Algade 47-51 Øst

Algade 47-51 den østlige del



Foto KB 2022

Det store erhvervsejendom stod færdigbygget i 1970 efter at nedrivningen af de tidligere bygninger startede i 1968.


Ved den lejlighed mistede vi den helt særlige udsigt fra trappen og udgangen af Roskilde Stationsbygning.

De gamle bygninger var ikke højere, end at man fra stationsbygningen havde direkte udsigt over Roskilde Fjord - en mageløs velkomst til de rejsende.


i 2022 finder man Super Brugsen, Fitness-World, FDB-møbler og Roskilde Domapotek på adresserne.


Det var varehuskæden "Schou-Epa" der etablerede sig i bygningen i 1970. Den 31/5 1997 lukkede "Schou-Epa". COOP tog over og ombyggede og indrettede et Kvickly supermarked.


Byggeriet 1968/70 erstattede bygninger, hvoraf nogle kunne skrive sig tilbage til tidligt i 1800'tallet - og der har sandsynligvis været bebygget i nærområdet allerede i 1200'tallet.


Den vestlige ende var oprindeligt en stor købmandsgård, som senere blev kendt som "Foderstoffen", og den østlige ende var oprindeligt og primært en stor vognmandsgård, men ejerne havde typisk titler som både vognmænd og værtshusholdere, så der har på stedet også har været værtshus fra tidligt i 1700'tallet og helt frem til omkring 1920'erne. Over tid er der sket bygningsændringer, så der opstod en række af mindre forretningslokaler, som bestod frem til 1968. 


Lokalhistorisk Arkiv 1970

Den 11. juni 1970 kunne varehuschef Bent Rettbøl byde velkommen til det nyåbnede "Schou-Epa" - byens absolut største varehus i tre etager incl. kælderetagen.


Der var kø ved dørene fra morgenstunden og 100 medarbejdere til at tage imod.


På 1. sal var der adgang til et cafeteria med 180 pladser.



Lokalhistorisk Arkiv 1970

Byggefasen 1968-1970 Lokalhistorisk Arkiv

Det var den københavnske bygherre Jac. Hartmann der opførte ejendommen. Han var meget aktiv i perioden, og er bl.a. kendt for sit præmierede Domus Vista byggeri på Frederiksberg samt en del butikscentre i hele landet.


Schou-Epa var et samarbejde mellem ejerne af Schou's Sæbehuse og svenske varehuskæde EPA. Kort efter startede svenske TEMPO i Danmark. Efter oliekrisen i 1973-74 købte S&E TEMPO varehusene. Efter et par år købte Magasin S&E kæden. De kunne ikke skabe en lønsom drift og solgte i 1978 til KFI (Købmændenes Financierings Institut). KFI solgte de enkelte varehuse videre til købmænd, enkelte eller flere om ejerskab af det enkelte varehus. Der var på det tidspunkt ca. 15 varehuse som etablerede et fælles indkøbs- og markedsførings selskab, Alueda. Alueda var et datterselskab under OCEKA som var indkøbsselskab og grossist for selvstændige købmænd. I 1982 stoppede det landsdækkende S&E samarbejde. Herefter smuldrede tingene.



 Lokalhistorisk Arkiv omkring 1967/68

Et luftfoto, som ikke umiddelbart er dateret, men det må være lige før 1968, og det sidste luftfoto før der skete ganske betydelige ændringer i området omkring Sortebrødrestræde.  "Foderstofforeningen" og de lave bygninger til venstre for Sortebrødrestræde - Algade 47-51 står stadig,  og det må være i ganske kort tid -  ligesom "Flødefabrikken" lidt mod nord

Algade 47-51 den østlige del - før 1968, hvor adressen var nr. 49 


 Lokalhistorisk Arkiv 1968

De sidste billeder af bygningerne før nedrivningen viser mejeriudsalget Klostervang, som ophørte med at have lokaler. Den var siden 1952 drevet af Knud Elnegård og frue, som fortsatte med at betjene sine kunder med en bil og produkter fra mejeriet "Landmandslyst", som havde været leverandør inden lukningen.


Mod øst lå der i mange år en kiosk med salg af tobaksvarer papirvarer, frimærker m.v. - i daglig tale "frimærke-Jensen",  men den var nu lukket, og lokalet udlejet til legetøjsforretningen "Det Gule Hus" til udstilling. Legetøjsforretningen lå på Algade 46.


Dernæst lå der en hælebar - tidligere en skomagerbutik, som allerede var nedlagt af skomager Sørensen, og så kom cykelhandler Kraghs butik med værksted i Sortebrødrestræde. Han flyttede til Hestetorvet til en tidligere vulkaniseringsanstalt, som samtidig ophørte sin virksomhed.

Endelig kom frisørmester E. Andreasen på hjørnet til Sortebrødrestræde, og han flyttede til nye lokaler i Hersegade.



Det Kongelige Bibliotek - Sylvest - 1950/51

Luftfotoet kan dateres ret præcist til 1950/51 og før juni 1951 hvor denne del af Algade blev asfalteret. I forstørrelse ser man tydeligt at der på tidspunktet er brosten. Andre detaljer, som ikke ses på dette udsnit af det originale luftfoto, bekræfter dateringen.


Bemærk lidt nord for det indrammede område -som havde postadressen Algade 49 - mejeriselskabet Klostervangs bygning, som havde postadressen 49A. Roskilde Kommune erhvervede bygningen på et tidspunkt, og den blev nedrevet i 1968 for at give plads til parkering.


De lave bygninger mellem mejeriet og Algade 53 rummede i mange år byens auktionslokaler, som siden flyttede til Eriksvej.



I 1950/51 ses mejeriudsalget Klostervang ( som ser ud til at være i gang med lidt facadeombygning) - en lille kiosk med tobaksvarer, papirvarer og frimærker m.v.,  skomager Sørensen,  cykelhandler Kragh og frisørmester P. Petersen på hjørnet til Sortebrødrestræde.

Det Kongelige Bibliotek - Sylvest - 1950/51

Ukendt fotograf omkring 1920

Billedet med den sjippende pige - Gerda Lundgren Brandt f. 1909 -  foran Grand Hotel/Grand Cafè på Hestetorvet nr. 7 - viser butiksrækken - formentlig lige omkring 1920.


Man ser bag husrækken det nyopførte mejeri (1916)  -   facaden på naboen i nr. 53 må være Harry A Jensens købmandsbutik (etableret 1916). Trikotagehandler Helge Cortsens butik TTU bliver først etableret i  1923, og det harmonerer ikke med det visuelle indtryk af pigens alder på tidspunktet.

"Klostervang" - mejeriudsalget og mejeriet


 Lokalhistorisk Arkiv 1967

Mejeriaktieselskabet "Klostervang" køber Algade 49 i 1916 - samtidig med at selskabet etablerer sig i et nybygget mejeri lige bag ejendommene ud mod Algade. Selskabet har sandsynligvis haft ambitioner om salg - måske eksport -  i større kvantiteter, men oplagt at etablere et lokalt udsalg.

Da mejeriet stod færdigt i nov. 1916 var der først salg direkte fra mejeriets bygning, men i 1917 var mejeriudsalget i Algade indrettet.


Det ser dog ud til at det ikke gik som planlagt, for allerede i 1919 sælges både mejeriet og bygningerne med udsalget.


Men mejeriudsalget var åbenbart i sig selv en bæredygtig forretning, for udsalget består faktisk helt frem til 1968, hvor bygningerne skal nedrives.

 

Der har naturligvis været behov for en eller flere leverandører, hvilket ikke ses beskrevet, men det er et faktum at byens aviser i 1968 skriver, at salget efter lukningen af udsalget vil fortsætte med at betjene kundekredsen via bil og med varer fra mejeriet "Landmandslyst"


Det er ikke de store ændringer der sker med facaden gennem årene - dog er der tydeligt sket noget i 1950/51 i forhold til den 25. april 1948, hvor en procession af herrer med bløde hatte passerer stedet med musikere og faner i spidsen.


 Lokalhistorisk Arkiv 1948

Illustration fra "Roskilde  ved århundredeskiftet" 1916  

Grunden hvor mejeribygningen senere blev opført, blev købt af mejeriforpagter Rasmus Peder Rasmussen Tholstrup ( 1861-1929)  i marts 1910, og iflg. de lokale aviser med planer om meget hurtigt at opføre et mejeri. Noget af en stor mundfuld for en enkelt mand, og byggeriet blev da også først iværksat i 1916, og det var med mejeriaktieselskabet "Klostervang" som ny ejer og bygherre.


Dette selskab blev etableret i 1915 med Tholstrup som en af de tre stiftere. Mejeribygningen stod frem til 1968, hvor den var erhvervet af kommunen og blev nedrevet for at gi' plads til etableringen af bymidtens største parkeringsplads bag "Schou-Epa".


Der har været et traditionelt mejeri i bygningen, men kun frem til 1919, hvor hermetikfabrikken "Roar" erhvervede ejendommen og producerede konserves.  En af stifterne af "Klostervang" ( Carl D.J. Lund) var også stifter af "Roar" sammen med andre ikke lokale forretningsfolk.

Vi var lige efter 1. verdenskrigs afslutning, så behovet for fødevarer som konserves  - ikke mindst til eksport - har nok været betydeligt i en periode.


Men alt har en ende, og i 1924 overtager eksportflødefabrikken "Danmark" ejendommen, og de producerede langtidsholdbar fløde på karakteristiske små brune flasker - og det gjorde de helt frem til omkring 1960.


Herefter blev ejendommens lokaler udlejet til mange forskellige formål - til sidst i 1968 til bl.a. Ljungbecks danseskole - som flyttede til Hersegade - en begravelsesforretning og et barnevognslager, og endelig havde frugtgrosserer Knud Hansen lagerlokaler.

Rasmus Peder Rasmussen Tholstrup var en særdeles entreprenant person, som gennem sit liv tog mange initiativer. Han var uddannet mejerist, og på hans initiativ blev Tholstrup Mejeri i Karlslunde etableret - først med private ejere og siden som andelsmejeri. Dette mejeri skulle siden udvikle sig til "Tholstrup Cheese" som i 2006 af arvingerne blev solgt til ARLA. Da var det en koncern med 500 ansatte og en omsætning på 830 mio. kroner.


Men Rasmus Tholstrup havde altså planer om et mejeri i Roskilde, men der er vist ingen tvivl om at blikket i virkeligheden var rettet stift mod Bornholm. Det var et faktum, at der ikke blev produceret ost på de bornholmske mejerier. Vi var i en tid hvor lovgivningen på eksportområdet var meget restriktiv, men stifterne af "Klostervang" havde åbenbart set muligheder. Der har formentlig været sonderinger og måske underhåndsaftaler inden mejeriet blev bygget. Allerede i juni 1916 blev der nemlig givet en særlig tilladelse til "Klostervang" - som havde skyndt sig at åbne et mejeriudsalg i Rønne - til udførsel af ost fra Bornholm. 

Det har nok været en torn i øjet på de bornholmske mejerier, så den bornholmske mejeriforening fik i 1918 udvirket at denne forening fik overdraget tilladelsen, og så var det "bornholmske eventyr" slut for "Klostervang" og dermed grundlaget for mejeridriften i Roskilde.  Dog var eventyret ikke slut for Rasmus P.R. Tholstrup, der blev ansat som forretningsfører hos den bornholmske mejeriforening. 

Det var dog ikke ost og mejeridrift det hele, for sideløbende hermed købte han i 1908 to store gårde i Himmelev, hvor han havde 1500 svin, og "selvfølgelig" også fandt tid til at udvikle et særligt svinefoder med stor succes.


De entreprenante færdigheder gik åbenbart videre i slægten, for blandt Rasmus Tholstrups 9 børn er der ihvertfald fire der fik sat sig markante aftryk.

Det var de tre brødre Poul, Erik og Knud Tholstrup der etablerede Kosangas-koncernen, og Henrik Tholstrup der videreførte Tholstrup Cheese.


Poul Tholstrup er nok den der siden skulle blive mest kendt i Roskilde - ikke mindst fordi han i mange år drev osteforretningen "Tholstrup Ost" på Stændertorvet 12 - en forretning han overtog fra faderen.

I Historisk Samfunds årbog 2018 har Eva Tønnesen fortalt den spændende historie om Poul Tholstrups lokale aktiviteter, og du kan læse artiklen her

Værtshusholder Hans Poulsen købte ejendommen i 1879, og han har formentlig primært været interesseret i at indrette sin restaurationsvirksomhed "Hold-An" i husrækkens østlige ende. På et billede fra tidligt i 1900'tallet ser man at Hans Poulsen har sit navneskilt over en købmandsforretning. 


Det mest sandsynlige scenarie må være, at et bestående købmandsforretnings-lejemål er blevet ledigt i 1888, og ejeren Hans Poulsen har overtaget forretningen.

Hans Poulsen afgiver sin forretning til købmand Sophus Andersen i 1905. Da er han 72 år gammel, og er formentlig gået på pension. Sophus Andersens ejerskab bliver dog kun for en kort bemærkning, for Sophus går konkurs allerede året efter. Til hvilket formål lokalet herefter er blevet anvendt er ukendt. Hans Poulsen dør i 1911, og hans to sønner giver en lokal advokat fuldmagt til at fortsætte ejendommens drift, og det bliver indtil 1916, hvor mejeriaktieselskabet Klostervang køber ejendommen, og omkring 1916/17 indretter et mejeriudsalg, som med skiftende ejere består til 1968.

Lokalhistorisk arkiv - tidligt i 1900' tallet før 1905

Roskilde Dagblad 1.oktober 1882 

I Roskilde Dagblad den 1. oktober 1882 kunne man læse en annonce fra købmand Fernando Møller, Hestetorvet,  som faldbyder fra sit varesortiment.


Mest interessant er det nok at bemærke den nederste linie: "I gæstgiver H. Poulsens ejendom" - for det var netop ejeren af Algade 49 på det tidspunkt.


Fernando Møller var netop flyttet til byen i 1882, og han havde sin købmandsbutik på Algade 49 frem til 1888, hvor han købte Algade 64 og flyttede sin forretning hertil. Det kan ikke med 100% sikkerhed siges, at det netop var der, hvor senere "Klostervang" blev etableret, men det forekommer meget sandsynligt.


Han var en driftig herre med mange jern i ilden, og hans virke er beskrevet i forb. med Algade 64.


Lise Nørgaard har i sin fortælling om "Matador" en figur med navnet "Fernando Møghe", hvor inspirationen til navnet helt sikkert kommer fra Fernando Møller, som Lise Nørgaard kendte til.

"Fernando Møghe" er omtalt som travsportsinteresseret, og sandelig om ikke den "rigtige" Fernando på sin fugleskydningsskive fra år 1900 er afbildet med sin hest, som meget vel kan være hans mest kendte travhest "Aalborg"

Fuigleskydningsskiven år 1900 - foto Bennie Hansen

Kiosken, skomageren og Mellerup


Lokalhistorisk Arkiv 1967

Lokalhistorisk Arkiv 1928

Til højre for "Klostervang" var der oprindeligt en port til baggården og en bagbygning. Den blev senere efter ca. 1908 ombygget til en mindre kiosk med tobaks- og papirvarer samt frimærker. Bemærk, at et skilt i døren viser, at man kunne indlevere/afhente vasketøj fra vaskeriet "Roar".

I fyrrerne blev der også forhandlet både nye og brugte radiodele til "selvbyggere". Den seneste ejer gik under navnet "Frimærke-Jensen". 


Hvornår han lukkede forretningen er uklart - formentlig i starten af 1960'erne, og lokalet blev udlejet til udstillingsbrug. Først var det "Det nye udstyr", som var  nyetableret på den anden side af gaden i Algade 50 i 1962 - og i den sidste periode var det legetøjsforretningen "Det Gule Hus" i Algade 46 der lejede lokalerne.


Den næste forretning  var i mange år en skomagerforretning - i de sidste år omdøbt til "Hælebar".



Den mest kendte lejer i forretningsejendommen gennem tiderne er nok antikvitetshandler Otto Hauerberg Mellerup (1871-1932).


Han var uden tvivl en stor inspirarationskilde for forfatteren Gustav Wieds roman "Livsens Ondskab", hvis hovedperson "Tummelumsen" på så mange måder ligner Mellerups person og liv. 


Hans mor Anne Marie Mellerup (1848-1926) havde fra 1887 en tobaksforretning på adressen Algade 49 ( i dag nr. 63-65) , som var ejet af hendes mor. Hun flyttede hertil fra Ladegårdsmøllen i 1883 med sine 5 børn. Hun var blevet enke allerede i 1880, hvor hun først forsøgte at drive møllen videre med sine medarbejdere, men måtte give op, da stedets vindmølle brændte, og gården blev solgt. 


Otto blev uddannet til cigarmager efter at han var blevet konfirmeret i 1885, og han deltog tidligt i forretningens daglige drift.

Otto fandt interesse i at supplere tobakshandlen med opkøb og salg af antikviteter og møbler fra dødsboer m.v., og det har været så pladskrævende at der omkring 1907/1908  blev lejet et lokale på Algade 37 (i dag nr. 49-51) , som blev benyttet til udstilling af disse effekter.


I 1918 var det tid til et generationsskifte, så Otto og hans søster Anna - som også havde deltaget i butiksdriften - løste borgerbrev og overtog moderes forretning i fællesskab. Tiden var så også blevet moden til at gøre Algade 37 til en egentlig forretning, hvor man nu kunne finde Otto - ofte uden for forretningen.


Tobaksforretningen i Algade 49 lukkede i 1929, og kort tid før var antikvitetesforretningen i Algade 37 også lukket.



Otto Mellerup omkring 1920'erne - foto i privat eje hos Ove Mellerup

Otto Mellerup omkring 1920'erne - foto i privat eje hos Ove Mellerup

Et interiør fra Algade 37 viser noget af Otte Mellerups varesortiment. Det er jo en god diskussion hvad der betragtes som antikviteter og hvad der "bare" er gammelt. Det var almindeligt kendt, at Mellerup var opfindsom og ikke holdt sig for fin til at "fifle" lidt med oprindelsen af sit varesortiment.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1920'erne

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1920'erne

Roskilde Avis 9.nov. 1908

Otto Mellerup yndede at stille sig foran forretningen - ikke mindst hvis der ankom tog til stationen. De to billeder, som må være efter 1918 viser netop dette. Billedet med den store kiste må være det tidligste, for her ser man at den store "diamant-automat" stadig sidder mellem vinduerne. Automaten blev sat op i 1908 mens lokalerne stadig var benyttet til udstilling, og den er så åbenbart fjernet senere. 


På det tidligste billede kan man iøvrigt se en pudsig detalje, nemlig at døren til højre for Mellerup kan findes på senere billeder helt frem til at ejendommen bliver nedrevet i 1968.

Eva Tønnesen - den mangeårige leder af Lokalhistorisk Arkiv - har i ROMU's årsskrift 1988 skrevet om "Otto Mellerup - digt og virkelighed", som meget detaljeret og læseværdigt fortæller om Otto Mellerups liv og sammenblandingen med romanfiguren "Tummelumsen".

Du kan læse artiklen her


Du kan her læse en ultrakort beskrivelse af handlingen i "Livsens Ondskab".


DR viste i 1972 en filmatisering i 5 afsnit af "Livsens Ondskab", og du kan se/gense dette i DR's arkiv Bonanza her

Lokalhistorikeren m.m. Arthur Fang har i "Jul i Roskilde" 1942 skrevet artiklen "Tummelumsen - ikke Mellerup".


Den direkte årsag til artiklen er en filmatisering fra 1941 af "Livsens ondskab", hvor skuespilleren, der har hovedrollen som Tummelumsen,  påstår at  romanfiguren Tummelumsen og Otto Mellerup nærmest er identiske - og understøttede det med, at han personligt havde kendt Mellerup.


Arthur Fang går i rette med denne påstand, og når vi ved, at han kendte både Mellerup og Gustav Wied personligt, og iøvrigt selv bliver tillagt meget stor troværdighed, må artiklens indhold betragtes som et meget vægtigt indslag i den debat, der gennem tiderne har været om dette emne.


Du kan læse artiklen her


Cykelsmeden, frisøren og restaurationerne

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1968

I den østligste del af rækken af forretninger fandt man i de sidste mange år fra 1920'erne og frem til nedrivningen i 1968 en cykelforretning og på hjørnet til Sortebrødrestrædet en frisørsalon.


Inden da var der restaurationsvirksomhed i lokalerne - senest "Cykelcafèen" fra ca. 1911 til ca. 1920, og inden da cafe "Hold-an", som også disponerede over en have på den anden side af Sortebrødrestræde frem til 1910/1911.

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1968

Umiddelbart før nedrivningen blev der taget et billede af bagsiden til Algade 49-51, som egentlig ikke syner af så meget fra denne vinkel.

Fotografen har stået foran "Flødefabrikken" og taget billedet i retning mod Hestetorvet.


Den gule bygning i forgrunden er cykelhandler Kraghs værksted til cykelreparationer.


I forretningen med facade mod Algade var der alm. salg af cykler og diverse udstyr

I privatbilismens tidligste år var det vel en god idè at placere en bezintank på Hestetorvet.


Senere blev blev benzinstanderne med ny ejer dog placeret i den sydlige del af Hestetorvet.


I Jul i Roskilde årgang 2000 fortæller Hans Tranekjær om "Algade i fyrrerne" og nævner at det var cykelhandler Alfred Kragh's benzinstandere, og at han sørgede for betjeningen via en ringeknap og en ledning hen over Algade til forretningen på den anden side af gaden. 


Roskilde Avis 19. maj 1920

Roskilde Dagblad 27. april 1911

Fra omkring 1911 til 1920 har der på stedet været en restaurationsvirksomhed med navnet "Cyklist-Cafeen", og dateringen kan henføres til nogle avisannoncer. 


"Cyklist-Cafeen" afløste "Hold-an", som også havde en  have på østsiden af Sortebrødrestræde, men den blev frasolgt i 1910, hvor det var et skødevilkår, at keglebane, pavilloner m.v. skulle ryddes.


Meget tyder på at der omkring 1911 er kommet en ny forpagter, som har haft lyst til at skifte det "gamle" navn - i sikker forvisning om at det sædvanlige stampublikum nok har været ret ligeglade.


Der findes så vidt vides ingen billeder af cafèen eller omtale i senere lokalhistoriske fortællinger.

Værtshusholder Hans Poulsen

(1844-1911)  køber ejendommen af sin farfar i 1879.  Der har sandsynligvis allerede været en restauration i bygningernes østlige del.


Billedet fra 1908 viser at "Cafe Hold-an" har været meget synlig på Hestetorvets nordside, og at Hans Poulsen på tidspunktet  har bortforpagtet driften til Chr. Hansen, og inden da fra ca. 1901 Niels Christiansen.

Vi ved at Hans Poulsen allerede i 1888 havde sit navneskilt over købmandsforretningen i den anden ende af butiksrækken - måske har han koncentreret sine kræfter her. 



 Lokalhistorisk Arkiv omkring 1908

 Lokalhistorisk Arkiv omkring 1907 - bemærk "Hold-an" i højre hjørne

Oversigtsbilledet fra omkring 1907 viser bl.a. at der stadig var en port i rækken af de lave butikker,  og at Cafe "Hold-an" ses i billedets højre hjørne

Husarerne

Karsten Skjold Petersen tegning 2002

I perioden 1778-1842 var Roskilde garnisonsby for en eskadron af husarregimentet.

Byen var forpligtet til - dog mod betaling herfor - at indkvartere husarerne og deres heste, og det skete gennem aftaler med private husejere.


Også i ejendommen Algade 49-51 blev der i en periode indkvarteret husarer og heste. Omfanget kan sikkert ha' skiftet gennem årene, men vi ved med sikkerhed, at der ved folketællingen i 1787 boede 11 husarer og deres heste samt 2 ganske unge trompeterer i bygningen.


Bygningerne var jo ikke voldsomt store, så der har måske været lidt trængsel - på den anden side boede der ikke andre end ejeren Niels Helt og hans kone Karen Nielsdatter på stedet, men de må dog formodes selv at ha' haft en bolig af en rimelig størrelse.


Ved folketællingen i 1801 og senere er der ingen husarer i ejendommene.



Ejerforholdene

De oprindelige bygninger som skulle blive til Algade 49-51 var en vognmandsgård - sandsynligvis med en restauration i bygningernes østre ende - som er indtegnet på Ehlers kort fra 1791 som grundtakstens nr. 2

Ved et nærmere eftersyn kan det konstateres, at Ehlers fejlagtigt har tillagt grundtakstens nr. 2 et have/vænge-areal, som retteligt har været en del af grundtakstens nr. 1  -  Sortebrødrestræde er placeret for langt mod øst.


Vognmand Poul Hansen køber grundtakstens nr. 2 i 1790 og i 1805 tilkøber han yderligere grundtakstens nr. 1 - bortset fra en meget beskeden matrikel som tilhørte "kongen" til brug for et bomhus ved indkørslen til byen fra Københavnsvej.


Når ejerforholdende for grundtakstens nr. 2 skal beskrives, er det klart at tidligere ejere før 1790 kun vedrører dette grundtakstnummer.

Ejerforholdende kan spores tilbage til det tidspunkt, hvor ejeren, vognmand og værtshusholder Lars Berthelsen ( 1. generation), dør i 1737, men inden da har hans søn vognmand Berthel Larsen (2. generation)  overtaget i 1736.


Berthel dør i 1763, og hans søn Lars Berthelsen  (3. generation) overtager, men allerede fire år senere dør han også, og hans enke overtager i 1767.

I 1768 gifter enken Mette Marie Jensdatter sig 2. gang med Willum Sørensen.

Mette Marie må dog igen indtræde i enkestanden, da Willum dør i 1777 og nu beholder hun ejendommen frem til 1785, hvor vognmand Niels Helt bliver ny ejer.

Så er vi fremme ved 1790 hvor vognmand Poul Hansen køber ejendommen, og han skal blive den første af fem slægtsled, der frem til 1916 er ejere - ikke bare af vognmandsgården grundtakstnummer 2, men også frem til 1910 et stort stykke af den oprindelige grundtakstnummer 1.


Som tidligere beskrevet, købte vognmand Poul Hansen

(1. ejergeneration) i 1790 den gamle vognmandsgård, som ses i det nederste indrammede venstre del af Berggrens kort fra 1893.


I 1805 købte Poul Hansen yderligere arealet mod øst med en række mindre udlejningsejendomme langs Algade, og et større vænge mod nordøst.


I 1812 sælger han til sønnen vognmand Hans Poulsen (2. ejergeneration)


Vi er i en tid, hvor det fortsat er almindeligt at navngive sønner og døtre med eget fornavn - altså Pouls(søn) eller Pouls(datter) og evt. "genbruge" efternavnet som fornavn - så Poul Hansens søn blev altså døbt Hans Pouls(sen).


Hans Poulsen dør omkring 1851, og enken tager over, indtil hun i 1863 sælger til sønnen Poul Hansen -

(3. ejergeneration)


Der skete over tid et frasalg af de bebyggede matrikler mod øst, og i 1879 udstykkede Poul Hansen den vestlige del og sammenlagde den med vognmandsgården - vist som matriklerne med nr. 69 på kortet. 


Disse matrikler med nr. 69 sælges til barnebarnet, så der springes et slægtsled over, men en "ny" Hans Poulsen (4. ejergeneration) er så ejer frem til 1910, hvor han sælger de to østligst beliggende dele af matr. 69 til mejeriforpagter Tholstrup, som senere i selskabsregi bygger et mejeri

(senere kaldet Flødefabrikken) på den nordligste del, og frasælger parcellen ud mod Algade, hvor der i 1916/17 opføres en ejendom med adressen Algade 53.


I den forbindelse forsvinder den have, som tidligere var en del af restaurationsdriften.


Hans Poulsen dør i 1911, og 2 sønner ( 5. ejergeneration) arver og beholder ejendommen frem til 1916, hvor de sælger til "Mejeriselskabet Klostervang", som ønskede at etablere et mejeriudsalg i ejendommen.


Som tidligere beskrevet, lukkede mejeriselskabet med driften ret hurtigt, at efter et kort ejerskab til købmand H.Jacobsen og grosserer Alfred Saaby i perioden 1919-1920 kom den sidste ejer af de gamle bygning til i 1920, nemlig Foderstofforeningen, som sikkert har tænkt i udvidelsesmuligheder.


Det gik anderledes for Foderstofforeningen som beskrevet i forb. med ejendommen Algade 47, og kort før 1968 blev bygningerne Algade 49-51 købt af  direktør Jac. Hartmann til nedrivning og nybyggeri.





Udsnit af Bergrens kort fra 1893