På hjørnet mellem Algade og Rosenhavestræde blev der i 2015 indviet en granit-vandkunst udført af billedhugger Søren Schaarup.

Motivet er en forstenet træstub, hvorfra der løber vand i en rende ned mod Roskilde Museum i Sct. Ols Stræde- et forløb der skal illustrere Roskildes mange kilder.

Indvielsen af vandkunsten markerede afslutningen af en renovering af Rosenhavestræde, som bl.a. blev brolagt med gamle brosten fra Stændertorvet

Schmidts Conditori har gennem flere generationer været en markant del af bybilledet.

Conditoriet blev etableret i Algade 15 i året 1914. Inden da havde virksomheden været placeret lige overfor i ejendommen Algade 14. Conditoriet stammede helt tilbage fra 1848, og konditor N.J.Schmidt erhvervede forretningen sidst i 1880'erne. Han måtte dog flytte i 1914, da Roskilde Bank erhvervede ejendommen med henblik på et nybyggeri.

Hele tre generationer af familien Schmidt drev conditoriet fra 1880'erne til 1967 - men ejede lokalerne frem til 1972, og i den sidste periode blev der indrettet diskotek "Blow Up" i store dele af lokalerne, og der var fortsat en mindre del indrettet til en bodega  -   "Schmidts Bodega" frem til omkring 1970.

Ligesom Schmidts Conditori i en årrække var en markant del af Bryggergården, så har en skiftende række af restaurationsvirksomheder og musiksteder siden været at finde på dette hjørne inclusive et pænt stykke ned ad Rosenhavestræde.

Perioden mellem 1967 og 1973 med diskotek "Blow Up" og "Schmidts Bodega" er allerede omtalt.

Derefter åbnede "Bryggerhesten", som efter relativ kort tid blev overtaget af Peter Thomas Larsen og Peter Loehr, og da de havde den opfattelse, at det ville blive for meget at brede sig over hele arealet, som tidligere havde været "Schmidts Conditori", indrettede de i oktober 1973 et mindre værtshus med navnet "Nummer To" - kun med aftenåbning og med musik for et yngre publikum - og med indgang fra Rosenhavestræde.

I november 1976 blev lokalerne indrettet til en spiserestaurant med navnet "La Bøf". Siden flyttede "La Bøf" og Peter Loehr som drivkraft over på den anden side af Rosenhavestræde til lokaler på Hotel Prindsen, og Peter Thomas Larsen fortsatte med driften af "Bryggerhesten". Endnu en restaurationsvirksomhed med navnet "La Barb" blev i 1986 indrettet på stedet, men i dag er det restaurant "Bryggergården" der har glæde af det meste af lokalerne - og der er kun indgang fra Algade. 

"Bryggergården" har utvivlsomt sine stamgæster - ligesom forgængeren "Bryggerhesten" havde sine.

To af de mere navnkundige - kendt af alle roskildensere i deres samtid - var journalisten Arne Jensen på evig jagt efter en lokal historie og en pilsner,  og så købmand Axel Matthiessen, som oplevede det, som man må kalde den ultimative gave til en stamkunde. I forbindelse med en rund fødselsdag fik han et eviggyldigt gavekort lydende på ""En ostemad og en Elefant øl" til brug ved hans besøg på restauranten.

I en kortere årrække var der i midten af 1980'erne indrettet en cafè i den nordligste del af fløjen langs Rosenhavestræde.  Den havde navnet "Fritz" - efter sigende opkaldt efter malermester Fritz Goldbach.

Bag den kendte facade mod Algade ligger der i retning mod Sankt Ols Stræde et ganske betydeligt bygningskompleks, som i store træk blev opført omkring 1905, efter at den tidligere bebyggelse brændte ned til grunden i 1904. Der er adgang fra både Rosenhavestræde og Sankt Peders Stræde.

Indtil 1941 var der bryggerivirksomhed på stedet, og da denne virksomhed ophørte, kom der en ny virksomhed i bygningerne med navnet "Roskilde Bryggeris Vin&Konserves Industri A/S " (ifølge Poul Sørensen i "Roskilde Bryggeri" 1993)- Denne virksomhed havde dog intet med bryggeriet eller øl at gøre, men var en mostfabrik, der også producerede frugtvine.

Hvornår denne virksomhed fraflyttede er lidt uvist, men ejendommen blev efter afslutningen af besættelsen udlejet til militæret frem til 1954. Derefter forestod der et stort arbejde med at udvikle den gamle industriejendom til dens nuværende udseende og anvendelse.

Først blev der successivt etableret klubværelser, men andre anvendelsesmuligheder var også på tale.

I 1984 var der planer om at etablere et hotel med 43 værelser - dog "kun" med morgenmadsfaciliteter - men disse planer blev dog ikke realiseret.

Til gengæld blev planer om sammenlægning af de relativt små klublejligheder til større tidssvarende boliger gennemført, ligesom der nu er etableret en del erhvervslejemål.

Fra den offentlige parkeringsplads på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Sankt Ols Stræde er der en fin udsigt til Bryggergården og dens "bagbygninger".

Noget af den gamle bryggeriskorsten står tilbage, og ikke helt overraskende,  har bygningen lige foran tidligere haft funktion som kulhus.

Siden blev det gamle kulhus indrettet til et fragtmandskontor og et skrædderværksted, og endelig omkring 1977 blev der indrettet en tandtekniker-klinik til Stig Pallisbeck.

Klinikken blev i 2012 overtaget af Stigs datter Sasha.

Der knytter sig en ganske særlig historie til denne ejendom, idet der midt i 1990'erne kom "en hilsen" helt tilbage fra 1600-1700'tallet.

På den tid var der landbrugsdrift med tilhørende dyrehold på området, og så var der naturligvis også en mødding.

Efter at landbrugsdriften ophørte, var der fortsat brug for en mødding til affald fra nogle af de øvrige aktiviteter på stedet, så da bryggeriejendommen blev opført i 1905, har de yderste af de østvendte dele af byggeriet været placeret lidt for tæt på den gamle mødding - skulle det vise sig!

Det gamle kulhus - nu tandteknikerklinik - begyndte at synke, og en undersøgelse viste, at der var 4 meter ned til fast grund.

Der måtte piloteres 6 meter ned, men som ejeren på tidspunktet  - Bent Thomas Larsen - tørt bemærkede, så kostede det "kun" et års husleje for lejemålet.

Hvor der i dag er parkeringsplads i Sankt Peders Stræde, var der indkørsel til Bryggergårdens baggård.

Alle bygningerne på billedets venstre side fra stensætningen og frem til Sankt Ols Stræde er nu revet ned.

Af skiltningen på gavlen fremgår det, at der har været en køreskole ( "Gogges Køreskole") med indgang til et teorilokale, som man på billedet ser som den lyse del længst mod nord, og inde i gården var der en fragtmandsvirksomhed, et skrædderværksted, en vulkaniseringsvirksomhed og et bødkerværksted.

På billedet fra 1930'erne af gården bag den ældste del af hovedbygningen mod Algade, ser man tydeligt, at fløjen mod Rosenhavestræde består af den gamle del med bindingsværk, som ret mirakuløst undgik at brænde i 1904 - og derefter sammenbygget med  nybygningen fra 1905.

I tiden omkring 1. verdenskrig var der gullasch-fabrikation i den nye fløjbygning.

Øverst i højre hjørne af billedet aner man udhænget fra taget på "havehuset" - en helt speciel pavillonbygning med sin helt egen historie !

Store dele af det nuværende bygningskompleks blev bygget i 1905, efter at en brand den 17.juli 1904 havde lagt store dele af de gamle bygninger - herunder "Frederiksens Bryggeri" - i aske.

Heldigvis var bygningerne fornuftigt forsikrede, så allerede i september 1904 havde arkitekt Ludvig Andersen fra København lavet de første skitser til et nyt byggeri.

Det har uden tvivl været en 1. prioritet at få bygget et nyt bryggeri i en fart - og faktisk lykkedes det også at få hvidtølsproduktionen i gang så tidligt som i juli 1905.

Det nye bryggeri er her markeret med blåt på originaltegningen. 

De bygninger, som overlevede branden, er vist med en rød markering, og endelig er de gamle nedbrændte bygninger vist med stiplet linie.

Senere tegninger viser, at også det øvrige nybyggeri gik ret så stærkt - og det skal bemærkes, at der på arealer udenfor denne plantegning lå andre bygninger, som ikke blev berørt af branden

Så vidt vides er der ingen billeder af Kronikas fiskekehandel "No.1" - det tætteste vi kommer på, er et skilt på gavlen af Bryggergården. Det må være fra efter 1916, da det fremgår af skiltet at det nu er Kronikas Eftf. - og det er facadeskiltet helt til venstre der fortæller, at det sandsynligvis er fra lige omkring 1920, hvor H.P. Nielsens isenkramforretning har fået netop dette facadeskilt.

Det er indtil videre ukendt hvad det er for en procession og i hvilken anledning de bevæger sig gennem bybilledet.

Bryggergårdens baggård med primær indkørsel fra Sankt Peders Stræde. Dateringen er ikke kendt, men det må være på et tidspunkt, hvor bryggeridriften er ophørt, idet man ser at skorstenen er nærmest halveret - formentlig fordi behovet til den kulfyrede kedel er kraftigt reduceret efter 1942. Bygningen, hvorfra skorstenen skyder op, bærer fortsat præg af at være et rum til kul.

Sjovt at konstatere, at denne gamle bygning, efter diverse ombygninger og oven i købet en pilotering, stadig står -  i 2017 som tandteknik-klinik.

Facaden mod Algade har gennem årene undergået mange forandringer m.h.t. forretningernes størrelse og art, men bortset fra alm. moderniseringer og tilføjelse af etager, er det de gamle bygninger, som erstattede de tidligere bygninger efter den store brand i 1731.

Facadebygningerne undgik også den brand, der havde hærget i 1904.

På billedet ses  først snedkermester Chr. A.Nielsens møbelforretning, og derefter guldsmed August Gold's forretning - længere mod øst en damemodeforretning - tidligere Gustaf Sørensens "Beklædnings Magasin". Damemodeforretningen blev siden afløst af "City Papirhandel" og senere igen af "Codan Forsikring"

Ved at se annonceringer i Roskilde Dagblad kan vi konstatere, at August Gold flyttede fra torvet til Algade 143 ( man benyttede endnu matr.numre) i 1888 - og han fraflyttede i 1912.

På billedet taget i forbindelse med børnehjælpsdagen i 1905 ser man "Roskilde Møbelmagasin" v/snedkermester Chr. A. Nielsen.

Forretningen erstattede Carl Greisens møbelmagasin, som havde ligget der fra 1892 og frem til 1902

Da branden på et tidspunkt udviklede sig meget faretruende, besluttede stiftsskriveren, etatsråd Hjort-Lorensen at hidkalde hjælp fra Københavns Brandvæsen. Allerede en lille time efter var den Københavnske dampsprøjte nået frem, men da var branden heldigvis kommet under kontrol.

Billedet, som viser den hestetrukne dampsprøjte på vej under viadukten ved Køgevej, har fra tid til anden vakt lidt undren, for hvorfor kørte vognen den vej, når den kom fra København - Røde Port ville da ha' været mere naturligt ?

Flere har sikkert for deres indre set hestene for fuld  firspring den lange vej fra København, men virkeligheden var jo den, at jernbanen forlængst var kommet til byen, og dampsprøjten blev simpelthen læsset på en særtransport og fragtet til Roskilde så hurtigt det var muligt, og læsset af ved Køgevej.

Som man kan se på den gamle kloakeringsplan fra 1894, hvor det brændte er markeret med rødt, var det en meget betydelig del af ejendomskomplekset der nedbrændte, men dog næppe det mest værdifulde.

Ejeren opgjorde selv tabet til 95.000 kroner - forsikringsbeløbet er måske blevet noget mindre, men under alle omstændigheder et betydeligt beløb efter datidens forhold.

Ildens formodede arnested er markeret i det nordvestlige hjørne.

Huset, som lokalhistorikeren Lotte Fang husker som "Farmors thehus".

Bemærk at byggeriet er i fuld gang tæt på "thehuset", som på billederne ikke ser ud til at være helt færdigopstillet.

Gerda Thomas Larsen f. Christiansen (f.1895) - datter af brygmester Hans Christiansen - står på trappen til det,  som i familien Thomas Larsen blev kaldt havehuset.

Det er lidt pudsigt, at børnebørnene til købmand F.R. Frederiksen og brygmester Hans  Christiansen  - lokalhistorikeren Lotte Fang og Kirsten Skjerbek i 2017 -  begge kan tale om "farmors havehus" - uden at være det mindste i familie.

Billedet forklarer også, hvorfor Lotte Fang i sine barndomserindringer fik opfattelsen af, at havehuset "lå på 1. sal"

Rosenhavestræde lige før branden i 1904 - formentlig det eneste billede af noget af de bygninger der brændte.

Det er på dette tag, at vi i 1904 ser brandfolkene kæmpe heroisk, og dermed redde den sydligste del af denne fløj

Et Hude-billede fra gården omkring århundredeskiftet.

Der er set dateringer fra ca. 1899 til ca. 1905

Bemærk hvor stor porten i Bryggergården var dengang, og dermed gav mulighed for det fine kig til Algade 14, hvor man ser konditor Schmidts cafe til venstre for porten - nogle år før han flyttede til Bryggergården.

I 1889 bliver ejendommen brandtakseret, og i det lange dokument har d'herrer Schumacher og Weber minutiøst beskrevet ejendommen og dens anvendelse, ligesom der er et ejendomsregnskab, og en oversigt over de 17 lejere.

Vurderingen bliver 115.000 kroner, idet det dog bemærkes, at der ikke er taget hensyn til den aftægtsforpligtelse, som påhviler ejeren F.R. Frederiksen til hans far Peter Chr. Frederiksen.

Det er noteret, at da ejendommen tilskødes F.R. Frederiksen i 1888 er der en del jordbesiddelser, men at disse siden er afhændet.

Vurderingsmændene skal betales tilsammen16 kroner for deres arbejde.

Det spændende dokument i sin fulde udstrækning kan du læse her

Historien om familien Frederiksen er i sig selv et stykke Roskilde-historie, og lokalhistorikeren Lotte Fang kan i 2017 konstatere, at hendes familie snart har været i byen i 200 år. Hendes tip-oldefar slog sig ned i byen omkring 1823. 

Det var kreaturhandler Rasmus Frederiksen, der var omrejsende opkøber af kreaturer til slagtning, men da han fik sin første søn Peter Christian, slog han sig ned i Roskilde, og først i vognmand Bertil Hansens gård i Algade 10.

Han løste borgerskab som lysestøber, men i praksis var det fru Birthe Cathrine, der passede den forretning, medens han fortsatte med at handle med kreaturer.

Senere løste han dog også borgerskab som slagtermester, og han købte Olsgade 6, hvor både slagteriet og lysestøberiet fortsatte. Da han døde i 1846, fortsatte enken og Peter Christians lillebror Fritz forretningerne.

Peter Christian fortsatte med at handle med kreaturer, og tilføjede handel med huder og skind, og det var så indbringende, at han kunne købe hjørneejendommen Algade 18/Hersegade 1. Her drev han handel med skind og lysestøberi.

Også det er gået godt, for i 1863 solgte han hjørneejendommen til sin bror Fritz og   købte den store købmandsgård i Algade 15 - senere kendt som Bryggergården -  med en omfattende landbrugsdrift, lysestøberi, talgsmelteri, en stor købmandshandel med tilhørende brændevinsbryggeri og en maltkølle til ølbrygning i kælderen. Han slap naturligvis ikke sin handel med huder og skind, som efterhånden blev hovedforretningen.

Der var en  brand i maltkjøllen den 11. februar 1866, men heldigvis var skaderne ikke så omfattende som ved den senere brand i 1904, så Peter Christian Frederiksen slap med skrækken og kunne efterfølgende erklære sig tilfreds med erstatningssummen. Det var på det tidspunkt, at der blev bygget et nyt bryghus i et format, så man kunne kalde det for et bryggeri - og man kan da også se, at man siden skriver at bryggeriet blev etableret i 1866

Over tid udviklede ølbrygningen sig, og da sønnen Frederik Rasmus Frederiksen i 1888 overtager ejendommen og forretningerne, koncentrerer han sig primært om dette. Den unge F.R. Frederiksen har sikkert været involveret i forretningerne tidligere, for vi ved at han allerede i 1881 må ha' tilladelse til at drive forretning, da han endnu ikke var fyldt 25 - og det med kong Christian den 9.s kongelige segl.

Landbrugsdriften nedlægges, og i 1895 frasælges den del af forretningen, som beskæftigede sig med hude- og skindhandel til grosserer Louis Simon.

Skæbnen vil, at F.R. Frederiksen dør kun 40 år gammel i 1897, og hans enke Tekla Langreuter gifter sig med grosserer Louis Simon. Ægteskabet holder dog ikke, men til gengæld har Tekla holdt godt fast i ejendommen og bryggeriet.

Det er derfor hende, der i 1919 sælger den ene ejerhalvdel til sin og hendes første mands søn Arthur ( opr. Frederiksen - i nyere tid kendt som lokalhistorikeren m.v. Arthur Fang) og den anden halvdel til brygmester Hans Christiansen.

Arthur Fang afhænder sin andel i 1965.

Det er David Lange, der ejer Algade 15 i 1761, da man udfører den første af mange senere brandtaksationer.

Vi kender f.eks. brandtaksationen fra 1889, og kan ikke helt uventet konstatere, at der i mellemtiden er sket en ikke ubetydelig række om- og tilbygninger.

Det er ikke nemt at læse protokollerne fra 1761, men cand.mag. Per Steenholdt har transskriberet teksten, så vi i dag kan læse den spændende tekst om bl.a. hollandske døre, italienske trapper, kornlofter med kølle, brændevinsredskaber og meget mere, og dertil en interessant detalje med en hestemølle.

Med det store landbrug der blev drevet fra Algade 15, har det naturligvis været interessant at ha' sin egen mølle på stedet, og da en vindmølle - og slet ikke en vandmøllen har været en mulighed, blev det altså til en mølle med heste som trækkraft.

Du kan læse den transskriberede taksation her

Omtalen af en hestemølle er interessant, da Behrmann også omtaler denne i 1832.

Der skulle på det tidspunkt gives særskilt tilladelse til at etablere en mølle, og David Lange har åbenbart som en forudsætning for dette måttet nedlægge vandhulsmøllen, som har været i hans besiddelse.

Vandhulsmøllen lå nogenlunde i det område, hvor Kastellet ligger i dag ved Byvolden.

Jfr. Behrmanns tekst, flyttede hestemøllen til en placering uden for byen - tidspunktet er lidt uklart, men i hvert fald før 1832.

Under Algade 15 ligger noget af det ældste Roskilde - en kælderetage, som meget vel kan stamme tilbage fra 1400'tallet. Den der er vist på billedet,  minder meget om kælderen under Algade 3, men denne kælder, og bygningerne oven på, blev ikke berørt af branden i 1731.

Det gjorde denne kælder så heller ikke, men bygningerne oven på blev flammernes bytte.

På billedet ses værktøj, som utvivlsomt er brugt til aftapning af tøndernes indhold, og har sikkert været en del af den købmandsforretning der lå i stueetagen.

Bryggeriet i ejendommen bryggede kun hvidtøl. At brygge pilsnerøl krævede meget større lagringstanke end der var plads til, så der blev hjemkøbt pilsner på større tønder - og det var på tidspunktet fra Carlsberg.

Denne del af kælderetagen blev efter en omfattende renovering indrettet til en del af "bryggerhesten" i 1996.

Der er yderligere et lille kælderrum under den del af den gamle bindingsværksejendom, som overlevede branden i 1904.

Peter Thomas Larsen fortæller i 2017, at man i forbindelse med renoveringen sænkede gulvet med en god meter, og dertil måtte grave yderligere ned for at få plads til dræn under gulvet.

I kælderen under restaurant "Bryggergården" er det fortsat en mulighed at få et godt glas - dog aftappet andetsteds.