Fra 1975 og frem til udgangen af 2004 fremtrådte facaden hos "Roskilde Rejsebureau og Turisttrafik" som en moderne forretningsejendom.

På det tidspunkt valgte firmaets indehaver Søren Birkelund Hansen - 3. generation på stedet - at afvikle forretningen.

Hermed var en æra i familiens og byens liv slut, men efter 42 år i forretningens tjeneste var tiden moden til at gå på pension.

Om sine bevæggrunde i øvrigt fortalte Søren Birkelund Hansen i et interview med Roskilde Dagblad - gengivet af mediet Standby.dk - og du kan læse interviewet her

I 1975 gennemgik ejendommen en gennemgribende ombygning, hvor den private bolig blev nedlagt, og der blev plads til et rejsebureau samt administrationen af selskabets turistkørsel. Bygningen fik dermed det udseende og den indretning, som blev bibeholdt frem til ultimo 2004.

Stifteren af familiefirmaet A. P. Hansen var død i 1943, og sønnen cand. jur. Henning Birkelund Hansen overtog ledelsen. Han forlod i den forbindelse sin karriere som embedsmand i statsadministrationen.

De to brødre Holger og Henry havde allerede i flere år været en del af virksomheden med forskellige opgaver, og ikke mindst som chauffører på firmaets mange busser.

Næste generation stod også klar, for Søren Birkelund Hansen var tiltrådt i 1962, og det blev ham, der videreførte virksomheden, da de tre brødre gik på pension.

Ved den store ombygning i 1975 valgte man at sløjfe den gamle kælder fra 1839 - og dermed den udvendige nedgang med skrå låge.

Det var en yderst beskeden kælder på ca. 20 kvm. og lavloftet med en højde på kun 1,78 m

Her stod først et gammelt koksfyr, som dog blev udskiftet med et oliefyr i 1956.

I årene mellem 1952 og 1989 sendte Roskilde Turisttrafik tusinder af glade rejsende på busture til ind- og udland.

Faktisk startede det meget tidligere, for i 1939 arrangerede A.P. Hansen en 10-dages tur til Rhinen til den svimlende sum af 198 kroner, men så var det til gengæld med kørsel, færge, hotel og fuld forplejning.

2. verdenskrig satte en forløbig stopper for sådanne ture, men i 1952 havde A.P. Hansen - nu med navnet "Roskilde Turisttrafik" - igen taget fat på opgaven, og udsendte sit første rejseprogram for den kommende sæson.

Denne del af virksomheden voksede sig stor - der var 12 busser, da aktiviteten ophørte - og i 1989 blev det sidste rejseprogram udsendt.

Du kan her læse indholdet i rejseprogrammet for 1989, som viser et ganske omfattende udbud, og "nostalgiske" priser.

A.P.Hansen's /Roskilde Turisttrafiks karakteristiske røde busser var i mange år frem til 1990 en kendt del af bybilledet - på billedet er nogle af dem parkeret på den daværende busholdeplads bag Jernbanehotellet overfor jernbanestationen.

Indtil 1974 var det private vognmænd der kørte på forskellige ruter i området, som de selv og indbyrdes håndterede.  Det var dog i længden politisk uholdbart, og i 1974 blev det Hovedstadens Trafikselskab H.T. der overtog planlægningen, og i 1990 blev det i praksis H.T. der forestod busdriften - bl.a. med indlejede vognmænd.  A.P.Hansen valgte at afhænde alle busser incl. et garageanlæg m.v. på Bytoften, og den forretning der havde sin start tidligt i 1920'erne ophørte.

I perioden mellem 1924 og 1954 var ejendommen ud mod Algade som beskrevet indrettet til privat bolig for familien A. P. Hansen.

Der findes så vidt vides ingen billeder alene af ejendommen, men på billedet - hvis primære formål utvivlsomt har været at afbilde firmaets nye fine rutebil - kan man i baggrunden se, at der ikke findes de forretningsvinduer, som alle andre billeder viser.

A.P. Hansen  - Anders Peter Hansen (1880-1943) - var vel det, man i dag ville kalde en iværksætter med mange jern i ilden, og meget tyder på at han også var en god forretningsmand med blik for tidens muligheder.

På billedet ser man ham i gang med noget rengøringsarbejde foran sin taxa og det bagvedliggende garageanlæg.

Han ernærer sig først som maler og senere malermester - hans etablering som selvstændig malermester er formentlig knyttet til erhvervelsen af Algade 60 i 1910, og yderligere etablerer sig som cykelhandler med et værksted i 1914, hvor han både tilbyder reparationer og gennemrenovering af ældre cykler, som bliver nylakeret, og de blanke dele forniklet til ny glans og herlighed.

Senere købte han en Fordbil og begyndte taxakørsel - en aktivitet som blev bibeholdt i virksomheden helt frem til 1994.

I 1921 blev den lille vognmandsforretning udvidet med en rutebil, og der blev i løbet af få år erhvervet yderligere to busser. 

Efter 2. verdenskrig kom der yderligere skred i forretningen, og den sidste bus -  nr. 40 i rækken - blev indkøbt så sent som i 1986, inden afviklingen af rutebilselskabet i 1990.

Da A.P. Hansen  - ifølge families fortælling - havde fået sit svendebrev som maler i Ågerup, flyttede han til Roskilde i år 1900.

Ifølge Folketællingen 1901 bor han hos og er ansat af malermester Jacobsen i Algade 60. Han omtales som lærling, men må formodes at være malersvend - nok en fejl, som vi næppe får opklaret.

Meget tyder på, at da Jacobsen i 1905 afhænder ejendommen til vognmand Christian Clausen, så overdrager han samtidig sin forretning til A.P.Hansen, som i 1906 annoncerer som "malermester og cykellakerer". Det er nok også der, at han i det små begynder at renovere cykler, og at det hele foregår i bagbygningerne.

Det betyder at A.P. Hansen i den første tid er lejer hos Christian Clausen.

Det ser ud til at A.P. Hansen i de følgende år har konsolideret sig så meget, at han i 1910 kan aftale købet af Algade 60 - og skødet tinglyses i januar 1911.

I 1914 åbner han en egentlig cykelforretning "Roskilde Cyklelager", men det er uvist om det er ham selv der ombygger facaden, eller om en tidligere ejer har etableret et forretningslokale der kunne benyttes. 

Algade 60 begynder sin historie i 1839, hvor guldsmeden Walther køber et stykke jord af storkøbmanden Anders Borch, som var ejer af det store vænge  - d.v.s. almindelig landbrugsjord - som med nr. 181 på kortet fra 1791 strakte sig fra det nuværende Hestetorv og cirka ud til den nuværende Røde Port - og mod øst langt ud på den anden side af det nuværende jernbaneareal ( som man kan se skitseret på Troniers kort fra 1845)

Måske en smule usædvanligt byggede Walther en ejendom allerede inden at skødet var på plads, men der flyttede han straks ind. Det er uvist om han også har haft et værksted på stedet, men det er nok utænkeligt at han skulle ha' haft en butik, for det var i praksis nærmest uden for byen på det tidspunkt.

På Troniers kort fra 1845 kan man se, at ejendommen endnu ikke havde en bagbygning, og at der kun i meget begrændet omfang var bebygget på det, der dengang hed "Skades Vænge".

Han sælger i 1853 til rebslager Lassen, og han har helt sikkert ikke selv boet i ejendommen, men har haft den som en investeringsejendom til udlejning.

Siden skiftes der ejer i 1862 ( Morten Andersen), og netop i 1862 bygges den store bagbygning, som man kan se på kortet fra 1879/80.

Igen i 1870 er der ejerskifte(Hans Hansen), og igen i 1889

(pudsigt nok også en ejer med navnet Hans Hansen) og i 1893

(hotelforpagter Christensen) og 1897 (malermester Jacobsen) og så 1905 den vognmand Christian Clausen, som sælger til A.P.Hansen i 1910.

Da guldsmed Walter i 1939 laver en aftale om at købe et stykke jord til bebyggelse, var sælgeren ikke en "hr. hvem-som-helst", og måske netop derfor havde han tillid til, at kan trygt kunne starte sit byggeri uden at ha' alt det formelle på plads.

Anders Borch (1802-1881) var en del af den stenrige og indflydelsrige købmandsfamilie Borch, som gennem mange generationer satte sit præg på byen.

I en meget ung alder - kun 19 år gammel - arvede han sin fars købmandsgård på Algade 12 med betydelige tilhørende landbrugsarealer tæt på det, der dengang var Roskildes bymidte.

Anders Borch forstod at videreføre og udvikle forretningen med en købmandshandel, der også havde kornhandel, tømmerhandel med tømmerplads i Hersegade og en vinhandel, og på sit højeste ejede Anders Borch omkring 150 tønder land. Blandt disse arealer var "Skades Vænge", som var arealet lige øst for Hestetorvet, og som strakte sig helt ud til den anden side af det nuværende Knudsvej - altså inden jernbanen skar sig igennem i 1847.

Han blev hædret med titler som etatsråd og Kgl. agent, og han blev Ridder af Danebrog.

Som noget helt naturligt, var han også medlem af byens to daværende fugleskydningsselskaber ( som blev til et i 1827), og han blev fuglekonge i det stadigt fungerende selskab i 1845.

Fugleskydningsselskabet har beskrevet Anders Borchs liv og levned ganske omfattende på sin hjemmeside, og du kan læse mere her.

I 1860 var tiden åbenbart inde til at trappe lidt ned, så han solgte købmandsforretningen i Algade 12 til sin mangeårige medarbejder J.L. Schade - og stedet blev så i mange år kendt som "Schades Gaard", inden det blev til hotel Roar, som måtte lade livet til en nybygning i 1971.

Anders Borch beholdt dog frem til 1873 både korn, tømmer- og vinhandel og mange ejendomsbesiddelser, men solgte så korn- og tømmerhandelen.

Vinhandelen og ejendommene og formue iøvrigt, var i hans besiddelse til 1881, hvor han døde 79 år gammel.

Han var barnløs i sit ægteskab med en datter fra en anden af byens købmandsfamilier Ane Kirstine Brønniche, så formuen på 258.000 kroner - et svimlende beløb efter tidens forhold -  blev lagt i det Borch-Brønnicheske Familielegat, som bestod  helt frem til 2015, hvor slægtens medlemmer nedlagde legatet ifølge lokalhistorikeren Lotte Fang.