Følgende ejendomme er p.t. beskrevet:

ALLEHELGENSGADE 2

ALLEHELGENSGADE 3 - ALLEHELGENSGADE 5 -

ALLEHELGENSGADE 19

ALLEHELGENSGADE 6

ALLEHELGENSGADE 6  Schmeltz Have

Oprindelig hed gaden Store Allehelgenstræde -  nok fordi en af Roskildes middelalderlige kirker lå i området, og så fordi der også i byen var et Lille Allehelgenstræde, som forsvandt efter bybranden 1735.  Det lå mellem nuværende Allehelgensgade og Gullandsstræde.

Selve gadeforløbet kendes fra middelalderen, men navnet nævnes første gang i 1600 hos Peder Resen, så vi ved ikke noget om, hvornår gaden har fået sit navn.  Allehelgenskirke lå på hjørnet af nuværende Allehelgensgade og Borchsgade, dels under gaden, dels under parkeringspladsen.  Kirken blev fundet i 1942.  Udgravningerne viste, at den oprindelig havde været en rundkirke, hvad der er en sjældenhed, men at den på et tidspunkt var blevet for lille, og derefter ændret til en kirke med et "almindeligt" udseende.  Efter reformationen 1536, blev de fleste af Roskildes kirker overflødige og mange af dem nedrevet.  For Allehelgenskirkes vedkommende skete det i 1539.

Endnu i 1700-tallet kendes til den forsvundne kirke, men så gik viden om den i glemmebogen, så grundigt at Store Allehelgensstræde var lige på nippet til at miste sit navn.  Vel benævnes gaden rigtigt i 1774, men allerede på dette tidspunkt må den have heddet noget andet i folkemunde, for i 1832 skriver Behrmann om gaden, efter at have nævnt dens rigtige navn: i det daglige liv i Roskilde kaldet Skolestræde, fordi Den danske Skole lå på det vestre hjørne af dette stræde og Algade.  Denne skole lå, hvor nu Winthers Læderhandel ligger.  Skolen flyttede efter branden i 1735, hvor bygningen brændte ned til grunden, men vendte siden tilbage.  Mindet om denne skole har levet så længe at den endnu i 1830erne giver gaden navn. l 1850 blev heldigvis det gamle navn fastholdt.

På listen benævnes gaden: Allehelgensstræde, og under dette navn gik gaden i en lang række år, men der skulle endnu en gang gøres angreb mod det gamle navn.  Det skete først efter, at gaden havde fået sin nuværende udstrækning, for indtil 1872 gik Allehelgensstræde ikke længere end til hjørnet Grønnegade/Bredgade.  Så fulgte åbne marker omkranset af stengærder, men med en indkørsel lidt syd for Grønnegade.  Indkørslen var lukket med et led, men der var en fodsti over markerne til daværende Smedegade, nuværende jernbanegade.

Det sidste hus i Allehelgensstræde indtil 1872 var nr. 13, som er bygget en gang i 1860erne, lige overfor mod syd var der et åbent dyrket vænge, som ejedes af Hans Kornerups enke og Anders Borch.  Mellem disse jorder gik en markvej og også dette vænge var omgærdet med sten.

l 1872 opfordrede Sparekassen for Roskilde og Omegn to af byens håndværkere: tømrermester Harald Weber og murermester Louis Schumacher til at bygge en ejendom med beboelse for arbejdere.  Sparekassen ville anbringe en så stor prioritet til lav rente i ejendommen, at det blev muligt at bygge både gode og billige boliger.  De to håndværksmestre gik ind for ideen, og de valgte vænget syd for Allehelgensstræde til opførelsen af ejendommen.  De købte vænget og ansøgte byrådet om at udlægge en gade, hvilket blev bevilget.  Roskilde kommune ville hjælpe med udgifterne, da denne nye gade ville blive af den største betydning for byen.  De to håndværksmestre skulle betale l/3 af etableringsudgifterne, ca. 900 rdl., og gaden skulle være 17 alen bred.  Arbejderboligerne blev bygget i 1872. 1874 fik den nye gade navnet: Allehelgensgade, og i 1876 fulgte gadebelysning. l 1888 blev den sidste grund solgt, indtil da havde der været et vænge, hvor Harald Webers heste gik og græssede.l 1898 kom så forslaget til navneændringen.  Der var jo nu tale om den nye Allehelgensgade, og så kunne den gamle passende skifte navn til::” O. H. Schmeltzgade" til erindring om byens store velgører.  Jakob Kornerup skrev i avisen mod dette og påpegede, at Allehelgenskirke netop var at finde i den gamle del af gaden, så hvorfor skulle den skifte navn, og professoren mente, at 0. H. Schmeltz aldrig havde antydet, at han ønskede en gade opkaldt efter sig, som det var blevet udtalt ved forslaget til navneforandringen.  Vel havde 0. H. Schmeltz betydet meget for byen, men det var rigtigst ikke at omdøbe en af byens gamle gader.  Derimod blev 0. H. Schmeltz hædret ved at få en parkeringsplads opkaldt efter sig i 1961.

Forslaget til navneforandringen faldt sammen med den næste store forandring, der skete med det gamle stræde.  Som det er sket for så mange af Roskildes gader og stræder: det skulle udvides.  Strædet var så smalt, at det var vanskeligt at færdes der til fods, når der også var kørende trafik.  Fodgængerne måtte klemme sig ind mod husmurene, når køretøjerne skulle forbi.  For at mildne tilværelsen for fodgængerne, blev porten i- garvermester Winthers gård i 1870 rykket et stykke ind, så der fremkom en slags helle, hvortil fodgængerne kunne søge, når de så, der kom et køretøj, og samtidig afgav 0. H. Schmeltz et lille stykke jord til byen på gadens vestside, lidt længere nede end Winthers ejendom.  Dette lille areal blev også en fredet zone for fodgængerne.  Stedet var i mange år en lille grøn oase med bænke.  Selv om fodgængerne ikke mere må springe for livet i Allehelgensgade, så var det lille grønne område dejligt at have til et lille hvil.

Disse foranstaltninger kunne dog kun klare problemerne et stykke tid.  Med gadens udvidelse mod syd til jernbanegade, kom der mere og mere trafik, og i 1889 var den nye borgerskole bygget ud mod gaden.  Læderstrædeskolen var blevet for lille.  De to skolebygninger kom til at hedde Allehelgensskole. l november 1896 gav agent 0. H. Schmeltz 18.000 kr. til Roskilde kommune som bidrag til gadens udvidelse, og d. 20. september året efter tilbød han 20.000 kr. som gave til samme formål, hvilket byrådet tog imod med tak.

l 1898 kom så endelig det, som var det eneste, der var at gøre: nedrivningen af garvermester Winthers ejendom begyndte.  Først den del, som lå i selve gaden og lige efter nytår 1900 forhuset mod torvet.  Garvermesterens nye ejendom blev opført med skyldigt hensyn til den nye bredde på gaden.  Da agent Schmeltz' Stiftelse blev bygget - den stod færdig 1900 - blev der også taget hensyn til den nye bredde, og derved fik gaden det udseende og den bredde, som vi kender i dag. l 1900 blev Store Allehelgensstræde og Allehelgensgade til: Allehelgensgade.

I 2014 blev det tidligere nævnte grønne område nyindrettet og døbt "Schmeltz Have", og der blev opsat en buste af Schmeltz, ligesom der blev opsat en billedfrise, som illustrerede resultaterne af de mange donationer som Schmeltz havde givet til byen.