Forløbig er følgende lokaliteter beskrevet:

BREDGADE 8-10

BREDGADE 16

Navnet og gadens forløb findes hos Peder Resen, som også nævner at den i 1436 blev kaldt: Kongens gade, og dette navn kan med sikkerhed føres tilbage til 1380, hvor gaden omtales Kongens gade.

Gaden har også fået benævnelsen: Kongens hærstræde, men det har også andre af byens større gader været kaldt. I 1774 fortælles det, at gaden er byens grænse mod syd, det vil sige, hele den del af byen fra Bredgade til Jernbanegade, som eksisterede i middelalderen, er borte.

Det skyldes uden tvivl byens mange brande. I 1523 vides det, at området er brændt, for det nævnes, at Sankt Nicolaj er brændt, og den lå i området: Ringstedgade, Jernbanegade, men gaden gik heller ikke fri i den voldsomme brand 1735. Behrmann fortæller, at gaden oprindelig var en af byens hovedgader, og at landevejen gik derigennem, han nævner også Kongegaden, som gadens oprindelige navn, men det vides ikke med sikkerhed.

Bredgade var indtil begyndelsen af 1900-tallet præget af lave rækkehuse, som havde været bolig for officererne i den husareskadron, som siden 1777 lå i byen. Der var stor forskel på disse huse. Nogle

var gode lejligheder, om end små, men uden faciliteter, andre regnedes for ringere, det var de såkaldte nummerhuse, det var ejendommene i gadens østlige ende.

I den vestlige lå de bedste ejendomme, som også havde en fordel, som ingen andre i Roskilde på den tid: De havde rindende varmt vand. Lige over for husene lå det Kornerupske brændvinsbrænderi. Ud fra denne bygning førte en såkaldt svaletud, hvorigennem spildevandet fra brænderiet kom. Beboerne overfor havde sat en tønde under svaletuden, og så kunne man gå til og fra og hente alt det varme vand, man havde brug for.

Når vandet løb over i tønden, banede det sig vej ned ad Bredgade, gennem Ringstedgade og videre ned ad Støden. Om vinteren tøede det sne og is i rendestenene i denne del af byen, og beboerne på den anden side af Bredgade og Ringstedgade fik også let fjernet sne fra deres del af gaden, hvor vandet endnu var så varmt, at de kunne kaste sneen fra deres stykke over i rendestenen og på den måde blive af med det.

I nyere tid fik Bredgade en helt ny betydning for byen. I gaden kom de første sociale institutioner til at ligge: Roskildes første sygehus blev oprettet i 1837, hvor en kreds af byens borgere - 49 i alt -

anmodede byens råd om at oprette et sygehus for den tjenende klasse, som man udtrykte sig. Her var sygehus i 40 år, derefter blev der her indrettet Roskildes første alderdomshjem.

Bygningen lå bag Fattiggården, som blev opført o. 1830, hvor den ene længe står endnu.

1835 blev der oprettet et asyl for småbørn på Fondens Bro, og det flyttede til Bredgade 4 omkring 1908, hvor asylet på Fondens Bro blev nedrevet. Asylet blev lukket i 1920’erne på grund af for lidt søgning.