Algade 25 og sankt P stræde 4

Algade 25 og Sankt Peders Stræde 4


Foto KB 2023

Algade 25/Sankt Peders Stræde 4 er oprindeligt opført i 1924/25 i fire etager med en blanding af privat beboelse og erhvervslejemål, og ikke mindst en stor bagbygning indrettet til biografteater. Den gamle bygning til biografteater blev nedrevet i 1962,  og umiddelbart efter blev der opført en ny og større bygning til samme formål.


I 1982 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor der blev etableret en arkade med indgang fra Algade og ind til det tidligere biograflokale, og der blev indrettet flere forretninger og - for en meget kort periode - to mindre biografsale i 1. sals-niveau.


Algade 23 og 25 fremtræder set fra Algade som en samlet ejendom, og de har da også den samme arkitekt og opført næsten samtidigt i 1924 og 1925, men ikke desto mindre er der to forskellige bygherrer og to selvstændige matrikelnumre 75a og 75b, og hvor Algade 23 i dag er en traditionel udlejningsejendom, er nr. 25 opdelt i ejerlejligheder.


I dag er der i ejendommen 6 privatboliger og 7 erhvervslejligheder.


Stedet blev ramt af den store brand i 1731, som lagde alt øde, og der blev opført et såkaldt "ildebrandshus" til erstatning for det tabte. Dette "ildebrandshus" i een etage med facade til Algade havde en sidebygning mod nordøst, ligeledes i een etage, og den var gennem årene indrettet efter skiftende behov - bl.a. i en periode til bageri.  Disse huse blev omkring 1785 erstattet af et ny beboelsesejendom, som også havde en stor fløj i to etager mod nord langs skellet til naboen i nr. 27


Endnu tidligere har der på stedet ligget en gård, hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.

Den hed "Dronningens gård" og var i kongeligt eje, og den har ligget der tilbage i 1400'tallet, men i 1538 solgte Christian den 3. gården til sin byfoged i Roskilde.

Der er tre igangværende forretninger i 2023 er Pizza Navona med facade mod Algade - Algade Pizzaria ligger i arkaden og den tredie er Skomageriet - afløseren for "Skotten"

Foto KB 2023

Foto KB 2015

Den seneste større ombygning af Algade 25 fandt sted i 1989, hvor Bio1+2 på 1. sal blev nedlagt, og lokalerne indrettet til diskotek/natklub Exima.


Et betydelig større ombygning fandt sted i 1982, hvor indgangspartiet til BIO blev minimeret, og hvor den gamle biografsal blev ombygget til et lavprissupermarked "Fakta" i den nederste del, og BIO 1-2 indrettet på det, der nu blev første sal.

"Fakta" blev på et tidspunkt - formentlig omkring 1994/95 - afløst af "Netto".

Blomsterforretningen RIO flyttede fra hjørneejendommen ved Røde Port med adgang både fra arkaden og fra Sct. Peders Stræde.

"Skotten" - en skomager/hælebar - etablerede sig i bygningens den højre side, og ejendomsmægler Peter Fabricius etablerede sin forretning i den venstre side.


Lokalhistorisk Arkiv 1983

Lokalhistorisk Arkiv 1983

"Skottens" skomagervirksomhed var at finde i stueetagen tilbage fra (vistnok) 1960'erne - først i venstre side af bygningen, siden i den højre fra 1982, hvor den fortsat eksisterer.


Navnet var ikke tilfældigt, da indehaveren var skotten Roland McKay.


Forretningen har nu skiftet indehaver, men tilbyder stadig de samme ydelser.

Lokalhistorisk Arkiv omkr. 1980

Lokalhistorisk Arkiv 1962

Lokalhistorisk Arkiv 1955

Biografteatret BIO har i det meste af bygningens levetid sat sit præg på stedet i perioden fra 1925 til 1989.


BIO blev oprindeligt etableret i 1906 på første sal i Hotel Prindsens fløj langs Sankt Ols Gade, og var byens første permanente biografteater med omkring 200 sæder.  Kinografen - senere KINO - åbnede i 1907 på Algade 2.


Biografdirektør Edvard Møller købte i februar 1925 ejendommen Algade 25 og iværksatte et nybyggeri med en biografsal.


Da nybygningen stod færdig - og det gik stærkt -  flyttede BIO fra Hotel Prindsen til en nybygget biografsal med 304 sæder og åbnede den nye biograf allerede den 17. september 1925.


Dette biograflokale fungerede indtil 1962, hvor ejeren Leif Kops Møller - søn af Edvard Møller, som havde drevet BIO siden 1914 - besluttede sig for at bygge en helt ny og større biograf med alle tænkelige moderne faciliteter, og den gamle bygning blev revet ned fra maj 1962.

Medens nybyggeriet fandt sted, flyttede BIO til Hotel Roars store sal, men det skulle hurtigt vise sig at publikum foretrak biograferne KINO og REGINA, i stedet for dette mere primitive arrangement, så efter tre måneder stoppede filmforevisningerne, som så først blev genoptaget, da der var premiere i den helt nye biograf i april 1963.


Den nye biograf havde fra starten 537 sæder fordelt på 28 rækker, og der var en scene på 70 kvm. foran lærredet. 

I 1968 blev scenen fjernet, og så blev der plads til 560 sæder.


Der opstod generel afmatning af biografmarkedet i slutningen af 1970'erne - ligesom tiden var løbet fra de meget store biograflokaler, så i januar 1981 tvang økonomien BIO i knæ.


Biograflokalet stod ubenyttet hen i en periode indtil en større ombygning af hele ejendommen i 1982.

I dele af den hidtidige biografbygning blev der indrettet to nye mindre biografsale på 1. sal på hhv. 113 og 82 sæder, og det var ejerne af KINO - Leif og Mie Hübertz - der overtog driften, men i 1989 blev det besluttet at lukke BIO, og lokalerne blev indrettet til diskotek/natklub Exima. 


Du kan her læse en mere detaljeret gennemgang af BIO's historie, og måske nikke genkendende til omtalen af mange af de film, der blev vist i de senere år.



Den helt store ombygning  fandt sted i 1962 således som det er beskrevet i historien om BIO.

Den gamle biografbygning blev revet ned - en ny og væsentlig større blev opført, og et nyt indgangsparti blev etableret.

Byggesagsarkivet - 1962

Ejendommen Algade 25, som vi kender den i dag, stod færdig i 1925.

Tidligere hotelforpagter, nu fabrikant Jørgen Jørgensen, havde i  1916 købt både nr. 23 og 25 med henblik på en nedrivning af de eksisterende ejendomme, for at opføre et nyt moderne hotel.

Han havde været forpagter på Højskolehjemmet - senere med navnet "Hotel Roar" - og han har set behovet for en mere moderne bygning - sikkert med med en stor sal til diverse arrangementer, som "Hotel Roar" først fik bygget omkring 1938.


Han løb dog ind i flere udfordringer, og den ene var at kommunen i flere år havde overvejet en udvidelse af Sankt Peders Stræde, men endnu ikke havde bestemt sig for tidspunktet. Det stod klart, at der skulle bruges en del af hjørnegrunden til denne udvidelse, men det gjorde jo byggeplanerne lidt usikre.

Den anden udfordring var den, at priserne i perioden var kraftigt for opadgående, så i 1919 besluttede han sig for at droppe den økonomisk set mere risikable investering i et hotel, og i stedet bygge en større kombineret forretnings- og beboelsesejendom. Han fik en aftale med kommunen om hvordan stregerne til udvidelsen af Sankt Peders Stræde skulle tegnes, og gav tilsagn om dels at afgive 133 m2 og dertil at vente i fem år med sit nybyggeri på hjørnet,  og sådan kom det til at gå.


Han tog dog alligevel straks hul på sine byggeplaner, for de omfattede også  en forretningsejendom på hjørnegrundens nordligste del, og den blev naturligvis placeret, så den ikke kom i karambolage med kommunens planer.


Arkitekt Carl Møller tegnede hjørneejendommen incl. både nr. 23 og nr. 25

Det blev dog ikke Jørgen Jørgensen der bebyggede nr. 25, idet han solgte denne ejendom primo 1925 til biografdirektør Edvard Møller, som indtil da havde drevet sin biograf på Hotel Prindsen, men som derefter byggede den østlige del af Carl Møllers projekt, og det var inclusive en biografsal mod nord - og hertil flyttede biografen - nu kaldet BIO.


På tegningen bemærker man i tagetagen den brandmur, som adskiller de to bygherres ejendomme.  Den store indgang til højre er måske det planlagte indgangsparti til BIO ? 


Byggesagsarkivet - 1924

Det Kongelige bibliotek - Sylvest - omkr. 1933/34

Roskilde Dagblad  22. august 1924

Det var i forbindelse med udgravningerne til opførelsen af biografsalen bag facaden til Algade 25 at man stødte på nogle bygningsrester, som blev identificeret som rester af "Dronning Dorotheas Gaard" tilbage fra 1400'tallet.


I avisomtalen nævnes "Motordepotet", som  set med dagens briller lå i Sankt Peders Stræde, men som i perioden fra omkring 1919 til 1924 sikkert er blevet opfattet som hørende til Algade, da den tidligere bebyggelse var revet ned omkring 1916 og den tomme plads sandsynligvis har været benyttet som en del af "Motordepotets" aktiviteter, som omfattede salg af biler m.v.


Om udgravningen var bag nr. 25 eller bag "Motordepotet"s ejendom mod øst er et spil om ord - og på tidspunktet havde begge matrikler samme ejer.


 



Lokalhistorisk Arkiv  omkring 1915

Lokalhistorisk Arkiv  bygningstegning m.v. ukendt datering før 1916

Inden byggeriet i 1925 kunne iværksættes, blev den hidtidige ejendom naturligvis nedrevet.


Det var en ejendom i 2 etager, hvor billedet viser, at man med stor sandsynlighed har bevaret en helt gammel kælder på kun tre fag helt tilbage fra omkring 1731. Mon ikke kælderen er blevet renoveret i samme forbindelse.

Dertil var der en sidebygning af samme størrelse som facadebygningen, og den strakte sig mod nord i skellet til Algade 27 - ligeledes i 2 etager.

Den samlede nybygning skønnes at være opført omkring 1875 af sagfører Jacob Christensen, og den har primært tjent som bolig alene for ham og hans lille familie med kone og tre børn og dertil lidt tyende - noget af en herskabslejlighed !  Det forekommer dog sandsynligt at ejendommen også har rummet hans sagførervirksomhed.

1960-1982 enkefru Nanna Kops Møller

1952-1969 biografdirektør Leif Kops Møller

1925-1952 biografdirektør Edvard Møller

1916-1925 tidl. hotelforpagter, fabrikant Jørgen

                   Jørgensen      

1872-1916 sagfører Jacob Christensen

1827-1872 justitsråd, godsforvalter Georg Fritz

1821-1827 først sadelmager Chr. Madsen, siden                         sønnen Lars Madsen

1812-1821 drejer Espen Hansen

1812-1812 bagermester Gotfried Buchthorn

1807-1812 bagermester David Chr. Hagemeister

1803-1807 bagermester Kjær

1801-1803 gårdmand Jørgen Erichsen

1792-1801 etatsråd Johan Christopher Willebrand


1761-1767 ejer if. brandtaksation 1766 madame 

                    Hersleb, enke efter magister Hersleb          

1760-1761 urmager Christian Mathiesen

1759-1760 bødkermester Rasmus Henrichsen

1751-1759 bagermester Gregorius Petersen

        - 1751 købmand og rådmand  Anders        

                    Rasmussen Lange


1731-          skomager Eric Jensen Bang

        - 1731 skomager Eric Jensen Bang

Vi ved med sikkerhed, at der i nyere tid - d.v.s. op til branden i 1731 og tiden derefter, har været bebygget med 4 ejendomme, som hver for sig har deres historie og ganske mange ejere.


Der har været en bebyggelse, som nedbrændte i 1731.

Så er der genopbygget med et såkaldt "ildebrandhus",  som med diverse ombygninger har stået der frem til omkring 1875.

Ejendommen fra omkring 1875 fik en relativ kort levetid, for i tiden op til 1924/25 blev den revet ned for et gi' plads til det nybyggeri, som står der den dag i dag.


Ikke alle ejerne har nødvendigvis boet i ejendommen, og i disse perioder, har den tjent som en investerings-ejendom til udlejning.


Det Kongelige bibliotek - ukenst kunstner og årstal

Ejeren mellem 1792 og 1801, Johann Christopher Willebrandt, (1732-1807), var indtil sin pensionering i 1771 deputeret i admiralitetskollegiet – og dermed en del af den øverste ledelse af den dansk-norske flåde.


Han var så vidt vides en dygtig embedsmand, som havde haft en ganske flot karriere, men han havde medvirket i en omorganisering i ledelsen af flådens administration, og det giver med sikkerhed altid fjender i egne rækker, og dertil var der en evig rivalisering mellem flådens og landtroppernes ledelse. Det skulle blive hans skæbne, for der var åbenbart en del, som ikke ønskede ham det godt.


Da skandalen omkring J.F. Struensee kulminerede i foråret 1772 med anholdelse og senere henrettelse, kom der ikke overraskende bagefter et stormvejr over dem, som på den ene eller anden måde havde medvirket til Struensees administration.


Også Willebrandt kom under anklage – arresteret og afhørt, uagtet at han allerede var gået på pension og sygemeldt.

Arrestationen blev hurtigt hævet, da der egentlig ikke kunne bebrejdes ham andet end utilstrækkeligt kendskab til marinens særlige forhold, og han ikke havde stået i nærmere forbindelse med J. F. Struensee, men alligevel blev hans pension beskåret, og han fik påbud om at tage fast ophold i en af småbyerne på Sjælland, og denne ”småby” blev altså Roskilde og adressen Algade 25.


I hvor høj grad han opholdt sig der ved vi ikke - han har helt sikkert haft rigtig mange kontakter og rejser til København, hvor han da også tilbragte sine sidste dage i meget trange kår


Du kan læse en mere detaljeret beskrivelse af Willebrands liv og levned i Dansk Biografisk Leksikon her


I 1731 blev der skrevet et sørgeligt kapitel i byns historie.


Byen var på ingen måde uvant med brande, for det var jo i tiden med åben ild til både madlavning, opvarmning og som lyskilde i de private hjem, og mange af de små håndværksvirksomheder var på samme måde afhængige af ilden - f.eks smedene, bagerne og ølbryggerne.


Den 13. april 1731 udbrød der en brand, som lagde store dele af Algade inclusive byens rådhus (Algade 11) og hele Hersegade øde.


Tabet blev efterfølgende opgjort til 22 gårde og 29 huse incl. 4 huse, som blev nedbrudt for at hindre ildens udbredelse og 50 familier blev berørt - og de fleste blev kastet ud i armod, da de mistede alt.


Det var mange år før brandforsikringer og lignende eksisterede, så det eneste byen kunne gøre var på de skadesramte borgeres vegne at opgøre tabene og fremsende en bøn til majestæten om hjælp.


Denne bøn om hjælp blev hørt, men desværre ikke i et omfang som kunne udligne skadernes omfang - og resultatet blev, at der blev igangsat en opbygning af nye ejendomme, som typisk var noget mindre end de brændte. De blev senere kaldt "Ildebrandshuse", og var typisk i en etage - ofte med en kvist - og måske blev der også råd til en bagbygning, hvis der havde været en sådan tidligere.


Algade 25 var blandt de brandramte ejendomme, og i opgørelserne over de skadelidte finder vi da også skomager Eric Jensen Bang. 


Som nævnt brændte også byens rådhus, og dermed gik alle byens arkivalier tabt, hvilket vi den dag i dag må begræde, for dermed forsvandt utroligt meget viden om tiden før 1731. 


Konklusionen bliver desværre, at hvad der end måtte ha' været af protokoller eller lignende, som kunne ha' fortalt noget om skomager Eric Jensen Bangs ejendom og beskaffenhed, så er de gået tabt. Det eneste vi ved er, at ejendommens værdi blev anslået til 600 Rigsdaler ved opgørelsen af tabene, og det brændte indbo til 133 Rigsdaler.


Du kan her se protokollerne som blev udfærdiget efter brandene i både 1731, 1734 og 1735.


Lokalhistorikeren Lotte Fang skrev i 1973: 

"Roskilde Brænder " om tidernes store brande i Roskilde - herunder branden i 1731.

Du kan læse den her

Raadhusprotokollrn 26. april 1731

Fotomontage 2023 KB

Efter branden i 1731 modtager den hidtidige ejer af Algade 25 en erstatning til genopførelse af en ejendom, og protokollen fra sagen viser, at Eric Jensen Bang planlægger at genopføre en ejendom på 9 fag mod gaden og hertil tre fag kvist. På gårdsiden planlægges en bag/sidebygning på 11 fag - også i en etage.


Det tidligste nedfældede om hvad der sandsynligvis derefter blev opført kan findes i brandtaksationen fra 1761, hvor ejeren nu er skomager Christian Mathiesen 


Der er tale om et typisk "Ildebrandhus" i en etage, hvor det væsentlige i beskrivelsen kan sammenfattes nogenlunde således: 


"en gård med 9 fag til gaden og en kvist på 3 fag indrettet til værelser, og der har været en såkaldt jordkælder på tre fag. Der har været en skorsten fra grunden til to jernbilæggerovne. 

Bag facadebygningen en 10 fags sidebygning i en etage mod øst indrettet til køkken, værksted, stald og avlshus. Der var 2 skorstene fra grunden til sidebygningen.

Endelig var der en nordlig længe på 5 fag indrettet med et kammer og en port til indkørsel fra nord."


Du kan her læse den originale tekst fra brandtaksationen 1761 med tilhørende transskription.


Den oprindelige bygherre Eric Jensen Bang endte sine dage som en fattig mand, som 80 år gammel døde på Duebrødre Hospital.

Det ser ud til at købmand og rådmand Anders Rasmussen Lange har været med til at finansiere byggeriet jfr. gældsposter noteret i byens panteprotokol. Det er sikkert forklaringen på at først Anders Rasmussen Lange og siden hans enke i en periode overtager ejendommen, men forløbet og de nærmere omstændigheder kender vi ikke.


Det oprindelige "ildebrandshus" gennemgår senere et forløb som ses i mange tilfælde.  Først udvides kvisten til 5 fag, og senere ombygges til en egentlig 1. sal mod gaden, og brandtaksationer fortæller om en 3 fags kvist mod gården.



Vi ved med sikkerhed, at der tilbage i 1400'tallet har ligget en større gård,  hvis facade mod Algade strakte sig over hele det nuværende nr. 23, 25 og 27.


Den blev kaldt "Dronningens gård" af den simple grund, at enkedronning Dorothea af Brandenborg sidst i 1400'tallet boede på stedet, som således var i kongeligt kongeligt eje, 

Kong Christian den 3.

Dorothea af Brandenborg (ca. 1430-1496) blev landets dronning, da hun i 1445 - kun ca. 15 år gammel -  blev gift med kong Christoffer den 3. af Bayern

Han gav han hende i bryllupsgave indtægterne fra en række len til sikring af hendes fremtidige økonomi, og blandt disse gaver var Haraldsborg beliggende ved Frederiksborgvej.


Christoffer den 3. dør allerede 3 år senere, og den nye konge Christian den 1. (1481-1513) får ikke bare kongemagten, men tager også den ganske unge enke Dorothea som hustru.


Hun skulle blive en af middelalderens mest magtfuld dronninger, som ikke bare nåede at gifte sig med 2 konger, men også nåede at se sin søn Hans overtage kongemagten, og den anden søn blev også konge - Frederik den 1. - dog først efter hendes død.


Du kan læse mere om hendes spændende liv her


Enkedronning Dorothea lever sine sidste år i Roskilde i gården på hjørnet af Algade og Sankt Peders Stræde, som siden blev kaldt "Dronningegården.


Hun ligger begravet sammen med Christian den 1. i  Hellig Trekongers kapel i domkirken. Dette kapel blev opført i 1460'erne


Da byggeriet af den nye ejendom Algade 25 skete i 1924/25, fandt man en del rester af et meget tidligt byggeri, som kunne være rester fra "Dronningegården", men så vidt vides, blev der ikke foretaget egentlige arkæologiske undersøgelser, som kunne bekræfte dette.

Christian den 1. og dronning Dororthea af Brandenborg