Følgende ejendomme er beskrevet:

CAFÉ GULLAND

Den gamle længebygning mod vest i Gullandsstræde var oprindeligt opført som officersboliger, idet Roskilde i 1777 blev udnævnt som garnisonsby for en husareskadron. Der lå en tilsvarende bygning bag ved mod vest, således at der var en større gårdsplads mellem de to bygninger.

Siden blev bygningerne overtaget af håndværkere, men blev senere tidligt i 1900'tallet til fattigbeboelse.

Bygningerne blev nedrevet omkring 1953/54.

Maleren Louis Napoleon Jensen er i færd med et maleri i Gullandsstræde - året er 1905 og det er fotografen Kristian Hude, der har fanget situationen.  Maleriet hænger på Roskilde Museum.

Cand.mag. Per Steenholdt har i 2015 skrevet om "Historien bag fotoet" til avisen "Paperboy", og du kan læse artiklen her

Gullandsstræde er antagelig en af byens rigtig gamle gader, men det er ikke bevist, at den er fra middelalderen, dog tyder dens oprindelige navn på det. 

Gaden hed: Dampestræde eller Damphusstræde.  Et dampehus er en badstue, og det vil sige, at der har ligget en eller måske flere badstuer i dette stræde.  Badstuer var meget anvendte og yndede i middelalderen.  Den berømte Roskildelæge Henrik Harpestreng skriver om badstuen: “Hun vætær lykum oc opnær swetærouæ”, det vil sige: "hun væder legemet og åbner svedhullerne".  l badstuerne kunne man få kolde bade i det, vi i dag vil betegne som sauna, hvor man rigtig kunne åbne "svedhullerne" med birkeriset, men der var også andre former for bade, som kunne være ret så fornøjelige: Man kunne ligge i et stort trækar i dejligt varmt vand, over trækarret blev der lagt et bræt, hvorpå der kunne stå mad og drikke, og når der så var en af hvert køn i karret, så kan man bedre forstå, hvorfor badstuerne var så populære.

De var en god indtægtskilde og ejedes derfor af klostrene og kannikene ved Domkirken.  At badene og badstuerne har betydet noget for menneskene i middelalderen, viser den form for gaver, som mange gav på deres dødsleje, de såkaldte sjælebade.  Det vil sige, man gav penge, gods eller lignende, så byens fattige kunne få et gratis bad.

Badstuerne lukkede, da den smitsomme pokker kom til landet. Den blev også kaldt den franske syge, i dag bedre kendt under navnet syfilis.  Da badstuerne lukkede, faldt den personlige hygiejne hurtigt. l 1700-tallet havde man på det nærmeste glemt at vaske sig, og først med vandværket i 1880, kom mulighederne for badeværelser i husene.

At Dampestræde skiftede navn skyldes antagelig, at Roskildes borgere bedre kendte værtshusene end gadernes navne.

l 1700-tallet var der et værtshus i den sydlige del af strædet mod øst tæt på Bredgade. Det hed Gulland, og det var så berygtet, at det har været i folkemunde ret så tit, for her gik det lystigt til. l 1743 hed værten Peder Vagtmester, og en dag i januar var der klammeri i hans værtshus.  Et par forbipasserende havde stået ude på gaden og kigget ind på lebenet i værtshuset. De var blevet opdaget og gennempryglet grundigt af værtshusets opbragte gæster, som ifølge politiprotokollen var af begge køn.  Det hele foregik omkring kl. 1. Det var en skoleelev som var logerende i ejendommen- en såkaldt discipel - der opdagede lurerne, og et par af byens skomagere, en pottemager og en klejnsmed, satte glassene fra sig, smed kortene på bordet og for ud for at tugte lurerne.

Det var ikke den eneste gang, der foregik noget i strædet.  Den 9. december 1767 var der igen klammeri.  Denne gang var det et par blytækkersvende, som havde haft det rart med et par af byens borgere over øl, brændevin og et slag kort, men så var de kommet op at nappes.  Det udartede sig til regulært slagsmål, og værten kom til - klokken var omkring midnat - skilte parterne og hældte dem alle ud af sit værtshus.  Ude i strædet blussede slagsmålet op, og der kom hurtigt forstærkning fra et andet nærliggende værtshus: Jylland, som lå på Munkebro.  Begge værterne måtte i retten for at stå til regnskab for den uro, de havde forvoldt.  Alt dette er til sidst øvrigheden for meget: Den 9. december 1777 blev byens værtshusholdere kaldt op på rådhuset for at blive gjort bekendt med en kgl. politianordning, som bl.a. foreskrev, at der ikke måtte udskænkes øl længere end til kl. 22 med begrundelsen: “Siden på et par år liderlighed og nattesvir i værtshusene er bleven så almindelige, at både hellig og søgne nætter hendrives i svir og drukkenskab, hvorved borgerne blive forarmede, og håndværkssvende og drenge forføres til liderlighed og andre ondskaber mestrene til skade og forsømmelse i deres arbejde.”

Gadens navneblanding ses tydeligt i 1700-tallet, hvor gadens navn på officielle kort skiftede hver anden gang.  Men officielt er navnet alligevel stadigt: Dampestræde. Behrmann har navnet, men på gadelisten fra 1850 kommer navnet Gullandsstræde ind, desværre, for herved forsvandt et af byens rigtig gamle gadenavne.  Fra at fortælle om personlig renselse blev navnet et, der nærmest fortalte om det modsatte.

Gullandsstræde gik i øvrigt nær ved Sankt Dionysii kirke, hvis tomt blev fundet i området under Centrumgården.  Omkring denne kirke var der i 1700-tallet markeder, og det har der sandsynligvis været lige siden middelalderen.

l 1951 skete den store omvæltning i gadens udseende.  Der blev nedrevet en række lave, gule bindingsværkshuse, som nu var i meget dårlig stand.  De gik helt ned til Bredgade, og var en slags rækkehuse.  Noget lignende havde der også været i Bredgade.  Disse huse havde i perioden 1777-1842 været bolig for officersfamilierne, der var tilknyttet det husarregiment, som lå i Roskilde.  Gaden blev væsentlig udvidet, og desuden blev også det gamle malteri og kornmagasinbygningen fra 1868 mellem Borchsgade og Skomagergade nedrevet.

Det gav plads til Centrumgården og telefonselskabets nye ejendom.  Tilbage er de gamle udlænger til den Kornerupske købmandsgård, Stændertorvet 2, og på den anden side af Gullandsstræde hovedhuset (Skomagergade 1) fra 1879, som blev bygget som tro kopi af hotel Prindsen og derfor i folkemunde kom til at hedde: Prinsessen.