Hersegade

Hersegade

Foto KB 2015

Foto Kasper Jørgensen, julestemning 2015

Lokalhistorisk Arkiv - omkr. år 1900 - før 1903


Hersegade er gammel - navnet og gadeforløbet er med sikkerhed fra middelalderen. 


Noget af ældst dokumenterede vi kender til Hersegade skal findes i gamle skrifter om Sct. Agnes Kloster. Heri hedder det, at Ridder Didrik Friis bygger en gård i Hersegade, som han, sammen med sin hustru, Mette Hansdatter, i 1492 skænker som sjælegave til Sct. Agnes Kloster, hvor han er forstander/previsor.

Klosteret ejede i begyndelsen 1500-tallet en del gårde og ejendomme i Hersegade.


Hersegade har altid været Roskildes udfaldsvej mod syd.  Gadens navn har haft mange forskellige skrivemåder.  Behrmann opregner et par stykker: Hirsegade, Heesegaden, Hedsegaden.  Han skriver, at man ikke ved, hvorfra gaden har sit navn, "men at ville aflede det af det tyske Hirsch er nok ligeså falsk som latterligt". l 1700-tallet blev Hersegade stavet: Hirchegade, som på tysk betyder hjort.  Gaden skulle derved hedde: Hjortegade.  Det er fejlagtigt, og i dokumenter kan der også findes navne, som skulle gøre det sikkert, hvad gadenavnet betød. l et dokument fra 1407 benævnes gaden: Hyrsegade, og fra 1492 findes formen: Hørsegade.  Jacob Kornerup mente, gaden måske oprindelig har heddet Horsegade, men der skulle ikke være nogen tvivl om, at gaden har haft at gøre med ordet: ørs, der betyder en hest.  Så Hersegade betyder: Hestegade.


Hersegade var oprindelig en betydningsfuld gade. Der har været murede kældre i området, og det tyder på grundmurede bygninger.  Desuden lå Roskildes næstfornemste laug: Smedelaugets gård i gaden. l laugsgården samledes laugets medlemmer til møder.  Efter hvert møde, var der messe, forretter af laugets egen præst.  Til stede ved møderne var også to af byens rådmænd for at hjælpe laugsbrødrene til ret og skel.


I oktober 1599 udbrød der en brand i området, som lagde en stor del af den østlige bydel i aske.  Det drejede sig om området omkring: Lille Grønnegade, Læderstræde, Hersegade, Hestetorvet og Algades sydside.  Hvad der har været af bygninger af betydning i dette område nedbrændte, og Hersegade forblev i en meget lang årrække uden ret mange bygninger i gaden.  De, der var, var ikke særlig meget værd, for da den store bybrand udbrød i 1731, måtte man tage beslutning om, hvilke dele af byen man skulle forsøge at redde.  Det blev Sankt Ols Gade, man koncentrerede sig om, hvorimod: "Hvad der brændte i Hersegade, brændte uden modstand, som folk ej kunne deles, og bygningerne der var de sletteste".  Ved branden ødelagdes 3 fattigboder, som var blevet indrettet i 1581.  De lå på gadens vestside mod Gråbrødre kirkegård.


Omkring 1800 lå der i Hersegade foruden to vognmandsgårde, en 3-4 småhuse, ellers var der vænger på begge sider af gaden, som var kantet med stengærder. l 1850 var der i Roskilde 10 vognmænd, heraf boede de 5 i Hersegade, og her var også 5 af byens mange beværtninger placeret med "Lygten" på hjørnet mod jernbanegade lige overfor Hersegade mølle, og i den modsatte ende af gaden på samme side hjørnet til Algade lå "Tjæreby Domkirke"


Fra Store Gråbrødrestræde og et godt stykke op i gaden, lå der en stor tømmerplads, som havde tilhørt købmand Søren Borch, senere købmand Anders Borch, som her byggede de to første større ejendomme i Hersegade, nr. 9 og nr.11, den første i 1861.


Derefter tog bebyggelsen af Hersegade fart. l 1876 og 1890erne blev det meste af gadens vestside bebygget, tilbage var den gamle tømmerplads, som nu var blevet tømmermester Hans Jacob Kornerups tømmer- og afbindingsplads.  Først efter 1900 blev nr. 7 bygget, og tømmerpladsen forsvandt.

Nr. 15 var derimod et gammelt hus.  Da Roskilde fik garnison i 1777, blev huset brugt til husarerne, som havde stalde, rum til fourage og sygestue ud mod gaden.  Da de forsvandt i 1842, blev bygningen til Roskilde Fattig- og Friskole indtil 1854.


Ved en ombygning af baghuset, blev der fundet et skelet under gulvet, og det fortælles, at først da holdt det spøgeri op, som indtil da havde været i huset.


Der var også store åbne arealer langt op i tiden på østsiden af Hersegade.  Helt oppe ved jernbanegade lå den store hollandske mølle: Hersegade mølle indtil 1910.  Der var lade og hestemøllebygning ned ad Hersegade, men ellers ingen bebyggelse på den side lige til Grønnegade, men marker bag et smukt stengærde. l 1890erne blev nr. 26 bygget, og ved møllens flytning og nedrivning af de tilhørende bygninger blev der givet plads til de sidste bygninger, så Hersegade nogenlunde fik det udseende, vi kender i dag.


Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.