Forløbig er følgende lokalitet bearbejdet:

HELLIG KORS KILDE (Helligkorsvej 10)

STORE BLEGDAMS KILDE (Helligkorsvej 5)

Det er ikke, som man umiddelbart skulle tro, en af Roskildes gamle gader, selvom der har været adgang til den vigtige helligkilde: Hellig Kors kilde, så ses det tydeligt på Peder Resens kort, at Roskilde by standser ved Støden, og at der kun er tale om en lille sti videre til kilden.

Først i 1700-tallet, hvor hoffet interesserede sig stærkt for kilden, ser det ud til, stien nærmer sig det, der kan betegnes som en vej, men den har ikke noget navn.

Ingen af kortene fra 1700-tallet navngiver den, og på flere af dem er den slet ikke taget med. l beskrivelsen af Roskilde i 1754 nævnes Hellig Kors Stræde, men i beskrivelsen fra 1774 nævnes den slet ikke.  Behrmann kalder gaden: Hellig Kors Stræde fordi den fører til hellig kors.  Han fortæller også, at der holdes kildemarkeder i området ved kilden helt frem til 1832, måske længere.  Han beskriver det således:” Sct.  Hans aften besøges kilden af byens og omegnens ungdom, og der hersker da lutter lystighed og glæde. l opsynshuset fidles op og danses, og der drikkes vist mere øl og brændevin end kildevand".

Først i 1868 vedkender Roskilde byråd sig ejendomsretten til det, der i dag er Helligkorsvej. l beslutningen om, at dette vejstykke nu skal regnes til byens gader, beskrives det som: ”Vejen fra Støden, forbi Kildehusene til Sønderlundsvej".  Men det er trukket ud med at navngive den ”nye” gade.  Den har ikke noget navn før kortet 1918.

Navngivningen kan være sket samtidig med omlægningen og navneændringen af Blegdamsstræde til Borgediget, men i Roskilde Købstads Vejviser 1904-06  benævnes gaden: Hellig Kors Vej, og dengang angives navnene på 7 personer, som boede i gaden.  Da der kan være tale om husfædre, kan der have været tale om flere end 7, men der er ikke noget gadenummer, så det er ikke sikkert at gadenavnet har været officielt på dette tidspunkt.