Følgende ejendomme er p.t. beskrevet:

ALGADE 1  - ALGADE 2 - ALGADE 3  - ALGADE 5   

ALGADE 7 - 

ALGADE 13 (Prindsen) efter 1875  

ALGADE 13 (Prindsen)    før 1875

ALGADE 15 (Bryggergården)

ALGADE 21 - ALGADE 23 - ALGADE 25  - ALGADE 27

ALGADE 31 - ALGADE 40 - ALGADE 41 (Kino) 

ALGADE 43 - ALGADE 45

ALGADE 47-51 (vest) ALGADE 47-51 (øst)

ALGADE 53 - ALGADE 55 - ALGADE 56 - ALGADE 58  

ALGADE 60 -  ALGADE 63-65

ALGADE 64

På Peder Resens kort kaldes gaden Algaden, men den har også båret navnet Adelgaden.

Adel betød i ældre tid: den vigtigste, den ypperste.  En adelbonde var f.eks. en selvejer.  En adelvej var en hovedlandevej.  Derfor betyder navnet Algade, den almindelige gade, den vigtigste gade, byens hovedgade, hvor alle færdes.

Selve navnet Algade kendes ikke fra middelalderen, men gaden er gammel, med sikkerhed fra middelalderen. l et dokument fra 1398 bliver placeringen af en gård, der lå i Hersegade angivet på denne måde:” østen for Kongegaden (Bredgade) og den almindelige gade”.  Udtrykket “den almindelige gade” kan have været gadens ældste navn. Der er ingen tvivl om, at Algade var byens betydeligste gade og nok mest den del, som gik fra Lille Gråbrødrestræde til begyndelsen af Skomagergade, eller udtrykt som det blev det i middelalderen: fra Sankt Mikkels til Helligåndshuset.  Denne strækning var byens torv, og blev derfor kaldt: Torvegade.

Rådhuset lå på det vestlige hjørne af Algade og Sankt Ols Gade.   Ved rådhuset kom byens borgere sammen og holdt byting på åben gade, derfor var det nok af praktiske grunde, at Roskilde middelalderlige rådhus havde en stor åben forhal ud mod gaden, her kunne man sidde i læ og ly, og når en klokke havde kaldt til møde, blev forskellige tvistigheder afgjort, og der blev afsagt domme, både i civil- såvel som i kriminalsager.

Gadens bløde, buede forløb fortæller, at det er et gammelt vej- og gadeforløb. At det har været en vigtig gade, vidner bl.a. den træbrolægning om, som i 1942 blev fundet ud for Stændertorvet 8. Det var vigtigt, at man her kunne komme nogenlunde tørskoet frem.  Gaden har også haft en stenbrolægning, for i et manuskript bruges udtrykket: ”den stenede gade”.  Skal man i dag ned til gadens oprindelige niveau, skal man f.eks. ved hjørnet til Sankt Ols Gade ca. 1,25 meter ned.

Da Algade skulle brolægges for at blive sivegade i 1996 fik Roskilde Museum lejlighed til at grave og fandt den middelalderlige brolægning.

Næsten ud for Skt. Ols Gade er der en forhøjning med et træ. Her er et lille stykke af den middelalderlige brolægning kommet op til overfladen. 

I 1754 kom der en anden udlægning af navnet Adelgade.  På det tidspunkt mente man med adel, noget helt andet end det oprindelige danske ord. Nu blev der tænkt på adelen som en stand, og derfor blev navnet udlagt til, at i denne gade havde adelen haft deres huse.

l 1888 gjorde Jakob Kornerup opmærksom på, at den staveform, som gadenavnet havde på dette tidspunkt - Ahlgade - var forkert.  På kort fra 1700-tallet er h med i navnet, og det holder sig længe.  Jakob Kornerup påpegede, det var en tysk form af ordet, og han henstillede til byrådet, at staveformen blev ændret, idet han henviste til Roskilde-bispens jordebog fra 1370, hvor gaden benævnes: platea communis, den fælles gade, Algaden. Det tager dog sin tid at ændre på en indarbejdet stavemåde.  I 1896 benyttes stavemåden Ahlgade fortsat flittigt. Ved folketællingen i 1901 ser man stavemåden Algade anvendt i tællingslisterne og da vi når frem til 1904, er ændringen i det store og hele gennemført i praksis.