Forløbig er følgende lokaliteter bearbejdet:

Sct. Gertruds Kilde

"TRÆGÅRDEN" - nr. 38-40 og 48, incl. adressen Trægården 5-9

"HARALDSBORG MØLLE"

"HARALDSBORG SLOTSBANKE"

Denne gade eller vej er den ældste indfaldsvej til Roskilde.

Den var en del af den hovedfærdselsåre, som fra vikingetiden gik gennem det danske rige. På Peder Resens kort hedder vejen helt ned til Sankt Ibs kirke: Sankt Oluf gade eller Sankt Oluf stræde. Det vil sige hele gadeforløbet fra Algade og ned til Sankt Ibs kirke skulle havde det samme navn. Om det er rigtigt vides ikke, men på kortet fra 1750 er navnet det samme og udstrækningen ligeså. 

I 1754 nævnes strædet endnu, som løbende ud i Store Grønnegade, så strædet har måske haft hele sit gamle forløb endnu.

Ændring kommer i 1754, hvor der tales om Strandgade. Det samme er tilfældet i 1774, hvor der tales om Strandgaden, som løber gennem Sankt Ibs sogn. På kortet fra 1791 ses det tydeligt, at navnet Sankt Ols Gade går på den gadestrækning, som er fra Algade og til Kobbermøllen. Derfra kommer så: Strandgade.

I 1778 blev den nye landevej til København anlagt over Roskilde Klosters jorder, og som erstatning afgav byen den østlige del af Riemors Møllestræde til klosteret. Fæsteafgiften på den del af strædet gik nu til klosteret, og når fæsteren døde, skulle klosteret have strædet: ”Til fri disposition og ejendom for at gøre sig det så nyttigt, som det kan og vil”. Nytten betød naturligvis nedlæggelsen af denne del af strædet, så det kunne indgå i Roskilde Klosters areal. At byen ikke gav hele strædet fra sig, var lige så naturligt, for der var stadig en mølle, og der var god brug for vejen op til den. Det er spørgsmålet, om ikke dette lille stræde, som er fra middelalderen, skulle have sit gamle navn: Sortebrødre Møllestræde tilbage, frem for nu at være navnløst.

I 1832 taler Behrmann om Store Strandstræde fra Kobbermøllen og videre ud i landet. På kortet fra 1859 er Strandgade flyttet helt op til krydset: Dronning Margrethes Vej/Provstestræde, og det samme er tilfældet i 1896. Omkring 1900 tales der om: Sankt Olsgade bakken, men det er sandsynligvis daglig tale. Samtidig begynder navnet Strandgade at forsvinde til fordel for Frederikssundsvej.

Ingen tænkte på at kalde gaden eller vejen for Frederiksborgvej, for ingen tænkte så langt som til Frederiksborg, for hvad skulle man dog der.

Frederikssund var den nærmeste store by, når man tog den vej ud af byen. Vejen skiftede først navn til Frederiksborgvej i 1904. Det logiske ville have været, at vejen hed: Hillerødvej, men det var Frederiksborg slot, som var det vigtigste.

Det lille stræde, som fra Frederiksborgvej fører til nr. 14: Hjemmeværnsgården, er en del af et middelalderligt stræde, som fra Frederiksborgvej førte til Store Grønnegade.  Hjemmeværnsgården ligger, hvor kornmøllen til Sortebrødre Kloster lå, og derfor siger strædets navn Møllestræde sig selv. I 1700-tallet skifter strædet navn, fordi møllen har gjort det. Nu var navnet Riemors mølle, og strædet kaldtes: Riemors Møllestræde. I 1723 blev Riemors Møllestræde givet i fæste til møller Anders Jensen mod en årlig afgift til byen på 7 mark og 8 skilling.

I 1911 blev der anlagt fortov i vejens vestlige side. Den østlige havde kun en gangsti fra Sankt Maria Park til Trægården, som blev anlagt samtidig. Den var 1 alen bred og gik langs stengærder, men den havde tilsyneladende gadebelysning i form af en lysmast.

Indtil 1915 var der ikke et hus i denne del af byen, men da der først var taget hul på dette område, blev det hurtigt bebygget. Allerede i 1917 var der kræfter igang for at skabe et åbent stykke mod fjorden, så også andre end villaejerne i området kunne have glæde af solnedgangen over Roskilde fjord.

I 1929 begyndte udvidelsen af vejen. Den blev gjort til en 6 meter bred kørebane, som samtidig blev asfalteret. Udvidelsen skete fra 5 km stenen til 3 km stenen. Året efter fortsatte man fra 3 km stenen til Sankt Ibs kirke. Men der blev alligevel foretaget visse ændringer i det område, der var blevet udvidet året før, for det skulle gøres muligt at udvide kørebanen til 8 meter, når det engang blev nødvendigt. I 1930 blev der anlagt gang- og cykelstier på 3 meters bredde, derved blev der taget op til 1 1/2 meter fra grundene i Haraldsborgkvarteret, mens grundene ved fjordsiden afgav 4-4 1/2 meter. I 1930 var udsigten næsten lukket, og denne nye gangsti skulle gøre det ud for den strandpromenade, som man ikke havde kunnet enes om at få anlagt i tide.

1931 fortsatte udvidelsen af vejen, nu videre op ad bakken. Det kom til at få betydning for Sankt Gertruds kilde, som lå ved indgangen til Byparken. Den havde fået en ny udformning i 1903, men nu i 1931 måtte der en ændring til, for ved udvidelsen af vejen, kom kilden til at ligge halvt ude på det nye fortorv. 1934 blev kilden lukket til med et dække af jernbeton. 1986 var kilden livet så meget op, at den kom frem i dagens lys og indgangen til Byparken blev ændret.

23/11 1940 blev rundkørslen ved Kong Valdemars Vej og Sankt Clara Vej taget i brug, men det var ikke sidste gang, der blev ændret på Frederiksborgvej, der nu var så vigtig en trafikåre, at det jævnligt har været nødvendigt med ændringer og udvidelser.

Teknisk Udvalg i Gundsø Kommune besluttede på mødet den 11.9.1967, at man fremover kaldte hovedvej A6 for Frederiksborgvej og nummererer fra syd i fortsættelse af Roskilde, Himmelev og Ågerup/Kirkerup.

I 1981 var det tid til at navngive resten af Østre Ringvej. Den 10. 9. 1981 havde Facadeudvalget møde og følgende blev forslået: ”Til Frederiksborgvejs omlægning fra Baunehøjvej til Koldkildevej foreslås navnet: Frederiksborgvej, idet man derved, som hidtil kan have et ubrudt forløb af vejnavnet Frederiksborgvej.” Det blev ved taget på byrådsmødet den 18. 11. 1981.

I 1997 kom der et nyt forslag om en strandpassage efter der i lang tid havde været diskussion mellem Roskilde Kommune og beboerne og flere forkastede forslag. Der var dog en trampesti, hvor man med lidt held kunne gå den smukke tur. Efter stormen Bodils rasen i 2013 blev det aktuelt med stormsikring og spørgsmålet om en strandpassage kom igen frem.

1997 begyndte en trafiksanering af vejen, og den blev afsluttet i 1998.