og begivenheden.

Fugleskydningsskiven fra 1850 viser rebslagermesterens ejendom i Ringstedgade 23, lige overfor den nuværende offentlige parkeringsplads på hjørnet af Ringstedgade og Borgediget. Rasmus Lassen havde sin rebslagervirksomhed på dette sted med "reberbanen" langs Borgediget - dengang kaldet Blegstræde, og det er den man ser i forgrunden.

Ehlers grundtakstkort fra 1791 er her justeret i forhold til originalen, som placerer Sortebrødre Stræde for langt mod øst. 

Købmand Boas Larsen og tømrermester Anders Olsen havde erhvervet jorden og lejeboligerne i 1776 - og da både Boas Larsen (1714-1789) og Anders Olsen  var døde inden 1791, var ejerne nu andre prominente folk som byfoges Gierlew, prokurator Fischer og så Anders Olsens enke.

Vognmand Poul Hansen købte i 1790 vognmandsgården, som forblev i hans slægt frem til 1916.

"Bomhuset" - byens grænse i den østlige ende, hvor der fra omkring 1671 blev opkrævet afgift på de varer, som blev indført i byen. Det var naboen mod øst i nr. 57, så det gjorde nr. 55 til "det sidste hus i byen" i retning mod København, og som man kan se på kortet, er den østlige del af Algade også benævnt "Uden (for) Røde Port"

Vognmand Poul Hansen køber i 1805 No.1, og ejer således både No. 1 og No. 2 - dog med "Bomhuset" som undtagelse.

Kongen har i 1797 købt den østligste del af husrækken og flyttet bommen de ca. 50 meter og indrettet et nyt "Bomhus".

I 1879 er lejeboligerne langs Algade frasolgt det samlede No. 1 og No. 2 - og der er skiftet ejer på det resterende. Først har vognmand Poulsen solgt til sin søn i 1812, og denne søn har så i 1879 udstykket restarealet i tre dele.

No. 2 inklusive et stort areal på en anden side af Sortebrødrestræde sælges til hans barnebarn (også med navnet Hans Poulsen) - det ubebyggede areal langs Algade mod øst sælges til købmand Funder, og han beholder endelig den sidste del mod nord.

Kongens opkrævning af komsumtionsafgift er ophørt, og "Bomhuset" solgt til alm. beboelse og erhverv.

Situationen i 1910 er anskueliggjort ved at indsætte et udsnit af Berggrens kort fra 1893, hvor matriklerne og ejendommene i store træk vises, som de bestod frem til 1961/62. 

I 1910 udstykkes og frasælges den del af No. 2, som tidligere var en del af No. 1 til mejeriforpagter Tholstrup, som har planer om at opføre et mejeri på stedet - det der i nyere tid blev kendt som "Flødefabrikken". 

Han frasolgte dog den ubebyggede del der lå ud til Algade, hvor der 1916/17 blev bygget den ejendom, som vi i dag kender som Algade 53 - og som sikkert i mange år frem vil huskes som "TTU"-bygningen.