Forløbig er følgende lokaliteter bearbejdet:

Klosterkilden

Gaden er opkaldt efter Nordens store dronning, Margrethe 1387-1412.

Gaden er antagelig gammel. Behrmann har to navne: Kannikestræde og Sortebrødre Klosterstræde.  Han fornægter det sidste og Kannikestræde er også det navn, hvorunder gaden går hos Peder Resen.  På kortet fra 1791 kaldes gaden: Klosterhusstræde, og det er mærkeligt, at Behrmann overhovedet ikke bruger dette navn. Dog kan det skyldes, at han taler om Kannikestræde, som den del af gaden, som går fra Sankt Peder Stræde til Sankt Ols Gade.  Resten af det nuværende gadeforløb til Ved Klostermuren er stiplet, dvs. gaden har ikke rigtig eksisteret i 1832, hvor en del gader er øde.

De har stengærder på siderne, og de er ubebyggede, men bruges stadig til gennemgang, blandt dem nævnes: Klosterhusstræde. Antagelig opkaldt efter Klosterhusene, en række lave bindingsværkshuse, som lå i kanten af Klostermarken lige overfor Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek.

Ved et af husene var der efterhånden kommet så mange tilbygninger, at der blev talt om en hel gård. Her boede i mange år en af byens vognmænd.  Ellers var Klosterhusenes beboere mennesker, som hovedsagelig fik deres udkomme fra Roskilde Kloster, hvorfra de også havde deres huse i fæste.  Omkring 1924 begyndte nedrivningen af husene, og det sidste forsvandt i 1927.

l juni 1907 begynder Roskildes byråd de indledende manøvrer for at købe noget af klosterets jord.  Det man i første omgang var ude efter, var 11 tdr. land, som lå mellem Ved Klostermuren og Østre Kirkegård.

I mange år havde Roskilde ikke haft brug for at udvikle sig ud over de grænser, byen havde haft i middelalderen, men nu var der kommet bedre tider, og det pressede på.  Forhandlingerne med klosteret resulterede i køb af i alt 3 tdr. og 2 skp. til 67.000 kr., og den del af Dronning Margrethes Vej, som går fra Ved Klostermuren og mod øst, blev anlagt som en flot bred gade og fik navnet: Dronning Margrethes Vej.

Samtidig ses det på kortene, at hele resten af gaden fra Ved Klostermuren og til Sankt Ols Gade nu betegnes: Klosterhusstræde.

I 1918 var der igen forhandlinger med Klosteret. Når tidens fylde var til det, ville Roskilde Kommune overtage den vestlige ende af Dronning Margrethes Vej, som stadig lå på Klosterets jorde. Det drejede sig om ca. 120 løbende m. Det ville blive inddraget under købstadens vejnet. Det betød Roskilde havde vedligeholdelsespligten og stod for belysning. Samtidig ville Klostret, uden vederlag, afstå det fornødne areal på nordsiden af strædet, så Dronning Margrethes Vejs bredde på 12,5 m kunne blive videreført. At udvidelsen ikke kunne ske med det samme skyldtes Klosterhusene, som lå i vejen. Når udlejningen udløb, skulle husene rives ned og Roskilde Kommune anlægge vejen og vedligeholde den uden udgifter for Klosteret. I alt var der tale om 10 småhuse. l 1920 blev der solgt 18 tdr. land til ca. 100.000 kr. nord for Dronning Margrethes Vej og 100 tdr. land i 1923.

Den 7.3. 1927 var handlen mellem Skt. Marie Hospital og Roskilde Kommune klar.

Hospitalet afstod ca. 801 m2 af sin grund langs Klosterhusstræde.  Den 25.6.1927 kunne sagfører Jacob Nielsen bekræfte at handlen med enkefru Oline V. E. Knudsen var afsluttet. Hun ejede den store gård på hjørnet af Klosterhustræde og Skt. Peders Stræde. Der var afstået ca. 113m2 jord på begge sider af hjørnet ført og fremmest til Klosterhusstrædets udvidelse.

November 1928 afgav købmand H. Johansen jord på begge sider af hjørnet Skt. Ols Gade og Klosterhusstræde til udvidelsen af begge gader.  I 1930 blev der igen solgt jord fra Roskilde Kloster, samtidig ændrede Klosterhusstræde/Dronning Margrethes Vej navn til: Dronning Margrethes Vej. Det skete på et byrådsmøde den 15.oktober.

Det er uvist om Kannikestræde er gadens ældste navn, der er også mulighed for Sortebrødre Klosterstræde.  Sortebrødre Kloster blev bygget i 1231-33. Den endelige udformning af gadens navn kom i 1948, hvor byrådet besluttede at gadens navn skulle være: Dronning Margrethes Vej i overensstemmelse med de københavnske navneregler.