Den 11. juni 1970 kunne varehuschef Bent Rettbøl byde velkommen til det nyåbnede "Schou-Epa" - byens absolut største varehus i tre etager incl. kælderetagen.

Der var kø ved dørene fra morgenstunden og 100 medarbejdere til at tage imod.

På 1. sal var der adgang til et cafeteria med 180 pladser.

Luftfotoet kan dateres ret præcist til 1950/51 og før juni 1951 hvor denne del af Algade blev asfalteret. I forstørrelse ser man tydeligt at der på tidspunktet er brosten. Andre detaljer, som ikke ses på dette udsnit af det originale luftfoto, bekræfter dateringen.

Bemærk lidt nord for det indrammede område -som havde postadressen Algade 49 - mejeriselskabet Klostervangs bygning, som havde postadressen 49A. Roskilde Kommune erhvervede bygningen på et tidspunkt, og den blev nedrevet i 1968 for at give plads til parkering.

De lave bygninger mellem mejeriet og Algade 53 rummede i mange år byens auktionslokaler, som siden flyttede til Eriksvej.

I 1950/51 ses mejeriudsalget Klostervang ( som ser ud til at være i gang med lidt facadeombygning) - en lille kiosk med tobaksvarer, papirvarer og frimærker m.v.,  skomager Sørensen,  cykelhandler Kragh og frisørmester P. Petersen på hjørnet til Sortebrødrestræde.

Billedet med den sjippende pige - Gerda Lundgren Brandt f. 1909 -  foran Grand Hotel/Grand Cafè på Hestetorvet nr. 7 - viser butiksrækken - formentlig lige omkring 1920.

Man ser bag husrækken det nyopførte mejeri (1916)  -   facaden på naboen i nr. 53 må være Harry A Jensens købmandsbutik (etableret 1916). Trikotagehandler Helge Cortsens butik TTU bliver først etableret i  1923, og det harmonerer ikke med det visuelle indtryk af pigens alder på tidspunktet.

Mejeriaktieselskabet "Klostervang" køber Algade 49 i 1916 - samtidig med at selskabet etablerer sig i et nybygget mejeri lige bag ejendommene ud mod Algade. Selskabet har sandsynligvis haft ambitioner om salg - måske eksport -  i større kvantiteter, men oplagt at etablere et lokalt udsalg.

Da mejeriet stod færdigt i nov. 1916 var der først salg direkte fra mejeriets bygning, men i 1917 var mejeriudsalget i Algade indrettet.

Det ser dog ud til at det ikke gik som planlagt, for allerede i 1919 sælges både mejeriet og bygningerne med udsalget.

Men mejeriudsalget var åbenbart i sig selv en bæredygtig forretning, for udsalget består faktisk helt frem til 1968, hvor bygningerne skal nedrives.

Der har naturligvis været behov for en eller flere leverandører, hvilket ikke ses beskrevet, men det er et faktum at byens aviser i 1968 skriver, at salget efter lukningen af udsalget vil fortsætte med at betjene kundekredsen via bil og med varer fra mejeriet "Landmandslyst"

Det er ikke de store ændringer der sker med facaden gennem årene - dog er der tydeligt sket noget i 1950/51 i forhold til den 25. april 1948, hvor en procession af herrer med bløde hatte passerer stedet med musikere og faner i spidsen.

Grunden hvor mejeribygningen senere blev opført, blev købt af mejeriforpagter Rasmus Peder Rasmussen Tholstrup ( 1861-1929)  i marts 1910, og iflg. de lokale aviser med planer om meget hurtigt at opføre et mejeri. Noget af en stor mundfuld for en enkelt mand, og byggeriet blev da også først iværksat i 1916, og det var med mejeriaktieselskabet "Klostervang" som ny ejer og bygherre.

Dette selskab blev etableret i 1915 med Tholstrup som en af de tre stiftere. Mejeribygningen stod frem til 1968, hvor den var erhvervet af kommunen og blev nedrevet for at gi' plads til etableringen af bymidtens største parkeringsplads bag "Schou-Epa".

Der har været et traditionelt mejeri i bygningen, men kun frem til 1919, hvor hermetikfabrikken "Roar" erhvervede ejendommen og producerede konserves.  En af stifterne af "Klostervang" ( Carl D.J. Lund) var også stifter af "Roar" sammen med andre ikke lokale forretningsfolk.

Vi var lige efter 1. verdenskrigs afslutning, så behovet for fødevarer som konserves  - ikke mindst til eksport - har nok været betydeligt i en periode.

Men alt har en ende, og i 1924 overtager eksportflødefabrikken "Danmark" ejendommen, og de producerede langtidsholdbar fløde på karakteristiske små brune flasker - og det gjorde de helt frem til omkring 1960.

Herefter blev ejendommens lokaler udlejet til mange forskellige formål - til sidst i 1968 til bl.a. Ljungbecks danseskole - som flyttede til Hersegade - en begravelsesforretning og et barnevognslager, og endelig havde frugtgrosserer Knud Hansen lagerlokaler.

Et lille koriosum: Da Roskilde Museum i 2023 foretog udgravninger på pladsen bag Algade 47-51 (øst), dukkede dele af fundamentet fra flødefabrikken op for en kort stund.

Senere i 2023 går et større byggeri på Sortebrødre Plads i gang, og så vil de sidste rester af flødefabrikken endegyldigt forsvinde.

Værtshusholder Hans Poulsen købte ejendommen i 1879, og han har formentlig primært været interesseret i at indrette sin restaurationsvirksomhed "Hold-An" i husrækkens østlige ende. På et billede fra tidligt i 1900'tallet ser man at Hans Poulsen har sit navneskilt over en købmandsforretning. 

Det mest sandsynlige scenarie må være, at et bestående købmandsforretnings-lejemål er blevet ledigt i 1888, og ejeren Hans Poulsen har overtaget forretningen.

Hans Poulsen afgiver sin forretning til købmand Sophus Andersen i 1905. Da er han 72 år gammel, og er formentlig gået på pension. Sophus Andersens ejerskab bliver dog kun for en kort bemærkning, for Sophus går konkurs allerede året efter. Til hvilket formål lokalet herefter er blevet anvendt er ukendt. Hans Poulsen dør i 1911, og hans to sønner giver en lokal advokat fuldmagt til at fortsætte ejendommens drift, og det bliver indtil 1916, hvor mejeriaktieselskabet Klostervang køber ejendommen, og omkring 1916/17 indretter et mejeriudsalg, som med skiftende ejere består til 1968.

Den mest kendte lejer i forretningsejendommen gennem tiderne er nok antikvitetshandler Otto Hauerberg Mellerup (1871-1932).

Han var uden tvivl en stor inspirarationskilde for forfatteren Gustav Wieds roman "Livsens Ondskab", hvis hovedperson "Tummelumsen" på så mange måder ligner Mellerups person og liv. 

Hans mor Anne Marie Mellerup (1848-1926) havde fra 1887 en tobaksforretning på adressen Algade 49 ( i dag nr. 63-65) , som var ejet af hendes mor. Hun flyttede hertil fra Ladegårdsmøllen i 1883 med sine 5 børn. Hun var blevet enke allerede i 1880, hvor hun først forsøgte at drive møllen videre med sine medarbejdere, men måtte give op, da stedets vindmølle brændte, og gården blev solgt. 

Otto blev uddannet til cigarmager efter at han var blevet konfirmeret i 1885, og han deltog tidligt i forretningens daglige drift.

Otto fandt interesse i at supplere tobakshandlen med opkøb og salg af antikviteter og møbler fra dødsboer m.v., og det har været så pladskrævende at der omkring 1907/1908  blev lejet et lokale på Algade 37 (i dag nr. 49-51) , som blev benyttet til udstilling af disse effekter.

I 1918 var det tid til et generationsskifte, så Otto og hans søster Anna - som også havde deltaget i butiksdriften - løste borgerbrev og overtog moderes forretning i fællesskab. Tiden var så også blevet moden til at gøre Algade 37 til en egentlig forretning, hvor man nu kunne finde Otto - ofte uden for forretningen.

Tobaksforretningen i Algade 49 lukkede i 1929, og kort tid før var antikvitetesforretningen i Algade 37 også lukket.

Et interiør fra Algade 37 viser noget af Otte Mellerups varesortiment. Det er jo en god diskussion hvad der betragtes som antikviteter og hvad der "bare" er gammelt. Det var almindeligt kendt, at Mellerup var opfindsom og ikke holdt sig for fin til at "fifle" lidt med oprindelsen af sit varesortiment.

Umiddelbart før nedrivningen blev der taget et billede af bagsiden til Algade 49-51, som egentlig ikke syner af så meget fra denne vinkel.

Fotografen har stået foran "Flødefabrikken" og taget billedet i retning mod Hestetorvet.

Den gule bygning i forgrunden er cykelhandler Kraghs værksted til cykelreparationer.

I forretningen med facade mod Algade var der alm. salg af cykler og diverse udstyr

I privatbilismens tidligste år var det vel en god idè at placere en bezintank på Hestetorvet.

Senere blev blev benzinstanderne med ny ejer dog placeret i den sydlige del af Hestetorvet.

I Jul i Roskilde årgang 2000 fortæller Hans Tranekjær om "Algade i fyrrerne" og nævner at det var cykelhandler Alfred Kragh's benzinstandere, og at han sørgede for betjeningen via en ringeknap og en ledning hen over Algade til forretningen på den anden side af gaden. 

Fra omkring 1911 til 1920 har der på stedet været en restaurationsvirksomhed med navnet "Cyklist-Cafeen", og dateringen kan henføres til nogle avisannoncer. 

"Cyklist-Cafeen" afløste "Hold-an", som også havde en  have på østsiden af Sortebrødrestræde, men den blev frasolgt i 1910, hvor det var et skødevilkår, at keglebane, pavilloner m.v. skulle ryddes.

Meget tyder på at der omkring 1911 er kommet en ny forpagter, som har haft lyst til at skifte det "gamle" navn - i sikker forvisning om at det sædvanlige stampublikum nok har været ret ligeglade.

Der findes så vidt vides ingen billeder af cafèen eller omtale i senere lokalhistoriske fortællinger.

Værtshusholder Hans Poulsen

(1844-1911)  køber ejendommen af sin farfar i 1879.  Der har sandsynligvis allerede været en restauration i bygningernes østlige del.

Billedet fra 1908 viser at "Cafe Hold-an" har været meget synlig på Hestetorvets nordside, og at Hans Poulsen på tidspunktet  har bortforpagtet driften til Chr. Hansen, og inden da fra ca. 1901 Niels Christiansen.

Vi ved at Hans Poulsen allerede i 1888 havde sit navneskilt over købmandsforretningen i den anden ende af butiksrækken - måske har han koncentreret sine kræfter her. 

Ejerforholdende kan spores tilbage til det tidspunkt, hvor ejeren, vognmand og værtshusholder Lars Berthelsen ( 1. generation), dør i 1737, men inden da har hans søn vognmand Berthel Larsen (2. generation)  overtaget i 1736.

Berthel dør i 1763, og hans søn Lars Berthelsen  (3. generation) overtager, men allerede fire år senere dør han også, og hans enke overtager i 1767.

I 1768 gifter enken Mette Marie Jensdatter sig 2. gang med Willum Sørensen.

Mette Marie må dog igen indtræde i enkestanden, da Willum dør i 1777 og nu beholder hun ejendommen frem til 1785, hvor vognmand Niels Helt bliver ny ejer.

Så er vi fremme ved 1790 hvor vognmand Poul Hansen køber ejendommen, og han skal blive den første af fem slægtsled, der frem til 1916 er ejere - ikke bare af vognmandsgården grundtakstnummer 2, men også frem til 1910 et stort stykke af den oprindelige grundtakstnummer 1.

Som tidligere beskrevet, købte vognmand Poul Hansen

(1. ejergeneration) i 1790 den gamle vognmandsgård, som ses i det nederste indrammede venstre del af Berggrens kort fra 1893.

I 1805 købte Poul Hansen yderligere arealet mod øst med en række mindre udlejningsejendomme langs Algade, og et større vænge mod nordøst.

I 1812 sælger han til sønnen vognmand Hans Poulsen (2. ejergeneration)

Vi er i en tid, hvor det fortsat er almindeligt at navngive sønner og døtre med eget fornavn - altså Pouls(søn) eller Pouls(datter) og evt. "genbruge" efternavnet som fornavn - så Poul Hansens søn blev altså døbt Hans Pouls(sen).

Hans Poulsen dør omkring 1851, og enken tager over, indtil hun i 1863 sælger til sønnen Poul Hansen -

(3. ejergeneration)

Der skete over tid et frasalg af de bebyggede matrikler mod øst, og i 1879 udstykkede Poul Hansen den vestlige del og sammenlagde den med vognmandsgården - vist som matriklerne med nr. 69 på kortet. 

Disse matrikler med nr. 69 sælges til barnebarnet, så der springes et slægtsled over, men en "ny" Hans Poulsen (4. ejergeneration) er så ejer frem til 1910, hvor han sælger de to østligst beliggende dele af matr. 69 til mejeriforpagter Tholstrup, som senere i selskabsregi bygger et mejeri

(senere kaldet Flødefabrikken) på den nordligste del, og frasælger parcellen ud mod Algade, hvor der i 1916/17 opføres en ejendom med adressen Algade 53.

I den forbindelse forsvinder den have, som tidligere var en del af restaurationsdriften.

Hans Poulsen dør i 1911, og 2 sønner ( 5. ejergeneration) arver og beholder ejendommen frem til 1916, hvor de sælger til "Mejeriselskabet Klostervang", som ønskede at etablere et mejeriudsalg i ejendommen.

Som tidligere beskrevet, lukkede mejeriselskabet med driften ret hurtigt, at efter et kort ejerskab til købmand H.Jacobsen og grosserer Alfred Saaby i perioden 1919-1920 kom den sidste ejer af de gamle bygning til i 1920, nemlig Foderstofforeningen, som sikkert har tænkt i udvidelsesmuligheder.

Det gik anderledes for Foderstofforeningen som beskrevet i forb. med ejendommen Algade 47, og kort før 1968 blev bygningerne Algade 49-51 købt af  direktør Jac. Hartmann til nedrivning og nybyggeri.