Helligkorsvej

Helligkorsvej

Foto KB 2015

Foto KB 2015

2 billeder fra Helligkorsvej taget fra næsten samme position, men med 115-120 års mellemrum.


På det ældste billede aner man i højre side byens "nye" vandværk, som blev bygget i 1880.


I 2015 er denne del af vandværket indrettet til cafè for spillestedet Gimle.

Foto Lokalhistorisk arkiv  før 1900

Foto Lokalhistorisk arkiv  1934-1935

Et vinterbillede fra 1934/35 med den  vestligste del af Helligkorsvej.


Den høje bygning og den lave bygning til højre findes stadig på hjørnet til Møllehusvej, og bygningen til venstre er villaen på Helligkorsvej nr. 13 til højre for Farvehuset.


Alleèn, der fortoner sig i det fjerne mod Sønderlundskvarteret, blev fældet kort tid efter


Arealet bag villaen blev brugt som militært øveområde, som senere blev bebygget med bl.a. Fælledvej-kvarteret.





Det er ikke, som man umiddelbart skulle tro, en af Roskildes gamle gader, selvom der har været adgang til den vigtige helligkilde: Hellig Kors kilde, så ses det tydeligt på Peder Resens kort, at Roskilde by standser ved Støden, og at der kun er tale om en lille sti videre til kilden.


Først i 1700-tallet, hvor hoffet interesserede sig stærkt for kilden, ser det ud til, stien nærmer sig det, der kan betegnes som en vej, men den har ikke noget navn.


Ingen af kortene fra 1700-tallet navngiver den, og på flere af dem er den slet ikke taget med. l beskrivelsen af Roskilde i 1754 nævnes Hellig Kors Stræde, men i beskrivelsen fra 1774 nævnes den slet ikke.  Behrmann kalder gaden: Hellig Kors Stræde fordi den fører til hellig kors.  Han fortæller også, at der holdes kildemarkeder i området ved kilden helt frem til 1832, måske længere.  Han beskriver det således:” Sct.  Hans aften besøges kilden af byens og omegnens ungdom, og der hersker da lutter lystighed og glæde. l opsynshuset fidles op og danses, og der drikkes vist mere øl og brændevin end kildevand".


Først i 1868 vedkender Roskilde byråd sig ejendomsretten til det, der i dag er Helligkorsvej. l beslutningen om, at dette vejstykke nu skal regnes til byens gader, beskrives det som: ”Vejen fra Støden, forbi Kildehusene til Sønderlundsvej".  Men det er trukket ud med at navngive den ”nye” gade.  Den har ikke noget navn før kortet 1918.


Navngivningen kan være sket samtidig med omlægningen og navneændringen af Blegdamsstræde til Borgediget, men i Roskilde Købstads Vejviser 1904-06  benævnes gaden: Hellig Kors Vej, og dengang angives navnene på 7 personer, som boede i gaden.  Da der kan være tale om husfædre, kan der have været tale om flere end 7, men der er ikke noget gadenummer, så det er ikke sikkert at gadenavnet har været officielt på dette tidspunkt.


Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.