Algade

ALGADE

Foto KB 2014

"Jul i Roskilde" 1934 og 1935 bringer 2 artikler, hvor lokalhistorikeren Fanny Fang beskriver en tænkt vandretur op ad Algade - I 1934 fra Torvet til Hersegade og i 1935 fra Hersegade til Hestetorvet, og både ejendommene og deres beboere - nuværende som tidligere - omtales ganske omfangsrigt.


Læs begge artikler her


I "Jul i Roskilde" år 2000 har tømrermester Hans Tranekjær skrevet om en tilsvarende gåtur på Algade. Titlen er "Algade i fyrrerne", så vi er nu i en lidt senere periode, hvor Hans Tranekjær trækker på sine erindringer.


Du kan læse artiklen her



BEMÆRK AT ALGADE GENNEM TIDERNE HAR SKIFTET GADENUMRE.


Det kan dels være meningsforstyrrende i forhold til artiklen fra 1935, men kan også den dag i dag være en udfordring i forhold til tekster i forbindelse med billedmateriale af ældre dato.


Du kan finde en skematisk oversigt over ændringerne og årsagerne hertil her

sommer/efterårsstemning  2013

Foto Søren Ditlevsen Efterår 2015

Foto Kasper Jørgensen  Julestemning 2015

Foto Jacob Surland - Sommeraften i Algades østlige ende - 2016

Foto Ole Kaare 1972

Foto Roskilde Lokalarkiv 1963-68

Foto Roskilde Lokalarkiv 1950

Foto Roskilde Lokalarkiv 1945

Foto Roskilde Lokalarkiv 1909

Foto  Hude omkring 1906/07

Flensborgs postkort, 1906

bemærk, at det gamle postkort har benyttet den"moderne" stavemåde for Algade

Postkort, Johannes Bruuns Boghandel , tidligt i 1900-tallet - efter 1905 -  tilsyneladende en festdag !

Foto Roskilde Lokalarkiv 1966

Foto Roskilde Lokalarkiv 1961

Foto Roskilde Lokalarkiv 1950

Foto Roskilde Lokalarkiv ca. 1930 - måske noget tidligere

Foto Roskilde Lokalarkiv 1908 eller derefter

Foto  Hude omkring 1906/07

Foto Roskilde Lokalarkiv omkring 1900 - før 1910

Det Kongelige Bibliotek - Peter Elfelt foråret 1903

Foto Roskilde Lokalarkiv omkring 1900 - før 1903

Foto Roskilde Lokalarkiv  markedsdag omkring 1898

Foto Roskilde Lokalarkiv  - udateret - formentlig ganske tidligt i 1900-tallet

Omkring 1949-1950 blev der gravet lystigt i Algade, da Roskilde Kommune nedlagde kloakrør, og telefonselskabet gravede nye telefonledninger ned.

Roskilde Museum var på pletten og benyttede lejligheden til arkæologiske undersøgelser, som blev beskrevet i 1950-udgaven af "Fra Roskilde Museum".


Der er i teksten en ikke helt uvæsentlig misforståelse, idet det nævnes, at man på torvet støder på et dige som formodes at ha' været etableret i forbindelse med Sct. Laurentii kirkegård - men det viste sig senere at være en stensætning i forbindelse med "byens brønd", som er vist på Resens gamle kort fra 1677.


Du kan læse beretningen her




På Peder Resens kort kaldes gaden Algaden, men den har også båret navnet Adelgaden.


Adel betød i ældre tid: den vigtigste, den ypperste.  En adelbonde var f.eks. en selvejer.  En adelvej var en hovedlandevej.  Derfor betyder navnet Algade, den almindelige gade, den vigtigste gade, byens hovedgade, hvor alle færdes.


Selve navnet Algade kendes ikke fra middelalderen, men gaden er gammel, med sikkerhed fra middelalderen. l et dokument fra 1398 bliver placeringen af en gård, der lå i Hersegade angivet på denne måde:” østen for Kongegaden (Bredgade) og den almindelige gade”.  Udtrykket “den almindelige gade” kan have været gadens ældste navn. Der er ingen tvivl om, at Algade var byens betydeligste gade og nok mest den del, som gik fra Lille Gråbrødrestræde til begyndelsen af Skomagergade, eller udtrykt som det blev det i middelalderen: fra Sankt Mikkels til Helligåndshuset.  Denne strækning var byens torv, og blev derfor kaldt: Torvegade.


Rådhuset lå på det vestlige hjørne af Algade og Sankt Ols Gade.   Ved rådhuset kom byens borgere sammen og holdt byting på åben gade, derfor var det nok af praktiske grunde, at Roskilde middelalderlige rådhus havde en stor åben forhal ud mod gaden, her kunne man sidde i læ og ly, og når en klokke havde kaldt til møde, blev forskellige tvistigheder afgjort, og der blev afsagt domme, både i civil- såvel som i kriminalsager.


Gadens bløde, buede forløb fortæller, at det er et gammelt vej- og gadeforløb. At det har været en vigtig gade, vidner bl.a. den træbrolægning om, som i 1942 blev fundet ud for Stændertorvet 8. Det var vigtigt, at man her kunne komme nogenlunde tørskoet frem.  Gaden har også haft en stenbrolægning, for i et manuskript bruges udtrykket: ”den stenede gade”.  Skal man i dag ned til gadens oprindelige niveau, skal man f.eks. ved hjørnet til Sankt Ols Gade ca. 1,25 meter ned.


Da Algade skulle brolægges for at blive sivegade i 1996 fik Roskilde Museum lejlighed til at grave og fandt den middelalderlige brolægning.

Næsten ud for Skt. Ols Gade er der en forhøjning med et træ. Her er et lille stykke af den middelalderlige brolægning kommet op til overfladen. 


I 1754 kom der en anden udlægning af navnet Adelgade.  På det tidspunkt mente man med adel, noget helt andet end det oprindelige danske ord. Nu blev der tænkt på adelen som en stand, og derfor blev navnet udlagt til, at i denne gade havde adelen haft deres huse.


l 1888 gjorde Jakob Kornerup opmærksom på, at den staveform, som gadenavnet havde på dette tidspunkt - Ahlgade - var forkert.  På kort fra 1700-tallet er h med i navnet, og det holder sig længe.  Jakob Kornerup påpegede, det var en tysk form af ordet, og han henstillede til byrådet, at staveformen blev ændret, idet han henviste til Roskilde-bispens jordebog fra 1370, hvor gaden benævnes: platea communis, den fælles gade, Algaden. Det tager dog sin tid at ændre på en indarbejdet stavemåde.  I 1896 benyttes stavemåden Ahlgade fortsat flittigt. Ved folketællingen i 1901 ser man stavemåden Algade anvendt i tællingslisterne og da vi når frem til 1904, er ændringen i det store og hele gennemført i praksis.


Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.